28 timers familiehygge

 Man kan nå meget på 28 timer. Jeg landede i lufthavnen kl 8 og tog fluks rejsetasken på ryggen og rygsækken foran på maven. På den måde havde jeg begge hænder fri og slap for belastning af mine håndled og fingerled. Lige før begge mine børn flyttede fra København, havde jeg købt et rejsekort, det var tjekket og jeg havde rigelig med penge til transport de næste 28 timer.

I dag hvor jeg har smartphone, kan jeg hurtigt tjekke på rejseplan.dk, hvornår det næste tog/S-tog/Metro går. Så jeg drog på tur, først med regionaltog til hovedbanegården. Jeg havde ikke helt styr på det med hvornår jeg skulle tjekke ind og ud, men en sød medpassager forklarede mig, at jeg skulle tjekke ind ved hvert skift og så tjekke ud ved rejsens slutning.

Jeg havde købt kage og min onkel ventede mig i Brøndbyøster. Skiftet til S-tog gik nemt og snart stod jeg på stationen med google maps som min rejseguide. 15 minutter senere kunne jeg banke på døren. Min moster døde lige i begyndelsen af coronakrisen, hvor vi ikke måtte deltage i begravelsen. Jeg havde ikke set min onkel i de to år. Det var godt at få snakket om alt og ingenting. Vi nåede endda også omkring kirkegården og sognegårdens kunstudstilling, inden jeg blev sat på S-toget igen.

Tre skift senere kunne jeg gå hen til mit hotel og tjekke ind. Godt nok alt for tidlig, men heldigvis var værelset klargjort, så jeg skyndte mig op, spiste min sandwich og krøb under dynen. Grundet forfængelighed havde jeg taget min forårsfrakke på, og jeg var gennemkold. Det blæste en halv til en hel pelikan. Da jeg endelig fik varmen, blev jeg så træt, at jeg måtte tage en powernap, før jeg gjorde mig klar til familiekomsammen.

Inden jeg steg på Metroen, fik jeg købt drikkevarer til aftensmaden og en flaske vin til værtsparret. Da jeg lukkede mig ind i min bror og svigerindes hus, var der først så stille, at jeg undrede mig. Min familie er absolut ikke stille, så var de mon gået en tur først? Det ligner dem heller ikke, først kage så gåtur. Da jeg åbnede døren, kunne jeg også høre dem fra stuen længst borte. På nær landmanden, som arbejdede og søn og svigerdatter, som jo bor i Norge, var alle der. 5 søskende, tre ægtefæller, seks børn, og 3 kærester/ægtefælle.

De var godt i gang med eftermiddagsteen med hjemmebagte boller og muffins. Det var godt at se dem og selvfølgelig skulle der da vises billeder af barnebarnet :-)

Da jeg nu havde varmen og havde taget ekstra trøjer med til at have under frakken, gik jeg med på gåturen til Damhussøen, mens andre fik sig en powernap. Hold nu op som det blæste, da vi kom ned til vandet, så vi kom hurtigt ind på gaderne igen i læ af de husene.

Der blev snakket i alle kroge af huset, mens svigerinde og datter lavede mad. Duftene bredte sig i huset og da vi midt aften gik til et helt fantastisk middagsbord med libanesisk inspireret mad, var vi sultne og nød den veltillavede mad. 

Snakken gik livligt, jeg var dog træt efter få timers søvn forrige nat og tidligt op, så jeg nåede lige at få min søsters rutebil-lagkage, inden jeg tog hjem til hotellet.

Jeg er mørkeræd og har en meget livlig fantasi, men heldigvis var der oplyst alle steder, der var mennesker på gaderne, så jeg nåede sikkert hjem ved midnatstid til hotellet. Jeg sov trygt, godt og længe. Morgenmaden blev hurtigt spist, jeg havde jo ingen at snakke med, så der blev tid til en tur til søerne. 

Først tænkte jeg, at jeg ikke havde tid, så tænkte jeg; en halv time er nok og så gik jeg. Jeg nåede at komme omkring to af søerne og var endda tidligt hjemme igen. Jeg nyder at gå ved søerne, og netop derfor booker jeg altid værelse på et af de to Cabinn hoteller på Frederiksberg. De ligger tæt på søerne. 

Jeg var ikke den eneste, der fik motion den søndag. Mange løb og gik på denne solskinsrige blæsende formiddag. De søer må være hovedstadens lunger, jeg trækker i hvert fald vejret lettere og får ro i hovedet, når jeg går tur der.

Heldigvis pakkede jeg det sidste tøj ned, tjekkede ud og drog af sted før planlagt, for der var utroligt mange mennesker og lange køer i lufthavnen. Flyet fløj med 40 minutters forsinkelse, for det tog tid at få alle de mennesker med, der skulle til Aalborg. Flyet rystede noget på vej op i luften, og da vi kom ind over land i Jylland, rystede det vældigt, men vi landede trygt og sikkert.

Bilen stod hvor jeg havde sat den, og hurtigt var jeg hjemme igen. Resten af søndagen blev tilbragt med serier, boglæsning og pauser med ingenting. Stilhed og ro gør mig godt, ligesom snak og samvær også gør mig godt. 

Nu er jeg klar til arbejdsdagen igen og glæder mig til at se mine kolleger.