for at komme op til S i Trondheim. Det behøver jeg ikke, for fagre nye verden hjælper os med at knytte bånd kombineret med hyppige besøg hos hinanden.
I går aftes var det helt tydeligt på facetime, at det ikke blot var mobilen, der var interessant. S begyndte at lave mange lyde med sine arme og et legetøj. Da så både farmor og farfar i mosen og faster i Aalborg deltog med masser af armbevægelser, gik han helt amok med armene, alt imens han grinede. Det var sjovt, og når vi snakkede sammen de fem voksne, begyndte han igen for at se om han kunne få os med. Det kunne han selvfølgelig. Vi fandt også vores børnetamburin frem, så vi kunne lave lyde. Derudover har vi gjort det til en tradition at synge Lille Peter edderkop og Jeg er en lille undulat, begge med fagter, inden vi slutter samværet.
På den måde håber vi at kunne binde bånd de mange kilometer mellem Store Vildmose og Trondheim. Hans forældre fortæller os, at hver gang de går ned ad trappen til badeværelset, smiler han stort til de to billeder på væggen af faster og af farforældrene.
Den lille familie er til cheerleading-stævne i Trondheim i dag. S' kusine på knap 9 år deltager. Min svigerdatter sendte mig et link til livestreamning fra stævnet, og så sad jeg i et sommerhus i Nordjylland og så cheerleading i Trondheim og kunne sende en hilsen til kusinen. Det er hyggeligt.
Landmanden har været til morgenmad i sommerhuset. Han havde den store stige med, så jeg kan komme til tagryggen og vaske/male de store endespær, men lige nu døjer jeg med svimmelhedsanfald efter gårsdagens akavede stillingsskift mellem nakken tilbage og så bøje hovedet forover for at dyppe penslen i bøtten. Derfor holder jeg en pause, inden jeg går i gang. Landmand og hundene er for længst kørt hjem igen. Der er travlt på gården, så søndag bruges til at få styr på de ting, der ikke nås i hverdagen og forberede næste uges arbejde.
Jeg skal have forberedt undervisningen til tirsdagens kursusdag. Heldigvis er der rigtig mange andre kolleger, der underviser i år, så jeg skal blot have styr på alt det praktiske og så et lille undervisningsindlæg. Jeg har læst mit baggrundsmateriale, og så passer det fint med fysisk arbejde, hvor jeg kan tænke tanker om formen på min formidling. Hvad vil jeg have med og hvordan får jeg kollegerne involveret.
Måske skal jeg også høre sangen, hvis indledning i omkvædet inspirerede mig til titlen på indlægget i dag. Må din søndag komme dig i møde med et smil.
Hvad gjorde vi dog før internettet? Hvor er det skønt for jer, at I via det kan få en god kontakt til jeres lille barnebarn, så ikke du er nødt til at gå de 1000 kilometer. Det er altså langt, og du ville nok være lidt træt inden du nåede frem 😘
SvarSletFortsat god arbejdslyst. Det bliver dejligt, når du er færdig, ikke sandt?
Tak, det bliver så godt når jeg en gang bliver færdig. Der er meget endnu og energien er ved at være brugt, men jeg kan godt :-)
SletJeg glæder mig til næste gang vi skal besøge ham, sidste gang var han lidt reserveret, da vi kom :-)
Jeg bliver rørt af den kærlighed og interesse for lille S som lyser ud af dit indlæg. Det er en kæmpegave for både ham og forældrene.
SvarSletMin store pige skal konfirmeres på lørdag og hverken min mor eller far er her til at glædes over hende sammen med os. Hun har mange gode mennesker i sit liv, så savnet er nok mere mit end hendes, men der er godt nok noget tomt på bedsteforældrerækkerne.
Tak Laura :-)
SletJeg kan godt forstå dit savn, det ville være dejligt at dele den oplevelse med bedsteforældregenerationen. Jeg øver mig i at skønne på tiden her og nu, for jeg er jo gammel førstegangsbedstemor, så vi ved jo ikke hvor længe jeg får lov til at følge S.
I får virkelig det bedste ud af internetmulighederne. Det lyder rigtig skønt.
SvarSletConny, vi nyder det hele, både via facetime, når vi er sammen og at vi er datteren tæt på :-)
Slet