Lige nu er der benspænd fra livets side og det blev så lige toppet med en ny omgang corona. Jeg er ude af isolation, men er træt og har fået forstærket min ømme/tørre plet i halsen fra sidste gang, som gør, at jeg ikke har lyst til andet end yoghurt, bananer og boller med ost. I går spiste jeg en spinatpandekage med avocado, laks og tomater. Min datter sagde lidt forarget; mor, du smager jo slet ikke på maden (jeg er meget hurtig til at spise, så jeg øver mig i at nyde mad langsomt). Nej det gjorde jeg ikke, det skulle bare ned, inden jeg fortrød min beslutning om at ville spise sundt.
Så har jeg mere lyst til at dykke ned i feriebillederne fra Norgesturen på motorcyklen. Vi havde ikke kørt den planlagte rute for dag 2, fordi det var blevet sent og det var en god beslutning. Vi nød morgenmaden og udsigten, før vi hoppede på motorcyklen. Hoppe er nu så meget sagt, de små poser på hver sin side af mit sæde, gjorde at jeg måtte tage fat i mit bukseben for at få benet op over humpet for at kunne sætte mig ned i en vældig fart. Ellers risikerede jeg, at landmanden måske mistede balancen med motorcyklen.
Vi skulle op over Strynefjeld, før vi kom til Geiranger. Vi havde kigget på hoteller der dagen før, men de var så dyre, at vi valgte Stryn i stedet for. God beslutning. Turen over Strynefjeld gik først af snoede veje og så gennem en tunnel, hvorefter vi var i et helt andet barsk landskab.
Da vi var tæt på et udsigtspunkt, ville vi egentlig køre derop, men turistbusser i massevis kørte derop eller ventede ved bommen, så vi opgav. Vi skulle senere finde ud af hvor de kom fra.
Hehe, ja, man lærer hurtigt, at man sjældent kan overholde de dagsetaper, man planlægger og dermed bliver mere realistisk og mindre optimistisk.
SvarSletHeldigvis er Norge betagende smuk, selv i regnvejr.
Men ... corona IGEN?! Stakkels dig - det kunne godt tyde på, at vi andre nok heller ikke er immune mere, hvad enten vi har været smittede før eller bare vaccinerede. Det er vist godt, vi snart kan blive det igen.
Ellen, hjemme føles 500 km ikke særligt lang på en dag :-)
SletCorona, ja, mange har haft det flere gange, jeg er sluppet indtil nu. Nu lover de jo heller ikke mere fri for corona ved vaccine, men fri for død og alvorlig sygdom
Åh nej, stakkels dig, Lene. At du skulle ha' det igen. Jeg bliver en af de første til at bestille tid, når der bliver åbnet for tidsbestilling igen (hvis altså jeg ikke bliver bremset af at jeg skal inviteres først og derved kommer helt bag i køen). Jeg har simpelthen ikke behov for at få det, slet ikke når de nye varianter lyder til at være lidt slemme.
SvarSletDet er en masse dejlige billeder, du får lagt op. Det er meget mere bakket og frodigt end det, vi kørte i meget af tiden.
Mette L
Mette L, vi er jo ikke garanteret at vi går fri, selv om vi bliver vaccineret. Se mit svar ovenfor til Ellen.
SletNorge har det hele, og jeg gad godt at komme længere nordpå.
Øv for dælen, at skulle have corona flere gange! Så er det da skønt at have de flotte billeder og minderne fra norgesturen at gå til! Og vi siger tak for turen, foreløbig. Det var vist den rå side af Norge, I kom igennem på denne dag.
SvarSletCoony, ja øv. Selv tak, det er dejligt at nogen gider være med :-)
SletDet er smukt, og den oplevelse det er at STÅ midt i det, kan jeg godt forestille mig ud fra de flotte billeder. Ja, man skal have noget andet omkring sig en gang imellem, det er den bedste ferie.
SvarSletDonald, det er smukt og billederne kan kun fortælle lidt af oplevelsen, men det er dejligt at I kan fornemme det.
Slet