torsdag, juni 08, 2023

Det du ikke ser

Juni er typisk der, hvor vi afvikler kursus for alle kolleger. I år falder det så også sammen med, at jeg skal afholde kursus for nyansatte og et nyt tiltag kursus for vores sommerferievikarer. Ovenikøbet afvikles fem kurser på to uger og når jeg kun arbejder 24 timer om ugen, ja så er nærmest alle min arbejdstimer brugt på kurser.

Jeg elsker disse kurser med alle kollegerne, for når vi drøfter sygepleje sammen, når eksemplerne dukker op, så viser de, at mine kolleger er fænomenal dygtige til at rumme hvert enkelt menneske, som bliver syg.

Jeg får det også at vide på alle de forløb, jeg efterhånden har haft med patienter, efter de er udskrevet fra os. Vores udgående team kan fortælle de samme historier. "De har så travlt, men de har tid til et smil og gør det godt"

Jeg håber du vil bruge 1 minut og 41 sekunder på denne lille norske film om sygeplejen, så kan vi jo se, om du er enige med mig i, at den viser på fornemste vis det du ikke ser, at sygeplejersker og social og sundhedsassistenter gør, hver eneste dag, hver eneste time, hver eneste minut, når de er hos patienten. Ikke så sært at vi er trætte efter en arbejdsdag.


Du ser måske, at vi smiler venligt til dig og din familie, vi hilser på jer. Vi ser jer. Men vi ser meget mere end du måske ved.

Sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter sørger ikke blot for mad, medicin og at du kommer på toilettet eller i bad. Vi er en del af et tværfagligt team, som vurderer, observerer og handler på det, vi ser. Vi træner med dig, når du ikke kan gå, ikke kan spise, ikke kan drikke, ikke kan klare selv at blive vasket. Vi opdager, når noget ikke er som det er, er det forværring eller træthed, der gør, at du ikke kan det du kunne for lidt siden?

Måske ved du det ikke, men det at kunne løfte sit bækken og skubbe fra med benene i sengen er med til at forberede og styrke din krop, så den kan holde sig oprejst i siddende position. For kan du ikke sidde uden støtte, er det svært at spise selv, svært at vaske sig selv og nærmest umuligt selv at forflytte sig over i en stol for slet ikke at tale om at gå. Så det træner vi plus alt muligt andet. 

Alle disse delmål skal vi blive bedre til at dele med dig og dine pårørende, for hvert et delmål, der nås, er et skridt den rigtige vej. Det kan være svært at se, når det eneste man tænker på, er at kunne komme til at gå. Og det skal vi hjælpe dig med. Ikke blot med træning men også med samtaler, så du bliver klogere på din situation.










 





2 kommentarer:

  1. Din blog post er lige vand på min mølle - men det ved du sikkert 🙂 En af årsagerne til at det nogle gange er så svært for vores faggrupper at få anerkendelse, også i lønposen, er, at de fleste slet ikke fatter, hvad vi rent faktisk laver. De ser og mærker jo ofte kun resultatet, den omsorgsfulde pleje - "de varme hænder" - men ved ikke hvilke komplekse analytiske tankerækker, som kører sideløbende. Og så fik jeg aldrig kommenteret på din sidste post om sygepleje, hvor du skrev om at vi ofte blot blev betragtet som et vedhæng til den lægelige behandling og hvor lidt fokus der er på, at sygeplejen jo er en faglig disciplin i sig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg ved det :-) og det er dejligt at vi er enige. Og dine ord er lige min kop te, det bliver vi ikke uenige om :-)

      Slet