Junis gavmildheder

 Der er tørt, også for tørt, men det kan jeg ikke gøre noget ved, så jeg nyder i stedet for gavmildhederne.

Tørvejr betyder, at jeg kan gå tur, når det passer mig og ikke i forhold til vejrudsigten. Solbrillerne er med, for med alderen er mine øjne blevet sarte og meget sensible for lyset. Jeg forsøger at komme ud at gå hver dag, det lykkes ikke altid, især ikke på arbejdsdagene. Der er jeg ofte for træt til at komme ud efter aftensmaden.

Haven er smukkest lige nu, hvor rododendronhækken blomstrer. Vi har ikke blomsterbed med masser af stauder og sommerblomster, så det er nu, at jeg skal sætte rododendrongrene i vaser og nyde det. Og det gør jeg.

Forrige weekend bar præg af sygdom og kost til sarte maver, så vi fik risengrød og dagen efter risklatter. Jeg elsker risklatter, ligesom jeg elsker pandekager. De gør mig glad.

Den weekend, vi lige er kommet ud af, bød på amatørteater i Aabybro. Datteren har af gode grunde ikke kunnet være med i år, men da vi har huset kulisser, mens de blev malet og repareret, og landmanden har hjulpet med at få dem ind til byen, så fik vi to billetter til fredag aften.  Det blev en rigtig hyggelig aften. Jeg kunne nærmest synge med på alle sangene fra Folk og Røvere i Kardemommeby. De gjorde det godt både store og små, og jeg håber de lykkes med at finde sig et nyt sted at være og øve, så vi kan nyde mange flere teaterstykker fra dem.

Bogen blev læst flittigt hjemme i min barndom, både som højtlæsning og senere selvlæsning. Min mor lærte os alle sangene og vi må også have haft pladen med sangene, for jeg kunne genkende små replikker omkring sangene. Den gang var der ikke så meget børnefjernsyn som i dag, så vi samledes i stuen, når min mor satte sig ved klaveret, også selv om jeg var 12 år ældre end min yngste søster. Senere overtog vi selv musikken, da vi begyndte at spille guitar. Og vi har hygget os med fællessange mange gange. 

Lørdag aften var vi inviteret til svogers fødselsdag, hvor vi nød det gode vejr fra terrassen og udsigten fra den bliver jeg aldrig træt af. Ligesom jeg heller ikke bliver træt af min svigerfamilie, dem elsker jeg lige så højt som min egen familie. Solen gik ned bag Egholm. Øen som jeg endnu ikke har besøgt trods 42 år i det nordjyske. Det må vi have lavet om på.

Mine hverdagsfridage fyldes med aftaler, kontorarbejde, regnskab og alt forefaldende arbejde. Så det håb jeg havde om at komme i gang med oprydning på loft og i skuffer/skabe, da jeg gik ned i tid og fik to hverdagsfridage, det lever stadig, men der sker ikke så meget. Det er ok. Det sker nok en dag og lige nu øver jeg mig i at se på mig selv med kærlige øjne. Jeg føler mig hurtigt udmattet og får følelsen af åndenød, nu bliver jeg tjekket fysisk, og indtil videre er alt godt. Mine hypotese er, at det er psykisk udløst, vi har i vores lille familie været gennem tre hårde år med sygdom i og omkring vores familie. Jeg er typisk sådan en, der går ind i sygeplejerskerollen og drager omsorg, støtter og trøster, indhenter viden, forsøger at have styr på alt mellem himmel og jord, hvilket jeg jo ikke kan have og udmærket ved, men jeg prøver alligevel. Så lidt egenomsorg og kærlig overbærenhed for de mange timer, jeg slapper af i sofaen, er vist på sin plads.