mandag, august 19, 2024

Bondegårdsferie - Sommerferie 2024, del 1

 Der var ingen tvivl om, at feriegæsternes ferie startede på gården. Næste sommer bor vi ikke her mere, så hvis S sammen med farfar skulle køre traktor og ATV, fodre høns, hjælpe med i arbejdet på gården og hvad der ellers sker på en gård om sommeren, så var det sidste udkald.

Den lille familie valgte at køre herned med to overnatninger i Norge og sen ankomst til gården, men begge børnebørn var vågne, så vi kunne få krammer, inden de kom i seng.

Formlen var den samme som sidste år, vi tog os af børnene, når de vågnede, så forældrene kunne sove videre. Vi havde fundet sønnens cykel, som han fik til sin 3 års fødselsdag, da vi ryddede ud på vores anden gård. Den fik landmanden cykelhandleren til at lave service på, sætte nye støttehjul på og fremskaffe et gammeldags båthorn.

Da først S knækkede koden til at cykle, fik vi motion. Jeg løb ved siden af ham, når han drønede af sted ude på vejen. Senere tog han på ture med os alle hver især, hvor vi også cyklede. Det gav også skrammer, når cyklen væltede, men sådan er det.

Vi plukkede blomster fra markerne med bestøverbrak. Vi plukkede bær. Vi var konstant i aktivitet, der var ikke tid til læsning og stille aktiviteter som for et halvt år siden . Og når man er næsten tre år, så vil man alt selv og verden skifter brat fra lykke til sorg over at skulle stoppe med en aktivitet, fordi de voksne vil noget andet.

Jeg nød at se min søn og svigerdatter rumme den lille gut på en måde, som jeg helt klart ikke altid havde overskud til dengang for 34 år siden. I dag kan jeg jo se, at alt det med at sætte grænser, være konsekvent, lære børnene at høre efter kan gøres på en mere skånsom måde, så man også tager hensyn til et barn, som ikke kan overskue, at der skal ske noget andet. 


S var med til at kløve træ og han var meget stolt, når han kom med brænde til medarbejderen. Landmanden og S kørte også til foderstoffirmaet for at hente majs til hønsene.


Jeg sang for Å, havde hende til at ligge på gulvet, mens jeg fik bagt eller gjort klar til spisetiderne og nød hendes pludren og grin. Hendes øjne var koncentrerede og fulgte godt med i hvad der skete rundt om hende.


Det var min arbejdsuge, men jeg havde byttet rundt, så jeg faktisk kun arbejdede en dag, efter den lille familie var kommet. Fredag var det sidste dag for det arbejdende folk på gården, så vi samledes kl 9 til formiddagskaffe/te med rundstykker. Det er en hyggelig tradition. S syntes, det var så hyggeligt, at vi tre næste dag måtte spise morgenmad i folkerummet. Så kunne Å ligge i sin barnevogn og følge med i snakken uden at blive slikket af hundene.

Der gik ikke mange dage, før S var blevet trygge med Ayla og Dexter. Sit Dexter, dæk Ayla lød det fra den lille gut. Og inden vi drog i sommerhuset, gik S rundt mellem de to store hunde, som er lige så høje som ham, uden at være nervøs for dem. De elskede ham, for de fandt hurtigt ud af, at der blev givet betydelig flere godbidder i de her uger.



Sønnen arbejdede videre med at rydde op i de sidste kasser på loftet. Han og svigerdatteren havde meget sjov med minderne fra dengang. Inklusive den store samling figurer fra Kinderæg. Datteren har en plan om at lave noget kreativt ud af det til lillebror og familie. Vi får se, hvad det bliver til. Nu er der i hvert fald reduceret lidt i kasser på loftet. 


Efter en uge på gården pakkede vi alt sammen og flyttede. Nu havde jeg fået sommerferie og vi var klar til samle alle inklusive datteren til sommerhusferie.

Og i dag høster vi, første dag i år, for 42. gang og for sidste gang. Al ting har en ende, så det sidste år har nærmest været et farvel til noget på gården hver måned. Det er ok, livet går videre og vi skal finde vores vej. 






2 kommentarer:

  1. Det er sikkert på én gang både dejligt og vemodigt at høste for sidste gang, men vel mest det første, for nu bliver der nok snart meget mere tid til ture til Norge - selv om jeg synes, I allerede er flittige til at tage op for at være sammen med den lille familie deroppe.
    Mere vemodigt er det måske, at børnebørnene skal så tidligt væk fra livet på en gård, at de om nogle år nok ikke vil kunne huske hvordan det var - slet ikke Å, men sikkert ikke engang S.
    Men pyt. Dejlige stunder med dem er heldigvis ikke stedsafhængige 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, faktisk tror jeg ikke det rigtigt er gået op for mig. det gør det nok, når vi afleverer nøglerne :-) Vi nyder allerede at der er mere tid.
      Vi har masser af billeder og video med S på gården, så det håber vi kan blive en del af hans fortælling. Men ellers må vi danne nye minder

      Slet