Juletid, madspild, nytårstid og hverdag

 Vores høns har åbenbart fattet, at det snart er slut med tiden på gården eller også var det alderen, der trykkede. I hvert fald har vi ikke flere høns. De er døde en efter en i løbet af de sidste måneder. Og det har øget mine poser i madcontaineren. For vores hunde er madglade, men grøntsagsspisere bliver de aldrig. Jeg havde også fået købt rigeligt ind af forskellige madvarer, som vi aldrig fik brugt i julen, så det øgede også mit madspild. 

Nu forsøger jeg at tage udgangspunkt i hvad jeg har i fryseren og i skabet med madvarer, for der er ikke plads til en masse frostvarer og konserves/frø/krydderier etc. i sommerhuset.

Julen blev lige så dejlig, som jeg ønskede det og jeg var lige så træt d. 6/1, da alle var rejst hjem, som jeg forventede det. Vi nåede mange ting, både at køre med S´ julegave fra os, en racerbil, i den tomme kartoffelhal, køre på ATV, give hundene masser af godbidder, læse mange godnathistorier, hoppe rundt og danse, cykle på fasters gamle barnecykel, grine og lege med Å, være i ZOO, være på julebesøg, have julebesøg osv.

Vi nåede også at passe de to børnebørn, så deres forældre kunne hygge sig i byen. Men Å synes nu, det var nok med to timers søvn om aftenen, derefter holdt hun fest med farforældrene, mens storebror sov. Vi er dog ikke blege for at prøve igen, næste gang vi skal være sammen.

Vi var sammen med datteren juleaften og de første juledage frem til nytåret. Så holdt hun nytårsfest sammen med kæresten, to gode veninder og deres familier i sin lejlighed. Herhjemme købte vi maden udefra, jeg var i dagvagt nytårsaften og dagen efter, så det var dejligt at kunne hoppe over den store madlavning. S syntes vist bedst om de store stjernekastere som farfar havde købt. Dem kunne man jo tegne og skrive med i luften. Han er vældig optaget af bogstaver, så det var et hit, at farmor havde fundet far og fasters gamle dynebetræk med masser af bogstaver på.

Å er lige i den mest charmerende alder og vi fik så mange grin sammen med den lille glade pige. Mens de var her, knækkede hun koden til at mave sig frem, så nu kunne vi ikke blot gå ind i et andet rum for at hente noget uden at have øje på hende.

Hverdagen er tilbage, og som i sommer blev jeg syg, efter den lille dansk-norske familie rejste hjem. Jeg er dog tilbage på arbejde efter en dags sygemelding, men jeg er træt og energiforladt. Det dur ikke!

Nu har jeg nemlig ferie, der skal pakkes ned og tages stilling til, om ting skal videre, smides ud eller på lagerhotel. Og samtidig har vi taget en stor beslutning, vi har nemlig købt grund i december og skal bygge hus. Det betyder, at vi skal tage stilling til masser af ting, før vi kan få en tegning og en byggetilladelse og et byggeri og forhåbentlig et nyt hus. Så jeg skal godt nok have tungen lige i munden, for landmanden er klar til dagsture for at lade os inspirere, han er jo næsten færdig med alt udenfor, mens jeg først skal til at begynde her indenfor.

Og oveni det har jeg taget endnu en stor beslutning, jeg har nemlig sat en slutdato på mit arbejde. Jeg har to datoer i mit hoved og sammen med min leder skal vi den næste tid finde ud af, hvilken dato, der passer bedst. Men et ligger fast, 1. april går jeg ned på 16 timer om ugen. Så mon ikke jeg får krop og sjæl med i alt det vi skal jonglere med de næste måneder. Det håber jeg.