Stuen hilser mig velkommen i mørket.
Jeg nyder at træde ud af soveværelset og møde lysskæret fra stuen.
Udenfor er det mildt i forhold til de sidste mange dage. Hundene er luftet, og selvom jeg bebudede, at der skulle soves længe, tror jeg, at jeg trækker i tøjet og går en lille tur, mens resten af huset sover.
Jeg længes efter den dag, hvor der kan skridtes af i vanlig stil, lige nu er det ala Bambi på glatis, hele gårdspladsen er en isbane.
Må dagen lyse dig i møde.
Den mandlige part af vores vennepar er vild med at kokkerere og ekspert/samler udi i fabelagtige vine, han overtalte landmanden, som har evnerne til kokkerier, men aldrig har udnyttet det talent, til at de to skulle stå for maden nytårsaften.
Hold da helt op, hvor blev det fantastisk.
Foie Gras, chips og italienske kartoffelkroketter sammen med god champagne til Dronningens nytårstale.
Citronrisotto med grillede hvidløgskammuslinger (risottoen stod den kvindlige del af venneparret for, det er hun ekspert i). Hertil en lækker hvidvin fra 1994, Coopers Creek, Swamp Reserve, Chardonnay.
Cognacflamberet fasanbryst med druer, svampe og rød hjemmelavet tomatpasta. Hertil en lækker rødvin fra 1995, Clos-Vogeot, Grand Cru.
Symfoni af grillstegte dyremedaljoner (grillet af landmanden så de smeltede på tungen, perfekt!) og cognacflamberede madagaskarpeber-dyremedaljoner. Tilbehøret var grillede tomater og svampe sammen med lidt flere af de hjemmelavede italienske kartoffelkroketter og en vildtsauce med saft og kraft. Vinen var en sydafrikansk vin, Webersburg, Cabernet Sauvignon, 1998.
Selvom vi havde brugt hele aftenen og holdt gode lange pauser var vi MÆTTE og tidspunktet nærmede sig 90årsfødselsdagen, så vi udsatte desserten til 2011.
Vi fik dog champagnesorbet under fødselsdagen, og kransekage med italiensk champagne ved årsskiftet.
Ja så forsvandt Mickey, og lysten til dessert svandt sammen med ham.
I dag var der lutter gensynsglæde, og det blev fejret med et brag af en dessert, indbagt hjemmelavet chokoladeis med blåbær på en kransekagebund og Vintageportvin.
Kokkene er hyret til næste nytår, og jeg kan nærmest trille.
Nytårsaften med et vennepar blev helt fantastisk, mændene stod for maden, gourmetmad af ypperste slags.
Der blev en pause med maden, da nytåret skulle skydes ind. Vores tre hunde tilsammen var med, egentlig havde vi snakket om at lade dem blive inde, men vi mente, at det nok skulle gå.
Det gjorde det også, men to af hundene forsvandt. Istvan krøb i ly i bryggersdøren, mens Laika og gæsten Mickey løb deres vej.
Vi måtte ud med lygter og hundefløjter, ingen kom. Med halve timers mellemrum blev der gået tur omkring gården, her fandt landmanden Laika stående inde i en krog bag gården.
Men Mickey var og blev forsvundet. Det var med uro i maven, at vi gik i seng midt nat. Vi måtte vente med ny eftersøgning, til det blev lyst.
Jeg vågnede i morges ved landmandens stemme, der bød Mickey velkommen hjem, og med et var gangen fyldt med 4 voksne mennesker, der var himmelhenrykte over at se den lille knap 1 år gamle hund igen.
En lang gåtur med hundene, og så var vi klar til nytårskoncert og skihop krydret med masser af snak.
2011 er i gang, min julekaktus er gået helt grassat med et fyrværkeri af smukke blomster, og nu vil jeg tage mig en eftermiddagslur.
Kære alle
Må denne sidste aften i det gamle år være god ved jer og jeres kære.
Et velsignet Nytår ønskes I alle.
Kærlig hilsen Lene
Istvan respekterede den nye dørmand, men der blev gøet noget af hr grågås. Den bliver nok ikke ved at virke som stopskilt til køkkenet.
Landmanden leger konstant med min julegave fra ham, så meget at jeg som det første, når jeg træder ind af døren, bliver spurgt om dit og dat, man kan da godt mærke, at han holder juleferie.
STOP – jeg skal ha benene op og en kop te, der skal en hjernepause til, før jeg kan svare på alle de spørgsmål.
Datteren ligger syg igen, svigerdatteren skranter, søn og fætter spiller skak, landmanden er forsvundet ind til computeren, hvor der vist købes musik for mine penge, til min julegave :-)
Jeg tror, jeg går i gang med aftensmaden; frikadeller og stuvet hvidkål, som selvfølgelig skal serveres med kanelsukker.
Selv om jeg ALDRIG skulle giftes med en landmand, så valgte tømreren, jeg blev forelsket i, at uddanne sig til landmand, og så blev det sådan alligevel! En af goderne ved det (udover en dejlig mand) er den skønne natur omkring os.
En skøn travetur med med udsyn til rådyr, fasaner, skov, sø og snevidder blev en del af min fridag.
“Hun var ved at være træt, det har været en herlig tur, men nu trænger hun til ny luft, der er et hul, hun stiger op, lyset og luften omfavner hende, hun trækker vejret dybt ned i lungerne, det gør godt.”
Denne sidste uge har været hård for mig, kombinationen af arbejdsdage, hvoraf nogle var selvvalgte, var ved at gøre mig åndeløs. Selv når jeg kunne sove, kunne jeg ikke sove. Hjernen holdt aldrig fri.
Juleaften blev lige så skøn som altid, vi havde besøg af min far og min yngste søster, og de overnattede her. For at kunne sidde og grine sammen med dem julemorgen (jeg elsker at grine, og hvor har jeg grinet og snakket de sidste par dage) valgte jeg aftenvagt 1. juledag, og for at kunne være sammen med min herlige svigerfamilie 2. juledags eftermiddag og aften, valgte jeg dagvagt i går. Så 1. juledag sagde jeg god nat til patienterne, og 2. juledag sagde jeg god morgen til patienterne.
Nu har jeg fri i to dage, og jeg glæder mig til at holde fri. Alle fik ordre på i aftes, at jeg skulle sove, så længe jeg kunne, så ikke noget med at vække mig! Det blev så 9½ time, og efter at have været oppe i et par timer er jeg allerede træt igen ;-)
Datteren og sønnen skal køres til staden, senere skal der traves en lang tur, og så smider jeg mig i en sofa, finder DVDkassen frem og slapper af, nu er mine juledage kommet.
Må I finde fred og nydelse i den måde jeres 3. juledag former sig på.
Udenfor var det helt mørkt. Men højt oppe på himlen lyste og tindrede stjernerne. Det var nat i Betlehem.
Og i den stille, mørke nat skete der noget forunderligt i den fattige stald i Betlehem. Der skete det forunderligste, dejligste, der kunne ske på denne jord.
Da fik Maria sit barn, englen havde talt til hende om.
Det var så lille. Lige så lille og hjælpeløst som alle nyfødte småbørn.
Det så også ud som et helt almindeligt lille barn, Men det var noget særligt. Det var et helligt barn. Det var Guds søn!
Guds søn var blevet født i en stald. Og ingen andre vidste noget om det.
Fra Børnenes Bibelbog af Anne de Vries og en del af det juleevangelie, vi læste op i aftes.
Kære alle, som læser med her.
I og jeres kæreste ønskes en glædelig jul. Må juledagene være gode ved jer, og må I få tid til at nyde dem, I har kær.
Kærlig hilsen Lene
Sønnen kommer først hjem på tirsdag, så skulle vi vente med juletræet til da? Det gjorde vi sidste år og havde svært ved at finde et pænt træ. Sønnen sagde, vi godt måtte tage af sted i dag, hellere ikke være med og så have et pænt træ var ordene.
Både søn, datter og landmand har meget bestemte meninger om juletræets udssende, så jeg blander mig udenom.
Nu er juletræet fundet, frokosten spist, hundene sover, fjernsynet viser håndbold, og datteren har ønsket bondeklejner til eftermiddagsteen, så jeg må hellere i gang.
I dag fik vi lækker julete i kalendergaven fra søn og svigerdatter, den passer perfekt til bondeklejner.
Ha en god 4. søndag i advent.
PS jeg havde tabt en rund ring til mit kamera, som skulle filtrere lyset. Mon det er derfor billedet er så blåt? Ringen lå foran døren herhjemme, man har lov til at være heldig.
Heldigvis holdt det op med at sne og fyge, inden datteren og jeg skulle køre de sidste kilometer hjem til gården, for jeg havde besvær med at se vejen på vej ud. Sneen lå tæt hen over vej og marker, og selvom sneen var nem at køre igennem, så var min skræk at køre af vejen, for så sad vi fast.
En træt datter, en træt mor, en god brændeovn, en lur til den unge, en hyggebog til den ældre.
Lørdagsafslapning, når det er bedst.
Jeg havde nu bare tænkt på et lille drys, så datteren kom hjem til et sneklædt landskab. Nu håber jeg kun, at jeg kan hente hende i eftermiddag.
Landmanden ryddede gårdplads og offentlig vej, før han drog af sted. Han er så heldig, at en kammerat har indbudt ham med til semifinalerne i EM-håndbold!
Vi samlede sovesofa og den ene reol i aftes. Landmanden sukker altid dybt, inden vi går i gang, han er ikke til brugsanvisninger, men ved IKEAs møbler kan han ikke selv regne systemet ud. Jeg elsker brugsanvisninger, det er lige som at samle Lego, så jeg læser og studerer, mens landmanden skruer og regerer. Vi er et godt makkerpar, selv om landmanden får et par dask (blide) oven på hovedet, han skal tale pænt til mig, også selvom det driller :-)
Nu har jeg 3 timer til at få skik på de to værelser, inden jeg drager ud i snevejret. Sæt i gang!
Må I alle få en lørdag fyldt med glæde og nærvær.
Det havde væltet ind med patienter i går aftes, så nattevagten havde mange beskeder til os.
Morgengymnastikken skulle vi nu ikke snydes for.
Jeg hentede afspilleren og trykkede på play, og i stedet for en meget rolig dansk kvindestemme, som bad os strække os, tonede Jingle Bell ud af højtaleren på tysk.
Den tog vi så, hold da op som lattermusklerne blev rørt. Herefter blev der stille, vi gik i gang med rapport i de små grupper og pludselig hørte vi en høj latter. Ingen tvivl. Vores afdelingsygeplejerske var ankommet.
Årsagen til latteren fandt vi hurtigt ud af.
Bag på hendes kontordør var hængt en stor plakat op af vores tyske sanggymnastikinstruktør.
Det blev en god morgenstart takket være vores juledrillenisse, som efterhånden har drillet os alle.
Her sidder jeg og nyder småkager og en kop te.
Vi har været på handel. Vi har været i Ikea.
Nu er der købt reoler til de to værelser samt en sovesofa, så søn og svigerdatter kan sove godt, når de kommer hjem, og begge værelser kan fremstå mere ryddelige end nu.
Men hvad med juleforberedelserne?
Julegaver? ikke en eneste.
Juletræ? Først på søndag, så datteren kan være med.
Julepyntning af huset? En tyvendedel af kassernes indhold er kommet frem.
Indkøb af mad, konfekt, slik, sodavand og hvad der ellers skal bruges i helligdagene? Ingenting, men flæskestegen er bestilt, og kartoflerne leverer vi selv.
Til gengæld har jeg massevis af hjemmelavet leverpostej i fryseren, hjemmelavet sylte og hjorterullepølse i køleskabet. 4 forskellige slags småkager har jeg også bagt. Så vi kommer ikke til at sulte.
Jeg satser på et juleboost af energi fredag eftermiddag efter arbejde. Det bliver jul uanset hvad, og så længe vi har hinanden, er alt godt.
Datteren blev dårligere sent i går aftes, feberen steg, vejrtrækningen blev mere besværet og hjertet hamrede afsted.
Det er svært gennem en telefon og især som mor at være objektiv, så jeg bad datteren ringe til vagtlæge.
Han havde ingen problemer med telefonkonsultation, mente at det hele skyldtes den høje feber, så af med dyne og varmt tøj, fordi datteren havde haft kulderystelser, og så kunne datteren ringe om en time, hvis hun stadig havde det dårligt, for så skulle hun omkring skadestuen.
Efterfølgende snakkede datteren og jeg i telefonen, det er ikke sjovt at være alene og syg, men vi blev enige om, at hun måtte ringe til os igen, hvis hun stadig havde det dårligt.
Det blev der ikke brug for, datteren har det bedre nu, penicillinkuren er begyndt at virke.
En lille krølle på historien er, at datteren næsten var faldet i søvn efter nattens samtaler, da telefonen ringede, det var lægevagten, der ville høre, hvordan datteren havde det. Det kalder jeg en omsorgsfuld læge!
Eller som en kollega tørt sagde, han var nok blevet bekymret over den enlige studerende, tænk hvis nu han havde fejlvurderet sagen. Jeg synes dog stadig, at han viste omhu, og at patienterne ikke bare var et nummer i telefonkøen.
Skumringstimen var i fuld gang, da to hunde og to mennesker drog ud på en lille travetur.
Vejen er glat og med en lille hund er det lettere at gå på marken, nu hvor frosten gør jorden hård.
Ned ad den ene mark, hen bag skoven og majsmarken og så ned til vejen ad den anden mark.
Og nu tror jeg, at jeg har brugt det rigtige ord.
En kilometer, men det føles som mere, og da aftensmaden var spist, faldt menneskene i søvn. Den lille hund boltrede sig til gengæld i bryggerset.
Istvan har lært at åbne skydedøren til skabet med sko og jakker! Hvorfor var det, at jeg smed børnesikringsdimserne ud?
Ethvert møde med et andet menneske rummer uanede muligheder.
Den måde, vi bliver mødt på, er afgørende for den måde, vi opfatter tilværelsen på.
Såre simpelt men vældig svært at praktisere.
Forforståelsen, den vi allerede har dannet os inden mødet med det andet menneske, spiller ind.
Vores indstilling til det at møde et andet menneske ligeså.
En sygeplejeteoretiker Kari Martinsen har udviklet en omsorgsteori, hvor hun bl.a inddrager den danske filosof KE Løgstrup. Jeg har desværre ikke læst noget af de to endnu, men jeg stødte på udtrykket, at vi som sygeplejersker i mødet med et andet menneske bærer en del af den andens liv i vores hænder. Det er et smukt udtryk og stiller store krav til plejepersonalet at kunne leve op til denne etiske fordring.
Her fandt jeg et citat fra Løgstrup:
»Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden den skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig - og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd.«
Jeg har gennem meget lang tid tænkt meget over plejepersonalets møde med patient og pårørende. Vi får roser på min afdeling, men også tidsler. Og selvom roserne er i overvældende flertal, så er det de enkelte tidsler, der interesserer mig, for hvordan kan vi som personale kan blive bedre til at møde de mennesker, som har en forforståelse til sygehusvæsenet, som gør det svært for dem at møde os med tillid.
Det har jeg ikke et svar på, så jeg tænker videre.
Må du få en tirsdag, hvor tilliden blomstrer i mødet med andre mennesker.
Aftenens vagt sidder i kroppen, men allermest mentalt. Så er det godt at vide, at jeg har to ledere, der er villig til at tage en telefonsnak. I dag var det min souschef, som lyttede.
Hverdagens gøremål med tøjvask, oprydning, indkøbslister osv bliver gøremål, som bygger bro fra arbejde til fridag.
En god travetur med hundene giver frisk luft.
Solen finder sin vej gennem ruderne, mens jeg taler med datteren. Der er langt til København, når ens barn pludselig er blevet syg, heldigvis har en veninde været på besøg med suppe, og lillebror kommer forbi, når dagens studie er færdig. Mor her bidrager med at betale taxaen til lægen, så vi kan få afklaret, om det er lungebetændelse, den unge studerende har.
Ude i køkkenet er der stillet an til den store juleproduktion;
der ligger grisehoved og skanker i saltlage og tør op, klar til at blive kogt til sylte i aften;
der ligger slaget fra en hjort og tør op, klar til at blive rullet om persille, bacon og løg og kogt til rullepølse i aften;
der står et fad med hjortelever og tør op, klar til at blive omdannet til leverpostej i aften;
i gryder ligger poser med blommer og tør op, i aften skulle de gerne være blevet til blommechutney og blommesyltetøj.
Jeg nyder lige min mandagsstilhed lidt endnu, inden der skal handles ind til aftenens kokkerier.
Nede i gangen står alle julekasserne og indbyder til at blive åbnet, de får lov at vente til i morgen.
Må din mandag blive god.
Man skal se sig for, når man går ude, om det er på gårdspladsen, på markerne eller på vejen.
I nat var jeg ved at falde, da jeg luftede Istvan. Jeg kom til at tænke på, hvis jeg faldt og brækkede benet, og landmanden sov den sødeste søvn i soveværelset med min mobil i samme rum. Det kan være, vi skal til at have mobil med, når vi lufter hundene.
Det går rigtig godt med de to hunde nu, de kan være i bryggerset sammen nu både om dagen og om natten.
Sådan en ekstra feriedag i går smager af mere, men der er kommet flere plejekrævende patienter, så jeg må til at gøre mig klar.
Ha en god 3. søndag i advent.
