Klokken 4.30 bippede mobilen, det var tid til at stå op. Og som vanligt, når jeg skal op på andet tidspunkt end normalt, havde jeg sovet elendigt.
Jeg lunede pølebrød og boller fra fryseren, dækkede morgenbord, bryggede te, mens datteren gjorde sig klar. Sådan en tidlig morgen bliver der ikke snakket meget, vi spiste morgenmad i stilhed og sluttede med at pakke to æblebradepandekager ned i datterens kuffert. Datteren sælger kage på sin arbejdsplads, og det var skønt at kunne bruge forældrenes store ovn i stedet for den lille bitte kombiovn i egen lejlighed.
Morgentrafikken var ikke startet, så vi gled fremad i mørket og landede på banegården et kvarter før afgang. Hellere det end stresset kørsel for at nå toget.
Knus og kys til farvel, og så hjemad igen i mørket. Nu var morgentrafiken i fuld gang men heldigvis i modsat retning af mig.
Hjemme tændte landmanden op i brændeovnen, inden han gik ud til dagens arbejde, jeg faldt i søvn i sofaen. Jeg ER vågen nu, men batteriet er fladt, det trænger vist til en opladning, jeg kan bare ikke finde ud af, hvordan jeg skal lades op i dag.
Lidt håndarbejde i sofaen, mens fjernsynet får lov til at flimre?
En gåtur, mens vinden og kulden rusker op i mig?
Oprydning og opvask, så ordentligheden i rummenen forplanter sig i mig og skaber orden?
En køretur i bilen med aflevering af loftgods, så jeg kan krydse af på min indre tjekliste?
Jeg tager en kop te mere.
Det ville jeg osse gøre. Så kommer overskuddet til det andet senere :)
SvarSletDu skal gøre lige hvad du har lyst til - og drikke the til :)så ønsker jeg dig en dejlig dag deroppe mod nord. :)
SvarSletDet var godt nok tidligt Lene.. Jeg håber du har fundet din private oplader.. :-) ellers kan det da blive en lang dag..
SvarSletKh Inge
Hvad mon du har fundet på? Jeg vil gætte på, at du har nået lidt af det hele. Og te!
SvarSletOg nu her sidst på eftermiddagen, hvor jeg lige er kommet hjem...trænger jeg også til en genopladning..for om et par timer skal jeg til gymnastik...og bare sådan mellem dig og mig.."jeg orker ikke!" ...men SKAL!!
SvarSletGitte, det er blevet til masser af te :-)
SvarSletTak Helle, det gjorde jeg så :-)
Tak Inge, jeg har drysset :-)
Eva, håndarbejde og oprydning :-) Og masser af te :-)
Anne, du er så sej, intet mindre :-)
...og nu..her på en onsdag, er jeg noget så øm :D
SvarSlet