tirsdag, juli 21, 2009

AT HOLDE KADENCEN


Ofte er det sådan med udtryk, der dukker op, at jeg ved ca., hvad de betyder, men når jeg så skal bruge dem i et indlæg, bliver det vigtigt for mig at vide, om jeg har forstået udtrykket rigtigt. Her bruger jeg meget google, og i dag blev jeg forvirret, da jeg skrev kadence i søgefeltet. Pludselig var jeg inde i musikkens verden, og det var ikke det jeg forbandt med ordet.


Bedre blev det, da jeg skrev holde kadencen, her dukkede den betydning op, som jeg forbandt med ordet, nemlig at opretholde et vist antal omdrejninger på cyklen.


For nylig læste jeg i et af de ugeblade, som hører med til ferien, at kvinder skulle op på 100 – 115 skridt/minut, når de gik, for at opnå en træningseffekt. Så mobilen blev sat til 30 minutter, skridttælleren blev puttet i lommen og så gik det derud af. Jeg forsøgte at finde stier, som gav mig sved på panden, og da uret bippede, lå jeg på 123 skridt/minut.


I dag ville jeg tjekke, om jeg så kunne holde kadencen i den næste halve time, jeg tog turen hen ad himmelstigen, ned af bakken, op af trapperne, ned af hulvejen, op af sti 32, den første halve time lå på 126 skridt. Videre af sti 32, gennem skoven, langs sommerhusene, videre af sti 100 op til sti 36 og så ned af vejene forbi vores lille pizzeria midt i skoven. Jeg holdt kadencen, og kroppen føltes godt tilpas.


Og billederne? De har overhovedet ikke noget at gøre med sommerhus og gåture.


Deroppe på Hardangerviddaen nød vi bare udsigten uden at tænke på kadence ;-)

10 kommentarer:

  1. uanset om billederne har noget at gøre med sommerhus at gøre eller ej Lene, så er billederne gode ...teksten ligeså :-)

    SvarSlet
  2. Ordet kadence kender jeg fra mine mange år i FDFs tambourkorpsverden. Vi holdt kadence 108 når vi marcherede. Det så pænt ud og man kunne både spille og gå OG holde øje med vandpytter, hundelorte- parkerede cykler, lygtepæle og hvad der ellers kom i vejen for et musikkorps, der går ude på gaden og ikke på fortorvet.
    DDS i Aalborg grinede vi meget af, for de holdt kadence 120 og de holdt netop ikke øje med ovennævnte og kom vi sammen med dem f.eks. til stjernemarchen til Valdemarsdag med uddeling af faner til foreninger fra Danmarkssamfundet i Klostergården, så det spøjst ud. Det lignede en film fra 20erne der kørte for hurtigt og vips- så var DDS tambourkorpset væk. Vi plejede at sige, at de spillede som et stormvejr. Det er mit forhold til kadencne. Sikke nogle skønne fotos fra Hardangerviddan. Der er altså skønt i Norge.

    SvarSlet
  3. For mig er ordet kadence uløseligt bundet til roning. Når vi trænede eller roede løb, havde vi en kadencemåler i båden, der talte, hvor mange rotag vi tog i minuttet. Det samme ses på displayet på en romaskine. Man kan træne ud fra dette tal. Fx kan et træningspas være i steady state, fx kadence 22 i en time - eller opvarmning kan være en pyramide, opbygget af ti tag i kadence 26, så ti tag i kadence 28, så ti tag i 30 etc. etc. - jeg lover dig, at det får pulsen op :-D

    Grundlæggende er det vel et udtryk for en rytme, der holdes og et mål for antallet af omdrejninger, skridt, rotag, trommeslag pr. tidsenhed.

    SvarSlet
  4. Ja du klarer jammen å holde tempoet oppe du.
    Nydelige bilder fra Hardangervidda :)

    SvarSlet
  5. Anne, Tak :-)

    Karin, jeg bliver så klog :-) da jeg spillede i tambourkorps havde vi slet ikke det begreb :-)

    Tak Lotte, nu ved jeg at det ikke bare er forbundet med cykelløb, og rytmen? se det ord forener jo musik, cykelløb, gåtur og roning :-)

    SvarSlet
  6. Tak Fjordheim, ja jeg har tempo, når jeg går, dog ikke op til Preikestolen ;-)

    SvarSlet
  7. Sprek dame med godt tempo på tur - det skal litt til å halde det tempoet opp bakkane til preikestolen :-)
    Igjen flotte bilete frå norgesturen.

    SvarSlet
  8. solsikken, så skal man vist være i meget god form for at holde den kadence der :-) og tak :-)

    SvarSlet
  9. Det er jo en hel videnskab, det med kadencen. Jeg havde aldrig hoert om det foer, men nu er jeg blevet klogere. Jeg vil helt klart ug og teste skridt/minut :-)

    SvarSlet
  10. Lene du var lige ved, at gøre mig forvirret,jeg kunne ikke få tekt billeder til passe sammen,men nu har jeg fattet det.Skønne billeder fra Norge.

    SvarSlet