søndag, juli 12, 2009

SNIFFER

Da jeg var barn, var jeg vild med lugten af benzin, acetone og lignende produkter. Når vi holdt på en benzinstation, måtte jeg ud og indsnuse alle de skønne dufte.

Min mor fik som barn en flaske med terpentin, tror jeg, og et lommetørklæde, så puttede hun lidt på lommetørklædet og duftede til det. Det var før, man fandt ud, hvor farligt det var.

Jeg blev kureret for min vane med at dufte til rengøringsmidler, da vi flyttede ind på gården, og der rigtig skulle gøres rent. Tredobbelt salmiakspiritus, mindre kunne ikke gøre det, og så skruede jeg låget af og duftede!

Skriget var så højt, at landmanden kom susende ind for at høre, hvad der dog var sket. Jeg følte det, som om en stikflamme var sendt gennem mit næsebor.

Hvorfor tænker jeg på det nu?

Mit trådløse net vil ikke virke her i sommerhuset, så jeg sidder ude i et lille redskabsrum, hvor routeren står og er koblet til med netkabel. Ved siden af mig står græsplæneklipperen og en dunk med benzin, de er blevet brugt i dag, så jeg sniffer, mens jeg skriver ;-)

15 kommentarer:

  1. Lene...jeg kan lige se det for mig...dig siddende i skuret.
    for mig er det duften af asfalt, der kan gøre mig salig :-)

    SvarSlet
  2. Ikkje sniff for mykje då..... :-)
    Kos dokke i sommarhuset.
    Ha ei fin veke.

    SvarSlet
  3. Jeg har haft det akkurat som dig, Lene. Elskede duften af de stærke sager, men det har forandret sig. Jeg er ikke helt så vild med dem mere, men ikke på grund af en overdosis salmiak. Du skal da også altid overgøre alting ;-)

    Det lyder hyggeligt med net i skuret. Jeg forestiller mig, at det må føles nogenlunde, som når Kenneth passede sit "hjemmekontor" i Normandiet, halvt hængende ud af vinduet på første sal ;-)

    SvarSlet
  4. Ha, ha, ha, var der nogen, der sagde "blogafhængig" :-D

    SvarSlet
  5. Hehe, Ja det er mange ting som kan få en til å tenke tilbake.
    Kos dere i sommerhuset :)

    SvarSlet
  6. Ja, jeg har nu aldrig været 'afhængig' af slige snifferier :-)
    Men for Charlotte vil duften af benzin og rasteplads/tankstation for evigt minde hende om barndommens sommerferier.
    Hun sagde det selv for første gang som 17-årig, hvor hun, da vi første gang denne ferie holdt ind for at tanke midt om natten, rullede sit vindue ned og sagde: 'Uhm, SKØN duft - NU er jeg rigtigt på ferie'.

    Du må have investeret i et langt netkabel - skurtilværelsen er uholdbar i længden :-D

    Fortsat god ferie.

    SvarSlet
  7. LOL - det har altsaa bragt et skide skaegt billede op paa min nethinde. :)

    SvarSlet
  8. Jeg har haft svagheder, som du. Elskede før i tiden lugten af benzin, når min far tankede bilen. Specielt lugten af ny asfalt holdt jeg af, da jeg ventede begge mine drenge...

    Underligt. Knus fra engen ;-)

    SvarSlet
  9. Sjovt! Jeg troede, jeg var den eneste, der var vild med duften af benzin :o)
    Sprit er jeg også en ivrig sniffer af ;o)
    Men det var dog voldsomt med salmiakspiritussen. Jeg må huske at vare min næse ;o)

    SvarSlet
  10. Åhhhhh Lene altså, skulle lige til at skrive at ham landmanden, godt kunne ha taget et billede af dig - der i skuret, men det er jo totalt unødvendigt :D

    SvarSlet
  11. Hihi, det var morsomt at læse, Lene!
    Jeg kan huske, at jeg holdt meget af lugten af bussernes udstødningsrøg. En frygtelig tanke nu, hvor jeg ved, at det sikkert er møggiftigt :-)

    SvarSlet
  12. Jeg ser dig også tydeligt, jeg vidste slet ikke, at du havde den slags laster ;)

    SvarSlet
  13. Anne, jeg hygger mig :-)

    Solsikken, nu er plæneklipperen fjernet :-)

    Liselotte, skal der gøres rent, så skal der gøres RENT :-)

    Nina, ikke mig ;-)

    Fjordheim, jeg koser mig :-)

    Ellen, det er sjovt som visse ting forbinder os med ferieminder :-)
    Lang kabel eller rep. af computer :-)

    Tina, så sidder jeg her gerne :-)

    Jeanette, duften af asfalt kan jeg også godt lide :-)

    Anette, prøv det aldrig! :-)

    Sister, godt med en god fantasi :-)

    Madame, ja vores hjerne har vist godt af at vi blev klogere :-)

    Helle, man skal ikke røbe alt :-)

    SvarSlet
  14. Jeg har aldrig vaeret til benzin, men har ogsaa en gang stukket naesen i en gang tre-dobbelt, jeg troede jeg skulle besvime...

    SvarSlet
  15. ozdane, den der tre-dobbelt kan i den grad få én i brædderne ;-)

    SvarSlet