Billedudvalget er sparsomt og sælsomt

Alligevel siger de lidt om min hverdag i januar.

Gåtur i mørket, ikke en hverdagsbegivenhed,  og denne gang havde jeg landmand og hundene med på tur. Det er jeg taknemlig for.

 

Nytårsdag var en tåget og grågrumset dag. Til gengæld nød jeg dagen sammen med mine kolleger. Jeg er taknemlig for, at regionen har udmøntet vinterpakken til kontante beløb til personalet på sengeafsnittene, både som to faste beløb nu og til foråret og som ekstra penge ved overarbejde. 

Jeg er på en god afdeling, men alle er tyndslidte og trætte. Vi har dog nu flere dage, hvor vi kan arbejde i de små teams, som vi holder af og ikke med to kolleger, der går stuegang på hele afdelingen, mens resten prøver at nå at give mad, medicin, hjælpe med personlig hygiejne, hjælp til toiletbesøg oveni de mange vurderinger og observationer. 

Vi har stadig overbelægning, har stadig ofte patienter på gangene, hvilket var et særsyn førhen. Og nej det har intet med corona at gøre, og så dog, for når en patient, der kommer ind pga en blodprop, og man som sidefund finder corona (nej det er ikke derfor patienten har fået en blodprop), så skal patienten isoleres og optager derfor en stue. Vi har oveni haft og har mange hårdt ramte patienter. De kan ikke udskrives hjem til, men skal videre til rehabilitering.  Der er ventelister, netop pga mange hårdt ramte, for de har længere indlæggelsestid på rehabiliteringssygehusene. Så staser det op hos os, og da der bliver ved med at komme nye patienter, så er det skruen uden ende. Det lysner lidt, og det er jeg taknemlig for.

Julepynt og juletræ kom væk i weekenden. Det er altid svært, der bliver så tomt i huset. Men nu skal jeg have gjort sønnens værelse klar, for om corona vil det, skal det omdannes til soveværelse til tre personer. Jeg glæder mig.

Jeg har faktisk fået gået flere ture, men kun på vores stier og vej rundt om piletræerne, skoven og søen. Der har været for glat eller vådt eller blæsende på vejen. På det ene billede ser det ud som om rådyret og jeg har gået tur sammen, det kunne have været hyggeligt, men vi gik nu på hver sit tidspunkt.

Dette mystiske billede viser min aftengåtur med pandelampe. De lysende vinduer er hønsehuset og lysskæret bagved fremkom af min pandelampes skær. Turen gjorde mig godt, jeg er træt og har nemt ved at blive irriteret på det, jeg ikke kan gøre noget ved. Den friske luft og opmærksomheden på ikke at falde på den ujævne mark fjernede mit fokus på det og i stedet for mærkede jeg alt det i mit hjerte, som jeg er taknemlig for.

Det kan ligne en graviditetstest, men det er nu hjemmetesten fra i dag. Vi anbefales at teste os selv hver dag, før vi går på arbejde, eller når vi er kommet på arbejde. Så nu er der rekvireret hjemmetest.  I dag vågnede jeg kl 3 i nat med ondt i halsen og en begyndende kriller i næsen. Søvnen kom aldrig igen og efter aftale med min leder arbejdede jeg hjemme og tog en test, som heldigvis var negativ. Halsen har det meget bedre, og i morgen har jeg en planlagt hjemmearbejdsdag, så er jeg nok klar igen til at bevæge mig ud i verden. Det er jeg taknemlig for.

Og sidder du nu der og spørger dig selv, om ikke jeg har haft covid og om jeg dog ikke har taget mig sammen til 3.stik, så jo! Det er bare ikke en garanti for ikke at blive smittet. Jeg har ikke brug for mennesker, der udskammer mig, fordi jeg vælger i tråd med retningslinjerne først at lade mig vaccinere tre måneder efter min covid-infektion. Jeg har brug for, at vi er gode og venlige mod hinanden, også selv om vi ikke forstår hinandens valg. Der er rigtig meget, vi ikke ved om langtidsvirkningen af denne nye form for vaccine, så hvis nogen vælger ikke at blive vaccineret, så er det helt i orden for mig. Jeg har bare valgt det anderledes. Og langt de fleste, jeg møder, er heldigvis gode og venlige. det er jeg taknemlig for.

Må du møde mennesker, der smiler og anerkender dig for den, du er. Ikke for den, de gerne ville have, at du var. Du ønskes gode januardage.