fredag, oktober 21, 2022

Lige nu

 øver jeg mig i at stoppe med at ville planlægge alting. Når man bliver pårørende i sundhedssystemet med mange behandlinger forude, bestemmer andre over noget af min tid, og jeg retter mine arbejdsdage og andre planer ind efter det. Så jeg lever her og nu, er dybt taknemlig for sundhedsvæsenet vi har mødt, min familie, mine kolleger og mine venner. Jeg ved, de er der, hvis jeg rækker hånden ud, det er guld værd. 


I går havde jeg en feriedag, jeg nød solskinnet udenfor. Frosten tog lang tid om at forsvinde fra græsset efter nattens kolde vejr, men gæssene var ligeglade, de fløj henover gården med deres karakteristiske skræppen. Sankt Hans urten forsøger at overgå Hortensiaen ved siden af i at have den mest dybrøde farve.



Vaskemaskinen gjorde sit arbejde (tak for den opfindelse) og jeg kom næsten i mål med at få alle adviseret om skift af gårdens mailadresse. Vi havde håbet på at vi kunne beholde mailadressen, til vi en gang stoppede med landbruget. Men tiden indhentede os, det kunne ikke længere svare sig at opretholde en mailservice for de få, der stadig betaler for deres mailadresse. Så udbyderen lukker den service ned til november og koncentrerer sig om mobiltelefoni og bredbånd.

Datteren og jeg tog på tur til Vesterhavet i forgårs eftermiddag, efter jeg var færdig med hjemmearbejdsdagen. Der var masser af mennesker, der havde fået samme ide, men på stranden er der plads til os alle.

Datteren legede livredder for små søstjerner, som var skyllet for langt op på stranden. 

I dag regner det indimellem og gråvejr er fremherskende. Vi har skruet ned på radiatorerne, så brændeovnen er i gang fra morgenstunden. Jeg nyder flammerne og varmen, der breder sig.

Da jeg  har en seniorordning og derfor kun arbejder 24 timer om ugen plus det løse,  så holder jeg fri de næste fire dage. Hvilken luksus. 



10 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, at I har næsen oven vande og at der altid er plads til en Vesterhavs-tur. Mange tanker og kram herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette. Vi nyder at det er gået godt indtil nu 🙂

      Slet
  2. Det gik lidt langsomt op for mig, hvorfor du nu er pårørende.
    Det gør mig ondt, og jeg tænker på jer.
    Men fat mod. Du ved bedre end mange, hvor gode prognoserne er, og jeg kan jo tale med af erfaring om et godt udkomme. Jeg ønsker det bedste for alle involverede.
    Og sikke da et skønt billede, du har lagt øverst 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen. Vi er ved godt mod. Du og mange andre, vi desværre kender, er kræftfri..Alt er dog fjernet, og der er rigtig god prognose. Det er mere kemobehandling, som vi er spændt på.

      Slet
    2. Den er værst bagefter, selv om det lyder underligt. Det var selvfølgelig ikke rart, men det var først da det hele var overstået, at jeg for alvor tænkte over hvordan det havde været. Mens det stod på, var jeg mest fokuseret på, at dette her skulle bare overstås, og at jeg var glad for, at muligheden var der, så jeg kunne blive rask igen.

      Slet
    3. Ellen, det kan jeg godt forstå. Og jeg tror hvert menneske har sin egen måde at takle sygdom på.

      Slet
  3. En dag af gangen, nyde de gode øjeblikke og se fremad, det er helt sikkert svært at følge. Men som Ellen skriver, du ved om nogen, hvordan processen er. Jeg ønsker jer alle en god og afslappende weekend, kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne. Vi tror på det og nyder de gode stunder.

      Slet
  4. Hvor er det smukt med denne Sankt Hansurt på denne tid -- og baggrundens gråblå grus (eller lignende) giver det en ekstra glød.

    Når jeg mødte sundhedsvæsenet de foregående 4 år var det altid en trøst at personerne, sygeplejersker og læger, var opmuntrende. Jeg kunne godt gætte at de var lidt priviligerede på den afdeling, jeg var blevet sendt hen til, for jeg mødte også andre hist og her som havde mindre overblik og var stressede. Og nogle havde haft vagt i mere end mange timer.
    Nu håber jeg at du som pårørende vil opleve at få glæde og opmuntring. Hver dag har sit lille lys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, det betyder alverden at møde sundhedsprofessionelle som kan yde omsorg både menneskelig og faglig omsorg samt se en, der hvor man er og finde frem til det, vi hver især har brug for.
      Tak, vi synes vi har så meget at være taknemlig for og det at vi kan være sammen som familie betyder alverden.

      Slet