fredag, november 25, 2022

Sommer i Trondheim og Leksvik - ferie på motorcykel i Norge 2022

 Mens det regner og alt er dunkelt nærmest hele dagen i disse dage, tænker jeg tilbage på dagene i Trondheim. Lykken var at være sammen hele familien, datteren, svigerdatteren, sønnen og lille S. Der regnede, men med ophør indimellem. Vi tog ind til Nidarosdomen, så datteren kunne se den. Jeg forbløffedes igen over dens storhed og rigdom af detaljer. Vi tog os af S. mens hans forældre klatrede op af de smalle trappetrin op til tårnet, hvor de kom udenfor og så udover Nidelven. De gik også oppe under taget inde i domkirken. Det må jeg prøve til næste år, hvis jeg tør. Vi sluttede af med at datteren gav pizza på en restaurant, hvor landmanden og jeg sidste år havde nydt deres bagerafdelings lækkerier sidste år.


En anden dag passede vi S, mens datteren fik sin fødselsdagsgave af sønnen og svigerdatteren; tebordet på hotel Britania. Hun var lige som os vildt begejstret for det hele. Imens hyggede vi os hjemme, vi sang. legede, gik tur, sov og spiste. En dejlig eftermiddag.


Svigerdatterens mor havde inviteret os til Leksvik for at vise os den del af Norge. Selv om det kun er 68 km nord for Trondheim, indebærer det en tur til færgelejet udenfor Trondheim, en sejltur og så turen langs kysten til Leksvik, i alt knap 2 timer. Landmanden og jeg hoppede på motorcyklen, de andre kørte i deres bil. S er ikke fan af bilkørsel, så det passede perfekt, at der blev mulighed for at undersøge opholdsrummets gulv og stole på færgen undervejs.


Svigermor havde sammen med hendes ældste datter, datterens mand og to børn forberedt en lækker frokost til os. Efterhånden er vi blevet bedre til at forstå det norske, men når det går hurtigt, er jeg fortabt. Heldigvis er alle både danskere og nordmænd gode til  at tale langsomt, gentage eller sige det på en anden måde, så snakken gik frit.

Efter frokosten var det tid til at tage på hytten, som man siger i Norge. Familien har en gammel hytte, som ligger der, hvor svigermoderens familie havde sæterhytte, Vi kørte op og ind i et skønt skovområde med søer og udsigt til fjeldene længere væk.

Bilerne blev parkeret et godt stykke væk fra hytten. Alle bar på ting og så drog vi af sted i en lang gåserække, da området er sumpet, så vi gik på træbjælker over mosset. Hvilken perle vi kom til. Ro, skønhed, og plads til at trække vejret dybt ned i lungerne. Ingen el, ingen vand, udendørs das og alligevel har alle inklusive sønnen overnattet der flere gange både om sommeren og vinteren.






Vi drak te og kaffe, spiste kage og kiks og nød at der var blevet godt vejr.

Da vi kom hjem til Leksvik, hoppede landmanden og jeg på motorcyklen for at tjekke ind på et spændende overnatningssted, det får sit helt eget indlæg. Bagefter mødtes vi igen til aftensmad på terrassen med grillmad og god snak.


En skøn dag sammen med skønne mennesker, og jeg føler mig taknemlig over at få lov til at være en del af deres familie.


6 kommentarer:

  1. Sikke da en fuldstændig fantastisk terrasse! Der kunne jeg da godt tilbringe et par dage 😀
    Hvordan laver I mad i hytten? På et gammeldags brændefyret komfur, vil jeg tro?
    Den har de fået anbragt et godt sted, må man sige.
    Det er faktisk ret tankevækkende, hvor længe man kan leve højt på et intensivt samvær med sit barnebarn, ikke sandt? Hvert øjeblik fæstner sig og bliver trukket frem igen flere gange, når man er hjemme igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Terrassen er i deres hus, men terrassen på hytten var ligeså skøn. Vi lavede ikke mad den dag, men de har gasblus og brændekomfur.
      Ja hvert et øjeblik tages med hjem og vi har vist aldrig taget så mange videoer før af de små øjeblikke 🙂

      Slet
  2. Det norske fjeld kan virkelig noget med det fredfyldte. Og bo i hytte er så dejligt. Et stykke tid ad gangen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg har endnu til gode at bo i en hytte, men un har jeg været på besøg i en hytte :-)

      Slet
  3. Nidsrosdomen ser virkelig flot ud - men jeg ved med sikkerhed, at jeg ville betakke mig for en tur i højderne!
    Jeg kan ikke stå for billedet af S's små fødder 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg ved ikke om modet ville svigte mig, men man har da lov at håbe :-)
      S bliver ikke vist på sociale medier, og så kan et par fødder også vise hvor dejlig han er :-)

      Slet