Jeg nyder solens stråler gennem vinduet. Denne uges sol med frost om morgenen og knitrende frisk luft er livgivende. Min ferie er indtil nu ikke helt gået som jeg havde planlagt, til gengæld er jeg utrolig glad for, at jeg har ferie, for så skal jeg ikke forholde mig til arbejdsopgaver. Og nu får jeg lov at nyde at have datteren tæt på mig i sommerhuset, mens landmanden er blevet hjemme på gården.
Efter mange havde postet billeder af nordlyset søndag, havde landmanden og jeg uafhængigt af hinanden og nærmest synkront henholdsvis skrevet og ringet til hinanden med samme tanke, vi ville på nordlysjagt. Landmanden havde dog en generalforsamling først, hvorefter han hentede datteren i Aalborg og bagefter mig i Blokhus. Jeg havde brygget te og købt påskeæg og så kørte vi først ned til stranden mellem Blokhus og Saltum. Vi var absolut ikke de eneste på stranden, og det selv om klokken nærmede sig midnat.
Der lå en let tåge forneden og ovenover var der stjerneklart. Vi kunne dog ikke se noget med det blotte øje, så på et tidspunkt besluttede vi os at køre på stranden til Saltum i håb om at noget måske dukkede op. Igen, vi var ikke de eneste med den ide. Vi kørte væk fra stranden i håb om at komme væk fra tågen. Der var ingen tåge på de højeste punkter mod Løkken, men nordlys var der intet af.
Landmanden drejede ned på Grønhøj strand, og her stod vi et stykke tid og kiggede. Vi fornemmede en grøn stribe og langsomt blev den tydeligere og sendte af og til små striber op mod stjernerne. Kameraet kunne ikke fange det og jeg kunne ikke finde ud af at sætte mobilen til manuel indstilling, Måske havde der været mere, for det er det vi hører, at folk ofte så mere gennem mobilkameraet end med det blotte øje. Men vi så nordlyset! Og så kørte vi hjem til sommerhuset, hvor datteren og jeg blev sat af og landmanden fortsatte hjem til gården. Klokken var da 1, så jeg faldt hurtigt i søvn.
Datteren deltager i et projekt, som er et tilbud til både akutte og kroniske kræftpatienter. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og forskellige kunst - og kulturelle organisationer. Hun må invitere en med, og jeg fik lov til at komme med den første gang, som foregik på Kunsten, museum for moderne kunst. Landmanden skal med den sidste gang, hvor det foregår i naturen med vandring og mad over bål. Derudover har datteren haft en veninde med til Musikhuset og en anden skal med til besøg hos skulpturkunstnere.
Ideen er at gennem fordybelse i andet end i sin sygdom og behandling kan man nogen gange finde livsgnisten, livskvaliteten, håbet der. Det var en fantastisk dag, vi var ca. 30 mennesker, som mødtes i Kunstens auditorium, hvor en musikterapeut inviterede os til at synge med på gode kendte sange. Derefter tog kunstformidleren over. Vi så fire kunstværker og han inviterede os til at komme med vores betragtninger. Helt bevidst fortalte han ikke noget om kunstneren eller de officielle tolkninger af kunstværkerne. Det var virkelig spændende, eftersom alle efterhånden tøede op og gav deres besyv med.
Så fik vi en lækker frokost, hvorefter vi gik på ind på deres værksted og alle fik lov til at afprøve en japansk teknik med at lave motiver på papir ved hjælp af vand, sæbevand og blæk. Jeg kan ikke huske navnet på metoden, men det var virkelig meditativt og sjovt.
Til slut tog en filosof over, nu skulle vi i grupper vælge et af kunstværkerne og så bruge en metode, han kaldte filosofisk undringskompas (tror jeg nok, arket med spørgsmål ligger derhjemme) Det gav virkelig anledning til gode snakke rundt om ved bordene. Det var en dejlig eftermiddag, og jeg har lyst til at afprøve kunstformidlerens råd: udvælg dig få værker fra én udstilling, du vil kigge på, snak sammen om hvad vi ser i dem og kom en anden gang og se på andre udstillinger. Ingen kan rumme et museums talrige udstillinger på en gang, og han har jo ret.
En sød historie, som blev delt i vores gruppe, vi drøftede en lysinstallation. En præst havde fortalt i sin juleprædiken, hvordan han lærte sine børn, at man skulle spare på lyset ved blandt andet at huske at slukke lyset. Da han kommer ind til sin 4 årige søn for at sige godnat, siger faderen husk nu at slukke lyset. Drengen siger så, men far, vi skal også huske at spare på mørket. Den bemærkning kunne vi godt huske på en gang imellem, og sådanne projekter som dette er med til at sætte fokus på lys og håb fremfor mørket.
Datteren sover, vores planer er aflyste i dag grundet bivirkninger efter ny kemokur, vi bliver rigtig gode til at navigere i uforudsigeligheden og mærke, når vi skal ændre planer. Planer ændres, landmanden tager sig af en del, jeg tager mig af en anden del og sammen er vi stærke og kan klare lidt af hvert.
You just call on me brother when you need a handWe all need somebody to lean onI just might have a problem that you'll understandWe all need somebody to lean on
Jeg tror, det er helt utrolig vigtigt, at spare på mørket! Den sætning vil jeg huske 🙂
SvarSletJeg har selv oplevet, i de perioder af mit liv, hvor der har været mørkt, at det at vriste sig løs og fokusere på noget andet udenfor mig selv, kan være meget lægende. Det sidste år har jeg været igang med at lære en meditations teknik, som netop gør det og det er virkelig en anden tilgang, end vi normalt er vant til.
Dejligt, at i kan finde sådanne lommer sammen med datteren og god bedring til hende med bivirkningerne.
Henriette, den sætning er så vigtig :-) Det lyder spændende med den nye meditationsteknik. Min datter bruger meditation og yoga med god effekt.
SletTak, ny medicin og nye bivirkninger skal lige læres at kende, så vi satser på at dagen i dag bliver bedre.
Det var da godt, at I fik set noget flimmer efter de anstrengelser!
SvarSletSød historie, den med at spare på mørket. Jeg håber, din datter kan det samme - det er en sej tur, hun er igennem.
Eric, det var vi også glade for, men vi syntes faktisk også vi havde det hyggeligt med at være på "jagt" :-) Jeg er vild med den sætning, og jeg synes min datter generelt er god til at fokusere på det lyse og kreative.
SletHvor er den sød, den med at spare på mørket. Det skal man især, når det er mørkest ...
SvarSletHvad hedder kemostoffet, din datter er i gang med nu? Jeg husker, at der var stor forskel på de to jeg fik.
Jeg tror det er de færreste mobiltelefoner, der er i stand til at fange nordlyset - der skal kunne indstilles flere ting manuelt. Siger John ... hans monsterkamera klarede det fint, mens mit, som ellers er avanceret nok til mig, ikke var helt godt nok.
Ellen, jeg faldt også for den huskesætning :-) Vi kan ikke huske hvad det hedder. Det er to forskellige slags og den ene er rød. De giver hårdere bivirkninger end den første kur og man mister alt sit hår (der er nu ikke meget tilbage)
SletJeg synes bare at mange har taget det med deres mobil, men jeg tænker heller ikke at jeg ville kunne have fanget det.
Åh ... jeg fik den røde først (Epirubicin, blandet med Cyclophosphamid), men synes, at nummer to, som var Taxotere, var langt den værste. Gad vide, om det også har noget at gøre med, at ved nummer to behandling har det i sagens natur stået på i længere tid, og så er man måske mere følsom hvad bivirkninger angår. Jeg ønsker hende det bedste - det skal nok gå alt sammen, selv om det er en sej omgang at komme igennem.
SletFordi datteren også skal have Herceptin i et år og ikke må få det mens hun får Epirubicin, skulle hun starte med det andet først så hun fik startet på Herceptin. Hendes knoglemarv er medtaget efter første kur, så vi er spændt på hvordan det går med denne kur. Tak, vi er også fulde af fortrøstning.
SletDet er pudsigt, som "den samme" behandling er forskellig: Jeg skulle også have Herceptin i et år, men det startede først efter 1) 4 x 2 x kemo, 2) bortoperation af bryst med 3) flere måneders væskedræning, 4) strålebehandling, og så kom endelig 5) Herceptin, som de altså ikke ville begynde på før alt det andet var helt overstået.
SletSorry - det bliver en lang tråd, men jeg synes som sagt, at det er interessant med de individuelt tilpassede behandlinger - for det må vel være en del af forklaringen?
Ellen, den individuelle tilgang er det vigtigste våben for at forhindre tilbagefald og redde flere liv. Hvor du først fik kemo før operation, blev min datter opereret først, og da man fjernede hele brystet, og der ingen spredning var til lymfeknuder, skulle hun ingen strålebehandling have. Men datterens veninde som havde større knude, samme type brystkræft, men med spredning til lymfeknude, fik først al kemo, blev opereret med brystbevarende operation, strålebehandling og herceptin efterfølgende.
SletSom de siger, lad være med at sammenligne behandling, men brug hinanden til gode råd i forhold til bivirkninger og til at drøfte alt det, der er svært at forklare andre.
Mørket: Den sætning skal gemmes. den siger så meget. Tak.
SvarSletHilsen Joan M.
SletJeg tog også ordene - spare på mørket - til mig. Der har været stunder gennem efteråret og vinteren, hvor jeg på det personlige plan har været ved at mærke mørket, heldigvis kan et opkald, et kram, et minde eller bare det at flytte fokus skabe lys, og det lys vil jeg gerne dele, og derfor sender jeg det i din/jeres retning.
SvarSletKarin, tak :-) Vi må dele lyset og dine eksempler på det, der skaber lys, er rigtig gode.
Slet