fredag, marts 24, 2023

Jeg står lige her

 og venter på at blive kaldt ind, mens jeg skriver blogindlæg på mobilen. I dag er det min tur til mammografiscreening, et tilbud, jeg har taget mod lige siden jeg blev 50 år. Gad vide om de mange unge kvinder med brystkræft snart gør, at alderen rykkes længere ned?(på mammakirurgisk afdeling sagde de, at der blev flere og flere unge med brystkræft og man kendte ikke årsagen - unge = under 40 år)

 Heldigvis opdagede min datter det i tide, så ingen spredning til lymfer, men grundet alderen skal hun gennem forebyggende kemobehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Andre hun kender, opdagede ikke knuden men havde andre symptomer, som de ikke havde tænkt på kunne være tegn på brystkræft. Datterens åbenhed om sin sygdom gjorde så, at de søgte læge og gud ske tak og lov for det. Nu er de i behandling.

Sindsrobønnen har jeg tænkt på i disse dage, især indledningen,  Gud giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre.

 Jeg føler mig så afmægtig og vred, nu hvor byggesjusk dukker op overalt på det nye supersygehus i Aalborg. For at det ikke skal fylde, har jeg som mange andre besluttet, at jeg ikke kan gøre noget, så jeg fokuserer på det jeg kan gøre noget ved, og det er at holde fast i den gode sygepleje. Og jeg nægter at se nyheder om skandalen eller læse om det, for så vælder frustrationerne og afmagten op.

Kald mig en struds, jeg vælger mine kampe med omhu og denne kamp er ikke min. 

fra sidste lørdags tur til stranden med datteren

Til gengæld vil jeg gerne tage hul på hvad ord gør og hvordan sygeplejen på den måde bliver usynlig. Et eksempel: en kvinde skrev, at hun havde været indlagt og været gennem et hårdt forløb med forskellig slags behandling, men nu var hun udskrevet  og havde det godt. En anden kvinde skrev så til  vedkommende; tak for lægerne. 

Jeg kender begge kvinder og ved, at de mener, at jeg og andre sygeplejersker gør en forskel, men det er jo ikke det de skriver.

Lægerne diagnosticerer og ordinerer en behandling. Det er ikke lægerne, som er omkring kvinden under indlæggelsen døgnets 24 timer. Det er ikke lægerne, som hjælper eller sikrer at patienten får nok at spise,  får bevæget sig, kommer på toilettet, får sin medicin (behandlingen), svarer på spørgsmål, når de dukker op efter lægen er gået eller holder øje med, at alter  som det skal være (blodtryk, temperatur, iltmætningen, vejrtrækningsfrekvensen, pulsen etc). Det er ikke lægen, der midt om natten når patienten ikke kan sove, taler med patienten for at finde ud af hvad der fylder. Vi er et tværfagligt team, som sammen sikrer, at patienten får den rette behandling for sin sygdom og det er sygeplejen, der er med til at støtte patienten i at håndtere sin sygdom og forhåbentlig også forebygge, at der ikke opstår komplikationer. Der er komplikationer, som kan opstå ved en behandling, som hverken læge eller sygeplejerske er ansvarlig for. Men de er ansvarlig for at kende til komplikationen og reagere, så patienten får den rette behandling for dette. 

Eksempel 1: Når man får en lavet en ballonudvidelse og indsat en stent i hjertet akut, er det en kendt, om end meget sjælden komplikation, at hjertet bliver irriteret af den pludselige genoprettet blodgennemstrømning og kan slå over i ventrikelflimmer = hjertestop. Derfor observeres alle akutte patienter i tre døgn efter indgrebet. Og det er den prompte reaktion i det tværfaglige team med genoplivning og hjertestarter, der kan redde patientens liv.

Eksempel 2:Når man opløser en blodprop i hjernen med medicin (trombolyse) og/eller fjerner blodproppen mekanisk (trombektomi), kan den pludselige blodgennemstrømning forårsage, at de ramte blodkar, som kan være blevet påvirket af blodproppen, får hul i karvæggen og dermed opstår en hjerneblødning. Det er især ved store blodpropper, dette kan ske. Det er yderst sjældent det sker, men det er sygeplejerskerne, der holder øje med det og det er deres prompte reaktion, der gør, at man i det tværfaglige team kan reagere og forhåbentlig minimere skaden efter blødningen.

Jeg mødte en gang ind i en nattevagt, hvor aftenvagten havde observeret sin trombolysepatient og syntes, patienten var blevet anderledes. Der var ikke noget på bevidsthedsniveau, blodtryk, puls eller andre målbare parametre, men patienten havde ændret sig. Heldigvis lyttede lægen til sygeplejersken og sendte patienten til skanning. Her overtog jeg patienten, og da svaret kom, havde sygeplejersken ret, der var kommet en blødning efter behandlingen, Lægen ordinerede behandlingen og jeg iværksatte den, sørgede for at medicinen blev hentet, satte mig ind i hvordan de forskellige præparater skulle gives, bestilte blodprøver, holdt øje med blodprøvesvaret og observerede patienten de næste mange timer, samtidig med jeg også skulle hjælpe andre patienter. Lægen forlod afdelingen efter ordinationen i tiltro til, at jeg havde styr på det hele.

Og når jeg skriver sygeplejersker, mener jeg også social - og sundhedsassistenter. Begge grupper er ved patienterne døgnet rundt.

fra sidste lørdags tur til stranden med datteren

Så langt kom jeg med mit indlæg, da jeg blev kaldt ind. Og da de spurgte mig, om jeg havde mærket noget anderledes ved mit bryst, måtte jeg beskæmmet sige, at jeg faktisk ikke havde tjekket det i lang tid. Jeg gjorde det lige efter min datter fik konstateret brystkræft, men så skete der så meget, og så er det gået i glemmebogen. Det er underligt, for der er andre ting, der fylder og som jeg af og til er bange for at fejle, men åbenbart ikke dette. 

Bagefter kørte jeg til Blokhus klitplantage for at gå en lang tur sammen med min tidligere leder. Det var så længe siden, at jeg havde talt med hende, og det gjorde godt. Vi fik vendt hele sygeplejesituationen, hun er en klog og vis kvinde, som altid inspirerer mig. Vi sluttede af med at sidde på en bænk og spise hendes hjemmebagte boller med godt pålæg på og mine hjemmebragte hindbærmandler.

Resten af dagen er brugt på langs, jeg var bare så træt, det er jeg ofte om eftermiddagen efter arbejde. I dag var det dog helt slemt, så jeg tillod mig, fordi det er fridag i morgen, at sove en times tid. Så selv om jeg har fået konstateret søvnapnø og afprøver en positionstræner, kan jeg stadig være træt, men det er dog blevet bedre. 

Forrige måling viste, at jeg kun havde søvnapnø, når jeg sov på ryggen. Derfor skal apparatet hjælpe mig til at ligge på siden og sove. Det vibrerer, hvis jeg ligger på ryggen. Andre søvnklinikker bruger tshirts med en bold klipset på ryggen, så de tvinges til at lægge sig på siden. Jeg har lige haft måleudstyr på efter 2 måneders behandling, og jeg er spændt på, om det viser en ændring eller om jeg skal have maske på. 

Det er ikke sådan at blive gammel, men jeg er dog ikke begyndt at bruge rollator :-) Det er weekend, og jeg har tænkt mig at nyde den i fulde drag. God weekend til dig.

fra en af gåturene med landmanden herhjemme



11 kommentarer:

  1. Jeg forstår din beslutning, der er kampe vi ikke skal gå ind i, især de kampe vi ikke kan handle på.
    Alle har en funktion på et hospital, mangler der 1 eller flere mærkes det. Hver funktion er vigtig for det bliver en god oplevelse for patienten, det er den tanke jeg går ind med, ved bare hvis der lige skal skrives en ris/ros på vej ud af døren eller senere kan jeg risikere at glemme at takke alle der har været omkring mig.
    Tak ønsker også dig en dejlig weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, tak :-) Ja det er et tværfagligt team, som er sammen om patientens behandling og pleje. Men vi har kun behandlingsgaranti og ikke omsorgsgaranti.

      Slet
    2. Kom til at trykke send for tidligt :-) Det jeg mener er at sygeplejen ofte bliver usynlig fordi den ikke har sin garanti. Behandling kan ikke stå alene, der skal også professionel omsorg til = sygepleje.

      Slet
  2. Underligt med de mange brystkræfttilfælde hos yngre kvinder. Det koster selvfølgelig, men man burde da i givet fald sætte grænsen for skanning ned til 35 år.
    Efter min mening hænger alting sammen i stort og småt og dermed også på et hospital. Ingen kan undværes, og at fremhæve en enkelt gruppe er forkert, hvad enten det er sygeplejersker, laboranter, rengøringspersonale, læger, portører ... ja, en hvilken som helst stillingsbetegnelse.
    Det er noget værre noget med de supersygehuse - det er jo ikke kun Aalborg, desværre, men flere andre. Er det fordi, man er tvunget til at tage billigste licitationsudbud, mon? Og så 'glemme' at undersøge kvaliteten af både materialer og arbejde? Men nej, vi kan intet stille op, kun betale vores skatter med glæde ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, der skal nok et vist antal til før man ændrer praksis. Du og ejg er enige i at vi godt kan leve med at nogen får falsk positiv svar, hvis man bare finder en gennem screening, som reddes. Og her tænker jeg på dig :-)
      Jeg har tænkt meget over din og Erics kommentar i weekenden, for jeg er tilsyneladende ikke lykkedes med det, jeg ville sige. Jeg føler mig anerkendt af patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Jeg er helt klar i spyttet om at vi alle har en funktion for at give et godt patientforløb. Det er faktisk ikke det, jeg prøver at sige. Jeg mener, at man politisk overser den betydning pleje har for at en behandling lykkes. Men i og med at pleje ikke tillægges den samme betydning som at en behandling er igangsat, så kommer der heller ikke bedre vilkår for plejen og dermed den professionelle omsorg og dermed heller ikke det bedste forløb for patienten.

      Slet
  3. Det kan være godt for mentalhygiejnen at agere struds og lukke af for deprimerende problemer, man alligevel ikke kan gøre noget ved.
    Det med anerkendelsen, ser man vel overalt. Det er medarbejderne i en virksomhed, der skaber værdierne, ikke direktøren (alene), og det er soldaterne, der dør og vinder krige, ikke generalerne (alene). Og det var afgjort ikke Ckristian firtal der byggede Rundeårn, eller faraoerne der byggede pyramiderne. Vi mennesker når kun det store i fællesskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, tak for din forståelse for strudsementaliteten :-)
      Jeg har tænkt meget over din og Ellens kommentar i weekenden, for jeg er tilsyneladende ikke lykkedes med det, jeg ville sige. Jeg føler mig anerkendt af patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Jeg er helt klar i spyttet om at vi alle har en funktion for at give et godt patientforløb. Det er faktisk ikke det, jeg prøver at sige. Jeg mener, at man politisk overser den betydning pleje har for at en behandling lykkes. Men i og med at pleje ikke tillægges den samme betydning som at en behandling er igangsat, så kommer der heller ikke bedre vilkår for plejen og dermed den professionelle omsorg og dermed heller ikke det bedste forløb for patienten.

      Slet
  4. Da min datter var syg som lille var jeg meget glad for vores neuropædiater som kendte historikken. Men hun havde fokus på barn og sygdom. Vi var ofte indlagt til observation i et døgn - og hver gang var jeg tryg ved at sygeplejerskerne hjalp med at observere min datter. Men hver eneste indlæggelse kom der også en sygeplejerske med en kop kaffe til mig, satte sig ned og så mig i øjnene og spurgte hvordan jeg havde det? Den omsorg gjorde en kæmpestor forskel og jeg har ofte takket dem. Jeg var ikke kommet gennem de år uden ar på sjælen hvis sygeplejerskerne ikke havde haft omsorg for mig. Sygehuse ville aldrig nogensinde fungere uden jer… I har fortjent mere offentlig ros synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stine, Ros er meget godt, men det bedste er jo at patient og pårørende får et bedre forløb. Og jeg synes din fortælling understreger det, så tusind tak fordi du deler din fortælling.

      Slet
  5. Dit indlæg rummer rigtigt mange ting denne gang, og tankerne flyver i mange retninger, mens jeg scroller op og ned for at finde det, jeg gerne vil kommentere på. Min mand er et par af de u-undværlige kolde hænder på Hvidovre Hospital, og her har de samme problem med den nye del, og minus kr. til at renovere den gamle del, som ellers var planlagt. Og alt det, der kan undværes, er skåret væk, i de afdelinger, der ikke har med patienter at gøre. Så de kan også mærke, at al den byggesjusk og forsinkelse koster.
    Men det var den med søvnapnø, jeg ville fange. Det giver jo på en måde rigtigt god mening, at du har det, når nu man ved, at søvnapnø giver dårlig søvn og dermed dårlige dage. Jeg håber, du finder frem til det rette middel, så du får den gode nattesøvn, som er så livgivende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tak, ja sådan går det, når jeg først får sat mig ved tastaturet :-)
      Overgangsalder og så søvnapnø, som jeg tror er kommet her de sidste år, har virkelig undermineret min søvn, men faktisk havde jeg fået styr på søvnen. Og det var fordi jeg undrede mig over at jeg på trods af det stadig følte mig træt. Der gav søvnapnø en forklaring.

      Slet