fredag, januar 26, 2024

jamen jeg er her endnu

 Efter jul og efter sidste indlæg kunne jeg godt mærke, at det ikke at kunne hjælpe i hverdagen for den lille familie nordpå fyldte. Så trods hampre flypriser (man kan godt mærke, at der ingen konkurrence er om flypassagerer) var vi begge enige om, at jeg skulle flyve til Trondheim i sidste weekend (det er dejligt at jeg ikke gider dyre hotelophold, middage eller andre forbrugsting; jeg vil hellere bruge mine penge på flybilletter). 

Min seje skønne svigerdatter skulle aflevere specialeopgave i mandags, og det er svært at få alle ender til at nå sammen, så hun kunne få ro til at skrive. Hendes mor tog weekenden før med S, og jeg hyggede mig med S fra fredag eftermiddag til mandag morgen, mens mamma tog på arbejde (skrev ude i byen) og pappa kørte hende, lavede mad og andre praktiske gøremål.

Vi nåede at komme i centeret lørdag for at handle ind, lege på legepladsen, spise lækre kager og købe en trøje med Paw Patrol fra farmor og farfar. Søndag hyggede vi os med at bage fastelavnsboller og gik en tur på ski. Jeg havde ikke ski på, men S er så god til at gå på sine ski, han fik i julegave, og han hyggede sig med at pappa også var på ski.

Mandag morgen fulgte jeg S i børnehave sammen med sønnen, og jeg fik vist stuerne, billederne og personalet, inden vi sagde farvel til hinanden. S vidste, at farmor skulle flyve ned til farfar og hundene. Jeg fik også lov til at lægge S i seng, læse for ham (mange bøger, men især én) og sove sammen med ham. Det var så hyggeligt at vågne op til skønne øjne og et glad smil hver morgen.

Bogen helt til venstre nåede jeg at læse 2-3 gange hver dag. Den var virkelig god og morsom. Og farmor blev hæs at snakke som trolden og de tre Bukke Bruse :-)

Før jeg drog til Norge, fejrede vi gemalens fødselsdag med skønt besøg hos datteren. Hun havde lavet en lækker lagkage og vi sluttede af med supergode pizzaer fra Gastromia Napolitana. Og i forgårs var jeg med til sidste behandling på sygehuset og samtale med min datter. Hun skal stadig have samtaler hvert år, men nu er hun sluppet helt fri fra besøg hver 3. uge på sygehuset. Det var dejligt. 


Bagefter smuttede jeg tilbage på arbejde. Onsdag var arbejde fra 10 - 19, der var personalemøde og undervisning af pårørende og patienter med lette følger efter stroke. Hver gang jeg er af sted, får jeg altid at vide, at jeg skal sige tak til alle på afdelingen. Og hver gang undrer jeg mig og er imponeret over mine kolleger. For travlheden er overvældende, patienterne er mere dårlige end for nogle år tilbage, der er i hvert fald flere af dem. Det betyder, at ofte kommer de lette ramte til at ligge i senge på gangen. Og meget af tiden bruger vi på de hårdt ramte og alligevel siger patienterne både til vores opfølgende team og de undervisningsseancer, jeg har, at de føler sig velkommen, set og mødt. 

Vores vikarer vil gerne være hos os, trods de siger vi er den mest travle afdeling på sygehuset. Her er en god stemning, vi tager godt mod vores vikarer og vi yder god sygepleje. Vi investerer også i dem, andre steder får de knapt et hej, når de møder (jeg fatter det ikke, men det har jeg fået at vide af flere) Hos os forsøger vi at inddrage dem i vores teams og dem, som vi tænker, vi kommer til at bruge flere gange, får en introduktion sammen med mig i hvad stroke er, vores observationer/screeninger og undersøgelser. Vi har klare retningslinjer for hvad de må. Vores vikarer er for langt de flestes vedkommende sygeplejestuderende, og vi håber, at de får lyst til at blive vores kolleger, når de er færdige. 


Mit hus trænger til en ordentlig omgang oprydning, men i dag stod den på regnskab for mit vedkommende og alle mulige ting, som vi skulle gøre sammen på kontoret. Så må oprydning vente til i morgen. Vaskemaskinen kører på fuld fart og nu må kufferten fra sidste weekend vist hellere blive pakket ud. Fredag har jeg konverteret til dagen, hvor landmanden køber et eller andet hjem fra det lokale supermarked til aftensmad. Og i fryseren lå en halv ribstærte fra datterens fødselsdag. Den skal nok få ben at gå på, når vi skal se håndboldkamp i aften.

Jeg savner min morgenudsigt med sne, men nyder lysets tilbagevenden. Må du få en dejlig weekend.



8 kommentarer:

  1. Jeg prioriterer også ture til København og tager gerne turen for at være babysitter, hvis det kan lade sig gøre. Det er så dejligt at opleve, at man sagtens kan have en vidunderlig og tæt relation selvom man ikke ses hver dag ♥️

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, det er virkelig dejligt at føle sig knyttet selv om vi ikke ses dagligt

      Slet
  2. Jeg ved ikke, om det gælder mere; det er jo længe siden jeg jobstoppede, men dengang var flybilletter generelt billigst fra otte til to uger inden afrejse. Bestilte man under 14 dage før, steg de nærmest dag for dag. De udnytter, at møder ofte bliver (blev?) arrangeret med kort varsel, men corona fik som bekendt øjnene op hos mange for videokonferencer, så nej, der er nok ikke ligefrem fuldt belagt mere på flyene. Man kan også med fordel lede efter priser på en anden enhed end den, man ender med at bestille fra. Har du lagt mærke til, at prisen stiger fra søgning til søgning, hvis du fx af en eller anden årsag går ind flere gange på en dag?
    Det er tankevækkende, at patienterne er dårligere nu end før. Kender man årsagen? Eller er folk bare blevet hurtigere til at agere på stroke end før, så færre når at dø, inden de bliver hjulpet?
    Dejligt at høre med din datter. 'Systemet' har netop sluppet mig helt, da det i denne måned er 10 år siden, jeg fik fjernet brystet. Nu har jeg ingen paraply mere, men det er i orden 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ofte er flyrejserne nogle der kommer spontant, så jeg har ikke grundlag for at kunne genkende det med priserne. Men min svigerdatter siger det samme. Og at priserne stiger, når jeg søger flere gange, har jeg lagt mærke til. Men det er ikke nok at det er en anden enhed, jeg skal søge som en anden end mig selv, så jeg har prøvet at gøre det anonym, men ikke med særlig meget held.
      Hvor er det dejligt at du nu helt er sluppet med kontroller. Tænk at det er ti år siden nu, det er utroligt :-)

      Slet
  3. Man skal vælge sine kampe, og her er det, at dyre flybilletter, at lade huset rode og at købe mad fra det lokale supermarked er ting, der kan give livet stor værdi og forsøde alle de andre ting, vi gerne vil og skal nå. Jeg synes, du vælger dem rigtigt godt, Lene, og det giver stof til eftertanke hos mig, fordi jeg ikke er god nok til at unde mig selv den slags goder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette, det er jeg glad for at høre. Lige nøjagtig rod og nemme madløsninger er jeg god til :-)

      Slet
  4. Hvor er det skønt, at der er sat en form for punktum for datterens sygdom.
    Det med, at billetpriserne skulle stige, for hver gang man søger, har jeg hørt om før, men jeg har aldrig oplevet det selv. Hvis det har noget på sig, må det kunne løses ved at slette relevante cookies eller browse inkognito.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, det er så godt. Jeg har ikke oplevet det med SAS, som er de eneste, der kan levere en flyrejse uden at bruge hele dagen på det til Trondheim. Men da et flyselskab gik konkurs og vi forsøget at finde en anden måde at komme til London på med Ryanair, kunne jeg se det. Billetterne steg markant for hver gang jeg og mange andre søgte på billetterne.
      Jeg skal huske mig selv på at bruge inkognitovinduet først, før jeg endelig beslutter mig :-)

      Slet