JEG ØVER MIG

Gitte skrev på sin blog: “det vi ikke kan gøre noget konstruktivt for at forandre må vi leve med, søge løsninger og flytte fokus. Helst uden øvbrokkerier, fordi det ikke er konstruktivt, bare energislugende og passiviserende for den der gør det og den som skal lægge øre til”

Jeg kender denne mandagstristesse,  jeg ved, den kommer efter aftenvagter, jeg ved, den kan få mig til at sige dumme, grimme ord til dem, jeg holder af, så jeg øver mig i at være stille.

Første øvelse: Gæt en episode – lyset går ud i morges, da landmanden er stået op, han farer ud til sikringsskabet, døren står åben til køkkenet, mine sko med mine dyre specialsåler står i køkkenet, Istvan er lige vågnet i bryggerset!

Lene står op senere, leder efter sine sko! Jeg øver mig, gør jeg.

Og så tog jeg de to hunde med ud på en gåtur på marken.

Bare rolig.

Vi kom alle tre tilbage i god behold.

Nu vil jeg flytte fokus.

Må din dag blive med fokus på det gode og det dejlige i livet.

SØNDAGSSENDRÆGTIGHED

Ah - lykken er at vågne efter en god sammenhængende søvn – allerede her kan man udlede, at jeg ikke hører til i den yngste ende af aldersskalaen ;-)

Lykken er også langsom morgenmadsspisning med te, rundstykker og kage sammen med avislæsningen.

Og lykken for en lille hvalp er en åben dør til køkkenet, så man kan overholde budet om at blive i bryggerset og alligevel være tæt på sine mennesker.

Formiddagen skal nydes langsomt, inden eftermiddagens aftenvagt banker på.

Må du få en dag med plads og tid til nydning.

HJERTELIG TILLYKKE

Nu tror du nok, at jeg er lidt på forkant med nyhederne, men nej, du tager helt fejl.

For 25 år siden lå jeg på fødegangen med vedrop i hånden, hjertemåler og vemåler spændt omkring maven, alt var slet ikke som jeg havde forberedt mig på og så alligevel. Vi var sammen, vi to, der havde besluttet os for at ville være forældre.

Og om eftermiddagen kom hun så, vores lille prinsesse. Smuk og dejlig med masser af lyst hår, nok til at lave en prinsessekrølle, hvis vi ville.

Tænk at du, min dejlige datter, nu er 25 år.

Jeg nyder at være din mor, at få lov til følge din vej i livet.

Og så håber jeg, at du er pavestolt af dig selv. Din semesteropgave blev modtaget med begejstring, ja din lærer mente endog, at du kunne sælge ideen til et fransk modehus, så derfor ingen billeder her på bloggen af den, hvis du nu tager din lærer på ordet.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Du fik 12 både i din måde at løse broderiopgaven på og din ide og dermed også i den samlede bedømmelse.

FLOT, min kære datter, lærerne skrev i den uddybende evaluering, at de følte sig tryg ved dit videre forløb i uddannelsen. Jeg er også helt tryg ved dit videre forløb i livet, det bliver ikke altid til et 12 tal,  men det behøves det heller ikke.

Må du få en dejlig dag sammen med veninderne og i morgen sammen med bror og svigerinde. Vi glæder os til at fejre dig i næste weekend.

I 50ERNE

Blogkvinder 40+ har sat en ny leg i gang med billeder fra 50erne. Det er jo ikke alle, der kan være med, ganske enkelt fordi de ikke var født dengang, men jeg kan.

50erne er også den alder, jeg er i nu. Underligt at jeg stadig bliver ved med at svinge mellem ung, ældgammel, novice og ekspert. Det tror jeg så aldrig holder op, for det kan selv kvinder på 70 beskrive.

Da min mor var på min alder, var hun mormor til min datter og søn på henholdsvis 2 og 1 år. Hun var også mor til en datter, der lige var kommet ud af teenageårene, en datter, som var begyndt på sit første studie (men endte med at følge i vore forældres fodspor som lærer), en søn, som var begyndt på politiskolen og en datter, som ventede sit første barn.

Mine børn er lige startet på deres studier, så jeg ønsker ingen børnebørn nu.

Jeg var den førstefødte, men blev storesøster første gang, da jeg var 1 år og 9 måneder gammel. Mine søskende og min far er min line til det, der var engang. Før var det min mor, som desværre døde  for 2½ år siden, knap 74 år. Egentlig har jeg ikke haft det store savn af min mor- DET lyder forfærdeligt, når det bliver skrevet, det er ikke sådan ment. Måske er det, fordi alt det praktiske omkring min far har fyldt så meget, så det er først nu, at jeg savner.

Nu gad jeg godt tage en telefonsamtale om alt, der fylder. Nu gad jeg godt høre om alt det, min mor havde læst, og som hun gerne ville opleve. Hun nåede en tur til Nordkap, hun nåede at cykle ad Hærvejen, hun nåede at se Passionsspillene i Oberammergau,hun nåede at følge lægmandstudiet i teologi i flere år, hun nåede at komme til Færøerne, hun elskede sit kor, men hun havde altid lyst til mere, højskoleophold, nye bøger og film, museer og kirker i Danmark og udlandet osv.

Hvis jeg har nogle nytårsforsæt,

så må det være at besøge de mennesker, som jeg ofte tænker på, men aldrig får ringet til og aftalt et tidspunkt

så må det være at finde gnisten til at søge oplevelser i hverdagen

så må det være at søge glæden i den stilling, jeg har og skippe tankerne om de stillinger, der glippede for mig

så må det være at være tilstede her og nu

så må det være at holde fast i

den glæde det er at være mor og svigermor til 3 dejlige unge mennesker,

den glæde det er stadig at blive overrasket over alt det spændende min mand indeholder

den glæde det er at være en del af en stor familie/svigerfamilie, som rummer så megen kærlighed,

den glæde I giver mig,

den glæde, jeg føler ved at være i 50erne.

Over et halvt århundrede har jeg levet, det ser vildt ud, når jeg skriver det, men sådan er det. Indlægget kom ikke til at handle om mine barneår i 50erne, men mere om mine tanker som kvinde i 50erne. Billederne er derimod fra 50erne.

Må fredagen byde på gode oplevelser, min fredag bliver i aftenvagtens tegn

FAGSNAK

Hygge kan man vel næppe kalde det at sidde i en butik, hvor der er elektrikere, der har pillet loftplader ned og rigtig leger med deres bor.

Jeg svøbte jakken godt omkring mig, tog noget varm kakao fra automaten og forsøgte at fordybe mig i nogle sygeplejeteorier, jeg endte med dagens avis i stedet for, den var nemmere at læse.

Butikkerne havde stadig lukket, da bilen var færdig, så jeg inviterede mig selv på formiddagste på afdelingen. Og så går det, som det altid går med mig, vi kom til at snakke fag i stedet for privat snak. Det er derfor, jeg aldrig ved, hvem der er gravid, har købt hus, er gået fra manden osv.

Denne gang var det nu ikke mig, der startede. Snakken gik om det at tro, man som fagfolk ved bedst. Vi vil jo folk det bedste, og når vi kan se, at der er muligheder for rehabilitering, at folk kan komme længere, end de er nu, ja så bruger vi alle vores overtalelsesevner.

MEN hvornår kammer det over, hvornår siger patienten ja, fordi terapeuter, sygeplejepersonale og læger, alle som en fortæller, at det her er det bedste, selvom det, patienten allerhelst vil, er at komme hjem.

Det, der gør det svært hos os, er, at patienterne kan være ramt kognitivt på deres evne til at forstå, til at kunne begribe, til at kunne tage en beslutning, så hvornår siger de nej til rehabilitering, fordi de ikke forstår, hvad det kan gøre for dem, og deres hjem kender de jo, og hvornår er det en reel beslutning, som er overvejet?

Det er der ikke ét korrekt svar på.

I aften skal jeg også dykke ned i sygeplejen, jeg skal nemlig være sammen med 3 andre kolleger til faglig snak og hyggeligt samvær, det glæder jeg mig til.

Er det kun sygeplejersker, der ryger i fagsnak, når de er private?

HELLIGTREKONGERSAFTEN

Store Bededagsaften er aftenen før Store Bededag. Mortensaften er aftenen før Mortensdag. Juleaften er før juledag.
Hvorfor jeg så altid har tænkt på Helligtrekongersaften som aftenen på Helligtrekongersdag må fortone sig i det uvisse.

Jeg hørte lige i radioen, at i aften er sidste aften, hvor der må skydes med fyrværkeri. Det var også denne aften, hvor man tidligere lavede narrestreger og tændte lys. Det har jeg skrevet lidt om sidste år.

Jeg har fejret aftenen ved at lade lysene brænde i køkkenvinduet og ved julekrybben, mens jeg ryddede juletræet og fjernede julepynten. Det plejer jeg først at gøre d.7. men i morgen er min rengøringsdag, og da jeg skal arbejde hele weekenden, så blev det sådan.

Dagen har stået i resternes tegn. I bryggerset lå 6 kartofler i en pose, i køleskabet var der en sjat fløde, gedeost og lufttørret skinke fra nytårsmenuen, på bordet en tør bolle og i fryseren en rest islagkage.

Aftenens menu blev kartoffelsuppe med et drys af ovnstegt skinke sammen med bruchetta med gedeost. Islagkagen blev nydt til aftenteen sammen med en sjat portvin, den sammen med snapsen i teen skulle gerne drive landmandens forkølelse væk. Den sidste rest glögg blev nydt sammen med de sidste pebernødder og andre småkager.

Juleslikket er konverteret til gemmeslik, for vi ville blive decideret dårlige, hvis vi prøvede på at udrydde det på en dag ;-)Hvert år køber jeg ind, som om jeg skulle åbne en slikbutik!

Landmanden har lavet en aftale med bilværkstedet i morgen kl. 7.45! Jeg fik valget mellem at sidde og vente 1½ time i Aalborg eller sortere kartofler. Jeg valgte bilværkstedet. Ingen butikker har åben så tidligt, så jeg pakker en taske med striktøj og bøger og satser på, at bilbutikken også har åben, så jeg kan sidde der og hygge mig.

Her i familien er der to, der fylder år i januar, og det kommer altid bag på mig. Nu kan jeg lige så godt blive i staden og få gaverne købt.

Må morgendagen byde på tid til hygge.

SAMTALER

Aftenvagten gik langt bedre i går, egentlig gik den første også godt, men de to episoder, der gjorde ondt, fyldte jo i min bevidsthed bagefter.

I går satte jeg fokus på hele tiden at få aftalt, inden vi gjorde noget, hvordan det skulle foregå. Dermed havde både patienten og jeg samme mål og samme metode. Det fungerede rigtig godt, jeg fik smil og klap på kinden.

Et ældre menneske, som nu pga blodproppen i hjernen skal flytte fra sit hjem og til en plejebolig, har mistet lysten til at spise. Det er forståeligt, og vi håber, at når patienten er kommet på plads i sit nye hjem, at lysten til mad og til at komme ud indfinder sig. Lige meget hvad jeg fandt på, så smagte det ikke godt. Jeg lavede desserter, jeg mixede drinks (proteindrikke), lige meget hjalp det, til gengæld kiggede den ældre patient på mig og sagde, at mine briller var pæne :-)

Faktisk syntes jeg, at der var flere tegn på demens, men det er altid svært, når ældre mennesker bliver ramt af en blodprop i hjernen, for det kan være begge dele, der er årsag til glemsomhed, til at man taler i fraser, til at man ikke kan fortælle, hvad man har lyst til, til at man mister initiativet.

En anden patient havde i går prøvet et tilbud, jeg havde præsenteret vedkommende for, fra Sund Info butikken på sygehuset. Region og kommuner har en forpligtigelse i forhold til forebyggelse af sygdom, og netop blodprop/blødning i hjernen er tæt forbundet med vores livsstil. Tilbuddet var en samtale om livsstil og forebyggelse i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Vi havde aftalt, at jeg skulle have en tilbagemelding, idet patienten var den første, jeg havde henvist til tilbuddet. Det havde været positivt, og noget af det, jeg noterede mig, var, at man ikke skal ændre alt på en gang, men tage en ting af gangen. Det har også været min mening, men rart at de fagfolk, der arbejder meget med forebyggelse, også mener det. Det er nemlig ofte mange ting, folk bliver konfronteret med, når de bliver indlagt hos os: forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, nyopdaget diabetes, overvægt, for lidt motion, for megen alkohol og rygning!

Rygning er det, vi tager fat på først, og i starten er det let nok at lade være, men som man får det bedre, bliver det sværere, også for denne patient. Det var derfor motiverende, at patienten havde fået foretaget en kuliltetest, som viste, at patienten nu var nede i kategorien småtrygende, målet for patienten er stadig ikke-ryger, og det skal nok ske.

Ikke flere aftenvagter før om 2 dage, til gengæld er der to fridage, som skal bruges og nydes.

Må du få en dag fyldt med motivation.

TUSMØRKE

Jeg VED det jo godt. Der kan ikke være tusmørke her om morgenen, men sådan føles det.

Lyset vil ikke ikke rigtig komme frem, jeg er træt, og en vis sløvhed efter julens mange aktiviteter har indfundet sig, samtidig er der helt stille i huset. Helt stille var der nu ikke før, for Istvan irriterede Laika i bryggerset, så han blev lige sat på plads, NU er der stille. Og jeg har tjekket, de har det godt nok begge to :-)

Landmanden hundefrøs, da jeg kom hjem i aftes, og i dag måtte han sætte medarbejderne i gang og gå i seng igen, det hører til sjældenhederne. Endnu mere sjældent er det, at jeg bliver syg, så jeg krydser fingre for, at den statistik holder. På arbejde er der mandefald af kolleger, men da vi samtidigt helt uhørt ikke har fyldt op med patienter, så var aftenvagten stille og rolig.

Jeg kom til at bevæge en patients arm, som er spastisk efter en tidligere blodprop i hjernen, så patienten græd af smerte. Det var kun en lille bevægelse i forbindelse med, at jeg skulle give en T-shirt på, men nok til at udløse smerten. Hold da op, som jeg blev ked af det, jeg var lige ved at græde, mens jeg undskyldte. Det gjorde så ondt, at jeg, som skulle hjælpe, blev den, der forvoldte smerte. En anden patient sagde, at jeg var hård, da jeg skulle sætte et liftstykke omkring patienten. Jeg ved, at jeg nemt får hårde hænder, når jeg arbejder, jeg har mange kræfter, men jeg prøver at huske mig selv på at være mild med mine hænder. Det lykkedes så ikke altid i går, det gjorde ondt, både på patienterne og mig.

Jeg øver videre i aften.

Må din dag blive god ved dig og dem du møder.

HVERDAG

Det nye år begynder med en række aftenvagter, først to som trombolysevagt, og siden tre som ansvarshavende i weekenden. Det gav mig chancen for at starte hverdagen blidt i dag.

Folk omkring mig skranter, nu er det landmanden, som har ondt i halsen. Han bestilte varme hyldebærdrikke til ham og en medarbejder til frokost. Jeg satte sugetabletter ned til dem, så halsen kan lindres lidt.

Datteren er i gang med at sortere i kasser på loftet; der er hundehamrende koldt deroppe, så nu er de små æsker båret herned. Det er mere hyggeligt og mere sundt at sidde i stuens varme og gennemgå minder.

Landmanden og jeg bliver nok snart nødt til at tage en tung beslutning; Laika er begyndt at synke helt sammen i bagpartiet, når hun er ude på gåture. Sneen og isen har været hård ved hendes helbred, og Laika kan nærmest kun gå normalt tværs over  gårdspladsen, så synker hun sammen og må sidde lidt, før hofterne igen kan lystre. Laika er faktisk den sidste af sit kuld, der stadig er i live; endnu er hun ikke smerteplaget og virker glad, så vi venter med beslutningen.

Istvan har jeg omdøbt til Tisvan(d), han har fået den ide, at det er skønnere at tisse indendørs end i kulden, så selv om vi lufter med jævne mellemrum, er Istvan stadig i stand til at præstere en stor sø i bryggerset. Vores bryggers ser ikke så pæn ud mere, der er revet tapet af, der er gnavet i yderdør, og der er poter overalt på væggene. Det koster vist en omgang maling, når den unge herre er blevet en voksen herre!

Om lidt er det afgang, hverdagen har meldt sin ankomst, og det er helt fint med mig.

OM LIDT

Om lidt er vi to tilbage på gården. Søn og svigerdatter er tilbage i hovedstaden og i morgen drager datteren af sted. De sidste timer skal nydes.

Julegavebytning blev ikke til noget mellem jul og nytår, fordi sygdom kom på tværs. Nu tager vi en hurtig tur til Aalborg, min julegave er nemlig også gået i udu, inden jeg overhovedet nåede at lege med den.

Motion er mantraet i år, så morgenens lille tur med hundene skal suppleres med en gåtur med datteren, mens landmand og Istvan er af sted med foder til skovens konger.

Nydelse og motion på samme tid, det er slet ikke så ringe.

EN NY MORGEN

Stuen hilser mig velkommen i mørket.

Jeg nyder at træde ud af soveværelset og møde lysskæret fra stuen.

Udenfor er det mildt i forhold til de sidste mange dage. Hundene er luftet, og selvom jeg bebudede, at der skulle soves længe, tror jeg, at jeg trækker i tøjet og går en lille tur, mens resten af huset sover.

Jeg længes efter den dag, hvor der kan skridtes af i vanlig stil, lige nu er det ala Bambi på glatis, hele gårdspladsen er en isbane.

Må dagen lyse dig i møde.

NYTÅRSMENU 2010

Den mandlige part af vores vennepar er vild med at kokkerere og ekspert/samler udi i fabelagtige vine, han overtalte landmanden, som har evnerne til kokkerier, men aldrig har udnyttet det talent, til at de to skulle stå for maden nytårsaften.

Hold da helt op, hvor blev det fantastisk.

Foie Gras, chips og italienske kartoffelkroketter sammen med god champagne til Dronningens nytårstale.

Citronrisotto med grillede hvidløgskammuslinger (risottoen stod den kvindlige del af venneparret for, det er hun ekspert i). Hertil en lækker hvidvin fra 1994, Coopers Creek, Swamp Reserve, Chardonnay.

Cognacflamberet fasanbryst med druer, svampe og rød hjemmelavet tomatpasta. Hertil en lækker rødvin fra 1995, Clos-Vogeot, Grand Cru.

Symfoni af grillstegte dyremedaljoner (grillet af landmanden så de smeltede på tungen, perfekt!) og cognacflamberede madagaskarpeber-dyremedaljoner. Tilbehøret var grillede tomater og svampe sammen med lidt flere af de hjemmelavede italienske kartoffelkroketter og en vildtsauce med saft og kraft. Vinen var en sydafrikansk vin, Webersburg, Cabernet Sauvignon, 1998.

Selvom vi havde brugt hele aftenen og holdt gode lange pauser var vi MÆTTE og tidspunktet nærmede sig 90årsfødselsdagen, så vi udsatte desserten til 2011.

Vi fik dog champagnesorbet under fødselsdagen, og kransekage med italiensk champagne ved årsskiftet.

Ja så forsvandt Mickey, og lysten til dessert svandt sammen med ham.

I dag var der lutter gensynsglæde, og det blev fejret med et brag af en dessert, indbagt hjemmelavet chokoladeis med blåbær på en kransekagebund og Vintageportvin.

Kokkene er hyret til næste nytår, og jeg kan nærmest trille.

EN NAT MED URO

Nytårsaften med et vennepar blev helt fantastisk, mændene stod for maden, gourmetmad af ypperste slags.

Der blev en pause med maden, da nytåret skulle skydes ind. Vores tre hunde tilsammen var med, egentlig havde vi snakket om at lade dem blive inde, men vi mente, at det nok skulle gå.

Det gjorde det også, men to af hundene forsvandt. Istvan krøb i ly i bryggersdøren, mens Laika og gæsten Mickey løb deres vej.

Vi måtte ud med lygter og hundefløjter, ingen kom. Med halve timers mellemrum blev der gået tur omkring gården, her fandt landmanden Laika stående inde i en krog bag gården.

Men Mickey var og blev forsvundet. Det var med uro i maven, at vi gik i seng midt nat. Vi måtte vente med ny eftersøgning, til det blev lyst.

Jeg vågnede i morges ved landmandens stemme, der bød Mickey velkommen hjem, og med et var gangen fyldt med 4 voksne mennesker, der var himmelhenrykte over at se den lille knap 1 år gamle hund igen.

En lang gåtur med hundene, og så var vi klar til nytårskoncert og skihop krydret med masser af snak.

2011 er i gang, min julekaktus er gået helt grassat med et fyrværkeri af smukke blomster, og nu vil jeg tage mig en eftermiddagslur.

GODT NYTÅR

Kære alle

Må denne sidste aften i det gamle år være god ved jer og jeres kære.

Et velsignet Nytår ønskes I alle.

Kærlig hilsen Lene

STOP

Istvan respekterede den nye dørmand, men der blev gøet noget af hr grågås. Den bliver nok ikke ved at virke som stopskilt til køkkenet.

Landmanden leger konstant med min julegave fra ham, så meget at jeg som det første, når jeg træder ind af døren, bliver spurgt om dit og dat, man kan da godt mærke, at han holder juleferie.

STOP – jeg skal ha benene op og en kop te, der skal en hjernepause til, før jeg kan svare på alle de spørgsmål.

Datteren ligger syg igen, svigerdatteren skranter, søn og fætter spiller skak, landmanden er forsvundet ind til computeren, hvor der vist købes musik for mine penge, til min julegave :-)

Jeg tror, jeg går i gang med aftensmaden; frikadeller og stuvet hvidkål, som selvfølgelig skal serveres med kanelsukker.

Test

Landmanden synes åbenbart, at fruen skal udfordres. Så nu sidder jeg og fumler med iPod og har brugt 1,5 time i forsøg på at opdatere den. Jeg opgiver! Nu prøver jeg så at blogge fra den :-)

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Selv om jeg ALDRIG skulle giftes med en landmand, så valgte tømreren, jeg blev forelsket i, at uddanne sig til landmand, og så blev det sådan alligevel! En af goderne ved det (udover en dejlig mand) er den skønne natur omkring os.

En skøn travetur med med udsyn til rådyr, fasaner, skov, sø og snevidder blev en del af min fridag.

OP TIL OVERFLADEN

“Hun var ved at være træt, det har været en herlig tur, men nu trænger hun til ny luft, der er et hul, hun stiger op, lyset og luften omfavner hende, hun trækker vejret dybt ned i lungerne, det gør godt.”

Denne sidste uge har været hård for mig, kombinationen af arbejdsdage, hvoraf nogle var selvvalgte, var ved at gøre mig åndeløs. Selv når jeg kunne sove, kunne jeg ikke sove. Hjernen holdt aldrig fri.

Juleaften blev lige så skøn som  altid, vi havde besøg af min far og min yngste søster, og de overnattede her. For at kunne sidde og grine sammen med dem julemorgen (jeg elsker at grine, og hvor har jeg grinet og snakket de sidste par dage) valgte jeg aftenvagt 1. juledag, og for at kunne være sammen med min herlige svigerfamilie 2. juledags eftermiddag og aften, valgte jeg dagvagt i går. Så 1. juledag sagde jeg god nat til patienterne, og 2. juledag sagde jeg god morgen til patienterne.

Nu har jeg fri i to dage, og jeg glæder mig til at holde fri. Alle fik ordre på i aftes, at jeg skulle sove, så længe jeg kunne, så ikke noget med at vække mig! Det blev så 9½ time, og efter at have været oppe i et par timer er jeg allerede træt igen ;-)

Datteren og sønnen skal køres til staden, senere skal der traves en lang tur, og så smider jeg mig i en sofa, finder DVDkassen frem og slapper af,  nu er mine juledage kommet.

Må I finde fred og nydelse i den måde jeres 3. juledag former sig på.

JULENAT

Udenfor var det helt mørkt. Men højt oppe på himlen lyste og tindrede stjernerne. Det var nat i Betlehem.

Og i den stille, mørke nat skete der noget forunderligt i den fattige stald i Betlehem. Der skete det forunderligste, dejligste, der kunne ske på denne jord.

Da fik Maria sit barn, englen havde talt til hende om.

Det var så lille. Lige så lille og hjælpeløst som alle nyfødte småbørn.

Det så også ud som et helt almindeligt lille barn, Men det var noget særligt. Det var et helligt barn. Det var Guds søn!

Guds søn var blevet født i en stald. Og ingen andre vidste noget om det.

Fra Børnenes Bibelbog af Anne de Vries og en del af det juleevangelie, vi læste op i aftes.

VED JULETID

Kære alle, som læser med her.

I og jeres kæreste ønskes en glædelig jul. Må juledagene være gode ved jer, og må I få tid til at nyde dem, I har kær.

Kærlig hilsen Lene