fredag, december 19, 2014

SOMMERFERIETANKER

Mens julen banker på døren, lader jeg tankerne flyve tilbage til sommerens motorcykelferie. Det er ren overspringshandling, men da jeg er god til at rykke og nå en masse på kort tid, så nyder jeg tilbageblikket. Efter vi var kommet ned fra bjerget, satte vi kurs nord gennem Østrig. Vi var nu på velkendt land, og pausen blev ved kirketårnet ved Reschen sø. Siden sidst vi var der, har man fået lavet en dæmning, så man kan gå bag om kirketårnet. Vi nøjedes dog med at strække benene på parkeringspladsen, inden vi fortsatte

P1000858P1000859

P1000861

Når man siger Østrig, siger man også bjerge og bygninger bygget i det materiale, man havde ved hånden.

P1000862

Nogle gange tænker jeg på, om de gitre virkelig kan holde et stenskred fra vejen? Men enkelt sten kan jo også slå hårdt og forårsage stor skade, så måske er det mest dem, hegnet beskytter mod?

P1000870

Frokostpausen blev holdt i en lille søvnig by, hvor vi dog fik gastmutter til at smøre to sandwich, som hun tog sig godt betalt for.

P1000875

Østrig er også alpebønder, som har græssletter overalt og små lader til hver matrikel.

P1000879

Østrig er også gammelt og nyt ved siden af hinanden.

P1000882

Snart nåede vi grænsen til Tyskland, og Zugspitze kom til syne som tegn på, at vi var ved at nærme os dagens mål, det store motorcykeltræf i Garmisch-Partenkirchen. Men hvilken tinde var Zugspitze?

P1000886

Måske denne her? Jeg aner det ikke, men det er vel også ligegyldigt, denne gang skulle jeg ikke besøge spidsen.

P1000893

Snart var vi indkvarteret på vores hotel, og der var tid til en kop te på den nye cafe ved siden af hotellet, inden vi skulle møde vores kammerat på træfpladsen.

P1000897P1000898

Træffet ramler ofte sammen med de sidste dage i WMfodbold, og denne fredag skulle Tyskland og Frankrig spille. På pladsen var en kæmpeskærm sat op, og der var liv og glade dage. Franskmænd, tyskere og alle vi andre hyggede os, inden vi gik videre rundt på pladsen for at kigge på de mange firmaboder.

P1000901P1000907

P1000906

Da mørket sænkede sig, hyggede vi igennem i partyteltet med tysk øl og god mad, og masser af musik og sang.

P1000916

Senere fandt vi lejrbålet, hvor en irsk musiker underholdt, og hvor der var fællessang, hygge og samvær.

P1000919P1000921

Efter de mange dage, hvor der var blevet kørt mange kilometer på motorcyklen, var det skønt med en afslapningsdag. Og nu er min afslapningstime over, der skal handles ind, inden en montør kommer og sætter min nye tørretumbler op. God fredag til dig.

torsdag, december 18, 2014

VI NÅR DET NOK

Det har vist altid været mit motto. Og ting har det med at blive gjort i sidste øjeblik. Men nu står gaverne til rengøringsfolket på bordet. Dagen i går bød først på arbejde, dernæst i fuld løb ned til omklædningen, så jeg kunne nå ud i bilen og ud på vejene omkring sygehuset før alle andre. Landmanden og jeg havde møde med vores revisor i en anden by, og man skal være mere end heldig for at kunne nå ud af byen på en halv time. og en halv time var, hvad jeg havde i alt, før jeg skulle sidde ved mødet. Jeg nåede det. Jeg nåede også at få hentet en bestilt julegave og at komme til en tredje by og hente gaverne til i dag. Jeg nåede også at drikke te og spise ostemadder, før jeg stod omklædt til korafslutning. Vores nye korleder har sin helt egen skønne måde at være på, så selv om vi er de samme, og nogle af sangene også, så bliver opførelsen af sangene forskellig afhængig af de tre korledere, jeg nu har haft. Det blev en hyggelig aften med æbleskiver og kaffe/te bagefter. Jeg nåede også at få ryddet op i huset og set serie, inden jeg efter en kop gløgg gik i alt for sent i seng. Nu er jeg klar til en ny arbejdsdag og ser frem til tre fridage efterfølgende, hvor de sidste ting gøres færdig til julen, så vi når det nok. Julen kommer uanset om vi er færdige og det vigtigste er klar: menneskene vi skal være sammen med. God torsdag til jer.

P1000767

tirsdag, december 16, 2014

FESTLIGT OG FORNØJELIGT

Da jeg startede som nyuddannet sygeplejerske i Aalborg, var alt ukendt land. Byen, sygehuset og alle menneskene. Dog var der undtagelser, for når jeg mødte ind på den børneafdeling, der var mit arbejdssted, så var det med bevidstheden om, at en etage ovenover arbejdede den ene af mine mange svigerinder. Senere blev vi også arbejdskolleger, da jeg blev ansat på hendes børneafdeling. Når vi havde brug for hjælp fra anæstesien, så kunne det meget vel være, at det var en anden af mine mange svigerinder, der kom. Jeg nød at støde på dem både på sygehuset, eller hvis jeg var ude og handle. Når vi mødtes med landmandens søskendeflok, kunne der meget let gå sygehussnak i samtalen. De er ni søskende, tre brødre og seks søstre. En søster er uddannet lærer, to sygeplejersker, en social og sundhedsassistent, en oprindelig sygehjælper, men blev senere selvstændig med modebutik, og en er uddannet laborant. Vi tre svigerinder er uddannet som laborant, jordemor og sygeplejerske.
I går var alle samlet for at markere afslutningen på et langt arbejdsliv for søsteren, som var anæstesisygeplejerske, men senere gik ledelsevejen og endte med at blive ansat i en alder af 62 år som viceklinikchef på mit sygehus. Efter tre år i jobbet har hun valgt at stoppe med karrieren, og der var mange flotte ord fra hendes samarbejdspartnere på denne sidste arbejdsdag. Da jeg begyndte at længes efter og efterhånden også opgav håbet om at arbejde som sygeplejerske efter 11 år væk fra sygeplejen, da var min svigerinde mit holdepunkt. Hun hjalp mig med CV, hun opmuntrede mig ved hele tiden at holde fast i, at jeg havde nogle kompetencer, der var værdifuld for en afdeling, også selv om jeg ikke havde arbejdet som sygeplejerske i mange år. Og det er da også hende, der var medvirkende til, at jeg blev ansat. Ikke fordi jeg var hendes svigerinde, men fordi hun præsenterede min medarbejderprofil for andre ledere til et seminar uden at nævne, hvem jeg var. Hun gjorde det for at blive klogere på, hvorfor jeg ikke blev kaldt ind til samtale, når jeg søgte. Blandt de ledere, der sad der, var min chef og hendes oversygeplejerske. De syntes ikke, det lød afskrækkende, de ville gerne have en sygeplejerske med livserfaring, så jeg kom til samtale, og først flere måneder efter jeg var startet, fortalte jeg dem om min svigerinde. Så jeg er evigt taknemlig for hendes hjælp, jeg nyder alle de faglige diskussioner, vi har haft gennem mange år. Og jeg glæder mig altid til at være sammen med hende. Det er inspirerende, festligt og fornøjeligt. Det var eftermiddagen og aftenen i går også. Først var vi til reception, siden hen fik vi lækker mad hjemme hos min svigerinde og svoger. Og som altid er hele min store svigerfamilie skønne at være sammen med. Jeg tager altid hjem med et smil om munden. Og de skønne kvinder er årsagen til, at jeg aldrig har problemer med at runde det næste årti, for når jeg ser på dem, der ældre end mig, så ser jeg jo glæden og fordelene ved et nyt årti. Mine svigerinder er alle smarte, elegante, sjove, dygtige, engagerede og gode som rollemodeller.

Næste gang jeg mødes med min svigerinde, så vil jeg sige, som hun altid gør: nu skal vi have en kop hyggelig te.

Hvor mon vejen fører hen?

søndag, december 14, 2014

MÅ MAN SIGE DET?

Vel må man det! Jeg glæder mig til at skulle på arbejde igen i morgen. Når jeg går alene hjemme, bliver jeg så sært navlebeskuende. Jeg trænger til at blive udfordret, til at bruge min faglighed, min viden og mine kompetencer, jeg trænger til at gøre noget for andre, jeg trænger til at være sammen i et arbejdsfællesskab. Kort sagt – jeg glæder mig til i morgen. Så må formålet med ferie/fridage vist være opfyldt, når jeg sidder med den følelse på en smuk adventssøndag. Gaverne er næsten i hus, de sidste kommer i eftermiddag. Huset er pyntet op, der er småkager i dåserne, der er råvarer til flere småkager, hvis jeg får lyst. Jeg elsker småkager, og det ses på vægten i december. Der er ikke noget bedre efter en travl arbejdsdag end at hælde dampende varm te op i kruset, snuppe en håndfuld pebernødder og nogle ingefærsmåkager, tænde adventslysene og så sidde i sofaen i eftermiddagsmørket. Det vil jeg nyde i arbejdsdagene op til jul. Må du finde ro og glæde lige der, hvor du er, og god adventssøndag til dig.

20141204_115025

Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer
.

Nej, billede og salme har egentlig ikke noget med indlægget at gøre, men der skulle et billede i, og da jeg så mit billede fra en byggeplads i nabobyen, var min første tanke de første ord af denne salme. Nu fik jeg så lige repeteret, at miskundhed betyder barmhjertighed. Og det er sjovt for forstavelsen mis- står for mig som noget negativt, misfornøjelse, misforståelse, mistanke osv.

lørdag, december 13, 2014

IT’S RAINING …

Mon du får en gammel sang ind i hjernen nu? Men denne gang regnede det ikke med mænd, men derimod gæs. Det må have været en underlig oplevelse, godt landmændene ikke var ude på gårdspladsen, mon ikke sådan en gås slår hårdt?

Nå men egentlig skulle jeg jo slet ikke sidde her ved computeren, men det var høsten efter en omgang nyhedssurfing, eller det jeg valgte at bringe i dag. Dagen er startet langsommere end planlagt, men jeg siger pyt og nyder at gå rundt i nattøj, drikke te, hækle lidt og langsomt lægge nye planer for dagen i dag. Det er frisørtid i dag, og heldigvis opfangede landmanden ved hans sidste frisørbesøg, at nogen var brudt ud og startet egen salon. Det var nemlig min frisør, og jeg ville nødigt have viklet mig ud i lange forklaringer, hvis jeg havde ringet op for at bestille tid og så der have fundet ud af, at min frisør slet ikke var der mere. Jeg er tro mod min frisør, hun klipper rigtig godt, og så må jeg være troløs mod salonen, jeg har simpelthen ikke mod til at forsøge mig med en ny frisør. Jeg skiftede i tidernes morgen til den her frisørsalon, fordi min tidligere frisør kom til at lade afblegningsmidlet til striber sidde for længe i mit hår, så jeg blot manglede lakstøvlerne og flisen for at kunne passe ind blandt de andre. Det er en fejl, det kan ske, men da hun ikke ville erkende fejlen, men blev ved med at sige efterfølgende, at hun syntes, jeg så godt ud, så mistede jeg tilliden til hende og skiftede frisørsalon. Den frisørsalon har jeg så gået hos siden, jeg har haft tre frisører undervejs, de to andre skiftede til andre frisørsaloner længere væk, så der måtte jeg i gang med ny frisør, men denne gang bor min frisør i nærheden, så jeg flytter med.

Da jeg søgte efter, om jeg mon havde skrevet om det her før, så fandt jeg et indlæg fra 2011, som viser, hvor god jeg er til ikke at være struktureret, og det er derfor, jeg holder fast i, at når mobilen ringer klokken fem mandag morgen, så er alt, hvad jeg har planlagt til denne uge færdig, basta! Så ikke mere computertid til mig, nu skal der juleforberedes. God lørdag til dig.

P1010450

fredag, december 12, 2014

DER RODES OG REGERES

Ting som vi lever med i hverdagen, skal ordnes, når der skal bo tre mennesker mere i hele uge 52 (yeah jeg har dem hjemme en hel uge). Og juleaften og nat bliver der yderlig tre mennesker i huset, så toilet, tørretumbler, fjernsyn og lys skal fungere. Landmanden er i fuld sving med kloakforhold udenfor, det var ikke lige det, han havde regnet med at bruge sin fredag-lørdag på, men rørene er møre og totalt stoppede, så der er ikke noget at gøre. Jeg har sat fagfolk på at give mig en pris på ny tørretumbler. Der skal købes ny lampe til fjernsynsstuen i weekenden, hvis jeg kan få den kære landmand med. Fjernsynsapparater fungerer nu, internetforbindelsen er ikke den hurtigste, men den er ok. Mobilforbindelsen kan vi ikke gøre noget ved, så mobiler må lægges i vinduer, for at smsbeskeder kan gå igennem. Og man ser jævnligt landmand og frue stå på en trappe eller terrasse udenfor, hvis folk ringer os op, mens vi er indendørs. Nu er der også bestilt reservedele til en lampe, jeg selv egenhændigt ødelagde for to jul siden (eller måske er det flere år siden). Det koster dyrt, men jeg gider ikke mere se den smukke lampe hensygne sin tilværelse i et skummelt hjørne. Den skal have lov til at udfylde sin funktion i livet. Pebernødder og vanillevaniljekranse er i hus, adventsgave til børnene er sendt, nu må jeg hellere få handlet ind til aftensmaden, småkager er nok lige lidt nok til en arbejdsom landmand.

Hele dagen har jeg hørt P5 med julemusik, det har været hyggeligt og fornøjeligt, og i tilgift har jeg hørt nyheder hver time, det er fremskridt! Min søster mindede os andre om, at vores mor sagde; december er adventstid, det er først juletid fra juleaftensdag. Så vi venter, og mens vi venter, forbereder vi os på juletiden. Julekrybben er endnu i sin vorden, men den skal nok stå klar julenat. Her rodes og regeres der også, et æsel er blevet træt og englen svæver endnu ikke over krybben.  God aften til dig.

P1010446

MØRKEMORGEN MED LYS I KØKKENET

Du er tidligt oppe, lød landmandens kommentar, da han dukkede op i køkkenet til morgenmad. Yep, jeg har planer om at få småkagerne bagt i dag og det sidste julepynt ud af kasserne. Så når man er træt og går i seng før 22, så står man op klokken fem  efter syv timers søvn. Havde alarmen ikke lydt, havde jeg stadig sovet. Mørket forplanter sig i kroppen, og jeg vil allerhelst sove og bare være.
Der er julemusik i radioen, jeg har lagt dej til pebernødderne og er i gang med at smutte mandler til vanillekransene. Jeg har skimmet nyhederne, vi har åbenbart tabt i håndbold, og et glubsk dyr har været på færde i Dyrehaven og bidt hovedet af et dådyr. Unge mennesker er mere artige end tidligere, de drikker og ryger i hvert fald mindre nu end for 15 år siden. Godt det samme, for jeg synes godt nok, der er mange af mine børns generation, der ryger, det har rystet mig, når jeg er til koncerter eller private sammenkomster. Og så må vi hækle aber, hvis vi har lyst. Koncernen bag Kaj Bojesens abe har langt om længe indset, at hækleriet er en hyldest og ikke forhindrer salg af træaben, snarere tværtimod.


I dag husker jeg mig selv på sidste år, hvor alt skulle laves til sidst mellem nydning af børnenes hjemkomst og arbejde trods ferie som i år midt i december. Så julekasser, I skal nok blive tømt; ønskesedler, I skal nok blive handlet på, kagedåser, I skal nok blive fyldte. Og så er jeg klar til at arbejde igennem og nyde, når børnene dukker op næste søndag. God fredag til dig.

PS nu er det spændende om indlægget kan udgives via bloggers indlægsfunktion, WLW returnerede indlægget med meddelelsen om at det var forbudt!





torsdag, december 11, 2014

GODT GÅET!

Hold nu op som det kører for mig, godt jeg skrev i går, at jeg er blevet god til at trække på skulderne og sige pyt! Jeg havde en fystid i formiddags, jeg havde noget tid inden da, hvor jeg ordnede kontorsager, mens rengøringsfirmaet gjorde rent. Da jeg var færdig med regninger etc, havde jeg stadig tid tilovers og stadig kun kontoret at være i, så jeg gik i gang med et indlæg til min anden blog. Den får ikke ret mange indlæg, fordi jeg sætter masser af begrænsninger for mig selv, når jeg skal skrive indlæg der. Nu kom jeg i gang, jeg læste artikler, jeg tænkte, jeg skrev, jeg slettede, jeg tænkte, jeg læste artikler, jeg skrev. Og så kiggede jeg på klokken! Godt gået, Lene, så måtte jeg ringe til min fys og sige undskyld, og vi blev enige om, at jeg ikke skulle haste derind, for hun ville ikke kunne nå noget, før næste kunde kom – til tiden! Det bliver så først til massage i det nye år.

Jeg har det med at skrive hængepartier på en liste, og så går der indimellem rigtig lang tid, før jeg får gjort noget ved dem. Nu havde jeg langt om længe fået lavet en aftale med en montør om vores ene fjernsyn med parabolboks, det har ikke virket i lang tid, men til daglig ser jeg jo ikke fjernsyn, så landmanden har det andet fjernsyn for sig selv. Om godt en uge er vi så tre mere på matriklen, som helt sikkert ikke ser det samme som landmanden, så nu skulle det andet fjernsyn ordnes. Lige før montøren kom, ville jeg lige tjekke fjernsynet! God gået, Lene, nu virker det! Montøren kom nu alligevel, for vi blev enige om, at han skulle tjekke forbindelse og signal, så vi ikke risikerer, at forbindelsen er røget i morgen.

Men julekasserne er kommet ned fra loftet, så de indkøbte adventslys har nu fået et fad at stå på, der er kommet nødder i fadet, nu skal jeg bare finde stjernerne, som skal ned til nødderne. Enkelt og nemt. Godt gået, Lene. Og god dag til dig, hvor du forhåbentlig kan sige pyt, hvis tingene driller eller du dummer dig.

P1010438