fredag, juli 20, 2018

Jeg får lyst til at klippe gækkebreve

Det er skønt, at det blæser lidt, så temperaturen daler. Det giver lyst til andet end blot at dase. I går tog børn, svigerdatter og jeg til Hune for at opleve Center for Papirkunst. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi kunne forvente. I følge aviserne var det noget af et scoop, at danskfødte Bib Vejle havde valgt at etablere et center for papirkunst eller psaligrafi (kunst lavet med saks og papir) i Hune. Og så oven i købet i de bygninger, hvor Aldi tidligere har holdt til. Bygningen var som forvandlet, det var smukt designet med skønne rum, der indbød til fordybelse.




Vi var betaget og optaget af Bits kunst. Man kan hurtigt komme gennem udstillingerne, men så er man også selv ude om følelsen af "var det det?" Lader man sig selv få lov til at fordybe sig i kerneudstillingen, videoerne og de øvrige udstillinger, så ender man som os med en lyst til at klippe i papir og med en betagelse af den fantastiske evne til at klippe historier i papir.



Jeg sagde til kvinden ved billetbordet/butikken, at de skulle gøre mere reklame for videorummet. For gennem de tre videoer, hvor man i to af dem hørte Bit fortælle om sine klip og sin vej til at blive kunstner og i den tredje fulgte hende i processen med at klippe de kæmpestore kunstværker, forstod jeg først til fulde det magiske i de smukke psaligrafiværker. Bit er en eminent historiefortæller, selv om hun i denne avisartikel fra 2008 siger, hun hellere vil klippe sin fortælling end at fortælle den.




Vi tog os tid til en god kop kaffe/te og delte det sidste stykke chokoladekage bagt af Hunebageren med spiseligt papir dekoreret med Bits "streg". En rigtig god oplevelse og jeg har helt sikkert lyst til at komme der igen.




Selve kerneudstillingen bliver udskiftet to gange om året, og der vil hele tiden være andre udstillinger samtidig med. Lige nu var det Bits egen om hendes Ballerina Bulldog Universe, men den næste udstilling bliver Over Under Jorden af Theresa Marie Jessing, for de fleste bedre kendt som Bonderøvens kone. Den udstilling vil jeg gerne se, så jeg må vist have mig et klippekort, så jeg kan gå på opdagelse både i kunstens verden og naturens verden, når jeg vandrer i Hune og omegn.

Jeg kan varmt anbefale denne oplevelse i en krog af Danmark.



torsdag, juli 19, 2018

Motorcykelferie - hvor skal vi sove i nat og hvad skal vi opleve i morgen?

I år blev planerne for motorcykelferien nærmest lavet lørdagen før afgang søndag morgen, mens vi vaskede og pakkede (læs mig) og motorcyklen blev klargjort og markerne ligeså (læs landmanden)
Energien til at undersøge hvad vi ville se og hvor vi ville køre, havde været fraværende. Livet som sygeplejerske og landmand tog det meste og resten gik til familie og dagligdagen i øvrigt.

Da jeg selv bruger nettet i stor stil, kommer her mine tips til en motorcykelferie i Harzen. Motorradtour Harzen er gode søgeord sammen med motorrad hotel eller bikerhotel. De første søgeord gav links til diverse tyske hjemmesider med forslag til ture i Harzen. Vi endte med at downloade og printe tolv forslag til motorcykelture i Harzen fra Kurvenkönig. Her kunne vi også overføre de tolv ture til vores GPS. Der var beskrivelser af turen, men ikke særlig meget, så jeg havde god gavn af min tyve år gamle bog Turen går til Nordtyskland. Den blev købt i forbindelse med, at vi tog børnene med til Harzen på sommerferie i 98. Bøgerne Turen går til ... er gode til seværdigheder, men knap så gode til køreturene.

Slottet ved Wernigerode
  Nu havde vi da en plan og ture, vi kunne finde frem, når vi havde fundet ud af, hvilke vi ville køre. Så skulle vi finde et sted at sove. Her dukkede der flere muligheder op. På Tourenfahrer.de havde de en oversigt over bikerhotels, de lå dog ofte i mindre byer, og da vi ville være et sted flere nætter, ville vi gerne have en større by, som vi kunne gå ture i om aftenen. Et hotel i Wernigerode slog sig selv op som motorradhotel. Et andet hotel i Goslar blev anbefalet af flere danske motorcyklister. Det endte med at blive de to hoteller, vi valgte undervejs på turen. Det første blev booket på en rasteplads i Tyskland. Det andet dagen før vi ville komme der.

Hotelværelse Zur Tanne
  
 Turen gik ned ad motorvej 7 over Kielerkanalen, under vandet gennem Elbtunnellen og alt var godt. Vi havde læst om mange motorvejskøer pga ferietrafikken og vejarbejde, men det gik fint. Søndag var tilsyneladende en god dag at rejse på, indtil vi nåede 50 km før Hannover, så gik alt i stå. Havde det være vores gamle motorcykel, havde vi haft et problem. Den var luftafkølet, så den ville blive varm af sådan en kørsel. Derfor havde vi også tidligere fået det råd at køre mellem de to rækker biler, selv om man egentlig ikke må, fordi man dermed undgår en overophedet motorcykel. Nu havde vi en vandafkølet motorcykel, så det skulle ikke være et problem, så vi kørte lidt, bremsede, gik i stå osv. Jeg faldt i søvn, men pludselig sagde landmanden, jeg skal over i nødsporet nu. Og så krydsede vi tværs over kørebanerne. Motorcyklen var ved at blive overophedet. Så vi tog en lang pause i nødsporet sammen med en bilist, hvis bil var kogt over og derfor ventede på hjælp fra søn i anden bil med vand til køleren. Da motorcyklen var kølet af, kørte vi videre og heldigvis var det tæt på opløsningen af køerne.

Zur Tanne
 Hotel Zur Tanne i Wernigerode var et gammelt familiehotel, hvor sønnen var den, der kørte motorcykel og moderen den, der stod for hotellets drift. Der var pænt og rent, de lavede dejligt mad og havde en skøn Biergarten, som vi nød at sidde i og nyde en kold øl. Der var ikke de store luksusløsninger, håndklæderne var godt slidte men rene. Vi havde et stort rum med udsigt til gaden. Der var dejligt roligt om natten, så vi sov godt. Motorcyklen stod i en garage i deres indergård. Vi så ikke sønnen udover den aften vi kom, så vi fik ikke lejlighed til at få gode tip til ture. Nu havde vi selv fundet nogle ture, men det var et område, de kunne gøre bedre.



Hotel Hubertus Hof i Goslar var også et familieejet hotel. Det var en familie oprindelig fra Montenegro, hvor moderen stod for morgenmaden sammen med en medarbejder (måske også familiemedlem) og hun stod også for aftensmaden sammen med flere kokke. Den ene søn stod for driften og restauranten sammen med en nevø. En anden søn var nu arbejdsskadet, men havde renoveret det hele. Han hyggede sig med at drikke kaffe med gæsterne udenfor hotellet (og han lignede Robert De Niro som 50 årig). Faderen var der indimellem, om det var ham eller en tredje søn, der stod for driften af et andet hotel i Goslar, var vi lidt usikker på. Her var alt superlækkert, morgenmaden, aftensmaden, værelset og service. Landmanden var tidligt oppe en dag, fordi han havde fået et mobilopkald, som skulle håndteres og havde bagefter siddet udenfor sammen med et par andre tidlige morgengæster. Morgenmaden blev først serveret klokken 8, men da havde moderen stillet en bakke med kaffe og kopper ud til dem. Der var rigtig mange danske gæster her (bilister de fleste), så rygtet om det gode hotel var gået viden om i Danmark.

Begge hoteller lå lige midt i den gamle bydel, og det gav rige muligheder for aftenvandringer.

En af flere byporte til Goslar

Skønt stisystem omkring Goslar, som startede ved vores hotel
Vi endte med at køre to af de tolv ture og kombinerede dem og lidt fra de andre turforslag med det, vi gerne ville se og som vi undervejs havde googlet os frem til. Jeg havde min computer med, for på den kunne jeg også tjekke vores stationære mailboks. Her fandt jeg blandt andet frem til et grænselandsmuseum, som vi besøgte.

Hvad nu med motorcyklen? Hvorfor brændte den sig pludselig varm? Landmanden tjekkede vandstanden på køleren, efter vi havde googlet os frem til manualen for den pågældende motorcykeltype og læst, hvor man gjorde dette (hvad gjorde vi dog før internettet). Et opkald til forhandleren, som havde haft den til eftersyn to dage før vores afrejse, gav følgende forklaring. Efterhånden kommer der skidt ind i køleren under de lange ture, og det kan derfor forårsage overophedning. Så ved vi det.

Turisttog i Wernigerode. Det samme havde de i Goslar.

Turisthestevogn i Wernigerode

Egentlig savnede jeg ikke at have alt planlagt, og det at vi havde en base tre dage i træk gav os mulighed for at slappe af og planlægge før aftensmaden, hvor vi ofte tidligere var træt efter en lang dag med oplevelser, synsindtryk og motorcykelkørsel fra klokken ni til 18, nogle gange længere. 



-->











mandag, juli 16, 2018

Tre år uden bjergkørsel er lang tid

så landmandskonen er glad nu. 1 uges ferie på bagsædet af en motorcykel er færdig. Den blev ikke så lang som vanlig, men den var helt tilpas. Landmanden var nødt til at skyde afrejse fra lørdag til søndag pga. kartofler, der havde brug for hans tilstedeværelse på gården. Og landmandskonen rykkede hjemrejsedatoen frem fra søndag til lørdag, fordi jeg ganske enkelt havde fået lige den rette dosis af ferie og havde lyst til at komme hjem.


pausebillede
Det var ikke de høje grandiose bjergtinder og hårnålesving, vi oplevede i år, men derimod træklædte bjerge med bløde kurver. Harzen blev rejsemålet, der kunne man nå til på en dag, omend med forlænget rejsetid pga. heftige køer på motorvejene i Tyskland.

på vej over Kielerkanalen
Vi prøvede et nyt koncept af, som vi havde fået smag for, sidst vi var af sted. Nemlig at bo på samme hotel flere dage i træk og så køre ud derfra. Vi tog tre overnatninger på et hotel og flyttede os så til et andet hotel med tre overnatninger der. Helt perfekt. Og denne gang blev motorcyklen mere et middel til at nå hen til ting, vi gerne ville opleve, hvor motorcykelturen tidligere har været selve rejsemålet. Helt perfekt.

Kielerkanalen

Jeg er nu i bund med vasketøj og gør klar til feriegæster fra København. I år får vi både søn og svigerdatter samt datter på besøg på samme tid. Svigersønnen skal arbejde. Jeg glæder mig til, at huset fyldes med snak og latter, ligesom jeg glæder mig til at genopleve alle oplevelserne fra motorcykelferien gennem blogindlæg.

Håber du får slappet af og nydt sommeren

Endelig fremme og tysk øl må der til, ahh :-)

fredag, juli 13, 2018

Småt og stort

Den bedste motion er den, der bliver gjort. Det samme må vel siges om det at tage billeder. Jeg bruger nærmest ikke mit lille kamera mere, fordi jeg aldrig får det med. Min mobil har jeg altid med mig, også på gåturene.


 Jeg savner dog zoomfunktionen, der synes jeg nemlig ikke, at mobilen gør det lige så godt.
 

 For nogle dage siden tog jeg mig sammen, kørte op til sommerhuset, vandede blomster og gik så en lang tur. Jeg elsker det. Det føles, som om min hjerterytme finder naturens rytme og den melodi gør godt for krop og sjæl.



Håber du får fundet din rytme, som gør dig godt.

onsdag, juli 11, 2018

Hvad er det for noget?

Min kollega lignede et stort spørgmålstegn, da en anden kollega og jeg kom til at snakke om ribs, ribsgele og Tutti Frutti. Jeg havde plukket de ribs, jeg ville bruge som fyld i kager og som rysteribs til min morgenmad. Jeg havde helt glemt, at vi altid bruger ribsgele og hvert år, når efteråret banker på med gode vildtretter ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik lavet ribsgele.



Vi fik forklaret, hvad en tutti frutti er, og jeg har også lagt billede ud af den på instragram, hvor hun følger mig. Det der med at stå foroverbøjet for at plukke ribs bliver jeg hurtigt træt af, og derfor huskede jeg et tip fra en havemand. Trillebøren blev fyldt med grene tunge af ribs og samtidig blev busken udtyndet og klargjort til næste år.





Bærplukningen foregik over to dage, så jeg nåede både at hygge mig med aftente og morgenmad sammen med hundene og mine ribsgrene. Tutti Fruttien a la saftkogeren gjorde resten af arbejdet, og nu er der ribssaft i fryseren, der kan forvandles til gele til flæskestegen/dyreryggen eller saft til risengrøden.



Hvis du plukker ribs, hvad bruger du så dem til? God dag til dig.


mandag, juli 09, 2018

Livet i det små

Livet går sin gang, helt stille og uden de store dikkedarer. Kartoflerne gror det bedste, de har lært ude i marken, endnu holder spagnumjorden på fugten, så de lider ikke nød. Hundene nyder det frie hundeliv med muligheder for at gå på opdagelse hver eneste dag.


I søren er der ællinger, men andemor passer godt på dem, og vi holder hundene tæt til os, når vi går tur ned til søen.

 
De små opfindelser er tit de bedste. Mine kartoffelhandsker bruges flittigt, når jordens guld skal gøres rene. Et kærligt klem og skindet er nærmest af, før jeg får talt til to.


Nyopgravede kartofler er ren lækkerbisken, både som aftensmad og som pålæg.


Som du kan høre trives det gamle landmandspar og deres hunde. God aften til dig.


fredag, juli 06, 2018

Det er så ikke sket før

for mig. For landmanden er det sket utallige gange.

Først da jeg så Annes instagramindlæg (hvad hedder det egentlig?) om hendes datters 33 års fødseldag og et tilbageblik til den varme julidag for 33 år siden, huskede jeg.

Vi har bryllupsdag i dag og Annes datter er født samme dag. Så 33 år er det blevet til.

Den kære landmand har travlt med alt muligt, og han har ikke undret sig over, hvorfor jeg ville give luksusstjerneskud fra Blokhus Fiskerestaurant og køre 15 km efter dem. Så vi har nydt den gode mad, og nu er vi så hver især videre med vores gøremål.

Det er ok med mig. Skulle han virkelig glæde mig, så er det ikke at huske vores bryllupsdag eller købe blomster eller købe smykker eller købe tøj eller ... Så skulle han dække bord en søndag morgen, huske søndagskopperne,  hente brød, koge æg, huske at jeg gerne vil have pålægschokolade på den halve rugbrød, jeg har til overs, når jeg har spist den ene halvdel til mit æg og brygge te. Og så skulle han vække mig. Sådan som jeg har gjort mange søndage i de 35 år, vi har boet sammen.

Det kommer nok ikke til at ske, men drømmen lever stadig. Skidt pyt, han plukker moreller til mine kolleger og rydder vejen for sne om vinteren, så jeg kan komme på arbejde. Han inviterede også lige fem mennesker med på vores motorcykelferie et år uden at spørge mig og købte hundehvalp uden at involvere mig. Skidt pyt, han har det smukkeste og charmerende smil, jeg kender.

I år tror jeg ikke, han når at komme i tanke om dagen i dag. Et år læste han om den på bloggen. Andre år har jeg røbet det for ham, det gør jeg ikke i dag, nu vil jeg gå ud og vande blomster og plukke ukrudt. God fredag til dig.

opdatering 7/7: da landmanden og jeg mødtes i morges klokken halv syv, så han på mig og sagde: tillykke med bryllupsdagen i går, havde du husket den? Han kunne ikke sove i går aftes og pludselig kom han i tanke om, hvilken dato det var, men da sov jeg jo :-)

Et hjerte i hånden er vel meget passende på min bryllupsdag. #plasmatapning