mandag, april 27, 2015

Sanserne er vakt

20150426_211238

Rundt omkring i blogland ser man det, det ene billede efter det andet af forårets skønhed vises frem. Vi nyder hver en knop, der springer ud, vi drikker grådigt af sollyset, vi trækker vejret dybere, når fuglesangen lyder fra himlen og aftenen bliver lysere.  Vi smiler til folk, vi ikke kender, vores gang bliver lettere og hjertet hopper af fryd. Vi nyder og nyder og skønner på foråret, der tager over efter vinter. Senere hen bliver det hverdag, og vi glemmer det mirakel, det er, hver dag at kunne sanse og fornemme verdenen omkring os. Endnu er det koldt udenfor om morgenen, vi har stadig rimfrost på græsset, så agaverne bliver sat ud for at nyde dagslyset og kommer så ind i bag bygningernes beskyttende mure om natten. Fuglene nyder også, at landmanden stadig fodrer dem, der er livlig aktivitet i fugletræet og på foderbrættet.

P1020937

P1020940

God mandag til dig – husk at trække vejret dybt ned i maven og smil til verdenen.

P1020942P1020946

søndag, april 26, 2015

At kende sin besøgstid

Se nu er du jo nok mere vidende end jeg er, så du gnægger lidt i skægget over min manglende sprogviden. Øh nej, du gnægger måske eller også så griner du i skægget, begge vendinger er nemlig udtryk for en skadefro latter. Nå men indtil for et øjeblik siden troede jeg faktisk, at det hed at kende sin besøgstid, og det passede perfekt til det, jeg havde på hjertet. Men det gør det slet ikke, det hedder nemlig at kende sin besøgelsestid og det er noget helt andet.

Besøgelse er et gammelt ord for Guds komme for at hjælpe eller prøve menneskene; og at kende sin besøgelsestid bliver da at være klar til at benytte en gunstig lejlighed, at forstå at handle, inden det er for sent. Hentet herfra

Nu får overskriften lov til at stå, for besøgstid er det, indlægget handler om. Mit sygehus er hoppet med på bølgen, der skal nu være fri besøgstid, alle jubler, blot ikke personalet! Og så var det jeg opdagede, at Godmorgen på P1 havde et indlæg om det emne med formanden for regionernes sundhedsudvalg, som også er min regionrådsformand. Jeg prøvede noget nyt, jeg havde P1 kørende som baggrundstale, da jeg lavede regnskab og langt henne i programmet kom emnet så. Langt hen ad vejen er vi enige. Ulla Astman talte om, at det gav større tryghed, at der var en ekstra person  til at lytte og stille spørgsmål og det sikrede en bedre inddragelse. Enig

Journalisten konkluderede korrekt, at for hende handlede de emner mere om, at pårørende var med til stuegang og når der i øvrigt blev givet informationer. Og ville det her ikke bare give flere forstyrrelser? UA mente, at det krævede forståelse fra pårørende, så de ikke kom på alle mulige tidspunkter, men at de skulle inviteres med og få mulighed for at være længere tid på sygehuset. Problemet er bare, at der er pårørende, som ikke forstår dette. Når de er kommet langvejs fra, så er jeg en sur gammel mokke, der ikke vil lade dem blive inde på stuen, hvis jeg mener patienten har brug for hvile. Der er det godt at kunne henholde til besøgstiderne. Og for nogle af mine mindre erfarne kolleger kan det være svært at argumentere fagligt, når man står over for et menneske i krise. Vi skal kunne rumme dette dilemma, men nogen gange er det godt at have besøgstiderne i ryggen.

Journalisten nævnte også, at region Nordjylland havde de korteste besøgstider, og her er jeg fuldstændig enig med UA, for tallene viser ikke, at pårørende ofte inviteres med til stuegang, og at der udvises stor fleksibilitet for at pårørende kan være hos patienten, når der er behov for dette. Hos os har vi besøgstid om eftermiddagen og om aftenen, men langt de fleste pårørende kommer også om formiddagen, fordi det netop er et hyperakut afsnit, hvor både patient og pårørende har brug for at være sammen om beskeder. Problemet er bare at hverken patient eller pårørende ikke altid observerer det, vi gør. At den hårdt ramte patient prøver at stramme sig an til ære for sin familie, patienten kan have svært ved at finde hvile, når ægtefælle eller børn sidder ved siden af hele tiden. Så vi er meget åbne omkring, at der skal hvile og ro til på vores afsnit og at det ikke er nok bare at sidde stille ved siden af. Pårørende skal forlade stuen indimellem og i tidsrummet mellem 12 – 14.30 er adgang for pårørende forbudt på stuerne og nede i vores opholdsrum. Vi har en anden opholdsstue uden for afsnittet, her må de gerne være.

Men selv blandt personale er der også forskelligheder og tolkninger, måske pga vores forskellige erfaringer som patient eller pårørende. Jeg har som pårørende oplevet behovet for at kunne være sammen som familie for at støtte forældreparret til et sygt barn. Jeg tror så også, at vi har en radar for hvordan vi skal opføre os, så vi trak af os selv uden for afdelingen, da vi blev flere og flere. Vi skiftedes derefter til at være på patientstuen, når forældrene ønskede det og personalet tillod det.

20150421_092942

Og forleden dag var jeg til møde hele dagen inde på det andet sygehus, hvor børneafdelingen holder til. Nede i kælderen så jeg disse to skønne personer. Allerede inden der var børn til stede var de fuldstændig inde i hver deres rolle. Den ene trøstede den anden, mens de gik ned ad gangen og de stillede smilende op til fotografering, da de opdagede mig. Jeg er helt sikker på, at de kender deres besøgstid eller deres besøgelsestid, for de skal være opmærksom på hver en mimik, hvert et ord fra børnene, som giver en mulighed for at gøre en forskel for det barn.

20150421_092953

lørdag, april 25, 2015

Lørdagsarbejde og små mirakler

Egentlig skulle jeg have arbejdet på sygehuset, men en kollega havde brug for fri i næste weekend, så nu tager jeg to halve arbejdsweekender i stedet for. Herhjemme er der heftig aktivitet, landmanden kører nærmest i døgndrift, fordi han kun har en medarbejder lige nu. Gyllen er spredt, nu gælder det såning af korn. Vi får ikke snakket meget sammen og slet ikke når jeg først er i Glasgow, kommer senere hjem end beregnet, har arbejdsdage og dernæst tager en hel dag til Odense til temadag. Desto mere nyder jeg fridagene, hvor jeg får vasket tøj og nu er i gang med regnskabet.

20150425_074857

Der smøres madpakker, som skal bringes ud i marken. I dag skulle jeg hente landmanden på en mark et stykke vej fra gården. Havde jeg været af sted, måtte han gå hjem, nu benyttede han sig af muligheden for den nemme vej hjem. Først køres vognen med korn ned i marken og bagefter kører han ned med såmaskinen. På den måde er han fri for at skulle hjem hele tiden for at fylde såmaskinen. Da jeg kørte ned langs søen, oplevede jeg det som alle gør lige nu, nemlig at moreltræerne blomstrer hvidt og gerne. Og et lille mirakel er sket bag gården, for et af træerne har besluttet sig for at ændre stil, så nu har vi et lyserødt blomstrende træ, og det har vi aldrig haft før.

20150425_14275220150425_14280720150425_142814

Landmanden har kundgjort at han først kommer hjem, når den store mark er tilsået, så det bliver sent aftensmad. Det gør ikke noget, jeg har købt mig til den nemme løsning i Føtex, da jeg var oppe og træne LOOP. Klargjort mørbrad på svampebund, hvor der hældes fløde over, ind i ovnen og så er den aftensmad klaret. Kartofler har vi stadig til eget forbrug, så det bliver tilbehøret sammen med en skål grøn salat. Nu vil jeg skynde mig at få regnskabet færdig, og så frister sofaen med tæppe, film og te. Jeg skal jo arbejde i morgen, hvor landmanden forhåbentlig kan slappe af. God lørdag til dig.

fredag, april 24, 2015

Hvem mon banker mit hjerte?

Første gang jeg så teksten, lignede jeg et stort spørgsmålstegn. Nu har jeg læst, at det er Iben Krogsdahls søn, der stillede det spørgsmål til sin mor, og er man salmedigter, ja så skriver man så en godnatsalme til børn. Sangen er en af de mange sange, vi skal synge til vores to koncerter i foråret. Og som vores korleder sagde, så skal man ikke lægge tryk på BANKER, det giver en helt anden association end den, drengen tænkte, da han spurgte. Jeg holder meget af sangen, melodien er perfekt til godnatsang og teksten holder sig smukt i barnets univers med behovet for at far stadig er her og tankerne om andre børn i verdenen. Lidt lige som Solen er så rød mor.

Far, hvem mon banker mit hjerte?

Er det Gud, kan hun ikke la vær?

Hun har mange usynlige hænder

for tænk på, hvor mange vi er

 

Far, når jeg sover, så tror jeg

nok at Gud trækker vejret for mig.

Og far vil du ikke godt love

at Gud også gør det for dig

 

Nogen får ingen godnatsang

og nogen har slet intet hjem.

Skal vi ikke be Gud om at synge

en lille godnatsang for dem?

Iben Krogsdal, 2009
Mel. Thomas Reil 2009

( du kan høre melodien her )

Mon du synger sange for dit barn/barnebarn, når det skal sove? Hos os blev ritualet udvidet og udvidet, vi endte vist til sidst med tre forskellige fortællinger, sang og bøn. Alle skulle jo tilgodeses i valg af bøger. Nogle gange skrev vores børn bøgerne selv, det var altid drabelige historier og tegninger, når sønnen var forfatter, og datterens bøger var mere præget af ønsket om at være sammen med veninder. Jeg kan godt savne den godnatstund, som sørgede for at både børn og mor kom ned i tempo og dermed sluttede dagen på en skøn måde. God fredag til dig.

P1010855

mandag, april 20, 2015

Hovederne er trætte, vi er stadig mætte og nu går det hjemad

Den overskrift nåede jeg at skrive i lufthavnen i Glasgow, mens vi ventede på at måtte komme af med bagagen. Efter securitytjek og en lille bittesmule shopping var min halve time med fri Wifi over, sjovt at lufthavnen vælger at begrænse Wifi, når man inde i Glasgows bymidte havde fri wifi på gaden. Vi var kommet til lufthavnen i god tid, så snakken om konferencen og dets faglige indhold gik livligt, da vi pludselig opdagede, at vi var tæt på afgang. Afsted til til gaten, snakke med de andre danske konferencedeltagere, som også skulle til Amsterdam. Så kom beskeden, et punkteret hjul på flyet udsatte afgangen halvanden time. Vores fly videre fra Amsterdam gik nøjagtig halvanden time efter vi skulle være landet i Amsterdam. Nåede vi det mon?
Det var også samtaleemnet på flyet, da vi endelig kom af sted. I følge stewarden på flyet ville vi nå det, for vores endedestination blev ikke nævnt, når de informerede om hvem der skulle gå til informationsskranken ved landing. Vi landede lidt over den planlagte afgangstid for flyet til Aalborg, men de havde jo sagt, at vi kunne nå det, så vi løb og løb og løb og gik og gik, skulle gennem securitytjek midtvejs, og så så løb vi og løb og gik og gik. Endelig var vi ved gaten, og her fik vi at vide at flyet var lettet til planlagt tid! Så måtte vi tilbage igen og finde en informationsskanke, først skulle vi snakke med en medarbejder, som gav os en en nødpakke til overnatning og seddel, som vi skulle give til den næste medarbejder, som tjekkede den og sendte os videre til den tredje medarbejder, som arrangerede hotelophold. Kl 22.40 tjekkede vi ind på hotellet, fik dejlig aftensmad og fandt herefter et superskønt værelse med god seng. Nu er det morgen med dejlig solskin, den skønne morgenbuffet er nydt. Diverse aftaler for formiddagen i dag er aflyst via mobil, og jeg glæder mig til vi lander på dansk jord ved middagstid. God mandag til dig.

torsdag, april 16, 2015

Fødderne er trætte og vi er mætte

De to af os undrede os over, at flyveturen fra Amsterdam til Glasgow var hurtigere end fra Aalborg til Amsterdam. Vi havde endda et kort fremme for at se på afstande, og da vi så sagde det til tredje kollega, kigge hun bare på os og sagde med et skævt smil, der er en tidsforskel på en time. Ups. Så nu sidder jeg og føler mig vældig træt, selv om klokken egentlig ikke er så mange her.
Vi har allerede fået et indtryk af Glasgow, jeg havde læst i min rejsebog, at Glasgow i dag var en kulturby med masser at byde på inden for arkitektur og kunst, og det synes jeg turen fra budgethotellet til konferencecenteret viste. Forskellige broer krydser floden Clyde, der er både gangbroer, bilbroer og fællesbroer. Turen gik langs floden i strålende solskin, vi måtte af med frakker og halstørklæder, og på de små græsplæner lå der unge mennesker og læste eller bare nød solen. Konferencecenteret ligger ved siden af Clyde Auditorium, også kaldet bæltedyret - The Armadillo og Hydro, en stor koncertsal og sportsarena. I dag stod der mange unge mennesker og børn uden for Hydro sammen med forældre, Olly Murs gav koncert i aften.
Hydro

Bæltedyret
Bagefter gik vi ind mod bymidten for at finde et sted at spise. Jeg havde læst at der var mange indiske restauranter i byen og det var der. Vi tror, vi valgte det bedste, det var i hvert fald godt besøgt, også af skotterne selv. Og maden smagte rigtig godt, så nu har jeg prøvet at spise på en indisk restaurant.



En torsdag med luft under vingerne

Torsdagen er startet godt med solskin, rengøringsfirmaet er lige kommet, så jeg har trukket mig ind på kontoret for at fundere over, hvad jeg mon har glemt. Kufferten er pakket, billeter og registreringsbevis er skrevet ud, passet er fundet, kamera, computer og diverse opladere er i kufferten, regninger er sat til betaling. Der står lasagne, flødebagte kartofler og hakkebøf i køleskabet, der er bagt kage og købt brød, småkager og andre lækkerier, så mon ikke landmanden overlever de næste fire dage?

Det er torsdag, det er 75 år siden Danmark på det her tidspunkt havde været besat i 7 dage. Og derfor må det også have været en solstrålehistorie, at kronprinseparret fik deres første datter. Det er nu synd for den nu voksne kvinde, at al festivitasen skal foregå uden den mand,som hun har dannet par med i mange år.  Men sygdom bestemmer vi ikke over, og jeg krydser fingre for, at den influenza som har taget godt fat i Danmark snart forsvinder.
Dagens nyheder har to emner af interesse for mig som sygeplejerske, de hårdest syge patienter skal til at have en behandlingsansvarlig læge tilknyttet gennem hele deres forløb, det er jeg spændt på at se, hvordan det skal fungere. Og om det kun er kræftpatienter, det drejer sig om. Derudover har man talt op, hvor mange retningslinjer der foreligger, som vi skal forholde os til eller skal have kendskab til i vores hverdag. Jeg kan ikke ud af notitsen se om man taler om deciderede retningslinjer, dem der overordnet siger, at sådan skal det være, eller om der er tale om instrukser, som konkret fortæller om hvordan man gør eksempelvis, når man skal udføre en dysfagiscreening, eller skal ringe til en efterladt, eller man skal tilbyde børnesamtale eller man skal anlægge en ernæringssonde og opstarte sondeernæring eller ... Den sidste slags efterspørger mine kolleger faktisk flere af, og egentlig tror jeg mere, at jeg skal tænke i andre baner for at give dem et overblik over, hvad der forventes af dem i løbet af den tid, en patient er indlagt.

Nå slut med de tanker, jeg kan nu se frem til fire dage sammen med en kollega og en fysioterapeutkollega, hvor vi får rigelig tid til at snakke om alt det, der rører sig på vores afsnit. Om jeg får tid til at blogge, ved jeg ikke, men ellers må du have en god weekend.

onsdag, april 15, 2015

En tidlig onsdag

I en af Kender du typenprogrammerne udbryder Anne Glad, hold da op, han er sej. Det var til udsagnet om, at typen stod op kl. seks om morgenen! Det er vi nok mange, der trækker lidt på smilebåndet af og mumler lidt i skægget, sådan en københavner, selv om vi godt ved at det var set i lyset af, at det netop var en københavner og en kendt person og formentlig ikke en arbejder som os andre. Her i huset står uret til at ringe klokken fem, når der står dagvagt på programmet. Landmanden kan sove endnu længere, selv om han har samme mødetid som mig: klokken syv. Hans arbejdsplads er jo lige udenfor døren, og han behøver ikke sætte hår om morgenen, det skal alligevel vaskes efter en lang dag i kartoflerne. Mange af mine kolleger har timet og tilrettelagt morgenstunden, så de kun skal stå op, vand i ansigtet og sætte hår og så af sted. Ingen morgenmad, det får de først ved nitiden på arbejdet. Sådan kan jeg slet ikke starte min dag, jeg skal have ro og fred til at få dagen i gang. I dag mente min hjerne dog, at vi lige så godt kunne vågne klokken tre i nat, men så hyggede jeg mig med at finde kort over Glasgow og se hvordan bymidte, kongrescenter og hotel ligger i forhold til hinanden. Denne gang får vi ikke rigtig tid før konferencestart til at udforske byen. Vi lander klokken 16 torsdag, og inden vi er fremme ved hotellet er alt formentlig lukket ned. Og resten af dagene går det løs allerede 8.30 med oplæg, og det fortsætter frem til 18.00! Men også her skal uret stilles, så jeg får tid om morgenen. Håber du har fået en god morgenstart. God onsdag til dig.

P1020113