tirsdag, september 16, 2014

ORDENE, DER TRÆNGER SIG PÅ

Måske er det mere tanker, der trænger sig på, her dagen efter den første sygeplejefestival i Danmark. Som præsidenten for verdenssammenslutningen af sygeplejersker sagde, så er det skønt at bruge ordet festival om en dag fyldt med faglige input. Der er nok, der trænger til at blive ændret, der er nok som man skal have politikere og andre beslutningstagere til at indse, men det er en fest, at så mange sygeplejersker mødes om at dele viden og dele glæden ved at være sygeplejersker i mange forskellige områder.

P1010161 

Og så er jeg imponeret over Inge og alle de andre ansatte i DSR, hold da op, de har knoklet for at forvandle et råt lokomotivværksted til et rum med markedsplads, 12 scener, lounge, postervægge og andre områder med maduddeling og DSRstande. Jeg var især glad for, at man ved hver scene, som var afgrænset fra de andre med sorte tæpper, havde arrangeret, at lyden kom ud i headset, som alle fik udleveret ved ankomsten. For der var et inferno af støj og snak hele dagen, så jeg ville ikke have kunnet høre noget som helst, hvis ikke jeg havde haft headsettet. Stor applaus til de ansatte på DSR (giv du bare den videre, Inge)

P1010163

Lige nu simrer tanker om alt det jeg hørte, der er så meget, jeg skal have sat på plads, der er så meget, jeg skal have formuleret højt for mig selv og måske også for andre. Lige nu er jeg vist bare træt efter en lang dag, som startede 3.30, da mobilen ringede og sluttede kl. 23.30, da mobilen blev sat til at vække mig på denne fridag. Lige nu må jeg hellere sætte fokus på denne fridag, som skal fyldes med mange praktiske gøremål, mens landmændene arbejder ihærdigt med at få taget kartofler op. De får hjemmebagte boller og æblekage, som jeg fik bagt i søndags, og der står rå hyldebærsaft, som jeg skal have forvandlet til holdbar hyldebærsaft i flasker. De skal afhjælpe ru halse og næser, både i København og Vildmosen vinteren igennem. Solen skinner herligt, og sindet bliver let af lysvældet. Må du finde glæde i din dag.

mandag, september 15, 2014

84 kvinder og 1mand

Lige nu sidder jeg i bus på vej til København.  Der er  sygeplejefestival og vi er tre fra min afdeling,  som er bevilget fri til at deltage. To busser kører i myldretidskøen og snakken går vældig. Min poster er på plads i taskehylden, handsout ligger i tasken og strikketøjet er nu fundet frem efter en lur. Det bliver spændende om nogen interesserer sig for mit emne. Jeg har fundet poster og oplæg som jeg glæder mig til at se og høre. Forhåbentlig finder jeg også Inge, som står for IT delen. Ha en god dag

søndag, september 14, 2014

ELEVKOMSAMMEN

Dagen i går blev nøjagtig lige så dejlig, som jeg forventede. Vi var 10 “ældre gråhårede “ sygeplejersker, vel var vi ej; vi var 10 skønne kvinder i vores bedste alder. Alle er født i årene 1958,57, 56 og 55, og alle så brandhamrende godt ud. Sygeplejen er en stor vifte, i går var der hjemmesygeplejerske, narkosesygeplejerske, intensivsygeplejersker, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, projektsygeplejerske, operationssygeplejerske, dagkirurgisk sygeplejerske, uddannelseschef og så mig som repræsentant for apopleksien. Egentlig blev der ikke snakket så meget sygepleje i detaljer, men mere de overordnede forhold, arbejdsmiljø, udviklingsmuligheder og selvfølgelig også tilbageblik til dengang i 1977, da vi startede som sygeplejeelever. Og sammen forsøgte vi at tænke på alle dem, vi havde gået sammen med, hvordan var det gået dem i livet.

P1010156

Vi startede med at få formiddagskaffe på terrassen, solen skinnede ihærdigt på os, så parasollen måtte slås op. Snakken gik livligt, og da formiddag blev til eftermiddag, hoppede vi i biler og kørte ned til Gudenåen og gik tur i Vorup enge, bisonokserne fandt vi ikke, men stierne langs Gudenåen indbød til gode snakke, og vi fik lidt styr på hinandens liv. En del er blevet mormødre og farmødre, nogle af os har endnu det til gode, nogle er blevet skilt, mens andre stadig er gift med kæresten, som de fandt undervejs eller før sygeplejeuddannelsen.

P1010157

Dagen blev afsluttet hjemme hos min elevkammerat, som havde arrangeret dagen, hvor vi fik lækker aftensmad, og ikke på noget tidspunkt gik samtalen i stå. Det funderede jeg over, mens jeg kørte hjem. For vi er jo ikke de samme, som vi var dengang, vi har hver især mødt udfordringer i livet, som har præget os, og alligevel kunne vi snakke sammen som dengang. Nogle af os ser kun hinanden den ene gang om året, og for mit vedkommende er det kun to år siden, at jeg genoptog samværet efter en årelang pause. Faktisk var det ikke de her elevkammerater jeg var mest sammen med under uddannelsen, men jeg føler en samhørighed og en fælles grundtone fra dengang, og den gør mig glad. Så næste år kommer de op til os, og vi kom frem til, at det så er 25 år siden sidst de besøgte mig. Det glæder jeg mig til.

P1010158

fredag, september 12, 2014

IT-BETRAGTNINGER

Mens mine børn fandt deres vej fra baby til voksen, så blev IT-verdenen med alle dens fantastiske muligheder også en realitet. Og ind imellem bliver jeg bare træt af ikke at kunne gebærde mig i det eller undrer mig over hvordan noget kan ske, her er nogle af mine betragtninger fra ugen, der gik.

Jeg er helt med på, at der findes søgemaskiner, som kan søge efter alt mellem himmel og jord, og derfor kan jeg pludselig få en kommentar fra en, der måske interesserer sig meget for et bestemt emne, jeg har skrevet om. Det synes jeg er helt fint og faktisk også lidt sjovt. Jeg synes også, det er i orden at få henvendelser på mail, om jeg vil prøve forskellige ting eller være med til at skrive om bestemte emner. Men hvordan kan "nogen" vide, at jeg har været til en bestemt fysioterapeut og derfor anbefaler i Linkedin, at jeg kan oprette kontakt til vedkommende i dette netværk? Jeg har ikke skrevet om det besøg, og fysioterapeuten har tavshedspligt, så vidt jeg ved, så hvordan kan det lade sig gøre? Jeg har hos andre lagt et link til arbejdspladsens hjemmeside om behandling for hælspore, men da der er fire terapeuter, der tager sig af det, hvorfor dukker så kun lige nøjagtig den terapeut, som har tilset mig, op i min Linkedin boks? Nu har jeg så kigget tilbage i alle de mails jeg får fra det der netværk, som jeg slet ikke bruger og som jeg skal have fundet ud af at komme ud af igen*. Anbefalingerne om at knytte netværk til pågældende terapeut dukker allerede op i april, da er min hælspore end ikke startet igen og jeg har ikke lagt et link på det tidspunkt, mystisk?

*Nu har jeg fået mail om hvordan jeg kan komme ud af det, nu skal jeg bare have taget mig sammen til at gøre det.

Jeg har længe været irriteret over at jeg ikke kunne kommentere på Farmers blog, fordi jeg ikke var medlem af de enheder, man kunne kommentere via. Jeg har haft så mange kommentarer, som jeg brændte inde med. Facebook ønsker jeg ikke at blive medlem af, google+ er jeg blevet medlem af, uden jeg egentlig har gjort mig klar, hvad jeg skal bruge den til, noget a la afsnittet ovenfor. Nu besluttede jeg mig så for at få opdateret mit medlemsskab af microsoftkonti, det der tidligere hed window live ID, her måtte jeg være medlem, for jeg har jo Windows Live Writer. Og jeg kørte på, der blev sendt mails med adgangskodenulstilling, mails med bekræftelseskoder, sagt ja til dobbelttrinsbekræftelse og jeg skal komme efter dig. Så var jeg klar til at kommentere hos Farmer - vel var jeg ej, for systemet vil hele tiden have, at jeg skal sige ja til en app fra facebook, og det vil jeg ikke, så nu er jeg lige vidt!

Denne weekend er min arbejdsweekend, men jeg har byttet, så det er kun i aften, at jeg skal i aftenvagt. Lørdag skal jeg være sammen med mine gamle elevkammerater og mandag skal jeg være hele dagen i København til Sygeplejefestival. Her skal min poster deltage i posterpræsentationerne, og jeg er lige nu kommet i tanke om, at jeg gerne vil have A4 udgaver af posteren med, men med dansk tekst på bagsiden af den PDFfil jeg allerede har. Gæt hvem der ikke aner, hvordan sådan noget skal gøres. Jeg prøver at se, om der en livline på sygehuset et sted – jeg er meget sent ude, jeg ved det. Det er vist min historie lige nu, at jeg hele tiden lidt for sent kommer i tanke om ting, der skal gøres. Godt jeg har fri søndag. God weekend til dig.

P1010147

torsdag, september 11, 2014

TRAVLHED PÅ GÅRDEN

I går aftes kunne jeg ane en edderkop uden for mit køkkenvindue. Denne morgen sidder den midt i sit fine spind og nyder solen. Den får lov til at passe sit arbejde, når blot den ikke bevæger sig indenfor hos mig, så eksekveres dens dødsdom med det samme.

P1010136

Landmændene har også travlt, fem mand er beskæftiget med at tage kartofler op og lægge dem på lager. En mand sidder ude på kartoffeloptageren, og ved siden af kører en mand med traktor og vogn, her læsses kartoflerne over i vognen med forsigtighed. Ingen steder må kartoflerne falde hårdt på underlag, alle steder skal kartoflen behandles med varsomhed. Ingen kunder ønsker kartofler med stødpletter og revner.

P1010140P1010141

Kartoflerne bliver så kørt hjem, når den næste mand holder klar med traktor og vogn til at overtage tjansen ved siden af kartoffeloptageren. Hjemme på gården bliver kartoflerne læsset over i en transportør, hvorefter kartoflerne først kommer fordi en rullerenser, der fjerner det meste jord, der er kommet op med kartoflerne.

P1010142P1010143

Oppe på indlagringsbåndet står to mand og fjerner det resterende jord og sten. Herefter bliver de små kartofler sorteret fra af maskinen og ender i 500 kg kasser. Alle øvrige kartofler kommer også i kasser, og så bliver de alle sat i kølehuset. September og oktober måned er optagningsmåneder, men der skal også løbende sorteres kartofler til salg, så der skal planlægges og kigges på vejrudsigt hver dag, landmanden har nok at se til.

P1010144P1010145

I går blev det også til en aftenandejagt med Istvan, før landmanden lukkede dagen med at køre kartofler ned til en gårdbutik. Det var også dagen, hvor jeg fik lov til at hjælpe med at læsse et par læs af, det nyder jeg, jeg skal gerne lige have hænderne i kartofler og jord en gang om året, mere behøver jeg ikke. Jeg har stået i 11 år og sørget for, at kartoflerne blev lagt godt på lager uden jord og sten til at ødelægge dem.

P1010139

I dag har jeg egentlig fridag, men det er en af de dage, hvor jeg har sagt ja til at ringe til patienter efter trombolysebehandling. Det nyder jeg, jeg får her en føling af, hvordan det går patienterne efter de er blevet udskrevet. Må du få en god dag.

P1010137

onsdag, september 10, 2014

VI NÆRMEDE OS MIDDELHAVET

I følge vores turbog kørte vi stadig i paradiset for mennesker, der søger ro. Vi kunne godt mærke på temperaturen, at vi nu var ned i den sydlige del af de Franske Alper.

P1000348P1000349

Klippestykker lå spredt overalt på græsskråningerne, og hist og pist dukkede vandfald op. Jeg er vild med vandfald, det er sjældent at jeg kan fange dem tæt på i farten, så bliver de rystet. Så jeg holdt godt øje og forsøgte at få dem i det rette øjeblik. Faktisk er det først, når jeg kommer hjem til Danmark, jeg kan se, om det lykkedes.

P1000353P1000355

Frodige grønne græspletter blandede sig med knejsende klipper i grå nuancer.

P1000356

Der var frodigt på vejen til den næste alpetop. Bækken sørgede for vand til både græs, blomster og grantræer.P1000358

P1000360

P1000363

Og midt i det hele lå der klatter af is, som synliggjorde, at vi var i højderne.

P1000366P1000367

Og så var vi der, Col de la Cayolle, 2326 meter over havets overflade.

P1000370

Foran lå en smuk lille bjergsø og bjergtoppe så langt øjet kunne se.

P1000372P1000373

Videre gik det mod Middelhavet, målet var Nice til sovetid. Vejene bugtede sig op og ned, vejret var skønt og lige tilpas for to danskere i motorcykeltøj.

P1000378

Og pludselig ændrede landskabet sig igen. Der var hele tiden noget at se på.

P1000381

Kort før Guillaumes gjorde vi holdt ved en rasteplads, det var blevet varmt, så varmt at jeg måtte have inderjakke og halsklud af. Vi fik os lidt at drikke og et stykke chokolade. Vand, cola og chokolade er fast bestanddel i topboksen. Vi har prøvet, at landmanden blev dårlig en aften i Tyskland på vores allerførste motorcykeferie. Der var hedebølge, og vi havde kun det motorcykeltøj, som passede til en dansk motorcykelsæson med kolde måneder i ydersæsonen. Vi svedte helt vildt og havde ikke sørget for at få noget at drikke. Det lærte vi den aften, hvor to flasker cola fra hotellets bar gav landmanden ny energi.

P1000386P1000388

Således godt forsynet og i det rette tøj til middelhavsklima drog vi videre mod Guillaumes,

P1000395P1000396

Vi har set mange udsmykninger i rundkørsler i Frankrig, nogle mere særprægede end kønne, men den her så nu ganske pæn ud med alle sine klokker.

P1000399Turbogen lovede en særlig oplevelse efter byen, en vej gennem en smuk kløft. Vi kørte jo sidste år gennem kløften Gorges du Verdon. Så vi var spændte på, hvad denne kløft her kunne byde på.

P1000400

Dette indlæg er en del af min fortælling om vores motorcykelferie 2014, som blandt andet foregik i den Franske Alper. Tak fordi du fulgte med.

tirsdag, september 09, 2014

SÅ KOM DER REGNVEJR!

Landmanden var i gang med at så, men kunne godt lige komme ind og spise aftensmad, når nu jeg havde det klar. Det skulle han så ikke have gjort. For inden han kom ud igen, eksploderede himlen og startede med lyn og torden, hvorefter kaskader af regn og hagl blev sendt ned. Gårdspladsen blev forvandlet til en stor vandpyt, hagl lagde sig overalt. Istvan og landmand, som var på vej ud for at fortsætte dagens arbejde, måtte pænt stoppe op i døren og blot se til, mens himlen rasede. Istvan behøvedes ikke at få kommandoen bliv, det skete helt automatisk, selv ikke en hund vovede sig ud i det vejr.

Da uvejret stilnede af, prøvede landmanden at genoptage sit arbejde, men måtte opgive, det var alt for vådt. Tirsdagens plan med kartoffeloptagning er forvandlet til kartoffelsortering, to af medarbejderne har fået fri, de andre to hjælper landmanden med at lave et helt træk kartofler. Vi satser på tørvejr, så kartoffeloptagningen kan fortsætte onsdag. God tirsdag til dig.

det er svært at se, men der er vand overalt på gårdspladsen og haglene stod ned i stænger på det her tidspunkt

P1010132