Mens jeg har bøvlet med regnskabet, men mest af alt den elendige dækning på min mobil, så er landmanden og medhjælperen gået i gang med at regere i bryggerset. De støver og larmer, og da jeg ville ud fra kontoret, fik jeg ovenstående besked! Nå men så kan jeg jo lige så godt lave et indlæg, jeg har kamera, overførselsstik og te, hvad mere kan man forlange?
Der er elendig dækning af min mobil herude, og det er først kommet indenfor det sidste år, mærkeligt. Men det betød, at jeg måtte stå ude midt på gårdspladsen med bilagsmappen i hånden og snakke med min farmassistent. Maleren kiggede godt nok lidt, da han var ude og hente materialer i bilen, men det er jo blevet så moderne med walk and talk på kurser, så hvorfor ikke også når man arbejder på kontor?
Landmanden og medhjælper startede dagen med at sortere kartofler, så nu står der store bigbags med kartofler, klar til at komme ned til grossisten og blive pakket om i mere forbrugervenlige størrelser.
Udenfor står der enkelte roser og gør sig lækre. De små farveklatter i alt det grå fryder øjet.
Selvom huset ikke er vandskuret, så nyder jeg de nye vinduer. De klæder huset, og var det ikke fordi nogle af murstenene var grimme, så havde vi ladet huset stå sådan her. Det minder landmanden om et hus, han så i England i tidernes morgen som tømrer, det var lavet af genbrugssten.
Ude i haven er æbletræerne plukket; det, der de øvrige år genererede flere indlæg, er blevet forbigået i stilhed på bloggen. Det skulle overstås i en fart, og nu er der dejlige æbler i kasser i laden, og resterne blev konverteret til æblemost.
”Fugletræet” er skåret ned, vi tror ikke, det skyder fra stammen, men det får chancen. Jeg håber fuglene finder et andet træ, og når engang jeg bliver lukket ud herfra, skal jeg have fundet fuglehuset, så vi kan begynde at fodre.
Nu vil jeg trodse forbuddet og gå ud i verdenen.