onsdag, september 02, 2015

Hvad går dagen med?

I dag er dagen gået med at få tjekket instrukser, revidere dem, søge viden om den viden, vi har, stadig forholder sig sådan, som det er beskrevet i instrukserne. Jeg blev ikke færdig, på et tidspunkt kan min hjerne ikke rumme flere ord på skærm, så må jeg ud og snakke med kollegerne, det sker typisk ved, at jeg deltager i vores tværfaglige teamkonference om formiddagen og vores monofaglige konference om eftermiddagen. I dag var en rolig dag og en god dag, det er ikke altid, det hænger sammen, men det gjorde det i dag. Der var tid til faglige snakke, blandt andet at viden indimellem vender tilbage til udgangspunktet. En procedure, som skulle gøres på en bestemt måde, da jeg startede for 15½ år siden på afdelingen, blev ændret efter nogle år. Nu har de kloge hoveder så fundet ud af, at vi skal tilbage til den gamle procedure. Sådan kan man blive klogere. Vi blev også klogere på en ny kopi/printermaskine, som nu har Sky print. Jeg havde opgivet at sætte mig ind i det, da mailen tikkede ind for nogle dage siden, men 20 minutter sammen med en pædagogisk tekniker gjorde, at jeg nu også er klar til først at printe ud, når jeg står ved printeren. I stedet for som nu, at man skal skynde sig at hente det udprintede, for ellers er det måske blevet væk i det, alle andre også har udprintet. En medarbejdersamtale nåede jeg også sammen med min souschef, og for hver samtale bliver jeg klogere på vores afsnit, det er godt at få nye øjne på det, som kan synes så logisk for os andre.

I dag starter en ny sæson med sang, rytmisk musik og gospel. Jeg glæder mig til at komme af sted, jeg glæder mig til at høre, hvad vi skal synge til en koncert, vi skal deltage i om ikke så længe. Sang gør mig glad og giver mig energi, det benytter jeg mig af, når trætheden melder sig på vej til eller fra arbejde. Der skrues op for musikken, og så giver sangeren og jeg den gas, mens fartpiloten sørger for, at jeg ikke trykker speederen i bund af bare glæde over god musik. Hvad mon du har fået din dag til at gå med? God aften til dig.

P1030747

tirsdag, september 01, 2015

Ni år

Høstvejret lader vente på sig, vi fik en dag i søndags. Nu kan vi så vente på de næste tørvejrsdage; der skal komme to dage med vind og varme, før end mejetærskeren kan køre ud igen. Vi kan ikke gøre noget ved vejret, så nu er landmanden taget til hundetræning, vi nåede lige at snakke lidt sammen, for jeg havde lang dag på arbejde.

P1030737

Personalemøde på en arbejdsplads, hvor der altid er nogen på arbejde, kan være svær at afholde. Indtil nu har vi holdt det fra 14 – 15.30, så delte dagvagt og aftenvagt tiden mellem sig, men realiteten var, at dagvagterne sjældent nåede ind til mødet. Dels fordi der kom nye patienter, dels fordi andre patienter skulle overflyttes eller udskrives på det tidspunkt. Vi holder enkelte aftenmøder, typisk, når vi har noget ekstra på programmet og så forvandler vi det også til en faghyggeaften. Nu er vi begyndt at holde mødet fra 15 – 16.30, og det nyder alle, for nu kan de, der kommer, være fuldt til stede og vi er i et lokale væk fra afdelingen, så vi stresses heller ikke af travlheden på afdelingen.

P1030739

Det skal ikke være en hemmelighed, at det har været hårdere, end jeg troede, at være i min nye stilling, hvor jeg både har ansvar for det overordnede studiemiljø for elever og studerende, ansvaret for at personalet er opdateret med den nyeste viden og kompetenceudvikles og ansvaret for at sygeplejen i afsnittet udvikles. Jeg vidste godt, at det handlede lige så meget om mine forventninger til mig selv, om at jeg gerne vil se resultater med det samme, og at jeg gerne vil leve op til mine kollegers forventninger om, at jeg stadig havde fingeren på pulsen. Jeg er blevet bedre til at sige, det må vente. Jeg øver mig i at finde et system, som gør tingene nemmere at overskue, jeg øver mig i ikke at lade mig fange i spændende sygeplejeproblemstillinger, når jeg har bestemt, at dagen skal bruges på skrivebordsarbejde (jeg kan snakke sygepleje dagen lang). Der er plads til forbedringer. I dag gik jeg hjem med en god fornemmelse, de sidste par dage har været gode, ikke fordi jeg ikke stadig er træt, for det er jeg, men jeg satser på, at det forsvinder. Jeg har fulgt en kollega, jeg har sparret med andre kolleger, jeg har fået undervist flere kolleger, jeg har fået vinget af på to-do listen, og i morgen er der atter en dag.

P1030742

I dag er det ni år siden, jeg startede denne blog, jeg sprang ud i blogverdenen med ingen forventninger, andet end at jeg gerne ville blive bedre til det skriftlige og forsøge at få reflekteret over min hverdag(og i linket kan man læse at vi var færdige med høsten d.1. september). Jeg er startet på instagram, det har ikke fanget mig, jeg lægger billeder ud, men jeg får ikke den refleksion ud af andres billeder, som jeg gør ved ord i blogform. Sådan er det, det er to forskellige kommunikationsformer, jeg er dog glad for, at jeg kan følge de bloggere, som jeg har fulgt fra starten af og som nu faktisk kun er på instagram.

P1030744

Vaskemaskinen snurrer, opvaskemaskine er tømt og fyldt, jeg har drukket te og slappet af.  En ganske almindelig tirsdag, som gør mig glad. God aften til dig.

Billederne er fra den ene høstdag, vi fik i søndags.

søndag, august 30, 2015

Invasion og søndagsaktiviteter

I går ville jeg gå ud i frugthaven og se, om jeg kunne redde nogle af de mange bær, som buskene har leveret gavmildt i år og som jeg gavmildt har overladt til fugle og insekter. YAK! Jeg tænkte ikke på dræbersnegle som en del af vennerne, men de havde en fest derude. Der var tonsvis af dræbersnegle (overdrivelse fremmer forståelsen), det var så klamt. Brændenælderne havde også hygget sig, og da jeg rev dem op ved rode omkring stikkelsbærbuskene væltede det frem med snegle. Føj for den lede. Det samme gælder ude langs grøftekanterne. Da jeg gik tur i går aftes, efter at landmanden havde slået rabatterne, lå sneglene i et langt spor ude på det korte græs og nød aftensolen. Det underlige er, at for nogle år siden var de ikke hos os, og når det havde været regnvejr, kunne man se dem ude på vejen frem til hvor vores marker startede. Nu er det omvendt, nu starter sneglesporet først der, hvor vores marker begynder. Underligt.

DSC_0139

Nå men jeg fik da plukket en posefuld stikkelsbær og solbær, og der er masser af blommer på to af træerne, som endnu ikke er modne, så med vores forbrug af syltetøj/marmelade kan vi vist godt klare os. Der er stadig æblesaft i fryseren til æblegele, og det ene æbletræ ser ud til at være leveringsdygtig i æbler, de er dog først klar, når den første frost sætter ind. Hyldebær plukkes hvert år, jeg elsker at drikke varm hyldebærsaft om vinteren. Flasker med saft, glas med syltetøj og poser med vildtkød er desuden altid gode at have med til hovedstaden, de vækker glæde hos vores københavnere.

DSC_0143

Vejrudsigten er en ren gyser, i dag har der været meget lidt vind, og solens varme ville ikke rigtig brænde gennem skyerne, så landmanden så lidt betænkelig ud. Her falder der hurtigt dug om aftenen (og meget dug), så der kan ikke køres om natten, som man kan andre steder. Og når det ikke blæser, er duggen lang tid om at forsvinde. Nu ser det dog ud til, at høsten 2015 starter lige om lidt. Er vi heldige, kommer mandagens regnvejr først hen på aftenen, så bliver der en høstdag der også. Til gengæld er vejrudsigten ændret, så tørvejret sidst på ugen nu er ændret til regnvejrsdage. Der er ingen, der har lovet os, at livet som landmand skal være nemt.

DSC_0140

den “nye” (købt brugt) mejetærsker

Der er lavet koteletter i fad, der er skrubbet kartofler, der er forberedt broccolisalat, der er smurt frokost til landmanden, nu vil jeg gøre mig selv klar til et par timers kørsel på motorvej og et par timers besøg hos min far. Vejret er vist perfekt til en tur uden for plejehjemmet. Vi er begge vilde med McDonalds is og chokolademuffins, så der skal eftermiddagskaffen/teen nydes. God søndag til dig.

lørdag, august 29, 2015

Godt jeg vendte mig om

Kroppen og sjælen trængte til en gåtur mere i dag, så jeg tog løbeskoene på (de er konverteret til travesko, fordi mine knæ nægter at være med til løb). Jeg nød luften, synet af den smukke himmel og stilheden i aftenstunden. Mejetærskeren fik ikke lov til at komme ud i dag, der var for vådt, så nu håber vi, at søndag kan blive høstdag. Høsttiden er det eneste tidspunkt, hvor vi accepterer, at søndag inddrages til arbejdsdag. Man bliver ikke hurtigere færdig, selv om man inddrager alle ugens dage, der skal være fridage indimellem, men med den ustadige vejrudsigt skal alle høstdage udnyttes.

P1030727

P1030728

Jeg vendte om og gik hjem, tankerne fløj rundt omkring. Tilfældigvis vendte jeg mig om, og så kan det nok være, at kameraet kom op af tasken.

P1030733

Himlen havde lige sat ild under den sidste del af solnedgangen.

P1030734

Sov godt

La citadelle

Mon ikke jeg skal få berettet færdig om MC-turen i sommer? Varmen var markant, så vi sørgede for hele tiden at være i skyggen, mens vi gik op til Citadellet oven for St. Tropez. Vi var blevet anbefalet at gå derop på grund af udsigten, og vi håbede, at det blæste lidt mere deroppe. Ved indgangen var der de flotteste agaver, og det var første gang, jeg så en agave med blomst.

20150703_125754

20150703_134119

Citadellet havde en flot udstilling om dengang, da mennesker fra St. Tropez drog ud i verdenen via skibssejlads i modsætning til i dag, hvor hele verdenen kommer til St.Tropez. Der var smukke souvenirs (møbler, tæpper, smykker, masker, figurer etc.) og historier om skibshistorien.

20150703_131709

Udsigten var der også, og det er tydeligt, at bugterne omkring St. Tropez benyttes flittigt af lystbådene.

20150703_131755

P1030494P1030496

Der var dejligt svalt inde på citadellet, så vi tog os tid til at fordybe os i udstillingen. Efter at have nydt en is på vejen ned til motorcyklen, kørte vi ud af byen for at finde den smukke strand, Plage de Pampelonne, som skulle være den bedste strand i området. Vi havde kun to små hurtigttørrende håndklæder, så jeg havde haft nogle spekulationer omkring det at skifte til badetøj på en tætpakket strand, men vi havde udtænkt et system. Da vi kom til området, betalte vi parkeringsafgift og kunne så vælge mellem fire strande. Vi valgte den første, der var opsat sivtage, så biler og motorcykler kunne holde i skygge, skønt. Stranden var bred med meget grovkornet sand, som var løst og brændte voldsomt under fødderne. Det var svært at gå til, fordi fødderne sank ned hele tiden. Der var tætpakket med mennesker ned mod vandet. Der var nok fem rækker, og vi måtte tage til takke med femte række.

20150703_153220

Mens vi går derned med brændende fodsåler, siger landmanden pludseligt tørt; det er vist ingen problem med omklædning. Jeg kiggede op og så ud over et menneskehav, hvor 2/3 ikke havde noget tøj på. Hold nu op som vi kom til at grine. Vi fik skiftet til badetøjet uden brug af blufærdighedsteknikker og kom ud i det svalende vand. Da vi lå så langt fra vandet, skiftedes vi til at gå i vandet. Der var rig lejlighed til at studere den naturlige krop, her var ikke noget med fitnessfokuserede kroppe eller plastikkirurgiens hjælpemidler. Det var menneskelige kroppe med alle de folder, der tænkes kan. Jo yngre mennesker. jo mere sandsynligt var det, at de havde badetøj på.  Dog var der en ting, der overraskede mig (som sygeplejerske skal der noget til at overraske mig). Mange af kvinderne, som var ældre end mig (eller var de? Læderbrun hud gør ikke noget godt for aldersudseendet) var lige så ubehåret som en præteenagerpige. Det fik jeg lang tid til at fundere over, også fordi jeg selv er en kvinde, som ser ud, som Gud har skabt mig*.

Mange naturister betoner jo det naturlige i at gå rundt, som Gud har skabt dem. En situation, jeg oplevede, understregede måske dette. En mand kom gående på stranden, han ser et par, han kender. Manden i parret er lige ved at hjælpe sit barnebarn, men konen rejser sig op og så kindkysser de, som franskmænd jo gør, de står afslappet og snakker sammen. Det er jo meget naturligt, det så jeg hver dag i Frankrig, men det var altså første gang, jeg så det, mens begge var helt nøgne. For mig en akavet situation, for dem en helt naturlig ting. Jeg mindes i mine unge dage, hvor alle kvinder lå topløse på Blokhus strand, og så kom præsten fra min svigerforældres menighed gående, han stoppede op og snakkede med landmanden. Jeg rejste mig ikke på noget tidspunkt, men havde brysterne godt begravet i tæppet, mens jeg forsøgte at snakke helt naturligt med præsten.

20150703_170742

Dagen blev afsluttet med en lille køretur rundt i bjergområdet bag strandene, hvorefter vi kørte hjem og sluttede dagen af som de to foregående med at sidde på en restaurant ved stranden. Det havde været en god beslutning at snuppe tre overnatninger det samme sted og bare slappe af. Nu var vi klar til sidste oplevelsesdag, før vi skulle tage den lange tur hjem på de europæiske motorveje.

Nu vil jeg gøre mig klar til lørdagens fridagsaktiviteter, der skal gøres rent i de rum, som rengøringsfirmaet ikke tager, der er kontorarbejde, der er indkøb og vasketøj, der er nok at tage sig til, og jeg vil nyde, at jeg har tid til det. Landmanden og en medarbejder sorterer kartofler, vejrudsigten ser ikke god ud, så landmanden overvejer at gå i gang med at høste i dag, velvidende at der så nok kommer udgifter til tørring. For at det skal være en god høstdag, skal der helst have været to forudgående dage med tørvejr, varme og vind. Det har der ikke været og der er ikke udsigter til det heller, så må man gøre det næstbedste, kornmarkerne er klar til at blive høstet nu. Håber du får en god dag, om du skal arbejde eller holde friweekend.

* ikke helt, jeg fik løftet mine øjenlåg for 13 år siden, fordi de generede mig.

torsdag, august 27, 2015

Det var jo det jeg sagde, men jeg lytter ikke altid til mig selv :-)

Det kan lyde selvmodsigende, at man skal rejse sig og gå en tur, når hele kroppen skriger, at den er træt. Men det virker*.

P1030715P1030719

Gåturen blev ikke af den planlagte længde, fordi regnen insisterede på at gøre mig, min mobil og mit kamera våd, så jeg vendte om. Jeg tog mig dog tid til at plukke en grøftekantsbuket, som blev til to derhjemme.

P1030721

Hjemme igen gik jeg husmoderrunden, opvasken forsvandt fra køkkenbordet, vaskemaskinen blev tømt, blommer blev skåret i passende stykker og lagt i fryseren til senere nydelse som chutney og marmelade. Nu er huset klar til, at rengøringsfirmaet kommer, mens jeg er på arbejde. Jeg fik læst, dameblade, lokalavis og bog. En enkelt is blev også nydt, inden jeg sluttede aftenen af med at få læst på lektien til i dag. En ny kollega, som er ansat som fast nattevagt, skal have undervisning, så snart jeg møder ind.

P1030722

Nåh, lider du ikke af blogkering mere? Jo egentlig, men som så meget andet i livet handler det om at tage det første skridt, lidt på trods, så følger de andre skridt ofte efter. Håber du får en god torsdag.

P1030724

* træthedskuren gælder ganske almindelig træthed, ikke den udmarvende hjerneskadetræthed, som mange med sclerose og apopleksi kender.

onsdag, august 26, 2015

Ting jeg ikke skrev om

DSC_0122

At jeg faktisk har nået at plukke en lille del af alle de bær, der har været på buskene.

DSC_0127

At jeg er så heldig, at jeg har en leder og en kollega, som plukker fra deres skønne haver og arrangerer sammen med en tredje kollega smukke dekorationer rundt omkring på min arbejdsplads

DSC_0130

At solen står op, mens jeg svinger bilen ud på vejen og kører på arbejde. Jeg husker at nyde, om få måneder bliver turen kørt i mørke.

DSC_0131

At jeg er træt nærmest hver eneste eftermiddag, når jeg har været på arbejde. I dag skyldtes det en hjerne, som i nat besluttede sig for, at det var sjovere at se serier om natten end at sove. Andre gange har jeg sovet perfekt, men alligevel formår dagen at gøre mig træt, uanset om jeg er i plejen eller som i disse dage arbejder ved computer med afstikker rundt til forskellige kolleger med faglige snakke om patienterne. Jeg er faktisk glad for at høre, at mine kolleger også kan være træt, for jeg var ved at tænke på, om udløbsdatoen nærmede sig for mit arbejdsliv. Til gengæld har jeg så ingen, jeg skal tænke på udover landmanden, når jeg kommer hjem. Så vi smækker benene op og slapper af efter arbejde med en ostemad og en kop te, men af erfaring ved jeg, at det bedste, der dur, er at gå sig en tur. Så det gør jeg nu. God aften til dig.

tirsdag, august 25, 2015

Blogkering

Det ene indlæg efter det andet bliver skrevet og slettet igen. Det er ok, jeg får tænkt over tingene, mens jeg skriver, og så gør det ikke noget, at jeg til sidst lyder som prinsessen i eventyret om Klods Hans. Til gengæld surfer jeg rundt i blogland i områder, jeg kun sporadisk har haft kendskab til. Det er tankevækkende at læse med hos disse yngre kvinder, som lever et helt andet liv end mit.

Tankevækkende har det også været at slutte læsningen af en bog, som var længe undervejs, fordi en sommer kom forbi, hvor jeg ikke havde lyst/overskud til at læse bøger. Kvinder i Hvidt af Cecilia Samartin er nem at læse og er den fiktive historie bygget over den virkelige historie om kvinder, der begynder at marchere hver søndag i hvidt tøj, fordi deres mænd/sønner/fædre er uretmæssigt arresteret, alene fordi de taler imod det officielle Cuba. Nu er en ny bog hentet hjem og jeg vil bruge aftenen på afslapning. God aften til dig.

blomster ved indgangen til min afdeling