onsdag, juli 23, 2014

FRIDAG MIDDAGSSTUNDEN

så er det afgang til stranden

Klitten skal bestiges - hold da op som sandet brændte mine fødder



der er andre end mig, der har fået samme ide og flere kom til


efter en dukkert kunne jeg lige holde til 1 times solbadning

uden mad og drikke dur heltinden ikke


FRIDAG - MORGENSTUND

løbetur på klitten med udsigt over vandet

vandet lokker

kølige stier

pausebillede

morgenmad

tirsdag, juli 22, 2014

LIGE NU OG HER

Lykken:

  • Rester fra datterens weekend med gymnasieveninderne
  • Chips og sodavand er en sjælden spise, men det smager nu ganske godt :-)
  • En kølig terrasse uden insekter skal man ikke kimse af
  • En rest koldskål kan peppes op med bananskiver, rysteribs og krummerne fra cornflakesdåsen
  • Der står også en rest rosevin i køleskabet
  • Det er godt at jeg har fridag i morgen
  • Men det skønneste er nu min skyggefulde terrasse 
  • Og takeaway fra den nærmeste fiskerestaurant (=stjerneskud)



FLIMMER PÅ SKÆRMEN

Dagen er startet tidligt, min fysioterapeut havde kun en tid klokken syv. Og efter en aftenvagt er det tidligt i min alder. Da jeg var ung med to små børn og fast aftenvagt, rørte det mig ikke at stå op klokken seks efter fem timers søvn. Ferien har ikke været god ved min skulder og arm – ingen motion, masser af tid på en motorcykel, masser af små bevægelser, når iPad og computer bruges = muskler der brokker sig.  Nu sidder jeg så her ved en skærm, der flimrer, og det eneste jeg tænker er, lad det bare være skærmen og ikke harddisken, for jeg har endnu ikke taget mig sammen til at finde ud af at tage backup af billedarkivet, endsige resten af det, der fylder computeren. Jeg gider ikke gøre det i dag, jeg vil til vandet, jeg vil nyde fridagen med det første havbad. Men først er der lidt kontorarbejde og så lidt bærplukning. Selv om jeg heller ikke gider det, så ved jeg, at jeg hele vinteren vil nyde at kunne lave syltetøj og bage kager med solbær, ribs og stikkelsbær. I går fik jeg plukket ribs, som blev kogt til saft. Heldigvis havde insekterne (læs klæger = hestebremser) travlt med at stikke vores medarbejdere på den anden side af gården, så jeg fik fred. De (insekterne, ikke vores medarbejdere) er hidsige her på gården, landmanden er lige kommet ind godt forstukken. Kartoflerne i marken skal tjekkes for størrelse, og når de har den rette størrelse, skal væksten standses. Så får de lov at stå godt beskyttet i jordkammene, så skindet bliver fast, og dermed får vi en fin kartoffel op, når optagningen går i gang. Om dagen har vi klægerne, om aftenen knotterne, så der er ingen terrassenydning her på gården, når det er så varmt som nu. I mine unge dage ville jeg ikke høre på landmandens erfaring og mente, at jeg da godt kunne sidde udenfor eller plukke bær om aftenen, hvor der var en behagelig temperatur. Det fik hurtigt ende, man kan ikke se knotterne, men man kan mærke dem, de stikker og prikker i ansigtet, kravler ind i ørerne og selv et fintmasket barnevognsnet kunne ikke holde dem ude (jo jo jeg så sjov ud men det var et forsøg værd). Så jeg bruger sommerhuset som andre bruger deres små badehuse på stranden, jeg smutter derop og nyder at kunne sidde på terrassen uden at blive bidt og så holder feriestemningen lidt endnu.

P1010009

Nu vil jeg være en flittiglise og bagefter en dovenrad, og i morgen er der atter en fridag. Livet er godt trods flimmer på skærmen (og det er det også, når jeg er på arbejde, men lige nu gør varmen mig noget træt, så det er godt med fridage indimellem) God tirsdag til dig.

P1010024

mandag, juli 21, 2014

MORGENBILLEDE

Det skulle lige prøves. Morgenmaden var spist, jeg sad og nød rosen på bordet og så, at den matchede servietter og dækkeserviet. Rosen stammer fra den ene busk, vi har tilbage fra den tidligere ejer, så busken er over 31 år gammel. Trætheden efter tre vidt forskellige aftenvagter var mærkbar. Jeg har endnu en vagt tilbage og sad og prøvede at tage mig sammen til at gå ud i varmen (og insekterne) for at få plukket bær. IPad’en lå foran mig, jeg havde læst blogs og spillet lidt wordfeud. Mon jeg kunne finde ud af at tage et billede og skrive et indlæg med iPad? Jeg kan begge dele hver for sig, men kunne jeg kombinere det? Det kunne jeg så ikke, inde i bloggers “skriv indlæg” kunne blogger ikke finde ud af at finde fotogalleriet på iPad’en. Det var der råd for, jeg sendte billedet til min mail, og dette indlæg blev dermed til på gammeldags vis via windows live writer. God mandag til dig.

morgenrose

søndag, juli 20, 2014

UNE TOILETTE?

I tidernes morgen blev jeg nysproglig student, det indebar at jeg havde fransk, tysk og engelsk. Da datteren gik på gymnasiet, valgte man højniveaufag og dermed havde hun kun tysk og engelsk et år, de sidste år var det så fransk, hun koncentrerede sig om. Jeg nød anledningen til at få frisket gloserne op. Jeg elskede at blive spurgt om at læse tekster igennem, så sad jeg med ordbog og slog op og blev lidt klogere. Men et er at læse fransk, noget andet er at tale det for slet ikke at tale om at forstå det indfødte franskmænd siger. Jeg kom nu ganske langt på vores ferie i de franske alper med at sige navneord, sætningsdannelse var det småt med og hændte det, at jeg fik sagt en sætning, så var den helt sikkert ikke grammatisk korrekt. Nogle gange sad jeg på motorcyklen og øvede mig på sætninger og tænkte over verbers bøjning.

P1000110

Efter den kolde tur på toppen af Col de l’Iseran gik jagten på et toilet. Et godt stykke ned af bjerget dukkede en by op.

P1000111

P1000114

Her var en cafe med et toilet og varmt nok til at sidde udenfor. Vi trængte dog stadig til at få varmet kroppen op, så efter at være blevet lettet nød vi et stykke tærte og en kop varm kakao.

P1000116P1000117

Nu gik turen videre gennem smukke byer og skønne landskaber. Vi kom ofte forbi bygningsværker, hvor vi bagefter snakkede videre om, hvad det mon havde været. Nogle gange nåede vi at se et skilt, og for det meste slog mit franske til, så vi fik viden om dette. Andre gange nøjede vi med at nyde synet. Tit var kameraet fremme og jeg er imponeret over, hvor skarpe billederne bliver, når jeg blot rækker armen ud og trykker.

P1000120P1000121P1000122

I alperne gennemskæres bjergene af dale og ofte med en flod i bunden af dalen. I trafikale knudepunkter løber floden og langs med den er der både motorvej, landevej og jernbane. De er ofte forskudt for hinanden i højden. Sådan må det være, når bjergene bestemmer, hvilken vej man kan komme.

P1000125P1000126P1000127P1000128

Vi havde bestemt, at vi denne dag ville nå at komme over nogle af de Tour de France pas, som vi havde hørt om (Galibier og Alpe d’Huez), og så måtte dagen blive en af de lange på motorcyklen. Det gjorde ikke noget, vi nød turen, og med sådan en stor touringmaskine sidder man rigtig godt. Den del af turen kommer i næste afsnit af vores tur på Routes de grandes Alpes. God søndag til dig.

lørdag, juli 19, 2014

STÅR PÅ EN ALPETOP

Da vi vågnede i alperne, nærmere bestemt i Flumet, var der ikke sol som lovet, men derimod gråvejr. Hotelejeren lovede os godt vejr, og hendes mand lovede, at vi ville få en god tur over Col de l’Iseran. Mit håb om lækre oste til morgenmaden bristede, så jeg må konkludere, at fransk morgenmad (på hotel) åbenbart er baguette, croissant, marmelade og nutella.

P1000052

Turen gik forbi en bjergsø, Lac de Roselend, jeg elsker bjergsøernes smukke grønne farve, og selv i gråvejr (og lidt regn) fremstår de smukke. Vi var nu oppe i 1968 meter højde.

P1000058P1000059

Frugtavleren havde ikke meget salg og typisk for turen, så stod de altid der, hvor jeg ikke havde lyst/tid til at købe og aldrig der, hvor jeg længtes efter et stykke godt frugt. Turen gik videre op i højden, vi fornemmede, at det blev koldere, men solen prøvede at trænge igennem skyerne.

P1000063

P1000069P1000070

Den smukke frue skuede over endnu en bjergsø og snart var vi i skisportstedet Val d’Isere. Første gang vi var i Frankrig, undrede vi over de danske flag, nu ved vi, at det er La Croix de Savoie, flaget for regionerne Savoie og Haute-Savoie. Vores hotelejers mand fortalte, at de frem til 1860 havde været selvstændige og først da blev indlemmet i Frankrig.

P1000077

P1000079

Turen gik videre opad.

P1000082

P1000087

Der var skønne hårnålesving og udkig til bjergtoppe og dale.

P1000089

P1000090

Som vi nærmede os toppen af Col de l’Iseran krøb temperaturen nedad.

P1000095

P1000099

Da vi stod på toppen viste termometeret 4 grader! Jeg hundehopfrøs, og jeg skulle sådan tisse. Desværre madame, vandet i cafeen var frosset, ingen toilet, ej heller for cafeejeren selv, hun fortalte, at der havde været 10 cm sne overalt, da de kom op om morgenen for at åbne butik og café.

P1000104

P1000096

Vi skyndte os ind i cafeen sammen med cykelryttere og andre motorcykelfolk. Det var tid til frokost, vi fik en sandwich og varm kakao. Andre nød den varme suppe. Alle skulle have varme drikke. Målet herefter var at finde en cafe på vejen ned, som havde et toilet, der ikke var frosset. Vi havde endnu mange alpetoppe, vi skulle over den dag, og vi glædede os til dem alle.

P1000108

fredag, juli 18, 2014

LATTERMILD AFTEN

Åh som det gjorde godt, jeg grinte, så jeg ikke kunne læse videre, hjernen blev totalt blæst fri for støv og nullermænd af den kaskade af latter, der bølgede gennem min krop. Landmanden så undrende på mig; hvad sker der? Datteren, som var begyndt at læse med hen over min skulder, da jeg begyndte at klukke, overtog læsningen, for jeg kunne ikke sige noget og heller ikke se noget.  Og så steg latteren, for landmanden kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet og datteren grinte med.

Hvad var det, der var så morsomt? Tja læs selv Superheltemors beretning om en tur i “Skynhedssalong” Hold op hvor jeg savner at have børn omkring mig.

Nu er jeg hjemme igen, datteren har overtaget sommerhuset og jeg skal gøre mig klar til aftenvagterne. En ny kollega skulle have været undervist i mandags, da jeg mødte ind efter ferie, men det nåede vi ikke pga travlhed. Jeg er derfor blevet bedt om at komme halvanden time før i dag, så kollegaen er klædt ordentlig på til weekendens arbejde. God fredag til dig.

P1010025

torsdag, juli 17, 2014

ALPEBONDEN

har også børn, der går i skole. Og mens vi pakkede motorcyklen efter overnatning på alpehotellet, blev jeg mindet om, at selv om vores livsvilkår er forskellige hos Vildmosens bondeægtepar og Alpernes bondepar, så deler vi nok flere ting sammen, end jeg umiddelbart forestiller mig. Også her sørger for kvinderne for, at børnene kommer med skolebussen, og så er det hyggeligt lige at få en snak sammen, inden man kører hver til sit.

Hotel Panoramic


På vej til Val d'Isére og Col de l'Iseran havde jeg tid til på bagsædet af motorcyklen at fundere over, om der mon i et af husene, vi kørte forbi, også fandtes en landmandskone, der havde en blog. Hvorfor ikke? Mennesker har gjort det muligt at leve blandt bjergene med el og vand. Masser af ledninger i luften og paraboler på husvægge synliggør menneskets trang til at få forbindelse med omverdenen.
Igen i år så vi hvordan den mindste plet med mulighed for dyrkning af jord blev udnyttet. Vi så ingen overvægtige alpebønder, for der bruges energi, når de stejle skråninger med græs skal slås og rives sammen, så der er hø til kreaturerne vinteren over. Måske derfor forfalder man (jeg) let til at tro, at resten af deres hverdag også er som i gamle dage, men jeg er sikker på, at jeg tager fejl. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en gang at besøge en alpebonde. At få lov til at opleve og fornemme hvordan deres liv leves, her hvor udsynet må søge opad, her hvor solen hurtigt forsvinder for den ene dalside, her hvor bjergene sætter begrænsninger, men også leverer muligheder for skønne oplevelser, aktive oplevelser, vandreture om sommeren og skiture om vinteren.



Måske sidder der en alpelandmandskvinde med en kop te (nej det er nok snarere en kop kaffe) netop nu og taster et indlæg, måske tænker hun også over, hvordan en landmandskvinde i andre lande lever.



Jeg, en landmandskvinde anno 2014, nyder solen og morgenen på terrassen, jeg øver mig i blot at være. Denne sidste fridag før de fire dage med aftenvagter skal nydes. Jeg sluttede af med en ualmindelig hektisk weekend med aftenvagter før min ferie,  og jeg kan høre at weekenderne ikke har ændret sig. Jeg ved også, at alle i ledelseslaget gør hvad de kan for at få det ændret, men det er jo ferietid med ferievikarer, ikke blot hos os, men hos alle personalegrupper, så det faste personale må belave sig på at trække det hårde læs. Så jeg slapper af og nyder denne stille morgenstund, hvor datteren endnu sover. Snart skal jeg til fysioterapeut og senere venter et besøg hos min far sammen med datteren. I aften får vi gæster til aftensteen, der er nok at glæde sig over.


Må du finde glæde i denne torsdag med lovning om sol og mildere vinde. Vores feriedag nr. 2 på motorcykel i de franske alper startede gråt, men her kom der også sol.