lørdag, oktober 25, 2014

EN IDE, DER VIRKER og noget om at kunne tale sammen

Jeg havde set det før hos Inge, men nu fik jeg set det i fuld udfoldelse. Der var hektisk aktivitet, der blev heftigt diskuteret blandt de aktive og de passive lod sig indfange. Man kunne ikke lade være med at smile og latteren rungede også når det lykkedes. Kameraer blev flittigt brugt både af aktive og passive, og så kan man vel sige, at også de passive blev aktive.

20141023_161639

Navnet Happy Wall passede godt til aktiviteten, ja egentlig er det vel det man kalder installationskunst, måske netop mere det ord end event.

20141023_161647

Ude til venstre i billedet skiftede ordet, mens vi stod der. Et udenlandsk ægtepar sammen med deres teenagesøn havde travlt. Først havde de stavet til sønnens navn, og der skulle tages billeder med iPaden. Det gjorde forældrene ikke godt nok efter sønnens mening, så han viste og forklarede sig temmelig tydeligt med kropssprog, indtil han var tilfreds med billedet af sig selv og sit navn. Så stavede de til moderens navn, til faderens navn og til sidst var de i gang med at stave til efternavnet.

20141023_161831

Imens blev de tre unge mennesker i midten færdig med deres to projekter, ungersvenden havde stavet til nej tak og pigerne havde lavet et hjerte. Om det var nej tak til kærligheden eller om det var to selvstændige historier forlød der ikke noget om, men de var vældig tilfredse bagefter.

20141023_161837

Og vi andre, der stoppede op eller blot hastigt gik forbi, fik alle en lille oplevelse at gå videre med.

Senere fik vi en oplevelse mere, der fik latteren til at runge højt mellem de høje bygninger rundt omkring os. Måske var det ikke helt korrekt københavnsk at skraldgrine sådan, men hvad bryder jyder og skotter sig om det? Landmanden og jeg havde drukket te, og bagefter slog datteren med sin skotske kæreste sig ned ved cafebordet. Snakken gik vældigt på engelsk. Vi snakkede helt sikkert ikke korrekt engelsk, men vi snakkede sammen, og vi forstod hinanden. Landmanden skulle så betale for teen, han går ind i den mondæne cafe, henvender sig til en af tjeneren og beder om regningen – på engelsk! Tjeneren svarer på engelsk og da hun går hen for at taste regningen, kommer landmanden i tanke om, hvor han egentlig er – i Danmark! Så han siger til den unge pige, da hun kommer retur, at de lige så godt kan tale dansk, hvorefter han betaler, går ud og efterlader sig helt sikkert en forvirret tjener. Vi andre derimod skriger af grin, da vi hører historien.

Må du få en dejlig lørdag med plads til spontanitet, snak og latter.

fredag, oktober 24, 2014

24 TIMER

Egentlig var det ikke planlagt, men forleden tog vi en hurtig beslutning. Der var en generalforsamling, vi gerne ville til – i København. Flybilletter blev booket, børnene havde hver deres planer, sønnen arbejder jo, datteren skulle i Tivoli med kæresten, men vi enedes om at spise sammen efter generalforsamlingen. Flyet fra Aalborg til København var forsinket halvanden time, så vi fik rig mulighed for at studere mennesker og lufthavnen. Der blev spist frokost, mens vi diskret lagde mærke til alle de kendte, der også skulle til København (de ser altså helt almindelige ud og faktisk også ældre ,end når vi ser dem tone frem på skærmen med makeup og håret sat)

20141023_154819

Hvor er det skønt at se smukt restaurerede bygninger

Da vi sad i flyveren, erindrede vi sidste gang, vi fløj sammen. Det var i 1996 på vej til Skotland på sommerferie. Siden har vi brugt bil og motorcykel til at fragte os hid og did. Jeg har fløjet til konferencer og besøg hos børnene. Landmanden har fløjet til Kroatien et par gange og til København til møde en enkelt gang, men vi to har altså ikke siddet i en flyver sammen i 18 år!

20141023_154405

Bilen var galvaniseret!

Da vi steg op fra metroens dyb klokken 15 i går eftermiddags, skulle vi have tre timer til at gå. Vi nåede meget, vi spiste lækre kager i Meyers bageri i Magasin og vi så på juleudstilling, hvor landmanden tørt konstaterede, at den mand, som havde købt en gård med masser af gevirer og havde brændt dem, havde dummet sig. De skulle bare have haft noget guldmaling eller hvid maling, så havde de kunnet sælges til Københavnere og andet godtfolk som julepynt.

20141023_155513

Vi blev enige om at det måtte være ejeren af bygningen, der havde lavet denne tilbygning til sig selv øverst oppe. Hvem ellers ville have råd til nede ved havnen at bygge oven på så pompøs bygning.

Bagefter gik vi ned til vandet, vi nød de smukke bygninger, vi så sjove biler og ditto mennesker. Jeg hoppede i trampolin med en lille purks tindrende øjne rettet mod mig. Vi gik tur langs Nyhavn og så på skibe og så tog vi turen ned gennem Strøget, for til sidst at drike te udendørs ved Bjørg’s, datterens første arbejdssted i København. Her sluttede datteren og kæresten sig til os for en kort bemærkning, inden vi gik til møde.

20141023_161206

Vi steg også til vejrs og så på metrobyggeriet midt blandt de smukkeste bygninger

Aftenmåltidet blev indtaget på Vesuvio, et supert sted med galant og opmærksom betjening. Vi nød aftenen sammen med vores børn og spiste os så mætte, at jeg havde svært ved at få benene op på 5A, der tog os ud til datterens lejlighed. Vi havde den for os selv, datteren var optaget andetsteds. Den megen og sene mad satte sit præg på min nattesøvn, så klokken halv seks var jeg færdig med at sove. Jeg studerede husene rundt omkring og så på enlige cyklister og bilister, der formentlig var på vej til arbejde. Næsten rundt om hjørnet var der kommet en bager med lille cafeområde, her nød vi vores morgenmad med lækkert brød og kæmpe kanelsnegl, før vi drog af sted til lufthavnen igen.

20141023_155954

Et flydende hotel med overnatning for 499 kr pr person og helt sikkert med garanti for natteliv udenfor.

Nu er vi hjemme igen, landmanden er trukket i arbejdstøjet for at sortere de sidste 1000 kg kartofler til i morgen, de andre 23000 kg kartofler står klar i store bigbags til at blive hentet af lastbilen. I København holdt det tørvejr i de 24 timer, her i Nordjylland regnede det, da vi forlod regionen i går middags og det regner også nu. Jeg har haft skønne 24 timer, landmanden mumler, at det var så den ferie, jeg kunne få med ham og det er jeg taknemlig for. Jeg er glad for, at jeg ikke hver dag skal leve af mad fra cafeer og restauranter, min mave er udspændt som en bold, og jeg føler mig tung og slatten. Der skal vist lidt LOOP til – lige om lidt, når jeg er færdig med min te. God fredag til dig.

20141023_162605

Jeg anede ikke, at der fandtes små arkader i København, her var en af dem med springvand, vinstue og overdækket gård.

onsdag, oktober 22, 2014

BYLIV

Hukommelsen kan sommetider spille en et puds. Jeg syntes vi  på vores motorcykelferie kørte direkte fra Menton op i bjergene og så på motorvej. Det kan jeg så se på mine billeder at vi ikke gjorde. Vi må være kørt over grænsen til Italien, for de næste bybilleder stammer fra Italien, de kunne lige så godt have været fra Menton eller Nice, for det var det samme bybillede vi oplevede. Tæt trafik, hvor motorcyklen ikke kunne sno sig som de utallige scootere kunne.

P1000490

Vi var nemlig tungt læsset med sidetasker, som gjorde motorcyklen bred. Cyklisten nedenunder havde sørget for, at al hans gods var læsset bagpå. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om han var en cyklist på langtur eller en hjemløs på cykel.

P1000491

Scootere var der som sagt overalt, og hjelmene kom ,uanset om man var klædt på til fest og ballade om aftenen eller som her var på vej på arbejde.

P1000492

Der var altid noget at se på, både når vi kørte og når vi holdt. Nonner på indkøb eller unge kærester, som midt i bybilledet ville stjæle sig til et kys. Landmanden gav et ungt par noget at tale om. Vi holdt stille for rødt lys, de stod på fortovet. De var vel 16-17 år, og lige da ungersvenden ville give skønheden et kys, rømmede landmanden sig meget kraftigt og sagde no med høj mørk stemme. De unge mennesker så sig forskrækkede omkring og opdagede så motorcyklisten med hævet finger, blink i øjet og smil på læben. Først så de på ham helt betuttede, så brød både de og vi ud i latter, vi kørte videre, og de skyndte sig også videre med røde kinder og fnisen.

P1000493

Overalt var der skønne blomster i bybilledet

P1000495P1000497

og palmer

P1000498

og cowboykaktus. Jeg blev bragt tilbage til vores ungdom, hvor den kaktus var trofast inventar i mange unges første bolig. Vi måtte smide vores ud, da den truede med at lave hul i loftet.

P1000499P1000500

Jeg må vist give mig selv en buket, når jeg skal handle ind. Mørket udenfor er overdøvende i disse dage, hvor regnen og skyerne sørger for, at solen nærmest aldrig kommer frem. I går nede ved min far begyndte jeg med julesange på klaveret, der skulle lys ind i mørket. I dag mødes jeg med en korven til LOOP, og bagefter står den på regnskab og æbleplukning. God onsdag til dig.

tirsdag, oktober 21, 2014

FANGET!

Når jeg siger ordet i overskriften og siger det med tryk på og en lille snert af jubel i stemmen, så ryger jeg fluks tilbage til barndommens gade og skoletiden. Utallige lege bliver hevet ud fra hukommelsens fjernlager, lege, hvor det at spotte de andre inden de får sparket til dåsen, det at liste omkring hushjørnet, inden de andre opdager, at man har grebet bolden i Antonius eller det at få rørt den anden i tagfat, var ensbetydende med, at man havde klaret det godt.

Lige for tiden har ordet en anden betydning, og lige for tiden er ved at være lang tid. Jeg er i den grad fanget i spamfilteret hos dem med wordpress eller anden selvstændige blogge. Nogle bloggere har fisket mig ud og gjort mig menneskelige, andre har fisket mig ud, men jeg skal stadig skrive bogstaver som tegn på, at jeg er menneskelig, nogen kan ikke finde mig i deres filter eller ved ikke hvor det filter er. Resultatet er, at jeg lige nu ikke kan kommentere hos Hege, Deborah, Therese og Ilse. Muligvis er der flere, men da jeg ikke er for flittig med kommentarskrivning, så har jeg endnu ikke opdaget det. Og som sagt er jeg ikke for flittig med kommentarerne, en dårlig arm og skulder driller mig stadig, så jeg bør holde igen med alt for megen fritidsbrug af computer med højre arm og derudover kan jeg også mærke, at det påvirker mig, at når jeg gerne vil kommentere, så kan jeg ikke. Og jeg aner stadig ikke, hvorfor jeg pludselig fremstår som en farlig spaminficerende virus.

Mens dette indlæg bliver udgivet, sidder jeg heldigvis hos min far og nyder eftermiddagsteen sammen med ham. Og hvis jeg har været flittig og slipper computeren nu, så kan jeg nå at lave en lille æblekage til os. God eftermiddag til dig.

P1000502

SOMMERLUNE VINDE

Efterårsmørket påvirker mig lidt for meget, jeg vågner næsten hver dag med en følelse af tristesse, fortabthed eller afmagtsfølelse. Der er intet i min hverdag, som bør forårsage dette, og som dagen kommer i gang, forsvinder følelsen igen. Jeg kan huske, at jeg drømmer, men ikke hvad jeg drømmer. Måske drømmer jeg om sommervarme minder, så nu vil jeg gå tilbage til sommerferien, som kun er halvt færdigt som fortælling her på bloggen.

Vi havde jo langt om længe fundet et Ibishotel i Menton, det var smart, pænt og med god service. Det var også i den højere ende af det vi ville give, men til gengæld fik vi også både ost og yoghurt til morgenmad. Der var rude fra værelset ind til badeværelset, så man kunne se badekarret. Først undrede vi os, men da vi fandt ud af, at badeværelset var en balsal med bruser et andet sted, så mente vi, at det måtte være, så forældre kunne holde øje med deres børn i badekarret, mens de selv læste i bog i sengen. Hver etage havde sine farver, og vores var den gule farve. Der var farvestrålende døre og ditto stole.

P1000480P1000481

Udsigten kunne man ikke klage over, og vi nød at tage del i bylivet, som de udspillede sig nedenfor vores altan. En stor bus skulle afhente masser af turister fra hotellet. Som du måske kan ane, så er vejen ikke særlig bred, så da bussen havde parkeret foran hotellet, kunne biler ikke komme forbi

P1000484

  En scooter kom kørende, den standsede og føreren ventede først tålmodigt. Lidt efter blev det ham dog for meget, og så startede showet. Han råbte, fagterne med armene blev større og større. Buschaufføren slog ud med armene og trak på skulderne, hvad kunne han gøre. Nu inddrog scooterføreren de omkringstående, talte til dem, råbte højere og højere. Landmanden råbte til ham, at han blot skulle køre på fortovet, og viste ham med fagter, at det kunne han sagtens. Scooterføreren ignorerede turisten på 2. sal, men endte til sidst med at tage den foreslåede vej hen forbi alle turisterne til bussen og deres bagage, alt i mens han skældte ud og rystede på hovedet.

Så var vores dag startet godt. Da bussen var kørt, hentede landmanden motorcykelen fra kældergaragen og fik den gjort ren, så man kunne se ud af visiret. Imens fik jeg det sidste pakket og gjort hjelmenes visir rent.

P1000488

Turen nordpå til de Norditalienske søer skulle køres på motorveje, men først skulle vi op i bjergene for at komme på motorvejen. Der var vinmarker og frugttræer overalt, hvor noget kunne gro. Vi glædede os til dagens tur, men jeg kunne også mærke lidt angst, da vi kørte ind i Italien, for hvor jeg altid har været vant til i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, at skilte enten var på fransk eller tysk, og de sprog kan jeg begå mig på til husbehov. Nu var det pludselig italiensk, og det var ikke altid nemt i farten på en motorcykel at fange meningen med.

P1000489

Først skulle vi dog gennem mere by, inden vi blot kunne køre derudad, men de bybilleder snupper vi en anden gang. Det hjalp på mit humør at dykke ned i sommerens mange billeder, håber dit humør har det godt. Rigtig god tirsdag til dig.

mandag, oktober 20, 2014

GOD MORGEN MANDAG

Klokken er knap nok blevet syv, og alligevel er rummet fyldt med masser af kvinder og nogle få mænd. Den unge instruktør har vist åbnet døren før tiden. Der gås til den ved maskinerne, nogle glemmer dog at få udnyttet de 45 sekunder ved hver maskine maksimalt, der skal jo også snakkes med sidekvinden. Inden der er gået 10 minutter er der omkring tyve mennesker i rummet. Der er trængsel i kvindecirklen, så jeg snupper mandecirklen. Det er fuldstændig de samme maskiner, blot kan man se mandecirklen fra indgangsdøren og fra hyggekrogen, hvorimod kvindecirklen er skjult bag et skilletæppe. Flere snupper en hyggesnak i hyggekrogen, jeg kører direkte hjem, jeg kender ingen af de andre.

20141018_132526

Morgenmaden nydes foran computeren, mens jeg læser nyheder, det kan man da kun blive i dårligt humør af, så det er godt, at dagen bringer gode ting. Min leder bliver 60 år i dag, og hun har inviteret til åbent hus. Vi har en overraskelse til hende, og jeg skal fortælle hende den, det glæder jeg mig til.

20141018_144928

Sønnen er rejst hjem igen, vi nåede at spise brunch sammen med sviger og svigerinde, inden sønnen blev sat på flyet. Mens vi var der, om en af sønnens ældre fætre sammen med sin familie. Jeg må endnu engang sande, at min far havde ret. Det er på børnene, at man kan se, at man bliver ældre. At mine børn er tættere på 30 end på 20 ved jeg jo godt, men jeg føler mig ikke tilsvarende ældre, og nu skal fætterens ældste barn, som er ældste oldebarn, konfirmeres til foråret. Landmanden er nummer syv af ni og de ni har i alt fået 24 børn, og da jeg kom ind i familien var faderen til den kommende konfirmand tre år! Og nu er der 29 børnebørn til de ni søskende og så mangler otte af de yngste børn endda at stifte familie. Hvad mon det ikke kan blive til?

20141018_132515

Det gjorde godt at se og høre sønnen, og jeg tager hatten af for ham og alle andre lærere. De gør en kæmpe indsats mod svære odds. Sønnen har ikke mistet modet og skal man sige lidt godt om skolereformen, så kan lærere i dag sige, når de går hjem, nu har jeg fri og jeg skal ikke tænke på mit arbejde før i morgen. Og jeg skal heller ikke tænke på mit arbejde, for jeg har jo ferie. Til gengæld har jeg ikke ferie fra mit andet job, så nu må jeg heller få indberettet løn, inden jeg skal fejre min leder sammen med mange af mine kolleger. God mandag til dig.

lørdag, oktober 18, 2014

SØVNIG LØRDAG

Selv kameraet var så søvnig, at det nægtede at stå op (åbne sig), det manglede vist opladning af batterierne. Sønnen og jeg har været nordpå, først kørte vi dog til Aalborg og fik købt lækkert regnsæt til den cyklende lærer. Dernæst blev næsen vendt mod nord og Hirtshals. I mine gemmer lå to fribilletter til Nordsøen Oceanarium, de skulle bruges senest om en måned. Det blev mor-søn aktiviteten i dag. Vi nød at gå rundt og se på hajer, sæler, fisk i stimevis og en enkelt klumpfisk eller to. Det kan ikke hamle op med Den blå Planet i farvestrålende fisk, men der var nok at se på. Det blev også til en god frokost på deres cafe, og vi er så mætte og trætte nu, at den ene af os har smidt sig på sofaen med filmkiggeri, og den anden tør ikke smide sig af frygt for ikke at komme op igen. Der skal handles ind til aftensmaden, inden jeg helt falder sammen. Det nyttede  ikke at køre inden om Brønderslev for at handle ind, for den vej kunne jeg jo ikke komme hjem, så nu slår jeg to fluer med et smæk. Jeg kigger til sommerhuset og handler ind i sommerlandet.

20141018_075910

morgenstemning i det våde Nordjylland

Motivation–Igangsætning–Tilbagetrækning

Jeg vågnede ved vækkeurets insisterende kalden, jeg var helt rundt på gulvet. Over otte timer havde jeg sovet, og stadigvæk var jeg træt. Ferie! Jeg har ferie, jeg behøver jo ikke at stå op, selv om vi har lagt flere planer for dagen sammen med sønnen. Jeg ville egentlig gerne træne, inden vi spiser morgenmad, sengen trækker, det er mørkt udenfor, selv om klokken er passeret syv. Jeg døser lidt, mens hjernen kører sit eget motivationsløb,så da uret ringer en halv time senere igen, står jeg op, trækker i træningstøjet og skynder mig ud af døren, inden jeg fortryder.

Jeg kommer vel ca 10 km nord for gården og så må jeg vende om. For to dage siden kunne jeg køre her, i dag tør jeg ikke. Forude venter en å og en bro, jeg kan ikke se, hvor meget vand, der er på vejbanen. Hvad du ikke kan se på billedet er, at vandet går henover vejen henne ved vejskiltet. Og søerne på hver sin side af vejen er altså oversvømmede marker.

20141018_075711

Jeg overvejede at køre ud til motorvejen, men så overvinder mageligheden mig og nu har jeg i stedet for fået vasket op efter aftensmaden, brygget te og fundet opskriften frem på French Toast. Resten af huset sover stadig, så jeg hygger mig ved computeren. Fik jeg sagt, at jeg har ferie! En hel uge, og som sædvanlig holder landmanden jo kun ferie 10 dage om sommeren, så jeg vil hygge mig herhjemme og i denne weekend nyde sønnens besøg. God lørdag til dig.

torsdag, oktober 16, 2014

ENGAGEREDE OG FULDE AF FAGLIGHED

Selv om det høje tempo stadig er der, så kommer der oaser, hvor man lige får trukket vejret dybt ned i maven og får samlet energi til næste hurtige rykind. I dag blev sådan en dag, stuegang var færdig før jeg gik hjem, patienter var udskrevet eller overflyttet og der var ikke kommet samme antal ind. Det betyder, at der er plads til nye patienter i aftnevagten, hvor de fleste typisk kommer. Jeg var ansvarshavende og havde desuden dagafsnittet. Jeg elsker det dagafsnit, jeg sætter en ære i, at patienterne føler sig trygge og velinformerede, når de går fire timer, efter de kom ind af døren. På de fire timer fik de taget blodprøver, hjertekardiogram, ultralydsscanning af halskar, MR-scanning, indlæggelsessamtale hos sygeplejersken, undersøgelse og diagnose af læge og afsluttende samtale hos sygeplejersken. Det er jeg stolt af, og i dag fik jeg den sødeste kompliment, det lunede.

Jeg kan føle mig helt høj, når mine kolleger kommer med den ene faglige problemstilling efter den anden og vil diskutere den med mig. De brænder for, at vores patienter får den højeste faglige behandling og pleje. Og jeg tror indimellem, nogle af vore unge læger føler sig noget pressede, for hvis mine kolleger ikke forstår, hvorfor en ordination skal ske, så stiller de spørgsmål, og de kan deres referenceprogram til fingerspidserne. Der er ingen tvivl om, at lægerne har det endelige ansvar for behandlingen og dermed også er dem, der bestemmer, men vores overlæger har sagt, at det er godt at vi fremfører vores faglige argumenter og vores undren. Vi har alle brug for at blive udfordret og få stillet spørgsmål til det, vi gør. I tidernes morgen, da jeg var på et kursus om økonomi for landbokvinder, var det også en af de ting, jeg tog med mig hjem. Jeg gør ligefrem landmanden en tjeneste, når jeg stiller spørgsmål til kommende investeringer eller beslutninger. Det er landmanden så ikke altid enig med mig i.

Nu er jeg så kommet hjem, vandmasserne har ikke været så høje her, men der er kommet rigeligt. Bagdelen sidder godt i stolen og det er lidt svær at få overtalt mig selv til at komme ud af døren. Jeg har netop reklameret for LOOPs fortræffeligheder på arbejde, så ved at skrive det her håber jeg, at fingrenes tasten sender stimuli til motivationscenteret. Og når jeg vågner i morgen tidlig, kan jeg, hvis jeg vil, gå ind og se på en sovende søn, inden jeg kører på arbejde. Jeg glæder mig. God aften til dig.

P1010016