fredag, maj 06, 2016

Solidaritetseffektiv

Landmanden kom ind i går aftes klokken 23 og stod op igen i morges kl. 4.30. Der skal udrettes noget, så længe vejret er godt. En kornmark blev færdig, inden folkene mødte klokken syv. Nu klokken otte er de færdig med at sortere de sidste kartofler til dagens læs, og en sår, en harver og en tromler. Landmanden er over det hele, for der skal vejledes, sættes i gang og planlægges næste skridt. Om lidt kan han selv begynde at tænke på gødning til kartoffelmarkerne. Jeg stod op i solidaritet med landmanden, så nu er hele huset støvsuget og udvalgte steder har fået en klud. Der er vasketøj i vaskemaskinen og resten er sorteret, klar til at blive puttet i. Det udendørs overdækkede tørrestativ, som jeg drømmer om, er ikke en realitet, men to tørrestativer med fliser på foden kan sagtens rumme min vask, så der skal lufttørres i dag. Indkøbssedlen er klar, jeg skal også være bud for landmanden, så når vi har nydt formiddagsteen sammen, drager jeg til byen. Inden da kan jeg nå en kop te og finde havesaks, trillebør og energi frem, der skal klippes roser ned.

God fredag til dig.

morgennydning

torsdag, maj 05, 2016

Madkurven og den rødternede dug

Smalfilmen kører; traktoren kører langsomt hen og holder foran den, der filmer, alle smiler og vinker. Landmandskonen står der med madkurven med kaffe, brød og kage, alle samles og nyder en pause i det travle landmandsliv. Så går alle hver til sit arbejde, landmandskonen går hjem og går i gang med aftensmaden, mad skal der til. Smalfilmen var fra min barndomstid, min far tog rundt og filmede sine brødres og svogres arbejde i marken. Selv om min far selv tog en anden vej og sluttede sit arbejdsliv som skoleinspektør, så havde landet og landmændene en særlig plads i hans arbejde. Det var det, han var rundet af.

P1040252P1040253

I dag kommer der ikke en madkurv ud, så alle samles om kaffen i marken. I dag får de tre landmænd hver deres pose med en sodavand og en madpakke med bolle og kage. Det er dog stadig landmandskonen, der sørger for det, men hun er også sygeplejerske, så det er først i dag, på en fridag, at landmændene får hjemmebagte boller og kage. Det er sidste dag med gylle, det tager tid, og de våde marker gør, at der skal en traktor til at trække traktoren med gyllenedfælderen. Gyllen bliver ikke spredt oven på jorden som tidligere, den bliver nedfældet nede i jorden, og lige efter kommer en traktor og harver jorden, så jeg lugter faktisk ikke særligt meget til gyllen. Bollerne er sat til hævning, lige om lidt skal der bages en bradepandekage med æbler, der skal også steges frikadeller, koges kartofler og laves salat. Sovsen bliver forskellige slags pesto. Jeg skulle også meget gerne overvinde min havefobi, jeg misunder helt ærligt alle jer, som synes, at havearbejde er skønt og sjovt. Førhen gik jeg i haven, ikke af lyst, men af pligt, nu lukker jeg øjnene, nedlægger bede og lader resten om at være vildsom. Men jeg kan jo også godt lide at have noget smukt at se på, nogle krukker med blomster, nogle smukke buske, der ikke går til i ukrudt. Så der er vist ingen vej udenom, jeg må finde min haveansvarlighed frem. Håber det sker nu. Fridage har jeg nok af, de er blot allerede booket til det, jeg holder mest af; at være sammen med mennesker. Og resten af tiden tilbringer jeg hellere foran computeren for at læse om menneskers liv = blogge end i haven. Jeg får i den grad flash back til Lene 13 år, som absolut ikke ville i haven, men hellere ligge med en bog inde i playboysofaen (det hed den og den var i mørkorange fløjl, det sidste skrig inden for møbler i 1970!) På det område har jeg ikke ændret mig. Dengang var jeg dog aktiv spejder, så jeg kom ud i naturen, jeg fik vandret mange, lange ture og jeg fik spist en masse snobrød. I dag vil jeg også gå tur, jeg vil også køre ned og besøge min far, jeg vil være en god landmandskone og jeg vil forsøge at komme i haven (så har jeg da ikke lovet mig selv for meget). God Kristi Himmelfartsdag til dig.

P1040255

Serviceinfo:

  • Billederne er fra aftengåturen i går aftes mellem 21 og 22. Lyset på himlen fik lov til at agere 4.majs lys. Min mor satte altid lys i vinduerne og jeg holder af den tradition med at mindes det fantastiske budskab om, at Danmark blev fri, jeg har det bare med at glemme det, og altså også i år. Jeg kunne så sætte lys i vinduet d. 9. maj og mindes Bornholms frihed fra tyskerne. Hvad jeg havde glemt af min barndoms historitimer er, at Bornholm faktisk først blev fri d. 5. april 1946, fordi de var besat af Sovjetunionen indtil da.
  • Den rødternede dug? Den var vist ikke med i smalfilmen, det var nok snarere i Morten Korchfilmene, den huserede.
  • Holder landmænd ikke fri på Kristi Himmelfartsdag? Min kære landmand er af den mening (det ved dem, der har fulgt mig længe, godt), at Gud sørgede for en fridag om ugen, og den overholder vi. Resten af helligdagene er noget, mennesker har fundet på, så der holder vi fri, når arbejdet er gjort. Og som sygeplejerske er jeg jo vant til at arbejde, når andre holder fri, så det er ok.

tirsdag, maj 03, 2016

Dagens overraskelse

Da jeg kørte ind på gårdspladsen, stod landmanden med en buket. Jeg kunne jo godt regne ud, at han havde ikke købt den. Jeg havde snakket med ham i mobilen, og de havde sorteret hele dagen, for den megen regn, der var kommet i nat og i formiddags, gjorde, at det ikke blev markarbejde i dag. Buketten var fra datteren og med et kort med smukke kærlige ord. Nu pynter den stuen sammen med aftensolen.

datterbuket

I dag på arbejde gik snakken om gårsdagens film, alle var enige om, at den gav stof til eftertanke. Og jeg tror for de mange, som ender med at blive skilt, er det her en vigtig stemme, fordi det er nemt at sige, at man skal blive sammen, men hvis nu man går ned på det og ikke kan være der for børnene, er det så ikke en dyr pris at betale for børnene? Der er ikke ét svar, og Mette Line er da også citeret gentagne gange for, at det altid vil føles som et svigt, men der var ingen anden udvej for hende. Børn, som føler sig svigtet og forladt, har også været emnet for mit fjernsynskiggeri i dag, for en kollega anbefalede mig at se programserien på DR; Mor er død, men det taler vi ikke om.

biffen

Det har været en god dag på arbejdet. Jeg havde en omsorgssamtale med børn, hvis ene forældre var indlagt hos os. Vi kom vidt omkring, og samtalen føltes rigtig. Den raske forælder sagde flere gange, hvor er det et fantastisk tilbud. Vores studerende syntes om mit oplæg til bachelorprojektdating i går, og den ene har vist fået sin projektgruppe overtalt til at dykke ned i et emne, jeg foreslog. Det bliver spændende at følge. I morgen skal jeg følge en af vores nye kolleger, hvor vi fokuserer på plejen hos patienterne og stuegangen. Det glæder jeg mig til, jeg får altid så meget tilbage fra dem, for de undrer sig og ser på afsnittet med nye øjne, det er gavnligt og sundt.

Nu vil jeg lade det lette* indenfor seriegenren underholde mig, inden søvnen banker på. God aften til dig.

*PS tak for sproget.dk, for jeg havde oprindeligt skrevet det lette kavaleri, og det havde en anden betydning end jeg troede .

mandag, maj 02, 2016

Gode oplevelser

samler jeg på. Skøn komsammen med dejlige kvinder berigede min lørdag. Søndagen blev det mit eget selskab, strikketøj og serier, der gjorde dagen god. I dag har jeg først været alene, jeg havde valgt at have arbejdsdag herhjemme indtil klokken 13. Herefter drog jeg ind på sygehuset for at give de fremtidige bachelorskrivende sygeplejestuderende en appetitvækker på projekter med udgangspunkt i praksis. Og sammen med mange fra min afdeling, sygeplejepersonale og terapeuter, sluttede jeg eftermiddagen af med en biograftur og en gribende og bevægende film, Dem vi var. Selv om vi jo godt ved, hvor svært det er, når et menneske bliver hjerneskadet. Selv om vi godt ved, hvor hårdt det er for den, der mister sig selv og den, der mister sin ægtefælle. Selv om vi godt ved meget og sad og så dokumentarfilmen med professionelle øjne, så var der helt stille, lommetørklæder blev brugt indimellem og latter måtte der til som forløser af hjertets tunghed. Filmen har fulgt et dansk ægtepar, hvor han, 37 år gammel, falder om med en blodprop i hjernen. Skaden efter blodproppen er meget stor, vi får ikke at vide, om Kristian har fået trombolyse, men han har i hvert fald haft fjernet noget af hjerneskallen for at give plads til hjernens og dens væskeansamling, det der hedder hemikraniektomi. Filmen følger ægteparret et år, det starter fire måneder efter katastrofen er indtruffet.Det meste af tiden bor Kristian på genoptræningssteder, og Mette Line kæmper en brav kamp med at være der for ham, for deres to børn, sit arbejde og magter også at gøre to rum færdige, som de mangler i deres restaurering af deres hus. Vi ser, hvordan hun bliver mere og mere slidt, hvordan øjnene mister energi og glans, vi hører, hvordan hun siger til sin veninde, at hun ikke kender sin mand, og hun må sige til ham, at han ikke må kysse hende på munden. Vi ser, hvordan han på den ene side mangler erkendelse af sin sygdom, har svært ved at styre sit temperament og på den anden side savner han sin kone, sin familie som dem, de var. Den film gjorde indtryk og den er meget smuk og godt filmet. Den kan jeg kun varmt anbefale.

DSC_1304

søndag, maj 01, 2016

God morgen søndag

I stedet for at ærgre mig over, at søvnen forlod mig klokken kvart i seks, stod jeg op, trak i tøjet og tog traveskoene på. Det er en skøn morgen, denne første søndag i maj, denne første dag i maj. Det er stadigt koldt, der hænger rimfrost i græs og på blomster. Kulden bider mig lidt i kinderne, men solen gør, at det hele føles blot som et køligt kærtegn.

P1040236

Henne ved svogers marker forstyrrer jeg harerne. De løber forvildet rundt, først på den ene mark, så over vejen, så på den anden mark, og de kan ikke rigtig greje, hvad det er for noget, der står stille og betragter dem. Mens jeg går, får tankerne lov til at flyve frit. Typisk mig gøres det ved, at jeg forestiller mig en situation, ofte en diskussion med en imaginær diskussionspartner og så formulerer jeg mine tanker, argumenterer, gestikulerer og nye tanker opstår. Hvis du stod inde bag vinduet på en af gårdene, ville du undre dig over kvinden, der taler, gestikulerer, griner, smiler eller ser meget bestemt ud. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det må være et sjovt syn. Det er vist meget godt, at jeg residerer herude på landet.

P1040247

P1040248

I dag kom jeg frem til en fin lille pointe, ikke at den var ny eller verdensomvæltende, men jeg holdt af den måde, jeg fik formuleret den på. Da et familiemedlem var syg, og vi vidste, døden var nær, snakkede jeg med en kollega om det forunderlige i, at på den ene side var jeg realist og vidste, sådan var det og så handlede jeg derudfra. På den anden side havde jeg også håbet med mig, håbet om at miraklet skete, og vi ville få lov til at beholde vores kære. Og så handlede jeg derudfra. De to ting modsagde ikke hinanden, og det var det, jeg i dag i min imaginære diskussion illustrerede med mine to hænder. Håndfladerne var vendt opad; på den ene side var jeg realist, på den anden side bar jeg håbet, og så lagde jeg håndfladen med håbet ind under håndfladen med realiteterne og sagde; og det er håbet, der bærer realiteterne og gør, at jeg kan håndtere dem. Da jeg var ung sygeplejerske, reagerede man meget mod, at børn ikke fik sandheden at vide om deres sygdom, så vi var meget realitetsorienteret, men i dag vil jeg sige, at begge dele skal være til stede, lige til det sidste. Man må aldrig være så meget over i håbet, at man ikke giver den døende eller den døendes familie lov til at tale om døden og om de praktiske detaljer. Men man skal også give plads til håbet om lidt mere tid, lidt mere liv, lidt mere nydelse af skønne livsbekræftende dage. Det bærer det ubærlige.

P1040237

Denne skønne morgenstund gør mig glad, glad for livet, glad for min familie, glad for de mennesker, jeg er omgivet af. Kom maj, du søde milde. Og må du få en dejlig første maj

P1040250

P1040250

lørdag, april 30, 2016

En dag med faglighed

Egentlig er det noget vrøvl at skrive sådan i overskriften, for hver arbejdsdag er jo fyldt med faglighed. I går var jeg til sygeplejesymposium sammen med 260 andre nordjyske sygeplejersker. Det var en god oplevelse, og der var mange emner og måder at anskue sygeplejen på, som inspirerede. Min leder fremlagde sit masterprojekt og jeg og to andre kolleger hørte dette og mange andre oplæg. Derudover var et indledende og afsluttende oplæg, som var fælles for alle. Så nu har jeg hørt Svend Brinkmann, han kan da tale, den mand og har også tæft for formidling og sjove anekdoter. Blot skulle han ikke flere gange sige, at det var svært at nå tre timers foredrag på 3 kvarter. Er man hyret til en opgave, må man levere den som bestilt, dvs. det er hans opgave at vælge det ud, han gerne vil fortælle om og så få fjernet de slides, han ikke kan nå, før han går på scenen. Men jeg kunne lide hans gode pointer, dem må du bare få en anden gang, da jeg er for doven til at finde arbejdstasken med noterne.

Weekenden er begyndt, jeg får besøg af fem skønne blogkvinder i dag, om end de fleste af dem nærmest ikke blogger mere, men så kan jeg følge dem på instagram. Konceptet er som for knap to måneder siden, jeg sørger for drikkevarer og stole nok omkring bordet, de andre kommer med lækkerierne. Jeg glæder mig til masser af latter, snak og nærvær. Udover drikkevarerne lovede jeg at sætte marmelade på bordet, så det fik jeg hurtigt lavet i går aftes, nu står der stikkelsbær og solbærmarmelade på bordet. Ha en dejlig lørdag.

aftenstemningaftenstemning2

Aftenstemningsbilleder fra i går

torsdag, april 28, 2016

En boganbefaling og ikke et ord om vejret

Lydbogen er downloadet, jeg har også lyttet og synes, den lyder spændende, men … Mine gamle blogveninder (gamle fordi det er dem, jeg har kendt i al den tid, jeg har blogget, så sandelig ikke pga. deres alder) griner lidt af mig, fordi jeg har så svært ved lydøger, hvor jeg ikke kan bestemme, om jeg vil skimlæse eller endda hoppe over passager. Men jeg har fundet ud af det, nogen gange trykker jeg på pil frem, så hører jeg lidt og trykker igen, til jeg er sikker forbi det, jeg ikke har lyst til at læse/høre. Den bog jeg læser lige nu, er valgt af to årsager: Den er på e-reolen anbefalet, hvis man er til Rosamunde Pilchers bøger, og det er jeg. Og derudover er den valgt, fordi jeg ville have en bestemt oplæser. Jeg er ny udi i det her lydbogsunivers, men min anden bog måtte jeg opgive at læse, fordi oplæseren ødelagde min oplevelse.

Den bog, jeg gerne vil anbefale, er jeg færdig med at læse/høre, den fik også enkelte gange på pil frem knappen, fordi historien indimellem var for grum for mig. Bogen følger en indisk pige, fra hun bliver født, bliver adopteret til USA og til hun forsoner sig med sin historie som adopteret med et ophold i Indien. Historien bliver fortalt gennem manges øjne udover hendes egne. Her er Ashas biologiske mor, hendes biologiske far, hendes adoptivmor, hendes adoptivfar og hendes adoptivfarmor. Jeg fik megen viden om Indien, om slumkvarterer, om indisk mad, om traditioner og nutid, om adoption, foruden en god historie om en ung kvindes vej ind i voksenlivet.

Du kan læse en anmeldelse her, hvor der står: Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer – om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af sit køn.

Fridagen i dag er blevet brugt hos frisøren og på mit arbejde, der var personalemøde med gennemgang af sygehusets trivselsundersøgelse, og så inkluderede jeg en patient til vores projekt med det papirarbejde, det medførte. Nu vil jeg finde strikketøjet frem, for i weekenden kommer der strikkeglade blogkvinder, og jeg glæder mig. Men jeg er ikke nået meget længere på kjolen, siden sidst jeg så nogle af dem, så nu snupper jeg en pind eller to.

blomstermorgensol