søndag, juli 05, 2015

Det hele sejler lidt lige nu

Kroppen har sin egen måde at fortælle mig, at to dage på motorcykel fra tidlig morgen til sen aften ikke er noget, jeg skal gøre mange dage i træk. Så er det godt, at der ligger en sidste ferieuge og venter på at blive åbnet i morgen. Den skal bruges på fortsat maling af sommerhus, boglæsning, strikning og afslapning. Vi har haft en fantastisk ferie i det sydfranske, men VARMT! I dag prøvede vi for første gang i en uge at have dagtemperaturer på under 30 grader. I går, da vi kørte op gennem Frankrig, var der 42 grader ved Lyon!! Det er varmt selv i sommertøj, så prøv lige at have motorcykeltøj, hjelm og støvler på. Jeg kunne vrides, da vi fandt et motorvejshotel klokken elleve i går aftes. Nu er vi hjemme, og tordenvejret med regn bankede på en halv time efter, at vi var kommet ind på gårdspladsen. Du skal nok høre mere om vores tur til Provence og St. Tropez, når kroppen har fundet ro igen og oplevelserne er faldet på plads mentalt. God sommernat/morgen til dig.

P1030460

onsdag, juli 01, 2015

Ferielæsning

Hu Hej hvor det går, dagene stryger af sted, men med lutter skønne ting. Bloggen bliver helt forsømt, men mon ikke den overlever det? Jeg gør i hvert fald.
Min søster fortalte mig om et tilbud, de har på deres lokale bibliotek. Her kan man tilmelde sig en sommerferiepakke, man beskriver, hvilke bøger og genre, man godt kan lide at læse, og så finder personalet en skønsom blanding på 12 – 15 bøger, som man så kan hente. Min søster har fået gode læseoplevelser på denne måde, og jeg får anbefalinger, når sommeren er over. Vi er begge vilde med Linda Olsson og hendes bøger, min søster fortalte, at der er kommet en ny, som jeg ikke har læst endnu. Vi har også begge nydt Jojo Moyes, og jeg har planer om at genlæse Brudeskibet, som jeg læste, før JM blev det store hit i bogverdenen. Jeg har netop læst Lucinda Rileys Lavendelhaven, en god bog, som man er i godt selskab med. Tidligere har jeg læst masser af krimier, men dem holder jeg  pause med, jeg overfodrede vist mig selv med dem.
Endnu er jeg ikke kommet til at finde bøger til sommerferien, men har du et godt bud på en bog, som du har haft en god oplevelse med?

I dag er det 81 år siden, at min mor blev født, desværre døde hun for 7 år siden. Det er også mine forældres bryllupsdag i dag - 60 år kunne de have fejret, men sådan skulle det ikke være. Jeg vil sende en kærlig tanke til de forældre, som blev min trygge base og gav mig en god start på livet.

2015-06-22 16.53.38

lørdag, juni 27, 2015

Glimt fra en verden, som du helst ikke vil kende til

1.Jeg ser hende fra vinduet, hun går rank omkring nede i haven. Hun er vant til at gå, kan jeg se, fodtøjet er gode travesko, Fjällräven hænger på ryggen, tøjet er sporty og smart. Hun plukker blomster fra højbedene, tjekker ind imellem, at buketten ser fin ud. Det har hun også gjort før.

2. Hun går sammen med et personalemedlem, de sørger for, at alle får kaffe, hun sætter sikkert service i opvaskemaskinen og er opmærksom på alle, der kommer ind i stuen. Hun hilser smilende på mig, og jeg føler mig velkommen. Det er noget, hun er vant til og er god til.

3. Han sidder i stolen, blikket er tomt og fraværende, jeg siger hej, og i dag er han til stede med det samme, ser på mig og siger goddag. Vi drikker kaffe og spiser kager, hans gode manerer fornægter sig ikke, her er ikke noget med uhæmmet spisen eller smasken. Når jeg tilbyder ham mad eller kaffe, er det små bidder og slurke, han vælger. Indimellem forsvinder han ind i sin egen verden og taler lidt med dem derinde.

Når jeg besøger min far, ser jeg mennesker, som bliver set af personalet. Jeg ser en hverdag, hvor der er plads til hjemmebag, lagkage til fødselsdage, grilning på terrassen, fællesskab om en gammel dansk film og respekt for det enkelte menneske. Jeg bliver glad og priser mig lykkelig over, at min søster spottede det her sted som værende vores fars nye hjem. Vores far er langt henne i sin Alzheimers sygdom, og alligevel overrasker han os. I forgårs fik jeg ham til for første gang i lang tid at nynne med på danske sange , som jeg spillede på klaveret. Han nyder musik, han bruger også ind imellem at klappe rytmen, og han nynner også sine egne hjemmekomponerede sange, men sådan som han sang for bare et år siden, det gør han ikke mere. Men musikken er stadig den måde, vi finder vej ind til ham, og det er godt at mærke.

I dag skal jeg være  stand-in for ham til min moster og onkels 140 års fødselsdag. Min ældste lillesøster deltager også, og det bliver hyggeligt at være sammen med vores mostre og tante. God lørdag til dig.

2015-06-25 16.55.08

Plejehjemmets blomstereng. Den er i samme område som deres kombineret drivhus/udestue med tomater og deres hønsegård. På plejehjemmet bor også en hund og en kat, som er fulgt med deres ejere. Derudover har plejehjemmet selv en kat og en delehund (den følger med sin ejer, når hun arbejder)

fredag, juni 26, 2015

Tjek, tjek, tjek

Haven ser fin ud, sommerhusets vinduer gisper stadig trods livgivende hjælp i allersidste øjeblik, der mangler lidt endnu, men jeg skal nok nå i land. Solen sendte varme stråler til godtfolk og talrige studenterkørsler. De første så jeg på vej hjem fra min far i går, og i dag kom de i lind strøm ind ad Vesterbro. Gåsepigen skal der danses omkring, så byfolket på Vesterbro er nok dem, der får set flest studenter i denne tid. Det var sjovt at iagttage, hvordan folk stod med et smil om læben eller vinkede til de unge mennesker, der netop i disse dage nærmest kan gå på vandet.

Jeg har købt ny mobil og havde jeg været landmanden eller sønnen, så var den pakket ud, sat til opladning, så den snarest kan tages i brug. Jeg orker det ikke, men min gamle mobil har det med at miste forbindelsen i tide og utide (mest det sidste), og nu gider jeg ikke mere. Jeg har valgt samme mobil som gemal og søn, for så er førstehjælpen i nærheden.

Byturen var ren tjekliste, der var ikke tid til iskøb eller cafebesøg, men nu vil jeg sætte mig og nyde danske jordbær med fløde. God sommerfredag aften til dig.

P1030128

torsdag, juni 25, 2015

Blog eller instagram

Det ligger vel nærmest i stavelsen insta –, at det er et hurtigt snapshot af hverdagen. Der er ikke så mange ord tilknyttet, billedet er det væsentlige. Sådan kan et blogindlæg også være bygget op, så ordene smyger sig omkring billedet/billederne. Der er indlæg hos mig, hvor ordene er det, der kommer først og hvor billedet enten understøtter ordene, eller blot er med fordi jeg synes, at indlægget ser “tomt” ud uden billede.  Lige nu er jeg nybegynder i instagram, og egentlig tror jeg ikke, at det bliver mit foretrukne medie, men jeg kan godt se, at det nemt kan blive en tidsrøver. Landmanden er kommet på facebook, han kedede sig en aften og “kom til” at oprette en profil. Han har haft som princip, at han ikke anmodede folk om at være venner, men lynhurtigt fandt familien ud af, at han var på. Så nu hygger han sig med at følge familie og venner, han er ikke særlig aktiv selv, men det er godt tidsfordriv at scrolle ned og se, hvad folk har gang i. Hvad værre er, at jeg også bruger det som tidsfordriv, landmanden  griner noget over, at jeg nu har helt styr på, hvad der sker rundt omkring. Hvor ved du det fra? Fra din facebookside. Nåh, jeg troede ikke, du ville være på facebook, nej det vil jeg heller ikke. Men der er tidspunkter, hvor Blogland ikke er særlig aktiv, og så snupper jeg lige facebook – og nu altså også instagram. Men jeg skal ikke selv på facebook, for så går det helt galt med tidsforbruget.

Da vi sidst var sammen med børn og svigerbørn, grinte de alle lidt af mig, som absolut ikke skal på facebook, men som var mest opdateret om familie og venner. Hvorfor? Fordi jeg er den, der husker det, jeg læser på min kære gemals facebookside. Og så var det min søn i snakken om blog versus instagram sagde de ord, jeg siden har tænkt over. Mor, du bruger jo ikke bare din blog til at vise hverdagsbilleder og skrive om hverdagssituationer, du bruger den til at reflektere over din hverdag, det har han ret i. Det betyder også, at jeg aldrig ville kunne nøjes med et billede og få ord knyttet til billedet. Der er så mange indlæg, som aldrig er udgivet, fordi jeg gennem skriveprocessen er kommet frem til at det, jeg troede fyldte, slet ikke var det vigtige og det vigtige hørte ikke til her på bloggen. Andre gange har I været med til at tænke over de emner, jeg har skrevet om, og gennem jeres ord er jeg blevet klogere på mig selv og på emnerne. Det kan jeg ikke opnå på instagram, så jeg holder ved bloggens form, den er min dagbog, den er min reflektionsbog og den er mit link til jer. Tak fordi I stadig er her. Og nu vil jeg køre i sommerlandet og male vinduer, bagefter vil jeg tage til barndomslandet og være sammen med min far og til sidst vil jeg nyde aftenen sammen med en landmand, som er med til, at livet aldrig bliver kedeligt (han er så sød, når han mener at jeg da må vide hvordan man bruger facebook eller hvordan han brugte sin ruteplanner sidste år eller … – det holder min hjerne vågen og aktiv)

God torsdag til dig.

P1030115

onsdag, juni 24, 2015

Suppe fremfor koldskål?

Det er da utroligt, her sidder jeg en onsdag sidst i juni og hundefryser, jeg varmer hænderne på tekoppen og drømmer om varm suppe til aftensmad. Det går fremad med maleriet, jeg glemmer helt blæsten, når jeg maler, men det gør min krop ikke, den kan nærmest ikke få varmen, når jeg holder pause …

Længere kom jeg ikke, for landmanden kom op og malede videre på  redskabshus, mens jeg tog vinduer. Vi stoppede til aften og kørte hjem, jeg tager et nap i morgen formiddag, inden jeg tager ned til min far i morgen eftermiddag. Aftensmaden blev hverken suppe eller koldskål, men derimod hotdogs. Jeg fik lyst til gammeldags hotdogs med røde pølser, ketchup, sennep, remoulade, ristede løg og syltede agurker. Det eneste sunde valg var fuldkornspølsebrød.  Uhm de smagte gode.

P1030121

Drilagtig

Egentlig ville jeg have brugt ordet teaser, men et tjek på sproget.dk viste, at det mere betyder lokkemad, appetitvækker, noget der vækker nysgerrighed, og det er ikke det, det her indlæg handler om.
Vejret! Kan man ikke skrive om andet, kan vejret altid bruges, og hvor jeg sad ude i går og spiste morgenmad sammen med min søster, så kan jeg i dag pakke mig sammen under et tæppe med striktrøje på og drikke te. Næse og skuldre afslører, at det ikke kun var en drøm, at sommeren var forbi i går. I dag er der, som de skriver på yr.no, en frisk brise, som senere går over i en let kuling. Det bliver en kold dag at male i, jeg må hjem omkring, når jeg skal til fys, for at hente varmere tøj. Mens jeg sidder her under tæppet, titter solen frem og sender varme lysstråler hen over træer og buske, men det driller, for jeg har været ude i blæsten og der er koldt udenfor.

Noget der også driller, er instragram. Jeg ville downloade et billede fra min mailboks til min mobil, det gik fint, men siden lukker instagram ned hver gang jeg vil sende et indlæg. Jeg kan ikke få fjernet det downloadede billede fra min mobil, det bliver ved med at være i mit galleri. Så nu kan jeg kun følge, men ikke selv bidrage.

Hvor man altid kan tale om vejret, så gælder det samme søvnen, men det gider jeg ikke snakke om, der dækker overskriften også. Nu vil jeg i stedet for glæde mig over en skøn dag i går og så tænke positivt om efterårsblæsten i dag, den brænder i hvert fald ikke mine skuldre og min næse. God onsdag til dig.


tirsdag, juni 23, 2015

Skaberværket

I en kommentar til forrige indlæg skrev Charlotte, at vi ikke skal slides ned, sådan som arbejdsbier bliver, men vi skal også bruge tid på at glæde os over Skaberværket. Det må vist være overskriften over dagens gåtur.



Min søster og jeg drog på vandretur gennem Blokhus klitplantage efter et gammelt kort,  og det var godt, for det blev en gåtur på ca 14 km. Havde vi fulgt det nye kort med nye ruter, havde vi kun gået ca 10 km.


Der var tid til at nyde skoven, blomsterne, rådyr, solen og hinandens selskab. Vi kom vidt omkring i vores snak, vi snakkede om døden, sorgen, glæden, taknemligheden og også om livets små sjove historier.




Nu er jeg alene i sommerhuset, de næste dage er det mig, der skal male. Der bliver tid til at tænke på Skaberværket og de skønne mennesker, jeg har mødt gennem mit liv og dem, jeg har måttet sige farvel til.