tirsdag, september 02, 2014

ET LUKKET BJERG OG EN GLEMT TUR

Dagen startede smukt, det var 1. juli 2014, det var min mors fødselsdag og mine forældres bryllupsdag, så de fik en kærlig tanke fra morgenstunden. Dagens tur bød på flere alpetoppe og bjergpas, og den første lå tæt på Briancon, Col d’Izoard.

P1000265

Vi hoppede på motorcyklen, som havde stået godt beskyttet på den lukkede p-plads bag hotellet. På vej ud af byen så jeg godt et skilt, hvor der stod noget på fransk. I farten så det ud som om at Col d’Izoard var lukket i tre timer fra 9 –12, men det blev vi enige om, at det passede ikke. Vi har kørt i Dolomitterne, Østrig, Pyrenæerne samt Tyskland, og kun Tour de France lukker et bjerg. Og det havde vi sikret os hjemmefra, at vi ikke var de samme steder på samme tid som Touren.

P1000272

Der var smukt, det blev varmere og varmere, og vi glædede os til dagens tur efter den skønne tur dagen før.

P1000275

Men ak, glæden blev kort, for ved opkørslen til selve bjerget stod en vagt og bad os om at vende om. Man afholdt cykelløb, formentlig et amatørløb, så de beklagede, bjerget var lukket fra 9 –12, klokken var da 9.10! Vi prøvede med vores bedste overtalelsesevner og forklarede, at vi kom helt fra Danmark og vi kunne ikke vente tre timer, så vi ville være nødt til at køre ad hovedvejen til byen på den anden side af bjergvejen. Lige lidt hjalp det. Vi var ikke i godt humør derefter, vi har kørt på flere bjergveje sammen med cykelløb, og aldrig har vi før oplevet, at man midt i højsæsonen lukker et bjerg.

P1000276

Vi måtte tilbage til Bisancon og finde hovedvejen. Men først ville vi tanke i Bisancon, big mistake!! Tanken havde haft et uheld, så en standerrække var lukket ned, mens de pøste sand på og fejede. Vi kørte os i stilling til næste stander, hurtigt blev der en lang kø efter os. Jeg smuttede ind for at købe vand og chokolade, jeg havde ikke taget hjelmen af og derfor hørte jeg i samtaleanlægget, da landmanden gav et ordentligt brøl. Da jeg kom ud, havde en bilist villet skifte vognbane, fordi den lukkede stander var blevet genåbnet. Det gjorde han så ved at køre ind i vores motorcykel! Han forstod ikke andet end fransk, jeg kunne ikke komme i tanke om hvad forsikring hed på fransk. En ung kvinde tankede sin bil, så jeg spurgte om hun talte engelsk, det gjorde hun. Hun hjalp mig med det franske ord og kom også hen for at hjælpe os med kommunikationen. Bilisten var en ældre mand, som i følge vores gode hjælpere talte dårligt fransk. Han var formentlig fra en af de gamle kolonilande. Landmanden og jeg udvekslede lige et par ord på dansk, hvorefter den unge kvinde udbrød; jeg tænkte nok, I var danskere. Jeg havde faktisk lige kort tænkt det samme om hende, da hun svarede mig på engelsk, accenten var da mere skandinavisk end fransk. Nå men alle oplysninger vedrørende forsikringer blev udvekslet og heldigvis var det “kun” sidetasken, der havde taget skade. Vi takkede den danske kvinde, som skulle skynde sig hjem til sine børn, og drog herefter af sted, i endnu mere i dårligt humør.

P1000283

Og derfor er det, at jeg, da jeg skulle finde billeder til dette indlæg, måtte konstatere, at jeg havde fuldstændig glemt alt om denne del af turen. Først da jeg så billederne, kom det hele tilbage. Vi fandt byen Guillestre og kørte nu mod Col de Vars.

P1000285

P1000289

I min rejsebog skrives om ein grünes Hochtal

P1000293

og verstreut riesige Felsbrocken

P1000296

og snart nåede vi toppen.

P1000299P1000300

Videre gik det nedad

P1000303

P1000305

forbi større og mindre byer

P1000309

og som altid blev det også til en tur langs floden.

P1000313

Lidt efter drejede vi ind på små veje igen og kørte nu i Mercantour Nationalpark. Rejsebogen beskriver, at man først kører langs floden og senere kommer man op i højderne via små veje.

P1000318

P1000320

P1000324

Jeg citerer (på dansk): Ingen busser eller campingvogne, her er Paradis for de, der søger ro.

P1000325

P1000328

De mange broer over floden gav mulighed for at se floden, for ellers skyggede de høje træer for udsynet til vandet.

P1000330

P1000333

Vi var ved at være sultne, men troede, at vi måtte vente, til vi kom til større veje, men vi tog fejl, for rundt om hjørnet fandt vi en kro med egen kilde. Herfra hentede kroværtinden en kande vand, som vi drak med vellyst, medens maden blev lavet.

P1000337

Resten af denne dags tur må du vente med. Jeg har nydt at få genopfrisket min hukommelse om den glemte tur. Det er skønnere at huske på, end at jeg i går måtte køre til Sønderjylland med motorcykeltasken, for at værkstedet kan sende et tilbud på pris til forsikringsselskabet. God tirsdag til dig.

søndag, august 31, 2014

EN TUR OVER ALPERNE 3

Hjemmefra havde jeg planlagt turen, det var sket med inspiration fra en tysk bog om motorcykelture i de franske alper. Fra Col du Calibier går Route des Grandes Alpes over Col du Lautaret og til Bisancon. En anden rute gik også over Col du Calibier, men gik videre til Alpe d’Huez, så jeg koblede de to ture sammen. Col du Lautarret opdagede vi nærmest ikke, fordi den top lå lavere end de omkringliggende bjergtoppe.

P1000187

Turen gik nu gennem frodigt område, man kan godt føle sig lille, når man konstant er omkranset af knejsende bjergtinder.

P1000189

P1000191

Snart dukkede den sø op, som var vores pejlemærke til en lidt anderledes tilgang til Alpe d’Huez. I min bog havde jeg læst, at man kunne komme dertil ad en lille vej, den tog vi.

P1000197

Det var i sandhed en lille vej, og den havde lige så mange hårnålesving som de øvrige veje.

P1000202

P1000208

Vi kom gennem små landsbyer, hvor der ikke var plads til bilerne inde i byerne, så der var p-plads udenfor byen.

P1000210

Vi steg højere og højere op med den smukkeste udsigt, som billeder slet ikke kan gengive. På de næste to billeder kan du se, hvordan alpelandets beboere benytter sig af naturen som beskyttelse. Et hus bygget tæt op af en kæmpesten, den kan en lavine vist ikke vælte.

P1000212

P1000216

Videre gik det opad, vejen var stadig smal og uden afskærmning.

P1000217P1000218P1000219P1000221P1000223

Langt om længe kom vi omkring bjergtoppen og fortsatte mod Alpe d’huez. Igen et nyt område, som så anderledes ud end det forrige.

P1000225

Hvis du kigger fremad på billedet nedenunder, vil du se, at vejen vi kørte på næsten ikke ses, den ligger som en lille “flænge” mellem klippe og skråningen.

P1000227

Vi fik også set en hyrdehund i aktion, da fårene skulle samles.

P1000230P1000232

Og lige før vi kom til Alpe d’Huez, mødte vi byens lufthavn, her er der ikke megen plads til at få lettet eller landet.

P1000236

Og så var vi der, en rigtig turistby med masser af cyklister.

P1000238

Efter en kold drik fortsatte vi, vi lavede om på vores planer, det var aften nu, og vi ville gerne nå til Briancon for at sove. Havde vi vidst, hvad næste dag bød på, havde vi holdt fast ved vores rute og så fundet ly for natten i nærheden af Alpe d’huez.

P1000241P1000242

Mine billeder yder ikke retfærdighed til ruten ned, du kan se et billede her.

P1000255

Turen gik nu tilbage forbi søen, denne gang krydsede vi den.

P1000257

Vi kom også forbi Col du Lautaret igen og måtte tage farten lidt ned, for her har kraturerne førsteret.

P1000258

P1000261

Vi nåede til Briancon og fandt langt om længe et hotel, efter først at være kørt forgæves efter et motorcykelhotel, som desværre var blevet lukket. Vi nåede også lige at få aftensmad. Det var det samme som sidste år, mange restauranter lukkede 21.30, så vi satte blot bagagen op på værelset og gik i motorcykeltøjet hen til et pizzeria.

P1000264

Denne beretning er en del af historien om vores motorcykelferie sommeren 2014. Tak fordi du fulgte med.