onsdag, juli 30, 2014

SNART UDLÆRT

Min ene kollega sagde i dag, at nu kunne jeg snart få eksamensbeviset som afsnitsledende sygeplejerske. Årsagen er, at min souschef er sygemeldt hele denne uge og min afdelingssygeplejerske har ferie. Dermed har jeg haft tjansen sammen med at jeg har passet dagafsnit og koordinatorfunktionen. Da der så i dag kom en sygemelding fra en sygeplejerske, som er ansvarshavende i nattevagt, og da der ikke er så mange sygeplejersker på afdelingen her i ferietiden, der kan tage den vagt, så krydsede jeg fingre for, at jeg kunne lave en god handel og tilbyde fridage op til ferie til en kollega mod nattevagter nu. Hun slog heldigvis til, nu mangler jeg bare at finde nogle, der kan erstatte hende i dagvagt. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være brugt, det bliver godt at holde fri lørdag og søndag. Det betyder også, at jeg får læst hos jer, men ikke kommenteret.

Sov I ikke godt i nat? Vi snakkede alle på arbejde om, hvor skønt det var med køligere nattetemperaturer. Nu vil jeg gå i seng og nyde temperaturen. Må I få få en god nattesøvn.

Har så mange alpebilleder, at de må drysses ud over hverdagsindlæggene :-)

tirsdag, juli 29, 2014

EN TUR OVER ALPERNE

Som du måske husker, kørte vi denne sommer Route des Grandes Alpes på motorcykel. Denne sidste dag i juni var den store alpedag. Vi havde været over Col de l’Iseran og havde nu kurs mod Col du Télégraphe, et af de mange Tour de France pas. Vejen derop var frodig og med mange bløde sving.

P1000131

Vores turbog havde beskrevet turen til Col du Galibier, det næste høje punkt, som kun for rutinerede, men egentlig synes vi, at vi har kørt andre steder, som var mere krævende. Der var, som du kan se på næste billede, ikke megen afskærmning, men det vænner man sig til.

P1000135

Vi kom op over Télégraphe og fik det dokumenteret med kameraet, men på motorcyklen. På sådan en alpedag kan man ikke stå af ved hver top.

P1000137

Så gik turen nedad igen for en stund, og selv om man nu måtte køre 90 km, så tro mig, det gjorde vi aldrig. At jeg nogen gange følte, at vi kørte stærkt, handler mere om forholdet mellem vejtype og omgivelserne.

P1000143

På vej til Col du Galibier kørte vi gennem byen Valloire, en smuk fransk by,

P1000145

med smukke udsmykninger i rundkørslerne. Sidstnævnte er da godt nok kommet tilbage i landskabsbilledet igen, efter de nærmest blev fjernet alle vegne i min barndom.

P1000146

Så kunne vi skimte de næste bjerge, som motorcyklen skulle køre opad og omkring. Det var dejligt vejr nu, ikke så koldt som ved frokosttid, og vi nød turen.

P1000147

Vi var ikke de eneste på vejen, men i år mødte vi ikke så mange vanvittige motorcyklister, som kastede sig rundt i svingene uden omtanke for dem, de måtte møde i svinget, mens de selv var i den forkerte side af vejen.

P1000149

Her kunne vi pænt hilse på hinanden, og drømme om hvad det næste sving mon ville vise. Vores videre færd kommer i næste afsnit af vores sommerferietur på motorcykel 2014.

mandag, juli 28, 2014

DET ER ALLIGEVEL FØRSTE GANG


  • at jeg har skullet lave udstrækningsøvelser efter en arbejdsdag. Mine benmuskler var så spændte, at jeg ikke kunne slappe af.
  • sagde en af vores overlæger, at jeg har set Lene miste overblikket. Alle gav mig beskeder på vej ud af døren og jeg skulle fortsætte stuegang. Et glas vand, lidt vandmelon og nogle bolcher, som en kollega fandt, hjalp. Men jeg dryppede af sved, da jeg sad overfor bagvagten for at sætte ham ind i hvad der manglede fra dagens stuegang.
  • at jeg har prøvet en tolvtimers vagt
  • at jeg nærmest lige er kommet ind af døren herhjemme, har spist aftensmad og nu er på vej i seng.
Frem til middag var dagen gået godt, travl men kontrolleret. Så blev patienter dårlige, der kom tre patienter lige efter hinanden til trombolysevurdering, og andre patienters udskrivelse var så komplicerede, så der skulle ringes i øst og vest. Mine to stuegangsgående kolleger måtte tage overarbejde for at dokumentere, mens jeg fortsatte med stuegangen på de øvrige patienter. Klokken 19.15 sagde jeg farvel og tak for i dag. En kollega, som jeg havde sagt sov godt til i morges var mødt ind for at tage den næste tolvtimersvagt, så i morgen kan vi hilse på hinanden igen. 

Sov godt, når du en gang når dertil.




søndag, juli 27, 2014

SÅ KOM REGNEN - OG TORDENVEJRET OG LYNENE!

Jeg trængte til luft, jeg trængte til at trave, så mens landmanden hellere ville vaske motorcykel og tilse kartofler, tog jeg op i sommerhuset og gik en tur.

Himlen skiftede mellem mørke, truende skyer og lette luftige solskyer. Jeg travede til, så pulsen kom op og tankerne fik frit løb.



Der hørtes tordenbrag i det fjerne, men pludselig begyndte det at dryppe. Der var lang vej hjem endnu, så jeg pakkede kameraetuiet ind i noget af blusen og så satte jeg i løb. Af samme grund havde jeg valgt løbeskoene som travesko i dag. Tordenvejret og lynene begyndte at komme tættere på, og jeg nåede lige hjem, da himlen åbnede sluserne.


Regnen kom så stærkt, så tagrenderne ikke kunne følge med, og lynene fik relæet til at slå fra, så da det værste regnvejr var over, skyndte jeg mig ud og slog strømmen til igen. Nu sidder jeg på den overdækkede terrasse og nyder den stille regn samt tordenvejret i det fjerne, mens sveden hagler af mig.

God sommersøndag til dig, mon det har regnet hos dig?



lørdag, juli 26, 2014

NÆRVED OG NÆSTEN

Det har truet, det har været lummert, så lummert, at jeg decideret blev dårlig på vej hjem fra min far. Det kunne dog kureres med væske og en lang lur. Det har blæst efterfølgende, skønne vinde, som fik mig til at finde sjalet frem, fordi jeg frøs om skulderne (hurrah). Men ingen regn er der kommet, radaren  viste, at regnen valgte at gå udenom os - i denne omgang.


FOKUSER!

Natten har været varm, det er nok ikke en information, som kommer bag på jer. Hen på morgenen blev der køligt, og alligevel er det der, at kroppen vælger at vågne, en halv time før vækkeuret ringer. Jeg havde besluttet at stå op sammen med landmanden, som skal sortere kartofler i formiddag. Jeg prøvede ihærdigt på at sove den halve time, men hjernen slog til med det samme. Straks myldrede tanker frem om ting, jeg havde glemt i går. Til sidst måtte jeg på bedste skolelærermaner sige: fokuser! Patienten havde fået de informationer, han skulle have, lægen havde dokumenteret det i sin journal og sekretæren er på arbejde i dag, så jeg kan ringe og sikre mig, at hun gør det, lægen beder hende om i journalnotatet.

Mens jeg smurte mad og bryggede te til landmanden, drak jeg vand og spiste en halv banan. Planen i går var, at jeg skulle løbe her til morgen, inden jeg kørte ned til min far. Senere har jeg ingen energi i varmen til at få motioneret. Der foregik en intens diskussion i mit indre, for jeg orkede ikke at løbe. Fokuser! Hvad taler imod? Jeg orker ikke. Hvad taler for? Jeg får det godt, min krop er glad bagefter. Så jeg løb.

Med det samme jeg satte første fod på jorden i let løb, kom tanken. Jeg er for træt, jeg kan ikke løbe i dag. Fokuser! Glem tiden, glem målet, bare løb. Og lidt efter lidt fandt vejrtrækningen og benene sammen i en rytme, der gjorde godt og som gjorde at jeg kunne slippe tankerne fri. Jeg når at tænke mange ting under en løbetur, noget af det kan der handles på senere, andet får lov til bare at være en tanke.

Besøget hos min far gik godt, han var godt tilpas, fortalte en masse, som jeg desværre ikke forstod, men vi grinte meget. Hjemad måtte jeg fokusere meget på vejen, jeg tror, at min krop siger fra nu, den kan ikke holde til varmen, så strandtur er droppet, jeg kryber ind i skyggen og fokuserer på væske og afslapning. God lørdag til dig.


Fokuser!

fredag, juli 25, 2014

MIN DAG

Jeg har sat mig med en ostemad, en kop te står til afdampning, computeren er tændt, benene er oppe på en stol og jeg slapper af. Egentlig har jeg ikke tænkt mig at rejse mig fra den skyggefulde terrasse, før end hovedet og benene falder til ro.
I morges havde jeg ansvaret for otte patienter. Med mig var en trombolysesygeplejerske, en ny sygeplejerske og en ferievikar. Jeg kendte patienterne fra i går, det var helt klart en fordel. Samtidig var jeg ansvarshavende sygeplejerske for hele afdelingen, heldigvis ringede den telefon meget lidt. Alle mine patienter blev udskrevet eller overflyttet, og det kræver meget arbejde. Der skal laves aftaler med hjemmesygeplejen, der skal doseres medicin op, der skal printes medicinsedler, der skal skrives individuel udskrivningsark, der skal skrives status på de patienter, der overflyttes, der skal bestilles transport, der skal koordineres med læge og pårørende, der skal findes pjecer frem med information i forhold til den enkelte patients risikofaktorer og ikke mindst skal der tales med patienten. Samtidig med skal der gås stuegang, hvor lægerne har brug for, at sygeplejersken kommer med de observationer og vurderinger hun har. På et tidspunkt havde jeg tre læger, der var i gang med mine patienter. Heldigvis som der blev udskrevet eller overflyttet patienter fik de andre kolleger tid til at hjælpe med dette. Da jeg gik hjem efter ni timers arbejdsdag, havde vi nærmest ryddet hele afdelingen, men de første nye patienter var kommet og flere var i modtagelsen. Også i dag oplevede jeg en god tone mellem de forskellige afsnit, som er involveret i at få tingene til at fungere på sygehuset, det man ville kalde et godt patientforløb. Det er desværre ikke altid en selvfølge, jeg har oplevet at blive snerret af, at telefonen er blevet smækket på, at jeg er blevet skældt ud eller at folk nærmest var ligeglad. I dag oplevede jeg at alle lyttede, og nogle kunne endda hjælpe. Det giver energi og smil på læben.
Nu er der weekend, der skal lades op, for jeg har som ansvarshavende pålagt mig selv en tolvtimers vagt på mandag på grund af sygdom, dermed ender jeg på 44 timer, når det bliver midnat næste fredag aften og arbejdsugen lukker ned. Men først weekendfri med tid til at besøge min far, som har fået lungebetændelse, men heldigvis har det bedre nu, og måske bliver der også vejr til en lille motorcykeltur, en løbetur og havbadning. God fredag aften til dig.

Mon du kender denne fugl? Vi har aldrig set den før på vores terrasse.

onsdag, juli 23, 2014

FRIDAG MIDDAGSSTUNDEN

så er det afgang til stranden

Klitten skal bestiges - hold da op som sandet brændte mine fødder



der er andre end mig, der har fået samme ide og flere kom til


efter en dukkert kunne jeg lige holde til 1 times solbadning

uden mad og drikke dur heltinden ikke


FRIDAG - MORGENSTUND

løbetur på klitten med udsigt over vandet

vandet lokker

kølige stier

pausebillede

morgenmad