mandag, oktober 20, 2014

GOD MORGEN MANDAG

Klokken er knap nok blevet syv, og alligevel er rummet fyldt med masser af kvinder og nogle få mænd. Den unge instruktør har vist åbnet døren før tiden. Der gås til den ved maskinerne, nogle glemmer dog at få udnyttet de 45 sekunder ved hver maskine maksimalt, der skal jo også snakkes med sidekvinden. Inden der er gået 10 minutter er der omkring tyve mennesker i rummet. Der er trængsel i kvindecirklen, så jeg snupper mandecirklen. Det er fuldstændig de samme maskiner, blot kan man se mandecirklen fra indgangsdøren og fra hyggekrogen, hvorimod kvindecirklen er skjult bag et skilletæppe. Flere snupper en hyggesnak i hyggekrogen, jeg kører direkte hjem, jeg kender ingen af de andre.

20141018_132526

Morgenmaden nydes foran computeren, mens jeg læser nyheder, det kan man da kun blive i dårligt humør af, så det er godt, at dagen bringer gode ting. Min leder bliver 60 år i dag, og hun har inviteret til åbent hus. Vi har en overraskelse til hende, og jeg skal fortælle hende den, det glæder jeg mig til.

20141018_144928

Sønnen er rejst hjem igen, vi nåede at spise brunch sammen med sviger og svigerinde, inden sønnen blev sat på flyet. Mens vi var der, om en af sønnens ældre fætre sammen med sin familie. Jeg må endnu engang sande, at min far havde ret. Det er på børnene, at man kan se, at man bliver ældre. At mine børn er tættere på 30 end på 20 ved jeg jo godt, men jeg føler mig ikke tilsvarende ældre, og nu skal fætterens ældste barn, som er ældste oldebarn, konfirmeres til foråret. Landmanden er nummer syv af ni og de ni har i alt fået 24 børn, og da jeg kom ind i familien var faderen til den kommende konfirmand tre år! Og nu er der 29 børnebørn til de ni søskende og så mangler otte af de yngste børn endda at stifte familie. Hvad mon det ikke kan blive til?

20141018_132515

Det gjorde godt at se og høre sønnen, og jeg tager hatten af for ham og alle andre lærere. De gør en kæmpe indsats mod svære odds. Sønnen har ikke mistet modet og skal man sige lidt godt om skolereformen, så kan lærere i dag sige, når de går hjem, nu har jeg fri og jeg skal ikke tænke på mit arbejde før i morgen. Og jeg skal heller ikke tænke på mit arbejde, for jeg har jo ferie. Til gengæld har jeg ikke ferie fra mit andet job, så nu må jeg heller få indberettet løn, inden jeg skal fejre min leder sammen med mange af mine kolleger. God mandag til dig.

lørdag, oktober 18, 2014

SØVNIG LØRDAG

Selv kameraet var så søvnig, at det nægtede at stå op (åbne sig), det manglede vist opladning af batterierne. Sønnen og jeg har været nordpå, først kørte vi dog til Aalborg og fik købt lækkert regnsæt til den cyklende lærer. Dernæst blev næsen vendt mod nord og Hirtshals. I mine gemmer lå to fribilletter til Nordsøen Oceanarium, de skulle bruges senest om en måned. Det blev mor-søn aktiviteten i dag. Vi nød at gå rundt og se på hajer, sæler, fisk i stimevis og en enkelt klumpfisk eller to. Det kan ikke hamle op med Den blå Planet i farvestrålende fisk, men der var nok at se på. Det blev også til en god frokost på deres cafe, og vi er så mætte og trætte nu, at den ene af os har smidt sig på sofaen med filmkiggeri, og den anden tør ikke smide sig af frygt for ikke at komme op igen. Der skal handles ind til aftensmaden, inden jeg helt falder sammen. Det nyttede  ikke at køre inden om Brønderslev for at handle ind, for den vej kunne jeg jo ikke komme hjem, så nu slår jeg to fluer med et smæk. Jeg kigger til sommerhuset og handler ind i sommerlandet.

20141018_075910

morgenstemning i det våde Nordjylland

Motivation–Igangsætning–Tilbagetrækning

Jeg vågnede ved vækkeurets insisterende kalden, jeg var helt rundt på gulvet. Over otte timer havde jeg sovet, og stadigvæk var jeg træt. Ferie! Jeg har ferie, jeg behøver jo ikke at stå op, selv om vi har lagt flere planer for dagen sammen med sønnen. Jeg ville egentlig gerne træne, inden vi spiser morgenmad, sengen trækker, det er mørkt udenfor, selv om klokken er passeret syv. Jeg døser lidt, mens hjernen kører sit eget motivationsløb,så da uret ringer en halv time senere igen, står jeg op, trækker i træningstøjet og skynder mig ud af døren, inden jeg fortryder.

Jeg kommer vel ca 10 km nord for gården og så må jeg vende om. For to dage siden kunne jeg køre her, i dag tør jeg ikke. Forude venter en å og en bro, jeg kan ikke se, hvor meget vand, der er på vejbanen. Hvad du ikke kan se på billedet er, at vandet går henover vejen henne ved vejskiltet. Og søerne på hver sin side af vejen er altså oversvømmede marker.

20141018_075711

Jeg overvejede at køre ud til motorvejen, men så overvinder mageligheden mig og nu har jeg i stedet for fået vasket op efter aftensmaden, brygget te og fundet opskriften frem på French Toast. Resten af huset sover stadig, så jeg hygger mig ved computeren. Fik jeg sagt, at jeg har ferie! En hel uge, og som sædvanlig holder landmanden jo kun ferie 10 dage om sommeren, så jeg vil hygge mig herhjemme og i denne weekend nyde sønnens besøg. God lørdag til dig.

torsdag, oktober 16, 2014

ENGAGEREDE OG FULDE AF FAGLIGHED

Selv om det høje tempo stadig er der, så kommer der oaser, hvor man lige får trukket vejret dybt ned i maven og får samlet energi til næste hurtige rykind. I dag blev sådan en dag, stuegang var færdig før jeg gik hjem, patienter var udskrevet eller overflyttet og der var ikke kommet samme antal ind. Det betyder, at der er plads til nye patienter i aftnevagten, hvor de fleste typisk kommer. Jeg var ansvarshavende og havde desuden dagafsnittet. Jeg elsker det dagafsnit, jeg sætter en ære i, at patienterne føler sig trygge og velinformerede, når de går fire timer, efter de kom ind af døren. På de fire timer fik de taget blodprøver, hjertekardiogram, ultralydsscanning af halskar, MR-scanning, indlæggelsessamtale hos sygeplejersken, undersøgelse og diagnose af læge og afsluttende samtale hos sygeplejersken. Det er jeg stolt af, og i dag fik jeg den sødeste kompliment, det lunede.

Jeg kan føle mig helt høj, når mine kolleger kommer med den ene faglige problemstilling efter den anden og vil diskutere den med mig. De brænder for, at vores patienter får den højeste faglige behandling og pleje. Og jeg tror indimellem, nogle af vore unge læger føler sig noget pressede, for hvis mine kolleger ikke forstår, hvorfor en ordination skal ske, så stiller de spørgsmål, og de kan deres referenceprogram til fingerspidserne. Der er ingen tvivl om, at lægerne har det endelige ansvar for behandlingen og dermed også er dem, der bestemmer, men vores overlæger har sagt, at det er godt at vi fremfører vores faglige argumenter og vores undren. Vi har alle brug for at blive udfordret og få stillet spørgsmål til det, vi gør. I tidernes morgen, da jeg var på et kursus om økonomi for landbokvinder, var det også en af de ting, jeg tog med mig hjem. Jeg gør ligefrem landmanden en tjeneste, når jeg stiller spørgsmål til kommende investeringer eller beslutninger. Det er landmanden så ikke altid enig med mig i.

Nu er jeg så kommet hjem, vandmasserne har ikke været så høje her, men der er kommet rigeligt. Bagdelen sidder godt i stolen og det er lidt svær at få overtalt mig selv til at komme ud af døren. Jeg har netop reklameret for LOOPs fortræffeligheder på arbejde, så ved at skrive det her håber jeg, at fingrenes tasten sender stimuli til motivationscenteret. Og når jeg vågner i morgen tidlig, kan jeg, hvis jeg vil, gå ind og se på en sovende søn, inden jeg kører på arbejde. Jeg glæder mig. God aften til dig.

P1010016

tirsdag, oktober 14, 2014

BÆLGRAVENDE MØRKT

er det udenfor, da jeg står op. Jeg er træt, men der hjælper ingen kære mor. Hvis jeg skal have vendt døgnrytmen til de næste tre dagvagter, så skal jeg tidligt op og tidligt i seng i dag. Det er lidt hyggeligt at gå sådan en stille tirsdag morgen og forberede tirsdagens fridag. Jeg brygger te som vanligt, jeg smører mad som vanligt, men jeg laver også aftensmad. Da jeg går over gårdspladsen for at komme ud i kartoffelhuset, mærker jeg den kolde luft og ser månens lys. Inde i kartoffelhuset finder jeg fem flotte bagekartofler, de skal forvandles til kartoffelmos, som skal danne låg oven på kødsovsen. Nu står begge dele og koger/simrer stille og roligt. Jeg nyder min te imens. Dagen startede som vanligt med morgenmad foran computeren, men i dag tog jeg en pause, Charlotte havde lagt link til en App med bønner til hver en dag. Musikken, mørket og den rolige engelske stemme gør morgenstarten godt. Jeg kan ikke høre, hvad den engelske stemme læser fra Bibelen, men heldigvis har jeg en lille Bikerbibel liggende i reolen ved siden af computeren, så jeg finder skriftstedet. Det handler om, at vi fokuserer så meget på det, der kan ses udenpå og glemmer det indre. Vi har så travlt med at fremstå perfekte, mens vores indre måske er fyldt med alt det uperfekte. “Gør op med jeres egoisme og vær i stedet for gavmilde og barmhjertige” Det emne handler mange interview om lige for tiden i diverse dameblade. Dette at vi har mere travlt med at fremstå perfekte, med at sende billeder af vores liv og se hvor mange “likes” vi får, i stedet for at være til stede hos de mennesker, vi er sammen med. Jeg er ikke på Instagram eller Facebook, det er helt bevidst, fordi jeg kan mærke, hvor let jeg finder hen til computeren for igen og igen at se, om nogen har læst mit sidste indlæg, har nogen kommenteret og har andre skrevet nyt? Det er nemmere at sidde der end at forholde sig til hverdagens mange gøremål. Hvis jeg også var på de andre sociale medier, ville min tid forsvinde foran computer, tablet og mobil. Jeg har dog ingen problemer med at slippe det hele, når der skal ske dejlige ting i hverdagen, og sådan en dag er det i dag. Mine to jyske søstre og jeg har sat hinanden stævne på cafe i Viborg til frokost, inden vi sammen besøger vores far. Og som bonus har vores københavnske bror meldt sin ankomst også, det bliver hyggeligt. Men først skal aftensmaden gøres klar, der skal ordnes vasketøj, og fysioterapeuten skal tjekke min skulder og arm.

Og som en understregning af tidsforbruget ved computeren, så har min optagethed af at skrive indlæg sammen med min døvhed gjort, at jeg ikke hørte uret i køkkenet, så nu har kødsovs og kartofler da fået rigeligt! I dag gør det ikke noget, kødsovse vinder i smag ved at simre længe og kartoflerne skal forvandles til kartoffelmos. Nu vil jeg lukke computeren ned, så jeg når alle forberedelserne, inden jeg skal nyde mine søskende og min fars nærvær. God tirsdag til dig.

P1010272

mandag, oktober 13, 2014

KOM DU BARE MED

Du kan sagtens være i bilen. Om du vil sidde ved siden af mig eller slænge dig på bagsædet, bestemmer du selv. Forhåbentlig er du vild med at synge, for så kan vi skrue op for musikken og gi den gas de 13 km, inden vi holder ved sommerhuset. Vi starter på min vanlige rute, jeg går næsten altid mod vandet og undervejs tænker jeg over, om jeg skal dreje ind over klitten eller om jeg skal se havet. I dag vil jeg se havet. Hører du lyden af havet? Selv om der er rimelig vindstille, så bruser havet alligevel, da vi kommer ned på stranden. Vi er ikke tæt på Blokhus, så mange af feriegæsterne er ikke nået ud til denne del af stranden. Biler kører stille på stranden, hunde løber frit, hvilket de jo egentlig ikke må, men skidt pyt, de skal også mærke friheden ved de store brede strande med udsigt til vand, sand og klitter – og himlen ikke mindst.

P1010273P1010275P1010276

I dag går vi en anden vej, normalt går jeg altid ind mod Blokhus, vi vender næsen nordpå og går indtil vi møder et stiskilt. Der er masser af stier langs strande, de snor sig op gennem sommerlandet, men et er sikkert – på et tidspunkt når de den tværgående sti 100, som fører os hjem til sommerhuset igen. Er du frisk? Du får nok lidt sand i skoene, men pulsen kommer op, og det skulle være så sundt.

P1010277P1010278

Halvvejs oppe over klitterne husker vi at vende os om, så vi kan nyde stranden, himlen og vandet.

P1010279

Nu er vi kommer i sommerhuslandet, stien snor sig mellem husene, ind imellem går vi på vejene, hvorefter stien igen byder sig til med klitter, havtornebuske og ro uden cykler, biler og andre forstyrrende køretøjer.

P1010280

P1010281

P1010282

Kommunens folk er vist lidt for stedkendte, i hvert fald er det ikke altid tydeligt, hvilken vej man skal vælge. Vi valgte forkert, men snupper næste stinummer, for den ender jo også i den tværgående sti.

P1010284

Fødderne er ved at være varme, vi må tage jakkerne af, for den indre varme kommer helt af sig selv, mens vi traver til. Pludselig er vi et sted, hvor jeg gik på opdagelse for nogle år siden, men da kunne jeg ikke finde stien ned til vandet. Mon vi kan huske det, hvis vi forsøger os på den modsatte vej? Nordsøstien og sti 100 følges ad et stykke vej; hvis vi ville gå til Skagen, kunne vi godt gøre det. Men jeg har ikke vandreskoene på, så lad os hellere finde vejen hjem.

P1010285

Snart er vi på kendt område, så der er der ingen billeder fra, det er veldokumenteret gennem de otte år, jeg har haft bloggen. Fik du motion nok? Jeg er i hvert fald træt nu efter godt en times travetur - og godt betyder her mere end en time, så jeg kan nu betegne mig som en af de ældre danskere. Tak fordi du slog følgeskab med mig.

I dag har vi fået smørrebrød til frokost, som vores tradition er, når kartoflerne er i hus. De unge mænd i år havde slet ikke den appetit, som vi har været vant til de andre år. Det betød så, at five o’clock tea blev indført her med smørrebrød, og så er der endda et par stykker til landmanden senere i aften. Aftensmaden droppede vi. God mandag aften til dig.

søndag, oktober 12, 2014

HAR DU BEVÆGET DIG I DAG?

Måske mentalt, måske fysisk? At bevæge sig og lade sig bevæge er godt. God søndag til dig.

P1010269

NÅR NOGEN KAN NOGET MED ORD

Egentlig sad jeg og surfede i blodland, jeg kiggede på Blogtoppen og klikkede på må og få på blogge, jeg aldrig havde hørt om. Jeg klikkede videre, og på en eller anden måde endte jeg ved en historie, som rørte mig dybt.

Baggrunden er, at en far ønsker at fortælle sin datter hendes historie, før andre fortæller hende den. Hun skulle egentlig have været en abort, men noget gik galt, så det blev hun aldrig. Hendes forældre var unge teenagere, og på det her tidspunkt, hvor historien skrives, er datteren fem år og faderen 23 år. Det er ikke ham selv, der skriver historien, selv om brevet er skrevet fra ham til datteren. Det er en journalist, som efter at have interviewet forældrene skriver brevet, og forældrene godkender det. Jeg synes, det er et mesterværk og at brevet formår at holde fast i det faktum, at datteren måske nok ikke var ønsket, men i den grad blev elsket, da først hun kom til verden. Jeg synes, at ordene der er valgt og hele opbygningen af brevet er gennemført. Tekstanalyse er ikke min kop te, men den dag datteren bliver gammel nok til at læse brevet eller få det læst op, så tror jeg på, at hun husker indledningen med at hun er det bedste, der er sket for forældrene. Samtidig lægger brevet heller ikke skjul på de svære ting, men det balancerer smukt mellem kærligheden til datteren og faderens trang til at fortrænge det hele.

Vil du læse brevet, kan du klikke her.

lørdag, oktober 11, 2014

40’erne og 50’erne

Jeg har lige talt med min søster, det er godt at have kærlige og favnende mennesker omkring mig, for indimellem går livet lidt for stærkt, og da jeg ikke er så struktureret som hende, så glemmer jeg ting. Nu havde jeg f.eks glemt en familiekomsammen, som jeg skulle stå for. Ret beset vidste jeg det godt inderst inde, men det blev skubbet foran mig hele tiden, fordi der altid var noget, der hastede mere. Vi kom til at snakke om, hvordan vi fem søskende, på trods af at vores børn nu er unge og voksne mennesker, har mere travlt end tidligere. Måske er det, fordi at kombinationen af erfaring, mere tid (ens børn går deres egne veje) og lysten til at udfordre sig selv fagligt gør, at man får brugt sig selv godt og grundigt. Man ved, at man kan noget, at de andre kan regne med en (og det gør de så også) og man behøver ikke lige at have så firkantede arbejdstider mere for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Min yngste niece er 16, hun er på efterskole, de næste to niecer går på gymnasiet og afslutter til sommer og ældste niece, nevø og mine to er alle flyttet hjemmefra. Så deres forældre og deres moster/faster giver den gas arbejdsmæssigt. Vi holder alle af vores arbejde, vi har vel aldrig været bedre end nu, men samtidig kan jeg som den ældste også mærke, at det er vigtigt med pauser, hvor jeg ikke laver noget. Ingen af os har børnebørn, alle har en far, der skal besøges og holdes af og om. Den dag, der kommer børnebørn, finder vi helt sikkert tid til dette, men 40erne og 50erne er en travl tid. Eller hvad tænker du? Sidder du som småbarnsmor og tænker, hallo har de helt glemt hvordan det var? Eller sidder du som pensionist/efterlønsmodtager og tænker, helt ærligt, så slemt var det da heller ikke. Eller måske har du været nødsaget til at stoppe med arbejdslivet pga. sygdom og tænker, de skal bare være taknemlige for, at de har et arbejdsliv. Og tro mig, det er vi, vi trives med det, men livet drøner godt nok hurtigt af sted, ingen arbejdspladser kan sige sig fri for forandringens vinde, som indimellem opleves som storme eller tornadoer, hvor man hvirvles op i luften.

Nu vil jeg gå imod min indre sofaligger og satse på lidt motion, jeg ved jo, at det gør godt, så af sted med mig. Må du finde tid til motion og pauser i din weekend. God lørdag til dig.

P1010262

Læg nu mærke til mit smarte outfit, konfirmationskjolen, som blev kortet af og de fine andendagsstøvler.