lørdag, marts 25, 2017

Jeg elsker det helt ned i tæerne

  • At være alene og egentlig have brug for en kollega til at få patienten højere op i sengen. Men så prøver jeg at guide patienten med ord og med faste tryk på kroppen, som fortalte, hvad jeg ville have patienten til at gøre. Og pludselig fattede patienten det og flyttede sig opad i sengen
  • At anlægge en sonde og sammen med patienten få det til at fungere. At stå rent praktisk med problemer, så som at medicinen pludselig virker til at have stoppet sonden og så danne min egen hypotese om problemet og ordne det.
  • At tale med en pårørende og mærke, at vedkommende føler sig hørt midt i alt det svære.
  • At have brug for at sparre med en kollega om en vurdering af bevidsthedsniveauet, jeg har lavet, og mærke, at det gør godt for andre, at selv den gamle, erfarne sygeplejerske også har brug for dem. Vi har brug for hinanden, hele tiden, og jeg har jo #verdensbedstekolleger
  • At føle sig lidt usikker på, hvordan var det nu lige med bestilling af trykaflastende madrasser og hvilke typer skulle det være, og så blive klogere sammen med #verdensbedstekolleger på det.
  • At grine sammen midt i travlheden
  • Ikke at være ansvarshavende, men sygeplejerske hos patienterne.

Og så nyder jeg denne langsomme morgen sammen med landmanden inden aftenvagten. Vi får ham koblet på MobilePay, vi får drukket te sammen og så nyder jeg billeder og video af Ayla. Landmanden havde været på besøg hos hvalpene, og nu glæder vi os til om godt en uge, hvor Ayla bliver vores. Håber du har noget at glæde dig til, god lørdag.

Ayla

fredag, marts 24, 2017

En lille ting med stor betydning i hverdagen

Jeg har haft den i en uge nu, og jeg nyder hver dag, at jeg har den. Den gør livet lettere, ikke på det store filosofiske plan, men på mit lille hverdagsplan. Egentlig var det tænkt som en snydegave. Den skulle få mig til at tro, at jeg ikke fik det, jeg virkelig ønskede mig af mine børn. Jeg overvejede det godt nok, men håbede, at jeg også fik den anden gave (hvor er jeg dog grådig). Det fik jeg også, jeg fik min sang, sunget af mine børn, og en gang med tiden bliver den også indspillet, så landmanden kan bruge den som underlægningsmusik til en motorcykelvideo.

DSC_3634

Tilbage til den anden gave. Jeg har længe villet have den, men som den sindige jyde, jeg er, så køber man ikke noget, før det gamle ikke dur. Og helt tilfældigt gik den gamle udgave i stykker dagen før mine kolleger kom på besøg. Jeg ville ikke købe en ny, for jeg kunne ikke lige overskue at finde den rigtige udgave midt i festlighederne, så sommerhusudgaven blev hentet hjem.

DSC_3637

Og dagen efter kollegernes besøg, på min fødselsdag, åbner jeg så for hjælpemidlet, der gør min hverdag god og nem. En el-kedel, som kan indstilles til temperaturer på 80 grader. Jeg er nu fri for at koge vand, vente fem minutter til det er nået ned på mellem 80 og 90 grader, før jeg kan hælde det over mine yndllingste, som er grøn og hvid te og som ikke tåler kogende vand. Og hvad der er endnu bedre, landmanden kan finde ud af det og laver nu te til mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Førhen lavede han den sorte te til sig selv (jeg måtte også godt drikke den), og så måtte jeg gå i gang med den besværlige procedure for at få min te. Det er slut nu, og jeg nyder, at tebrygningstiden er skåret ned med minimum fem minutter.  Alt godt kommer til den, der venter.

DSC_3640

Og LOOP var lige så godt, som jeg vidste, min krop takker mig allerede for indsatsen. Blomsterne i krukken med flere lag forårsløg gør opmærksom på sig selv sammen med de andre forårsblomster. Fuglene synger det bedste, de har lært, solen skinner, og jeg nyder det hele. Også at jeg skal i aftenvagt, for jeg har fået lov til ikke at være ansvarshavende og skal i stedet for passe patienter og løbe til trombolyse, jeg glæder mig. God fredag til dig.

DSC_3639

torsdag, marts 23, 2017

En uge set gennem min mobil

Midt i fødselsdagsforberedelserne: en solstråle i en vindueskarm fik de gule blomster til at skinne.DSC_3603

På jagt efter en kjole til min fest: Jeg opdagede et nyt gavlmaleri, det var ikke til at tage et ordentlig billede af pga en skarp sol. (og jeg fik købt en kjole – ingen billeder af den)

DSC_3607

 

DSC_3608

Mange boller skulle bages til kollegerne: Når det skal gå stærkt, tænker man sig ikke så godt om. Og småkager kan godt bages på øverste ribbe, det kan boller ikke. Så ved du det. Heldigvis var det kun nogle få af dem, der blev mast, da jeg måtte bruge alle kræfterne for at få pladen ud.DSC_3611

Flere borde skulle gøres klar til kollegernes besøg: De små enkle borddekorationer fungerede godt, og jeg nåede lige at udnytte vintergækkernes skønhed inde.

DSC_3615

Søndagens træthed efter fest bød vi trods med en god gåtur til havet.DSC_3623

Hjemmearbejdsdagen mandag fik sig en walk and talk, som gjorde godt for en træt 60 årig kvinde.

DSC_3630

Solen skinnede, da jeg i går på min fridag gik ind af en af sygehusets indgange for at undervise tidligere patienter og pårørende. Jeg var sammen med en ny diætist, og hun sagde efterfølgende, at hun håbede, at man kunne finde penge til til fortsat at have en sygeplejerske med til kostundervisning. Ikke fordi jeg underviser om kost, men fordi jeg sammen med patienter og pårørende kommer omkring det, der er svært, når man kommer hjem med få mén efter sin blodprop eller blødning i hjernen.

DSC_3631

Enten er det alderen, der allerede trykker, eller også er det bare al den festivitas, der gør, at jeg stadig er træt trods gode og lange nætter med søvn. I morgen skal piben have en anden lyd, motionen skal ind og give mere energi, for forude venter en travl arbejdsuge. Aftenvagter fredag og lørdag, fri søndag, seminar i København mandag, travl arbejdstirsdag, fridag onsdag men med faghyggeaften om aftenen, projektdage torsdag og fredag. Så er jeg vist også klar til den første weekend i april.

Håber der har været sol på din vej og at du har nået at nyde den.

tirsdag, marts 21, 2017

En solstråle

Mon den kan lokke mig ud? Den danser rundt i stuen, skaber smukke og sjove billeder på vægge og gulv. Mon den kan lokke mig op af sofaen? Jeg kigger rundt i stuen, ser på bøgerne i reolen, nyder farvespillet fra sol og skygge i kombination med de mange farvestrålende bogrygge. Hos mig er bøger ikke stillet op i farver, heller ikke i opretstående mønster. For der er alt for mange bøger til reolen, så nogle steder står de lodret i to rækker på en hylde og ovenpå hygger andre bøger sig med at flade ud vandret.

De symboliserer med deres uorden og deres mangfoldighed vores liv. Der står bibler og børnebibler sammen med populærkristne bøger af Cliff Richard og Charlotte Rørth. Andre steder står gamle leksikon, som vi har fået genindbundet sammen med gamle bøger om Vendsyssel og bøger, som landmanden har fået af vores børn og mine forældre. Bøger, som han engang vil læse, men som smartphone og facebook har det med at stjæle opmærksomheden fra. Et sted står den bog, jeg fik af mine forældre som en af de sidste boggaver, og som jeg aldrig har fået læst, Kristin Lavransdatter. Og alle siger, at den skal jeg læse. Når alle siger sådan, så kan jeg nemt blive lidt Rasmus Modsat.

Små billeder er stillet op, et enkelt i ramme, andre lamineret og andre igen er bare sig selv. Billede af os fire i Paris, da jeg blev 50. Billeder af børnene og deres fætter og kusiner som børnehavebørn og indskolingsbørn. Billede af børnene sammen med deres farforældre til en juleaften. Der står også en fiduspokal, fra dengang landmanden som ung spillede fodbold. Den kunne godt trænge til at blive pudset, men den er god som kuglepenholder. Et julebrev fra os i 2015 ligger ovenpå en vildtkogebog sammen med et jagtblad. Et andet sted blander rejsebøger sig med En mand, der hedder Ove. Ordbøger, gamle bøger, nye bøger, kristne bøger, jagtbøger, biografier og fotoalbums slås om pladsen. Og sådan er det, sådan har de stået i mange år. Som landmanden sagde til min fødselsdag, den dag vores børn skal rydde op efter os, finder de måske gamle koncertbilletter. Billetter som jeg har gemt et sikkert sted, og som aldrig er fundet. Måske er de blandt bøgerne i vores reol? Pyt. Jeg elsker faktisk min reol, som den er, rodet, ufuldstændig, smuk og sin egen.

P1050303

mandag, marts 20, 2017

Hverdagens arbejde

Der er ordrer på kartofler, så landmanden og medarbejder er i gang ved kartoffelsorteren. Et helt læs på 24 tons skal af sted i morgen, så I kan finde gode, friske kartofler i butikkerne.

Søn og svigerdatter blev sendt med flyveren i går aftes, og datteren er sat på toget tidligt i morges. Studier og arbejde skal passes. Computeren er fundet frem herhjemme sammen med arbejdstasken, der er sat kaffe og te over, for arbejdsdagen for mig skal foregå herhjemme sammen med mine to projektgruppemedlemmer. Der var ingen ledige mødelokaler eller konferencelokaler på sygehuset, så vi besluttede os til at arbejde hjemme.

Det får mig til, hver gang jeg har problemer med at finde mødelokaler, at tænke på det nye sygehus. For rygterne vil vide, at planlæggerne mener, at da alt jo skal foregå hos patienten, og patienten har enestue, så er der ikke brug for ret mange samtalerum og mødelokaler. Hmm, de har ikke tænkt på sygehusets forpligtelse i forhold til uddannelser, eller for at der kan ske udvikling og forskning til gavn for patienterne, så kræver det altså arbejdsdage, hvor man i fred og ro kan dykke ned i det område. For slet ikke at tale om de møder, der er nødt til at blive afholdt tværfagligt eller på tværs af afsnit og klinikker for at få sammensat de bedste patientforløb. Nå det kan min trætte hjerne ikke lige tænke på nu.

Når man er tidligt på færde, får man mulighed for at se lidt morgenstund på vejen hjem fra toget. Lige nu kunne jeg godt snuppe en morgenlur, den må dog vente og omkonverteres til tidlig aftensøvn. Jeg satser på friske kolleger, som kan holde gejsten oppe hos mig og dem. Ha en god dag.

morgenstund200317

søndag, marts 19, 2017

Den smukkeste buket af ord, sang, smil og latter

Egentlig burde jeg sove lidt mere, klokken var langt over midnat, inden jeg kom i seng, men kroppen synes noget andet. Og her skal kroppen forstås som hele mig, for jeg mener jo som Merleau-Ponty, at man ikke kan skille krop og hjerne ad. Så tanker/følelser sætter sig i kroppen, og bevægelser i kroppen sætter sig i hjernen. Jeg er så fuld af glæde, at denne morgenstund er blevet nydt i et stille hus. Jeg har pakket gaverne ud igen og sat dem på min skænk, jeg har vasket op og sat på plads, mens jeg har gennemgået hele dagen i går.

DSC07413

Hele min fødselsdagsfejring kulminerede i går med en fest for familie og venner. 64 voksne og 4 børn havde sagt ja til at være sammen med mig på Hotel Søparken fra kl 13 til? Ja til landmandens fødselsdag tog vi hjem ved 22 tiden. I går ramte den midnat, inden vi var hjemme. Sikke en fest, vi har haft! Og jeg er så glad og taknemlig i dag.

DSC07407

Tænk at være beriget med så mange gode mennesker i mit liv, mennesker, som bandt den ene sløjfe efter den anden om mit liv. I går fik jeg den første tale af min mand nogensinde, det er mig, der normalt er taleren i vores familie. Det behøver det ikke være, det var en dejlig tale, som samtidig var alt det, jeg forbinder med gode talere. Den havde en ramme, den havde et budskab, der var alvor og humor i den, og så blev den serveret sikkert og veltalende. Og så havde han lige regnet ud, hvor mange madpakker jeg har smurt til ham igennem vores liv sammen. 21.000 stk!

P1050348

Vores børn gjorde ham kunsten efter, de snuppede deres mors koncept med mange små gaver, som med ord tilknyttet fik symboliseret mit liv med dem. Og de kunne i den grad få moderen til at smile og blive rørt, når de satte spot på mig som mor, menneske og kvinde. Bagefter sang de en sang for mig, og det var sangen, som ligger til grund for min blogs navn. Min bror spillede guitar til, og jeg stornød det hele. De er bare så gode sammen og dygtige til at synge, så jeg nød deres udgave lige så meget som den her.

P1050346

Jeg havde selv en overraskelse til mine gæster, for jeg havde hyret mit kor til at give en lille koncert på tre sange, og bagefter ledte min korleder an i gospelsang, som alle deltog i, både gæster og kor. Det blev lige, som jeg havde håbet på.

P1050347

Min svoger og svigerinde holdt tale, hvor de inddrog emner fra en googling af mit navn, og hvad det indebar, det var faglige artikler, oplæg til temadage og konferencer og noget fra min tid som blogger for Sygeplejersken. De havde også søgt på min blog, blandt om min fejring af min 50 års fødselsdag i Paris. Min svoger fortalte, hvor meget min blog ville fylde, hvis man printede det ud i A4, det var vildt højt tal, jeg har trods alt blogget i 10½ år. En anden svoger sørgede for musik til de sange, jeg selv havde valgt, der skulle synges ( og i dag gik det op for mig, at vi aldrig fik sunget den sidste sang, fordi der skete så meget hele tiden)

DSC07408

Min tidligere afdelingsleder holdt tale for mig på vegne af de tre kolleger, jeg havde inviteret med. Tre gæve kvinder, som har fulgt mig i de 17 år, jeg har været sygeplejerske på neurologisk afdeling. Det var sjovt, for det affødte reaktioner fra min familie, at der var ting, de ganske enkelt ikke vidste om mig i fagligt regi og hvad jeg har stået for fagligt, men sådan er det jo. Når man er sammen, er det ofte den private sfære, man bevæger sig i, og ikke så meget den faglige.

P1050316

Og mine søskende med familie sluttede af i vores vanlige familiestil med optræden med forskellige sange fra min ungdom, som havde fået nye tekster. Der var udklædning til den store guldmedalje og flerstemmigt sang. Og det blev så understreget en gang for alle, at jeg er Storesøster med Stort S og Hønemor med stort H. Så budskabet fra dem og mine børn var, tænk nu også på dig selv. Jeg synes faktisk, at det er det, jeg har gjort hele den her uge. Selv om mine børn skreg af grin inde på værelset i går formiddags med deres hemmeligheder, fordi der lød ude fra gangen: I sørger lige selv for at få noget at spise - Hmm Lene, mon du har glemt, at dine børn er 31 og tæt på de 30, og at de har klaret sig væk fra hjemmet i 10 år?

P1050349

Og så var der alle de andre gæster, som sørgede for at snakke sammen, hygge sig sammen, grine sammen og i det hele taget skabte de sammen rammen for den skønneste fest.

P1050353

I dag slapper vi af sammen med vores børn og sønnens kæreste, svigersønnen kunne deværre ikke være med til fødselsdagen. I morgen starter hverdagen igen, og jeg er klar. For sikke en festlig uge, jeg har haft.

P1050352

fredag, marts 17, 2017

Byger der går og kommer

det er den danske sommer, synges der i den gamle sang Danmark nu blunder den lyse nat. Det er så også starten på min fødselsdag, måske er det faktisk også sådan jeg er. Sol og regn, blæst og ro, sådan vil jeg da egentlig gerne være.

P1050310

Jeg havde den skønneste dag sammen med mine kolleger, det blev lige den dag, jeg håbede på. Og jeg blev begavet med en smuk, varm buket, den skønneste taske og de smukkeste øreringe. Og som altid til runde fødselsdage havde to kolleger forfattet en sang med en god pointe, de har lært, at te trækker fem minutter, hverken mere eller mindre. Og en af mine kolleger holdt en lille tale, for hun havde husket den her dag, hvor min latter lød over hele afdelingen, og derfor fik jeg cremen Q10. Mine kolleger har nu fået opgaven at holde øje med, om mine rynker bliver mindre. Gør de det, forudser jeg et boom af i salget af den creme. Og ellers så vil jeg bare nyde at være der, hvor jeg er. 60 år gammel med et liv, der er levet. Et liv med glædeer og sorger, et liv med fejl og gode handlinger.

P1050313

Landmanden så rigtig, da han anbefalede mig at flytte min dag med afdelingen fra min fødseldag til dagen før, på den måde har jeg nu tid til stille og roligt at nyde formiddagsteen med rundstykker sammen med landmand og medarbejder. Og så kan jeg glæde mig over, at i eftermiddag dukker de unge menensker i familien op, og i morgen er det familie og venner, der kommer.

P1050314

Og jeg er blevet sunget op af landmand (jeg savnede Istvan med flag i munden, men næste år kan Ayla tage den tjans). Gaven havde han dog ikke med ind i soveværelset, det forstår jeg, jeg glæder mig til at tage den i brug.

P1050306

Ha en god dag,og kommer solen ikke frem, så håber jeg, at I kan få den via smil, I får eller sender.

P1050315