torsdag, februar 26, 2015

Byens facader

Gårsdagens fridag bød på tandlægebesøg, jeg var i god tid, så jeg gav mig tid til at kigge opad. Lige der hvor jeg parkerede, var et meget tradionelt byhus, men alligevel har man fået bygget små detaljer ind for at bryde en lang husmur.

20150225_094340

Når jeg passerer første vej, er der rigt udsyn til to nye bygninger. Nordkraft, som huser mange spændende ting, og jeg har endnu ikke opdaget alt det, den rummer. Jeg har været i biografen, teater og til koncert. Alle tre ting var skønne oplevelser.

20150225_094440

Den anden nye bygning er Musikhuset. Der har jeg endnu en koncert til gode. Jeg har sunget der med mit kor i deres musikstudie, men det var før, Musikhuset officielt åbnede.

20150225_094449

Overfor ligger en silo med universitets herlige plakat med mennesker, der danner en hjerne og hvorpå der står: Learning seriously affects yout brain.

20150225_094454

Jeg elsker gamle huse med deres små tårne og drømmer altid om, hvor dejligt det må være at have studerekammer oppe i tårnet.

20150225_094511

Eller hvad med at drikke morgenteen på terrassen højt oppe mod himlen?

20150225_094633

Drømme kan man altid, mens man går videre mod byens gågader.

20150225_09481220150225_094815

Da jeg havde været ved tandlæge og i søstrene Grene, gik jeg en anden vej tilbage til bilen. Jeg gik gennem den lille busarkade, hvor der stinker af urin og lige da jeg var kommet fri og skulle gå forbi en halvmur, opdagede jeg inde i gården bag muren et gavlmaleri. Ikke mange mennesker kommer her forbi og jeg tror heller ikke, at de mennesker, der kører i busserne kan se maleriet. Og jeg funderer nu over hvem, der har malet det og om det er et led i det projekt med gavlmalerier, som jeg før har skrevet om.

20150225_110448

PS nu googlede jeg lige gavlmalerier i Aalborg, og dette maleri er en del af projektet. Hvis du klikker på linket, vil du finde et kort med alle malerierne påtegnet. Kunsteren til dette er:

Fintan Magee “The Pyramid” 2014, Sankt Hans Gade 4

Mon ikke jeg en dag skal gå på billedjagt i Aalborg?

Nu vil jeg nyde fridagen før weekenden tre aftenvagter, der står frisørbesøg, LOOP og strik på programmet. God torsdag til dig.

onsdag, februar 25, 2015

Sådan!!!

Datteren har lige ringet, kæresten er sendt til England i dag, så de sidste dage skulle bruges sammen med ham, men nu var der tid til at opdatere forældrene om sagen fra i fredags.

P1010789

Chefen skrev allerede tilbage fredag aften, selv om hun havde ferie, at hun tog sagen meget alvorligt og ville kigge på det mandag. Datterens faste konsulent skrev mandag en meget beklagende mail, hun havde været syg og forstod slet ikke, hvorfor de andre kolleger ikke havde varetaget hendes funktioner. De aftalte et telefonisk møde i dag, og datterens argumenter er blevet hørt og forstået, hun er nu godkendt til kurset (så krydser vi fingre for, at der stadig er ledige pladser) - ydermere går klagen nu videre til jobcenterets juridiske afdeling. Sådan!!! Men som datteren skrev på sin FB-side, hun havde ressourcerne til at protestere, hvad med alle dem, der ikke har det? Jeg håber, at den mandlige konsulent får sig en alvorlig lærestreg!

Sidste nyt er, at datteren har fået plads på kurset. Sådan!

P1010796

Venstrehåndsarbejde

“arbejde udført uden særlig energi el. engagement og på mindst mulig tid; arbejde som man prioriterer klart lavere end éns egentlige beskæftigelse” hentet fra sproget.dk

Hvor mandagen tog fuldstændig pusten fra mig, så blev tirsdagen også travl, men efterlod mig alligevel med følelsen af at være med og nyde de mange gode ting, der skete. Jeg undrer mig stadig over, at jeg i den grad mistede pusten. Nattesøvnen blev som sædvanen tro mangelfuld, da jeg gik fra friweekend til mandagsarbejde. Jeg havde ellers på fridagene gået tidligt i seng og stået tidligt op, selv om jeg kunne have sovet mange flere timer end de syv- otte, som jeg fik. Jeg skulle for første gang have studerende og elever til undervisning i mere end det vanlige. Vi skulle være sammen tre timer fra morgenstunden af, og jeg sørgede for pauser og smalltalk, og undervisningen gik godt. Jeg kunne godt mærke, at for de to studerende, der var længst i uddannelsen, var der ikke så meget nyt under solen. Så vi tog en halv time bagefter, hvor vi sammen fandt ud af et af deres spørgsmål. De er nu tilbudt opfølgende refleksionssamtaler senere i deres studieforløb. Det er egentlig deres vejledere, der skal gøre det, men jeg vil gerne blive klogere på de studerendes perspektiver. Bagefter var jeg fuldstændig bombet, og det så meget, at mine kolleger lagde mærke til det.

I går havde jeg også mange punkter på dagens program, men de kom godt i hus. Så jeg nåede hjem og drak eftermiddagste sammen med landmanden før end jeg drog af sted igen til strikkeklub med mine kolleger. I går aftes var vi 12, klubben vokser mere og mere, og da vi jo alle arbejder på forskellige tidspunkter, kan alle ikke komme hver gang, der manglede nok 5-6 stykker. Vi var ude ved Hals og nød samværet, og snakken gik højt. To skulle lære at hækle og en skulle lære at strikke. Egentlig var det to af mine unge kolleger, som er super ferm til strikning og hækling, der stod for at hjælpe vores kolleger i gang. Men da en var venstrehåndet, så tog den undervisningsansvarlige alias mig over. Først forsøgte vi os med youtube klip, så hun kunne se det gjort, for jeg kunne godt omsætte og dreje det, så jeg i teorien kunen fortælle hende, hvad hun skulle gøre, men jeg kunne ikke hækle med venstre hånd. Det endte med at hun besluttede sig til at lære det med højre hånd. Og når man sidder ved siden af en, som for første gang skal prøve at spænde tråde ud med nogle fingre og føre hæklenål med andre fingre, så går det op for en, hvor meget af ens indlæring, der virkelig “ligger på rygraden”, som jo egentlig er et andet ord for den procedurale hukommelse. Gang på gang måtte jeg selv have fat i hæklenål og garn for at se på mine fingre, se hvad de gjorde, før jeg kunne beskrive det og guide min kollega. Det var absolut ikke venstrehåndarbejde, men jeg tror, vi knækkede koden.

Kender du venstrehåndede, som hækler og hækler de med venstre hånd?

P1010782

Om det var min venstre hånd, der havde skubbet til kameraets funktioner, ved jeg ikke, men mine første billeder af solskinspåskeliljer så lidt mærkelige ud. Ikke så underligt, de var taget med knappen sat på specielle effekter. Jeg nyder synet af dem, jeg er en af de få i blogland, som elsker gule blomster (eller er vi nu så få?)

P1010788

God onsdag til dig.

tirsdag, februar 24, 2015

En vintergæk

P1010773

En vintergæk, en sommernar,

en fugl foruden vinger

en  lille ven, som har dig kær

en kærlig hilsen bringer

P1010773

Mit navn det står med prikker

pas på det ikke stikker

P1010777

God tirsdag til dig.

….

søndag, februar 22, 2015

Musik og demens

Hanne og Anne spurgte i forrige indlæg til demens og musik, og jeg manglede et svar. På videnscenter for demens fandt jeg denne forklaring, som giver mening for mig:

Musik og sang har for mange mennesker en unik evne til at fremkalde følelser og erindringer. Fremskreden demenssygdom går ofte ud over de sproglige færdigheder, men nogle af dem, der mister sproget som følge af demens, er stadig i stand til at synge. Andre er på trods af udtalt hukommelsesbesvær i stand til at huske sangtekster, holde en rytme eller spille på et instrument. Sang udgør i nogle tilfælde den sidste sproglige udtryksform ved svær demens.

Musik og sangs modstandskraft mod demens hænger formentlig sammen med den måde, som hukommelsen er organiseret på. Personlige erindringer (episodisk hukommelse) og almen viden (semantisk hukommelse) understøttes af hippocampus og tilgrænsende områder på indersiden af temporallapperne - hjerneområder, der rammes hårdt ved Alzheimers sygdom. Derimod er musik,  sang og dans knyttet til den såkaldte procedurale hukommelse, en slags hukommelse for handlinger og bevægelser, der i vidt omfang fungerer uafhængigt af hippocampus. Det giver derfor god mening, at musik, sang og dans for nogle mennesker med svær demens kan udgøre en kommunikations- eller kontaktmulighed.

For min fars vedkommende var det helt tydeligt, at da sproget forsvandt, tog musikken over. Hvis du har læst med her længe, vil du vide, at min far spillede mundharmonika, og han spillede klaver med en finger. Begge ting mestrede han fantastisk, han kunne masser af melodier. Min far sang også meget, ja min datter fortalte ham, at han var en levende jukeboks. Vi skulle blot starte en sang, så fortsatte han, i begyndelsen med ord, men for det meste ved at tralle og nynne. Det lød godt, fordi min far har en smuk stemme og han sang altid rent. Min far er en mand, der altid har sunget meget. Som skoleinspektør på en skole med morgensang stod han hver dag for at lede sangen. Som far til fem og sammen med min mor sørgede han for, at vi lærte den danske sangskat. Da Alzheimers sygdom skred frem, fik min far svært ved at spille klaver og mundharmonika, ikke fordi han fik nedsat kraft, men fordi han fik det, man kalder apraksi, hvor evnen til at planlægge og koordinere bevægelser forsvinder. Men evnen til at synge forsvandt ikke. Nu synger han ikke så meget, nogen gange kan vi ramme en sang, hvor han synger med. Og da vi var samlet hele familien hos ham i november, hvor min lillebror spillede guitar, så livede min far op og sang med.

Det her indlæg er helt klart en overspringshandling, jeg må videre i arbejdet. God aften til dig.

P1010769

Jeg gad godt kunne beskære billedet endnu mere, for den ene vanddråbe ser ud til at indeholde grene, men det er bare en spejling af det flis, der ligger omkring vintergækkerne.

Søndagssol, søndagsspisning, søndagssang

Skyerne lod kun et lille svagt skær af solen titte frem, da jeg tidligt i morges hentede rundstykker. Bagefter fik jeg styr på regninger, der skulle betales og e-boks, der skulle tømmes. Ved nitiden lod vi bil med landmandsparret, rundstykker, to kander te og gode oste drage sydpå. Landmanden ville gerne med på besøg hos min far. Solen brød nu igennem, så meget at jeg måtte have solbriller på i bilen. Strikketøjet blev luftet, mens vi hørte Cafe Hack, vi fik et par grin undervejs, chefredaktøren på Ekstrabladet lyder til at være en lun fætter.

P1010778

Min far var meget fjern, han spiste sine rundstykker og stirrede meget ud i luften. Da landmanden fandt en af mine mors yndlingssange fra hendes ungdom, kom der opmærksomhed i blikket, og da jeg kommenterede sangen, sagde han, den har jeg hørt før. Vi nåede en tur ud i plejehjemmets dejlige have mellem regndråber, og så var de to timer gået, min far var træt og vi drog de 120 km hjemad igen.

P1010774

Vi slapper af på hver vores måde, jeg læser avis og skriver blogindlæg, landmanden ser skisport. Om lidt skal jeg tage mig sammen, for hvis jeg vil sikre mig en god nats søvn, må jeg have forberedt arbejdsdagen i morgen og have regnskabet til moms gjort færdig. Men først vil jeg gå en tur ude i det vejr, som sender signaler om forår, selv om andre fortæller mig, at kulden er på vej igen. Jeg vælger at overhøre det.

P1010781

God søndag til dig.

lørdag, februar 21, 2015

Pas på blodtrykket!


Havde nogen målt blodtrykket på beboerne hjemme på vores gård i går, så havde de nok fået et chok. Vi var rasende, det samme var min søster, min datter og hendes forlovede, og flere er nok fulgt efter som historien spredte sig. Nu kan I så få den.

Forhistorien er, at vores datter er på supplerende dagpenge, hun søger job efter job, hun får afslag og nogle uddyber det også med, at hun mangler nogle kompetencer. I efteråret havde hun fundet et kursus, som kunne give hende de kompetencer. Reglerne er skrappe og de er blevet endnu mere skrappe efter nytår. Vores datter argumenterede godt for sin sag, hun manglede nogle uger i at være berettigede til at kunne søge om et sådant kursus. Hun fik afslag, ikke pga de manglende uger, men fordi kurset startede to dage, før hun kom hjem fra ferie i USA. En ferie, der var bestilt lang tid, før hun kom på supplerende dagpenge. Jobcenteret ville ikke betale for de to dage, kursusudbyderen kunne ikke slå af prisen, men vores datter tilbød at betale de to dage selv. Det måtte hun ikke, fordi hun var på supplerende dagpenge.  Pengene ville hun låne af os, så de ville ikke komme fra dagpengene. Der var ikke noget at gøre, men hun kunne jo anke, blev der sagt. Det gjorde hun og efter nytår fik hun besked om, at ankenævnet gav hende medhold. Det medhold mente jobcenteret ikke var korrekt, fordi det var givet, fordi hun havde oplyst om det ovenstående hændelsesforløb, og jobcenteret mente, at hun ikke fik kurset, fordi hun ikke var berettiget til et sådant kursus. Det var bare ikke det, de havde sagt i efteråret.

Næste runde: Jobcenterets medarbejder og datteren aftaler et møde i går kl 13 for at diskutere det, fordi det selvsamme kursus igen er tilgængelig og datteren forberedte sig grundigt. Hun har udtalelser fra steder, hun har søgt, som understøtter hendes argumenter om, at det vil kvalificere hende bedre til et job. Da datteren møder op, får hun at vide, at man ikke ved, om medarbejderen er der, hun bliver sendt rundt på tre etager til forskellige afdelinger, ingen ved, hvem hun skal tale med, ingen ved, hvor den pågældende konsulent er, og til sidst efter en time fortæller datteren dem, at hun finder det meget uprofessionelt, at hun ikke kan få svar. Hun kommer til at tale med en mandlig konsulent, som for det første bruger som forsvar, at hun da ikke kan vide, hvad der er sket, den anden konsulent kunne jo sidde på sygehuset med en døende mand. Hvad skal man sige til det? Kunne de så ikke have sagt det med det samme? For det næste siger han, at den anden konsulent aldrig har tabt en sag, så det glæder han sig da til at se, hvordan det går. For det tredje siger han i telefonen, mens datteren hører det, at han sidder her med en blond lille et eller andet ( på det tidspunkt er datteren så chokeret, at hun ikke kan huske betegnelsen efter lille blond). Hun bliver sendt af sted med en besked om at kontakte jobcenteret mandag for at få en ny aftale. Da datteren kommer ud, er hun så rasende, så efter at have talt med sin forlovede, går hun ind igen og hen til konsulenten og fortæller ham, at hun finder hans væremåde meget uprofessionel, og hun vil tale med hans chef. Hun har ferie, så datteren beder om chefens mailadresse, og nu er en mail sendt af sted. Godt gået, min seje datter. Jeg håber at chefen reagerer, og at datteren får godkendt at komme på kursus. Sådan en kvajpande af en konsulent, hvad i alverden bilder han sig ind? Jeg er helt med på, at der skal være regler, og at der strammes op, fordi nogen misbruger systemet, men det berettiger ikke medarbejderne til at være nedladende eller til ikke at have styr på deres aftaler.


En lille grøn mand

Ellens indlæg om Kaj-kagen fik mig til at huske sidste gang, jeg smagte kagen. Erindringer er noget mærkelig noget, for pludselig mens jeg skriver her, bliver jeg i tvivl. Har jeg mon smagt kagen siden? For den episode jeg husker er forbundet med ingen børn, så enten er det over 29 år siden og i vores gamle køkken eller også er det inden for de sidste syv år. Så nu hælder jeg mere til, at episoden er meget gammel, men jeg husker den stadig. Jeg var på vej hjem fra arbejde, det havde været hårdt, jeg trængte til en belønning, så bageren blev besøgt. Øjnene kan aldrig blive mætte, så der blev købt fastelavnsboller med flødeskum og creme og så en Kaj-kage til hver. Fastelavnsbollen blev nydt og så gik jeg i gang med Kajkagen, den tunge fornemmelse af en fastelavnsbolle, den meget søde smag kombineret med masser af marcipan, som klistrer sig til gane og tunge fik mig for første gang til at måtte opgive at spise en kage færdig. Mig, som kan spise en liter is uden problemer?

I går besøgte jeg min far, hos bageren købte jeg en Kajkage til deling og en kransekagestang til teen. Min far havde besøg af min mors barndomsveninde, som også sammen med hendes afdøde mand blev mine forældres bedste vennepar. Hendes datter, som er lige gammel med mig og som også er sygeplejerske, havde tilbudt at køre hende hen til min far. Vi fik en times god snak, og imens fik min far Kajkagen, han nød den, men det var tydeligt at marcipanen også drillede ham. Efter de var gået, lavede jeg te, og min far og jeg hyggede os med kransekagen og det nye musik, min far havde fået i fødselsdagsgave af min lillesøster. Jeg har endnu til gode at genopfriske smagen af en Kajkage, men i Viborg har han ikke den frække tunge.

P1010762

fredag, februar 20, 2015

Irritation, glæde og tilfredshed på en time

Jeg var blevet sat stævne af en montør i vores sommerhus. Tørretumbleren virkede ikke, han havde set på den før og havde tjekket, at varmepumpen fungerede. Det gjorde den, men tøjet blev ikke tørt, og vandet kom ikke op til vandopsamleren. Senere hen havde jeg en anden montør til at montere ny tørretumbler hjemme på gården, og han mente, det kunne være slangen fra bunden af tumbleren og op til vandopsamleren, der kunne være stoppet. Jeg var irriteret, da jeg kørte op til sommerhuset, for jeg havde udtrykkelig bedt om at få den sidste montør, og det gik først op for mig i sidste uge, da jeg talte med montøren, at det var den første montør, der skulle komme. Flinke Lene havde ikke sagt noget, så nu havde hun alle mulige fordomme om den montør, der skulle komme!

P1010759

Jeg havde te og læsestof med, fordi jeg var i god tid. Montøren kom ikke til det aftalte tidspunkt, så der blev ringet og det var en noget brødebetynget montør, jeg afsluttede samtalen med, han havde glemt aftalen! Nu var mine fordomme i fuld blus, og jeg var ved at puste mig op til at give ham en ordentlig omgang skældud. Samtidig måtte jeg sige til mig selv, at alle mennesker kan glemme, så jeg var nødt til at møde ham med åbent sind. Montøren kom, han gik i gang med at undersøge tumbleren, inklusive slangen. Jeg ringede min leder op, der var lige et par løse ender, jeg skulle have bundet sammen. Der var ro på afdelingen, mine nye kolleger, som i går blev udfordret med komplekse patienter, og hvor jeg blandt andet havde været sparringspartner, havde det godt. Bagefter fik jeg en af mine erfarne kolleger i røret. Hun og jeg har fået bevilget tre dage til konference i Glasgow til april, og vi glæder os til at være sammen.

P1010760

Da samtalen var færdig, gik jeg ind til montøren. Han havde fundet problemet. UPS. Der var et filter/tromle udover fnugfilteret, det var fuldstændig lukket til. Nu er det kommet med hjem og kommer en tur ud til højtryksrenseren, så skulle det problem være fikset. Og ja, han tjekkede også slangen, der var fri passage. 20 minutter var han der, og mon jeg nu husker, at det aggregat også skal renses indimellem?

P1010761

Jeg nåede en gåtur efterfølgende, ingen sol her i det nordlige Danmark, men derfor kan man godt nyde turen. God fredag til dig.