tirsdag, juli 26, 2016

Livet og hverdagen

Landmanden er i gang med at gøre maskiner, kartoffelhus og kartoffelsorter klar til de første kartofler i år. Denne kartoffelsæson er startet med masser af regn, hvor vi ikke kunne komme i marken. Kartoflerne blev sat sent, men så kom varmen og skubbede til væksten, hvorefter kulde, regn og blæst gjorde det nemt for skimmelsvampen at holde sit indtog. Vi er dog sluppet nådigt for skimmelsvampens hærgen takket være landmandens indsats, det var godt, at vi holdt hjemmeferie i år. Jeg har sat den første maskinfuld vasketøj over, der er noget hyggeligt over maskinens skvulpen som akkompagnement til mine skriblerier. Datteren sover endnu, på bordet ligger hendes kreationer, en ide der måske kan sælges, smukke hårbånd i smukke farver. Det er hverdag og det er godt. Det er også tid til eftertanke og mindevandring, for jeg skal sammen med mellemste lillesøster i dag mødes med præsten, der skal begrave vores far. Der skal ord med, for selv om min far og min mor var en meget aktiv del af kirkens liv i min barndomsby, så er der kommet ny præst, siden min mor blev begravet. Dermed er det en ny præst, som slet ikke kender min families historie. Det kræver ord, så vi kan sidde i kirken og genkende vores fars liv. Jeg håber, vi får et godt indtryk af præsten i dag. Min mor syntes, folk var hurtige til at dømme de præster, der blev ansat, efter jeg var rejst fra byen, så jeg vil tage hendes anerkendende blik med mig og være åben. Vi skal også bestemme blomsterdekorationer og kirkepynt, vores tema er landligt, grøftekant og masser af farver. Vi håber at gartneren, som har leveret blomster til nær sagt alt i vores familieliv startende med mit bryllup, også kan håndtere dette ønske. Sidenhen skal vi tale med plejehjemmet, for hvornår skal lejligheden være tømt. Salmeforslagene fra søskende skal vi drøfte i bilen på vej ned til vores barndoms område. Landmanden synes indimellem, at vi er noget omstændelige (læs - vi snakker meget), men det er sådan vi gør det i vores familie, vi har alle fem en mening, og alle skal høres og alle skal føle sig med i beslutningen. Sådan har vi gjort det hele vejen de sidste otte år, hvor vi har måttet tage beslutningerne for vores far, og det fungerer. Tirsdagen får ben at gå på og jeg er taknemlig for en afdeling, som har sørget for, at mine tre nattevagter blev taget fra mig, og at jeg også har fri på fredag, det giver ro og tid til at få alt, inklusiv sjælen, sat på plads.

Jeg nåede at være hos min far, da han døde, sådan som jeg havde ønsket det. Jeg nåede også en fredag sammen mine børn og min søns kæreste, jeg nåede en nattevagt natten til lørdag, hvorefter jeg på 2 energidrikke kørte ned til min far og var der, til han drog sit sidste åndedrag kl 13.10. Det er først nu, at jeg er ved at være mig selv efter at have været vågen i 42 timer fredag og lørdag, dog med tre blund på ca. 1 time hver. Min søster har sendt mig et billede fra om formiddagen, før min far dør, hvor jeg sover i stolen ved siden af min fars seng, mens jeg holder min far i hånden hele tiden. Det smiler jeg lidt over, mens jeg lytter til salmer og gør mig klar.

God tirsdag til dig.

Naturens små mirakler i skønne farver

Alt for Damernes opskrift på en sund grillmenu. Det smagte godt.

mandag, juli 25, 2016

Et savn


Til minde om min far, som døde d. 23/7 2016

Nåden er din dagligdag,
hverdagen, det nære.
Mennesker at leve med,
nåden er: at være.

Nåden er den kærlighed,
som blev grundløst givet.
Nåden er den hverdag, som
binder dig til livet.

Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage.

Nåden er hver levet dag,
hvert tilfældigt møde.
Nåden er det levende,
som står op af døde.

Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.
Tekst: Johannes Møllehave 1985 melodi: Martin Elmquist 1992




fredag, juli 22, 2016

Jeg gjorde det





Lene, nu som hestepige. Sommerens udfordringer var blandt andet, at jeg gerne ville udfordre min hesteangst. Og en god bekendt kom forbi på en hest og landmanden var hurtig til at udfordre fruen. Hold nu man sidder højt oppe, men det var godt at sidde der, når bare der var en hestekyndig lige i nærheden.
PS jeg har det godt, selv om jeg ikke har været særlig aktiv herinde. Livet har bare godt fat i mig, nattevagter, besøg af begge børn og sønnens kæreste og en far, der er sløjet af. Ha en god weekend.

tirsdag, juli 19, 2016

Ved arbejdsdagens slutning


Mon man kan sige det, når man mener aften og det jo er flere timer siden jeg fik fri? Pyt, det bliver stående.
Lysene er dæmpet, der er smagt rødvin, som skal bruges til en marinade. De andre to ønskede ikke mere end en smagsprøve, så jeg sidder her med en mundsmag eller to, resten er hældt over dyrefileten. Roen er til stede, det har været to gode arbejdsdage, hvor jeg øver mig i at lukke ned, så jeg kan gå til tiden. At jeg har sluppet arbejdstankerne helt under ferien er tydeligt. Jeg skal virkelig ind og stykke  hukommelsen sammen via mails og snak med andre for at tyde noter til mig selv fra før ferien. Nu har jeg to fridage før weekenden byder på nattevagter. Alle ser undrende ud; skal du i nattevagt??? Det var jeg også sidste år, og mon ikke det går. Jeg glæder mig faktisk til at være sammen med kolleger, som jeg aldrig er sammen med arbejdsmæssigt, fordi de altid arbejder om natten. Det giver mig også en god viden.

Minder og erkendelsen af, at jeg faktisk har været meget produktiv en gang , har været tydelig i aften. Da mine to søstre hjalp mig med at få ryddet op i kasser fra mit barndomshjem, faldt jeg også over en kasse med gammelt tøj, mit eget, som jeg ikke kunne nænne at smide ud, fordi meget af det havde jeg selv syet eller jeg havde været meget glad for det. Min yngste lillesøster sagde hele tiden, det er lige sagen for datteren. Og ganske rigtig, datteren har i dag kigget på tøjet og nærmest taget det hele til sig: min røde mælkestribede nederdel fra jeg blev student, mine hjemmesyede nederdele, en i blå mælkestribet stof, en i blomstret stof med smukke læg og i 40’er stil ifølge datteren. Min blåternede kittelkjole fra de første år som uddannet sygeplejerske er også indlemmet i datterens garderobe. Jeg forsøgte mig også med hjemmesyede bukser, men de kom aldrig til at sidde pænt, selv om jeg brugte dem. Landmanden kunne altså ikke forstå, at datteren kunne bruge tøjet, fordi hun er meget slankere end jeg var dengang, men åbenbart ikke så meget, at tøjet ikke sidder flot på hende. Datteren siger, at der er dage, hvor hun går i tøj, som har tilhørt hendes mor, mormor og oldemor. Nød lærer nøgen kvinde at spinde eller når man er på SU, så må man bruge kreativiteten til at få meste muligt ud af det tøj, man kan få.


Mandag aften var vi til open by night i Hune, her slog loppehajen a la datteren til, og sammen med landmanden udfoldede hun sig i kunsten at prutte om varen. Mig? Jeg gik min vej, jeg kan ikke fordrage at være til stede. Min far skulle også altid prøve, om han kunne få nedslag eller noget oven i handlen. Og jeg gik også altid min vej dengang. Men datteren  kom hjem med en god barselsgave til en veninde og et skilt til svigersønnens butik.

Fredfyldt er ordet, der rammer min hjerne. Sådan er det lige nu, der er helt stille i stuen. Datteren og landmanden læser, mens jeg skriver. Sådan set kan man kun høre mine fingres dans på tastaturet. Godnatbillederne er fra min morgenstund, solen skinnede smukt henover sygehusets tage og en enkelt rød valmue blandede sig med alle de smukke blå blomster foran indgangen. Lad mig aldrig blive blind for de små øjebliksglæder. Håber din dag har budt på små øjeblikke, der fik dig til at stoppe op og nyde dem.



søndag, juli 17, 2016

Hverdagen banker på

Men først sluttede jeg ferien af på den dejligste vis. Datteren var sammen med sine fire kusiner på min side på weekend i mine forældres sommerhus. Min ene søster og svoger købte sommerhuset, inden min mor døde. Heldigvis ville min søster og svoger have det, ellers havde vi købt det. Vi havde selv købt sommerhus, men dette hus har min far selv bygget, så det skulle ikke sælges til en, der ville rive det ned og bygge et nyt moderne fritidshus. Så landmand og jeg drog ned gennem landet for at hente datteren, ned langs Limfjorden ved Trend og ind over Skive for derefter at køre ud til Limfjorden igen.



Sommerhuset trængte til en kærlig hånd, og det har det fået, men stadig i respekt for stilen. Og udsigten kan man ikke klage over. Over på den anden side af vandet kan man se Mors. Vi fik et par timer sammen med min ene niece og hendes forældre, frokost som vi altid fik det, ude på den ene terrasse. Her på læsiden kan man næsten altid sidde ude. Og minderne dukkede op. Minderne om den sorte transistorradio, som stod på P3, hvor der var sommerradio for børn. Vi dukkede op mere eller mindre søvnige om morgenen, og så var det med at få badeskoene på og ned og svømme, inden vi satte os ved bordet for at spise morgenmad og høre radio. Dagene gik med badeture, boldspil (sommerhuset er super til at spille Antonius over), kortspil og boglæsning. 


Alle vores børn har været på ferie hos mormor og morfar (farmor/farfar). Den yngste dog sammen med forældrene, for da var min mor syg. Kusinerne, som er i alderen 17 til 30, elsker at være sammen deroppe, men det er sjældent, at de kan finde en weekend, hvor alle kan. Det lykkedes i år, og på trods af blæst og regn gennemførte de den planlagte aftensmad, snobrød med pølser og salat, for det var en fast tradition hos morforældrene(farforældrene)


Nu er vi hjemme igen. Tankerne begynder at kredse om arbejdet, jeg ved, at der har været meget travlt (følger nogle af mine kolleger på instagram), så jeg har forberedt mig på at være med i plejen fra morgenstunden af. Så må mails og hængepartier fra før ferien klares over middag. Men først skal jeg finde arbejdstasken og vænne fødderne til tanken om strømper. Og så skal hjernen også indstilles på, at den skal sove, mens det stadigt er lyst, og at uret ringer tidligt i morgen. Hverdag, jeg er klar.

lørdag, juli 16, 2016

Sommerferien er slut

Aftenen i forgårs blev en af den slags, hvor jeg fik spist is, gået tur ved stranden og efterfølgende nød, at tusmørket sænkede sig på terrassen. Desto mere brat blev opvågningen næste morgen, hvor landmanden kunne fortælle mig om den skrækkelige hændelse i Nice. Tankerne har været mange, og nogle af dem ligner disse tanker.  Hvor er det trist og endnu mere trist, at jeg ikke forundres mere, men blot bliver ked af det. Jeg er også bange for mit land, fordi jeg synes, vi splittes mere og mere som nation. Vi taler hvert sit sprog, og vi forstår ikke hinandens ord, vi lytter ikke til det, der ligger bag ordene og dømmer hinanden på det sagte. Og her tænker jeg ikke på danskere og nydanskere, men på os, som er født og opvokset i en familie, der har været her i generationer. Og for hver gang vi går fejl af hinanden, fjerner vi os fra hinanden, det bekymrer mig dybt. For faktisk synes jeg, at når jeg taler med begge "lejre", så er det det samme, vi ønsker for vores land, og det er da trist, at vi så er så langt fra hinanden. Ja det er ikke for ingen ting, at jeg en gang blev kaldt diplomat af en sur gammel dame, som var min patient, da jeg var elev, og som diskuterede med en medpatient ( en lige så gammel dame). Det var ikke en kompliment, men en hurtig konstatering af hvordan jeg er, jeg vil helst, at vi finder fælles fodslag, at vi taler sammen og at vi handler sammen. For det sidste må der til, vi kan ikke tale os ud af det her, men hvordan vi skal handle, det ved jeg ikke.

Og så vågnede jeg her til morgen lettere fortumlet, fordi jeg havde været oppe en gang tidligere i morges for at sende landmanden af sted til jagtfeltskydning. Tebrygning og anretning af min morgenmad gik pr. automatik og så åbner jeg nyhederne på nettet og ser, at der er kupforsøg i Tyrkiet. Og lige der tænker jeg, om de sorte tanker, som nogen har om borgerkrig i Europa, er ved at realisere sig. Jeg håber det ikke.

Nu vil jeg kanalisere mine tanker hen på hverdagen, som er forude og på et hus, der trænger til rengøring. I morgen får vi feriegæst (datteren) og det glæder jeg mig til. Jeg har heldigvis fridage ind imellem arbejdsdagene, så hvis sommeren kommer, er vi klar med bikini og solcreme. Og min genopladning er lykkedes, jeg har, selv om jeg har åbnet min arbejdsmail nogle gange, ikke tænkt på arbejdet. Jeg har heller ikke åbnet mails, så jeg ved, at der skal findes tid i næste uge til at komme igennem stakken. Jeg har nemlig besluttet, at denne gang sker det først, når jeg er kommet på arbejde.
Må du få lov til at opleve en god weekend med det, som du har lyst til at fylde i den.





onsdag, juli 13, 2016

Den bedste plads


Udenfor blæser det, solen har skinnet, men skyerne har fået magten. Jeg kunne helt sikkert godt finde et læsted til solbadning, men jeg er jo mig, så den bedste plads er indenfor. Her har jeg udkig til himmel, træer og buske. Her har jeg strikketøjet liggende ved siden af sofaen. Det bliver ikke luftet så meget, for jeg har genfundet yndlingsbeskæftigelen over alle, den der lige fra jeg var 10 – 12 år har fået mine forældre til at kalde: Lene, du skal udenfor, der er godt vejr eller Lene, hører du efter? Jeg læser bøger, og ja jeg ved godt, at hvis jeg nu fandt bøger som lydbøger, så kunne jeg strikke og lytte på samme tid, men det er bare ikke det samme. Det er langt sjovere med en bog, og Elsa i den forrige bog vil absolut syntes, jeg var skør. Hun sagde: ”Så gør da som du vil! Hav en million bøger! Jeg spurgte ligesom bare. Det er stadig en bog, hvis man læser den på en iPad. Suppe er faktisk suppe, ligegyldig hvilken skål man spiser den ad.” Og det må så også gælde for lydbøger.
Nu er jeg gået i gang igen med en kæmpebog, som jeg tidligere måtte opgive at læse, nemlig den sidste bog i Century trilogien, På Kanten af Evigheden. Og jeg hygger mig. Her på den bedste plads. Her hvor solskin kan nå mig, hvis solen bryder gennem skyerne. Her hvor der er lunt og godt. Her hvor jeg bare kan være, og hvor jeg efterhånden er så langt i genopladningen, at jeg vist snart må tage arbejdshandsker på og få ryddet noget ukrudt og vasket gulve og sådan noget. Men jeg trækker det lige lidt endnu, et kapitel mere, en kop te mere, jeg har jo den bedste plads, lige her.


Havet viste tænder i morges, så det blev kun til to gange 5 svømmetag