torsdag, oktober 12, 2017

Sort humor

  • I går var jeg til møde på Bispebjerg hospital. På vej derud kom vi til at snakke med taxachaufføren om sort humor som det, der kan gøre, at man kan håndtere en situation eller en svær dag. Han fortalte at han fornylig havde været indlagt med en blodprop i hjertet. En dag fik de hjerter som den varme ret. Og han sagde til de andre mænd på stuen: det er nok fra de, der ikke klarede den. Sygeplejersken havde svært ved at se det morsomme i det, mens alle mændene grinte. For mig var det jo en måde at få grinet lidt af den angst, som helt sikkert havde taget plads i deres krop. Angsten for hvad der kunne være sket, hvis ikke de var kommet ind. Angsten for at at det kunne ske igen. Angsten for at …

DSC_4648

  • På en afdeling bliver sort humor også brugt som ventilen til at få lukket luft ud af det pres, en hektisk hverdag kan byde på. Så indimellem vil man høre en latter bryde løs, også på de hårde dage. Og tro mig, mens besparelsestrommerne buldrer løs, så vi indimellem næsten ikke kan høre, hvad vi selv tænker, så kæmper vi videre for at give patienterne den bedste sygepleje. Det er ikke altid, vi kan gøre det, vi ønsker, og det sætter spor. Vores ledelse kæmper det bedste, de har lært, men de bliver bundet på hænder og fødder og kan ikke gøre ret meget i den politiske kamp. Der er ingen tvivl om, at det gode arbejdsmiljø og det gode sammenhold vi har, har båret os gennem meget, men det alene kan ikke gøre det.

DSC_4650

  • Herhjemme må landmanden sammen med mange andre landmænd se på, at vejret i den grad spænder ben for at få afgrøderne i hus. Og som landmanden sagde til en kollega, tja det kan jo være, vi faktisk er færdig med at tage kartofler op i år. Det er så første gang at vi er så tidligt færdig, hvorefter de begge grinte. Vejret kan man ikke vinde over, vi har dog ikke opgivet håbet om at få resten af kartoflerne i hus, men vejrudsigterne synes ikke at kunne give os de mange dages(ugers) tørvejr, der er brug for. Og som landmanden også sagde, vi er på ingen måder så hårdt ramt som mange andre steder på jorden. Her har folk mistet alt, måske endog deres familier, så set i det perspektiv skal vi ikke klage.

DSC_4651

  • Vi har fået nye uniformer, jeg havde godt hørt, at de nye bukser havde en meget stram linning, som ikke gav sig. I dag måtte jeg sige til mine kolleger, at jeg da var glad for, at jeg ikke led af urge-inkontinens (det at man skal på toilettet lige så snart man får vandladningstrang, ellers går det galt) Jeg kunne nærmest ikke få bukserne ned eller op igen. Jeg overvejede at ansøge sygehuset om Tenabind, men måske skal jeg i stedet for bide min forfængelighed i mig og få et nummer større. Bukserne sidder perfekt, når de er kommet på, ingen steder, der strammer, men at få dem op over hofterne er en kamp. Så må jeg hellere finde mig i bukser, der er lidt for store.

DSC_4649

Billederne er fra det smukke Bispebjerg hospital, og som jeg skrev på instagram, tænk hvis mure og døre kunne tale, og gad vide hvor mange sygeplejersker, der igennem tiden er gået gennem de døre.

God aften til dig.

mandag, oktober 09, 2017

En dejlig dag

  • temperaturen viste 0 grader, da jeg kørte hjemmefra. Det var måske knap så dejligt, hvis altså ikke jeg havde haft  min mors skønne norske cardigan på. Den lunede mig hele vejen fra bilen til sygehusets indgangsdør. Jeg mangler vinter/efterårsfrakker, og min uldcardigan/frakke, som Ayla hoppede op af i foråret, er endnu ikke kommet til rensning.
  • skøn projektdag, hvor vi fik lov til ikke at blive forstyrret af andre end os selv. Det var vi til gengæld rigtig gode til, men vi nåede alligevel et godt stykke vej videre og fik også vendt verdenssituationen set fra en sygeplejerskes perspektiv (vi startede og sluttede ved “herfra min verden går”, og vi kom vist ikke ret meget mere ud i verdenen end der)
  • min dejlige leder var tilbage efter ferie, det er som om jeg trækker vejret lettere, når hun er der. Hun er min iltbombe, når tingene spidser til.
  • kom fra sygehuset i rette tid, nåede derfor at få afleveret min uldcardigan/frakke til rens og undgik for megen kø på motorvejen
  • jeg havde dog heldigvis sørget for min nye tradition, så jeg drak te og spiste mandler og banan, mens jeg holdt i kø.
  • kørte hjem i det skønneste solskinsvejr
  • jeg har set serie og spist ostemadder
  • aftensmaden blev den nemme omgang med masser af grøntsager, gode grillhjortepølser skåret i skiver, gode kartofler skåret i skiver, masser af æg blandet med vand og parmesanost, det hele blandes i et fad og sættes i ovnen. Og mens det har simret i ovnen, har jeg nået dagens kontorarbejde og dette indlæg.
  • tænker tilbage på en dejlig weekend med en dejlig fødselsdagsfest for en skøn kvinde lørdag aften
  • og en køretur gennem et solstrålende Jylland søndag for at hente datterens møbler. Studietiden i Haderslev er over, resten af tiden skal foregå i København. Møbler og service, der blev indkøbt til studielejligheden, får plads hos os, indtil det nygifte ægtepar får sig en større lejlighed. Vi nød solen med lækker kage/boller på terrassen, inden vi kørte hjem igen, og datteren tog bussen til ægtemand og deres lille lejlighed i København.
  • nu vil jeg nyde resten af aftenen med visheden om, at jeg ikke vil forlange mere af mig selv
  • god aften til dig.

DSC_4638DSC_4641DSC_4643

lørdag, oktober 07, 2017

Fraklip i livet

I følge sproget.dk betyder fraklip:

uønsket sekvens af lyd- el. billedoptagelse der er klippet ud af den færdige produktion; ofte om sådanne ufrivilligt komiske sekvenser der offentliggøres selvstændigt for underholdningens skyld.

Jeg gad godt, at visse scener i mit liv kunne klippes fra, men sådan fungerer livets optagelser ikke.

Jeg er ikke stolt af mig selv, og jeg ryger hele tiden i forsvarsposition, når jeg skal tale om det. Og jeg ved, at hvis jeg skriver om det her, så vil I lige som alle mine kolleger og min mand stille jer på min side, og det er jeg taknemlig for. Det ændrer bare ikke på, at jeg ikke opførte mig, som jeg gerne ville have gjort, over for en tværfaglig kollega forleden dag på arbejde. Og det er jeg oprigtig ked af.

DSC_4607 (1)

Jeg gad også godt klippe regnvejret fra. Lørdagen er startet langsom, tingene er ikke som de plejer at være, den konstante tilstedeværelse af regn kan enkelte tørvejrsdage ikke ændre på, markerne er tunge af vand. Før sidste regnvejrsperiode var markerne lige blevet farbare, nu må vi finde tålmodigheden frem og vente på en lang tørvejrsperiode, så de sidste marker med kartofler kan blive ryddet og kartoflerne kan komme sikkert i hus.

DSC_4609 (1)

Måske skulle jeg også fraklippe den del af det at finde nyt tøj til festlige lejligheder, som handler om sko. Jeg synes altid i butikken, at skoene er sagen, og det er de, indtil jeg har dem på til festen. Så finder jeg ud af, at jeg faktisk ikke mere kan holde til at gå med højhælede sko. I irritation over dette går jeg nu rundt med mine fødselsdagssko, det er et ømt syn, for i håb om at skoen udvider sig lidt, valser jeg rundt med ankelsokker uden på de tyndere strømpebukser. Lad os se om mine fødder og skoene finder sammen i harmoni.

DSC_4623

Til gengæld vil jeg ikke klippe den egenskab fra, som handler om, at jeg er en, der ikke kan lade være med at påtage mig ansvar. Sådan er det, jeg skal nok bare lære at dosere egenskaben, så jeg ikke ender i tætpakkede uger, som har drænet mig for energi. Min ældste lillesøster er ligesådan, så hun ryddede fluks sin hverdagsfridag i november, så hun kan være sammen med mig. Og jeg glæder mig. Måske kan vi starte en hverdagsfridagstradition. Faktisk skal vi allerede weekenden efter være sammen med mellemste lillesøster på vores nystartede tradition, nemlig en søndagsvandretur med tid til snak, motion og latter. Denne gang er det mig, der skal finde en god rute. De scener vil jeg slet ikke klippe fra.

DSC_4627

Det er lang tid siden at jeg har set mine børn, så når kartoflerne en gang er i hus (ja jeg skriver når og ikke hvis, for jeg er optimist, der må da komme en periode på fjorten dage med godt vejr i rap), håber jeg på at finde tid til en tur til hovedstaden. Det vil jeg gerne skrive ind i mit livs film.

DSC_4622

I håb om at din lørdag bliver en af de scener i dit liv, som du vil glæde dig over, ønskes du en god lørdag.

torsdag, oktober 05, 2017

Lutter gode sager

  • Haft en god undervisningssituation med studerende i går.
  • Haft en god aften sammen med patienter og pårørende i går, hvor vi fik snakket om mange ting i forhold til det at have en apopleksi (blodprop/blødning i hjernen) eller TIA(forbigående blodprop i hjernen)
  • Sovet rimeligt godt i nat
  • Haft en god temadag i dag, selv om det for nogle ikke var det, de var kommet efter. Det er jeg ked af, men overordnet syntes jeg stadig, dagen var god.
  • Skal have en faghyggeaften i aften og det glæder jeg mig til
  • I ventetiden drikker jeg te og funderer over livet og mig selv.
  • I morgen skal jeg være koordinator, det er sjældent, jeg er det. Det giver sommerfugle i maven, men sådan noget skulle jo være sundt og gavnligt for hjernen
  • Har lige snakket med min ældste lillesøster om livet og mig selv. Det er godt at få sat perspektiv på det hele.
  • Hun tjekkede lige min blog, da hun havde set, jeg havde ringet. Og da hun så, jeg ikke havde skrevet siden søndag, så vidste hun, at jeg trængte til en, der kunne rumme mig.
  • Jeg kan nemlig ikke skrive, hvis der er for rodet i min hjerne
  • Tænk at have sådan et livsvidne i sit liv, det er jeg så taknemlig for
Og fordi jeg ikke er hjemme, får du lige et billede, fra dengang jeg var i Nice til konference. Nu vil jeg stille borde an, finde service og hente kaffe og te, så jeg er klar, når de andre kommer med deres lækre kager, frugter, slik, chips og sandwichs (vi kommer ikke til at gå sultne hjem), skønne billeder og især god viden fra konferencer.


Håber du har nogen, der kan rumme dig og lytte til det, du har på hjertet og rigtig god aften til dig.

søndag, oktober 01, 2017

Nå men

det lange indlæg jeg har skrevet på i tankerne i de ni timer, jeg sorterede kartofler i dag, må blive i mine tanker. Der er andre ting, jeg skal nå i aften.

Søndag skulle have været en dag sammen med Laura i Musikkens hus, sådan spillede klaveret så ikke. Landmanden og to medarbejdere skulle sortere kartofler i dag, det skyldtes det skønne, at vi fik seks gode dage med kartoffeloptagning, og så holder man ikke stille for at sortere kartofler. Og da kartoflerne skulle være klar i morgen formiddag, ja så var der kun i dag tilbage. Klokken seks meldte den ene medarbejder sig syg, og så vidste jeg godt, hvad klokken var slået. Landmanden og hans medarbejdere knokler løs hver dag, og når de andre går hjem klokken 18, så fortsætter landmanden flere timer efter, så alt er klar til næste dag. Han skulle ikke sidde alene og sortere kartofler, det ville tage alt for lang tid. Jeg aflyste min aftale og så satte vi os ved siden af hinanden, sådan som vi i elleve år gjorde dag ud og dag ind fra august til maj.

IMG_20171001_123028_234

Det var hyggeligt at prøve en enkelt dag, men hvor er jeg dog glad for, at nogen troede på, at landmandskonen godt kunne finde sin indre sygeplejerske frem igen, og gav mig chancen for at vende tilbage som sygeplejerske.

DSC_4618

Og sygeplejersken må hellere se at komme i bad og så finde analysepapirerne frem, så jeg er forberedt på to dages intensive projektdage . God søndag aften til dig.

lørdag, september 30, 2017

Landmandsliv anno 2017, den sidste dag i september

Radarbillederne ligner en gyser; den bølge af regnvejr, der går op over Jyllands vestlige side kan vælge at gå lige forbi os eller at ramme os. Vi krydser fingre. De næste dages regnvejr er absolut ikke velkommen. Der er landmænd, som endnu ikke har fået kornhøsten i hus, og der sidder mange kartofler i den våde jord rundt omkring. Det der går godt, kommer ikke skidt tilbage, og vi er taknemlige for at de kartofler, vi har fået op, er gode og smagfulde. Denne uge har været god med lange arbejdsdage, men det er unge mennesker, som er friske på at arbejde og tjene penge. Vores faste medarbejder og landmanden er alderspræsidenterne i flokken.

DSC_4610

Jeg fik en kompliment, og det var det, for det sagde vores medarbejder selv. Men ordene har fået mig til at fundere og grine over, hvorfor jeg havde svært ved at tage den som kompliment. Hun er vel 20 år yngre end mig, og jeg fik først hilst på hende forleden aften, hvor de arbejdede rigtig længe og jeg derfor smurte aftenmadpakker til dem og hentede pizzaer til efter arbejdsdagens slutning. Ordene lød sådan: Jeg har jo set dig flere gange og jeg må sige, du holder dig godt nok godt. Efterfulgt af ordene; at medsøstre skulle sørge for at komplimentere hinanden. Når man er sidst i 30erne, føles det at være i 60erne nok som noget langt væk. Lidt ligesom jeg føler, at dem i 80erne er langt væk. Hverdagen i 30erne er en ganske anden end den i 60erne. Har man børn, er de ofte på vej til teenagealderen, jeg er i den alder, hvor ens børn er voksne og selv er først i 30erne, de har måske endda selv børn. Ordene, du holder dig godt nok godt, er jo positive, så hvorfor føler jeg mig så gammel ved netop de ord? Måske lidt som første gang nogen siger til deres børn; pas lige på, så damen kan komme forbi, og jeg kigger mig rundt efter damen og indser, at det er mig.

DSC_4605

Ayla er ikke tilfreds, landmanden har brug for al sin koncentrationsevne ude i traktoren med kartoffeloptageren. Han er ofte ude og henne i traktoren ved siden for at hjælpe de unge, så det går ikke at have Ayla med i traktoren. Om lidt bliver hun helt sikkert endnu mere utilfreds, for jeg skal have handlet ind, og så må hun være i hundegården. Bryggerset ville hun splitte af, hvis hun blev ladt alene herinde. Der er bagt banankage og kartoffelboller, og i dag har jeg eksperimenteret med at bruge resten af den grove kartoffelmos med gulerødder i stedet for revne kogte kartofler i dejen. Det resultat er jeg spændt på. Der er stort forbrug af brød, pålæg, smør, kage og sodavand, når der smøres seks eftermiddagsmadpakker hver dag. De tre medarbejdere fra vikarbureauet er ikke vant til at få noget fra arbejdsgiveren, selv om de har lange arbejdsdage, så de er imponerede over serviceniveauet. Landmanden og jeg har det sådan, at når folk skal arbejde mere end otte timer, så må vi sørge godt for dem.

DSC_4611

Jeg tjekker lige radarbilledet igen, uf, det er godt nok tæt på os, jeg håber virkelig, det går udenom. Uanset vejret må du have en rigtig god lørdag.

300917

onsdag, september 27, 2017

Det er sådan en dag

jeg ikke skal skrive blogindlæg, for det kommer alt for nemt til at handle om, hvordan jeg har det lige nu. Efter aftale med min leder mødte jeg først kl. 9.30 til et møde, fordi jeg havde undervisningstjansen sammen med en diætist i eftermiddag/aften.

Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Allerede inden jeg kom hjemmefra, havde jeg en følelse af ikke at være udhvilet på trods af over syv timers søvn. Den følelse har fulgt mig hele dagen. og i dag var sådan en dag, hvor rigtig mange af mine kolleger gerne ville drøfte problemstillinger med mig. Og det elsker jeg, men min tid var sparsom.

  • Møde fra 9.30 – 11.30,
  • sparringsmøde med to kolleger fra 11.30 – 12.15 om pjecer,
  • en hurtig frokost,
  • en hurtig beslutning om at hjælpe en patient (og min kollega), der var på vej til at skulle hjem og som lige manglede at få medicin med og som jeg havde været sygeplejerske på for nogle dage siden, 
  • en gennemlæsning og feedback på to pjecer i udarbejdelse,
  • fremskaffelse af papir til næste møde,
  • møde fra 13.30 – 14.30,
  • besvarelse af mails,
  • samtale med en patient om at deltage i morgen formiddag, hvor studerende på tværs af fag plejer og behandler en patient. Patienten kunne slet ikke tage stilling til dette, skulle sådan på toilettet, så det blev mit fokusområde i stedet for (kollega fik tjansen at snakke med patienten bagefter)
  • læsning af fagartikel
  • klargøring til undervisning
  • to timers undervisning af patienter og pårørende om kost og kolesterol ved diætist og noget om det at have en blodprop ved mig
  • hjem gennem skumringen med te i kanden
  • hjemme klokken 19.30, ingen landmand, alt var mørkt, ingen svar på mobilen (højst sandsynligt en død mobil)
  • udpakning af vareindkøb, som heldigvis var klaret på vej til arbejde
  • tømme opvaskemaskine, vaskemaskine, rydde op til rengøring i morgen
  • en træt landmand kom ind, så der blev varmet rester til ham og lavet te. Nu sidder han og slapper af
  • jeg mangler at få smurt madpakker til i morgen
  • det må jeg hellere få gjort

Hovedet er mere klart og jeg ser frem til en time i sofaen med en serie. God aften til dig,


min restemad, jeg elsker risengrød, så det fik landmanden ikke.

DSC_4572