Jeg har gennem længere tid læst bogen Den femte revolution, fortællinger fra hjernens tidsalder, af Lone Frank, det har været spændende læsning, og jeg har besluttet mig for i et forsøg på selv at blive klogere på det læste, men også i et forsøg på at kunne huske det læste, at skrive nogle indlæg om denne bog.
I dag blev jeg færdig med bogen, og jeg mistede helt modet, for jeg syntes nærmest, at Lone Franks fremtidsvisioner var uhyggelige. Hele tiden mens jeg læste, tænkte jeg (man skal jo være kritisk i forhold til det man læser), at jeg kun hører om de forskere, som er på linje med Lone Frank.
I dag kom jeg ved en tilfældighed ind i slutningen af programmet univers på DR2 og hørte hjerneforsker Keld Fredens, og det kun, jeg hørte om tænkning og selvet, gik imod Lone Franks version, hvor der ikke er ét jeg/selv. Vi har ingen sjæl, vi er en bundt nerveceller, alt kan ændres, det er et spørgsmål om at blive bevidste om, hvordan vore følelser er en reminiscens fra primitive stadier, og vi skal bruge vores intellekt til at forme os selv i den retning, vi ønsker.
”fremtidens neuroteknologi vil være midler til at forvandle og forme det fysisk selv. Hvad enten det så gælder diverse kognitive teknikker, målrettede medikamenter eller elektroniske implantater. Og vi vil bruge disse muligheder som redskaber i vores private projekter uden frygt og bæven, fordi vores individuelle jeg kommer til at stå som en bred vifte af mulige jeg’er.”
Jeg skal have set programmet på nettet. Det er godt at høre forskellige meninger før man danner sin egen, men ovenstående citat får det til at gyse inden i mig, og så skriver hun efter dette,” Lyder det her for rosenrødt?” Jeg vil ikke lige kalde det rosenrødt, men jeg er nok en af de teknologiforskrækkede, som hun mener, sætter grænser for vores udvikling som menneske.
Jeg vil slet ikke afvise, at Lone Frank har ret (og jeg ville faktisk gerne læse bogen).. men personligt tror jeg ikke, jeg bliver lykkelig af at tænke på mig selv som en bundt nervereaktioner og mine følelser som kemiske forbindelser i diverse hjernecentre. Så kan det være nok så rigtigt. Jeg tror hellere, man skal finde den tilgang til livet (og jeg'et/sjælen), som gør en lykkelig.. Jeg er stadig lidt søgende på det felt, men kemiske forbindelser giver mig altså ikke mange nyttige svar.. ;-)
SvarSletBelle Blues, jeg synes bogen har været spændende at læse, men nu har jeg lige surfet rundt og læst anmeldelser af bogen, og her kommer flere også frem til det du skriver, at vi stadig må have de etiske/filosofiske diskussioner :-)
SvarSletPuh ha da for søren - forstår du virkelig den slags, første gang du læser ordene? Respekt...
SvarSletJeg synes, der skal tænkes meget over dem, så det gjorde jeg - men det var ikke engang nok... Er det godt eller skidt? Hvem former hvad? Former vi kun os selv? Kan vi helt bevidst forme os selv?
Eller menes der, at vi kan forme både os selv og andre efter forgodtbefindende, når først vi har fundet fidusen?
Jeg kender selvfølgelig begrebet hjernevask - hvorfor er det det ord, der falder mig ind her?
Det var da et ret skræmmende indlæg, Lene...
Ellen, der diskuteres bl.a om man ikke med tiden skal scannes når man f.eks skal have bestemte job, for så vil man kunne se hvordan ens status er, løgner, psykopat, svag dømmekraft etc.
SvarSletI netop dette citat tror jeg at hun mener hvordan jeg former mig selv.
Men man mener også at scanninger bliver den nye form for løgnedetektorer. Der diskuteres også om faren ved at staten kan "læse" vores hjerne. Jeg synes det lyder uhyggeligt.
Jeg siger som Ellen, at det ikke er ord, der glider lige ind, Lene, men måske er det et spørgsmål om at være tændt på emnet. Jeg tror bestemt vi vil få mulighed for fx elektroniske implantater. Men en bog uden den etiske dimention efterlader mig ret kold, jeg vil have følelser med og tråde tilbage i tiden.
SvarSletMadame, jeg læste en anmeldelse af bogen i går på nettet, og den (anmeldelsen) var lige så svær at læse ;-) Elektroniske implantater er her allerede, f.eks ved Parkinsons syge, i bogen diskuteres muligheden for mange flere, og som jeg forstår det også muligheden af at forbedre sine potentialer gennem diverse medikamenter og implantater, det sidste synes jeg dog lyder uhyggeligt, men man skal jo aldrig sige aldrig.
SvarSletfølelserne og etikken kommer man ikke uden om, det tror jeg vi to hurtigt kan blive enige om :-)
Efter det her er jeg bare meget taknemmelig over at de fleste funktioner i min lille hjerne stadig fungerer (næsten) som de skal;o) Knus og god påske til jer i vildmosen .....
SvarSletJeg elsker en bog der saetter gang i tankevirksomheden, men sommetider kan jeg ikke overkomme at laese saadan noget, for jeg kan ikke lade vaere med at proeve paa at forstaa det hele og det er sgi da haardt arbejde!
SvarSletInteressant er det under alle omstaendigheder og jeg synes faktisk bedst om at laese saadan noget fra en vinkel som jeg er uenig i, for saa skal der virkelig gang i de smaa graa.
fru koch, de små grå kommmer i hvert fald på arbejde med den her bog :-)
SvarSletTina, du har ret, for hvis man blot nikker og læser , nikker og læser, så stopper man slet ikke op og tænker over det læste :-)