FREMKALDT

Selvbiografien Fremkaldt af Susse Wold har været min følgesvend i den sidste uge, og jeg kan varmt anbefale den.

Den bevægede mig i særlige kapitler, som da Susse Wold fortæller om sit første møde med Hawaii og de mennesker, hun kommer i kontakt med.

Allermest dog da Susse Wold fortæller om sin mor, Marguerite Viby, som bliver ramt af en blodprop i hjernen som 75 årig. Susse Wold fortæller ærligt, hvordan hun tænker, lad ikke min mor overleve, for hun kan ikke forestille, at det kan blive et godt liv, men det blev det. Overskriften til kapitlet hedder: Når Gud lukker en dør, åbner han et vindue.

Susse Wold beskriver, hvordan hendes viden om blodprop var lig nul. Bl.a. var hun ikke klar over, at selvom man mister talens brug, så er det ikke det samme som, at den intellektuelle evne er gået tabt.

Da Marguerite Viby kommer hjem, går hun til forskellige behandlinger, og en dag overhører Susse Wold behandleren sige: Jeg ved godt, du har besvær med sige ordene, men hvis du med ét ord skulle beskrive den følelse du har lige nu, hvilket ord kunne du så bedst beskrive den med? Der var en lang pause og så svarer Susse Wolds mor ”Taknemlighed” Og det blev faktisk overskriften på de sidste 16 år i Marguerite Vibys liv.

Nysgerrighed og ønsket om hele tiden at holde sig i bevægelse er gennemgående i hele bogen, bogen satte mange tanker i gang hos mig, og så var det dejligt at læse Susse Wolds egne ord om sit eget liv.

Og så kom jeg til at grine af det her citat i sidste kapitel, hvor Susse Wold snakker om alder og livet.
Det stammer fra Alice i Eventyrland:

”Lad os begynde med din alder. Hvor gammel er du?”
”Nøjagtig syv og et halvt år”, sagde Alice.
”Jeg tror på dig,” sagde dronningen. ”Nu skal jeg fortælle dig noget, du kan tro på. Jeg er nøjagtig et hundrede og et år, fem måneder og en dag gammel.”
”Det kan jeg ikke tro,” sagde Alice.
”Kan du ikke?” sagde Dronningen medlidende. ”Prøv igen. Ånd dybt ind og luk øjnene.”
Alice lo.
”Det hjælper ikke,” sagde hun. ”Man kan ikke tro på noget, der er helt umuligt.”
”Det har du vist ikke øvet dig ret meget på,” sagde Dronningen. ”Da jeg var i din alder, øvede jeg mig en halv time hver eneste dag, og somme tider lykkedes det mig at tro på hele seks umulige ting før morgenmaden.”