fredag, april 03, 2009

STRENGESPIL

Håret er nyklippet, øjenvipperne har fået lidt farve, blod er tappet, og en nyansat i blodbanken var lettet over at skulle stikke for første gang på en fagfælle ;-)

Vandreskoene fra børnene er byttet til større størrelse, gavekortet fra søskende er byttet til en velduftende sprayflaske.

Og sidst men ikke mindst, min guitar har fået nye strenge, så nu kan jeg synge og klimpre igen som i de gamle spejder dage ved lejrbålet. Min gamle guitar rejste også med mig til Schweiz til en international pigespejderhytte i 77. Guitaren er genial, med kendskab til få akkorder kan man føle sig som en musiker og så er den nem at have med.


Senere da jeg som voksne blev FDF leder og fik ny guitar, udfordrede jeg mig selv til at lære de svære barré greb, og jeg kunne konstatere i dag, at jeg kan stadig huske de fleste. Jeg har vist ikke spillet, siden jeg stoppede som FDF leder for 10 år siden, så tempoet kunne være bedre, men det skal nok komme.

Jeg har stadig intentioner om at forbedre mit klaverspil, lige nu kan jeg kun spille efter noder, jeg vil gerne selv kunne spille akkorder, når jeg kun har melodistemmen.


Ting tager tid, også det her projekt, nu må jeg vist hellere tage arbejdstøjet på og få huset klar til weekenden. Tænk at kunne vågne op i morgen til et rengjort hus, og da landmanden alligevel kører til midnat på traktoren, så er det vist bare med at gribe støvklud, spand og støvsuger. Jeg kan vel synge mig igennem arbejdet.

6 kommentarer:

  1. Ja "Her kommer mutter med kost og spand"
    Dejligt som du griber fat i noget igen, som du åbenbart elsker, for det lyser ud af dit indlæg.
    Man bliver helt glad, når man læser dette.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. "Vores" guitar trænger også til nye strenge. Jeg har aldrig fået lært det, men måske det kan blive et sommerprojekt. Ligesom det at få lært akkorder på klaveret - god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  3. Der er godt nok gået forår i dig. Dejligt. God fredag:)

    SvarSlet
  4. Vibeke, glæde kan smitte selv gennem nettet ;-) knus og god aften :-)

    Tak Stine, jeg er slet ikke i tvivl om at du kan lære at spille guitar, og jeg kom helt til at savne en ny FDF sangbog ;-)

    Tak i lige måde Sifka, foråret vælder ind gennem vinduerne, så jeg bliver i godt humør :-)

    SvarSlet
  5. Altså - kan du også spille guitar?!
    Er der noget du ikke kan?
    Slappe af, måske? Og lave bare ingenting?
    Ok...det har jeg nu også meget svært ved, men jeg er alligevel en smule imponeret over din spændvidde.

    Som oprindelig uddannet hospitalslaborant (det hed det, før det hed bioanalytiker:-) kan jeg nu ikke helt følge din blodbankfælle - jeg foretrak så afgjort at stikke aldeles for mig ukendte personer :o)

    SvarSlet
  6. Ellen, jeg har slappet af i aften, har kun nået et rum :-) så gad jeg ikke mere.
    Jeg kendte ikke sygeplejersken og jeg må indrømme, jeg vil hellere lægge en venflon på en ikke-fagperson, nu hvor jeg er ny i den kunst :-)

    SvarSlet