SMAG OG BEHAG

I min hjernebog nævnes flere forskellige undersøgelser og forsøg, som er lidt sjove. Omkring neuromarketing, altså hvad får os til at købe det vi gør, hvorfor kan vi lide noget mere end andet, beskriver forfatteren et colaforsøg.

Det er førhen lavet mange gange, men uden at man så folks hjerner under forsøget. Nu puttede man dem i en scanner, mens forsøget blev lavet.

Forsøget startede med en blindsmagning af Pepsi og Coca-Cola, og resultatet her viste som ved alle tidligere forsøg, at folk valgte Pepsi som det brune sukkervand med den bedste smag. Efterfølgende fik folk at vide hvilken drik, der var Coca-Cola, og så smagte den pludselig bedst. Fuldstændig som ved andre forsøg.

På scanneren kunne man se ved første del af forsøget, at der lyste op i den del af hjernen, som er en del af belønningssystemet, den del blev tolket som det her føles godt. Den del, der lyste op, hedder den ventrale putamen, et område som ligger dybt ned i hjernen i striatum, hvor vi producerer dopamin, som er en del af vores belønningssystem.


Anden del af forsøget, hvor folk vidste, hvad de drak, fik gang i en anden del af hjernen, nemlig fortil i pandelapperne (frontal lapperne), nærmere bestemt den mediale præfrontale cortex, altså i hjernebarken.

Hjernebarken er der, hvor de overordnede kognitive processer sker. ”Kognitiv betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i hjernen (tænkning, erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens bevidste bearbejdning”


Det vil sige, at hjernebarken gik ind og overtrumfede den umiddelbare følelse af belønning. Coca-Cola blev opfattet som bedre, når idenfikationsapparatet og tanken om at ”det her er lige mig” kom med. Altså den måde vi ser os selv på, den måde vi ”brander” os selv på har betydning for, hvad vi kan lide og ikke hvad vi reelt synes, hvis vi kunne sætte den frontale del af hjernen ude af spil.

Nu er mine vinduer vasket udvendigt, og jeg er i fuld sving med den indvendige side af dem, så jeg belønner mig selv med en (lille) pause. Vi skal have nye vinduer i, og jeg glæder mig, men det sker først om nogle måneder, så de gamle trængte til at blive frigjort fra snavs.

Vi har længe syntes, at bondegårdsvinduer passer bedre til huset, så nu skal det være, og vi er heldigvis enige om smagen. Om det er vores belønningssystem eller vore kognitive hjernebark, der har bestemt det, er sådan set ligegyldig, bare vi er tilfredse, og det tror jeg, vi bliver.