FORELSKET I KØBENHAVN

Vi kunne mageligt have brugt en hel uge sammen, min datter og jeg. Der var teaterstykker, film, udstillinger, gåture, som vi drømte om, men de må komme en anden gang.


København flagede for mig, eller også var det Dronningen ;-) anyway det så festligt og fornøjeligt ud. Jeg nåede at køre lidt i bybus frem og tilbage, for jeg skulle over og se datterens tegneskole først på Islands Brygge og bagefter ud til Nørrebro.


Efter en kop hyggelig te, var vi klar til en gåtur ud til Frederiksberg Have, hold da op, vi kom lige i løbetiden, der var ivrige motionister i alle aldre, der var store og små, der legede på plænerne, og der var dejligt og smukt. En oase midt i storbyen.


Landmanden havde givet penge med til et restaurantbesøg, og datteren havde fået anbefalet en italiensk restaurant, som levede op til anbefalingerne. Vi fik den lækreste kalvemørbrad med sorte trøfler og en lækker hjemmelavet isdessert.


På vej hjem gik vi på cafe for at få en kop te og hyggesnakke i de store bløde lænestole på første sal.

På et toiletbesøg slår en ung kvinde mig pludselig på skulderen, ”du er Sønnens mor!” Så var det en af sønnens gymnasiekammerater fra Nørresundby, som også boede på Nørrebro.



Næste morgen stod jeg for morgenbrødhentning ved den italienske bager på Nørrebrogade. Solen skinnede på Assistens kirkegårdens mur og alle cyklisterne og fodgængerne, der var på vej på arbejde.


Dagen stod i Louisianas tegn, så vi drog af sted i solskin, og togrejsen derop var fyldt med dejlige forårsbilleder.

Planen var egentlig at se hele Louisiana, men da vi var halvvejs i særudstillingen om Max Ernst, var vi så trætte i hovederne, at der måtte en frokostpause til. Hvilket frokoststed! Solen skinnede, vandet glitrede og der var en fred og ro trods mange besøgende. Vi blev enige, om at Max Ernst var så spændende og udfordrede vores hjerne så meget, så vi nøjedes med ham.


Det betød, at vi også nåede is på torvet, hvor datteren arbejder, alle cafeernes borde var besatte, selv torvet var også indtaget af unge solelskende mennesker, men vi fandt en bænk ved kirken, og nød is, hinandens selskab og solen.


Så var der tid til kys og knus, og det var en træt kvinde, der lukkede sig ind hjemme på gården sidst på aftenen, men hvor var det dog en dejlig tur.