onsdag, april 08, 2009

KARTOFFELMANDEN


Gennem tiden har vi set kartofler formet som ænder, hjerter og hænder.


Kartoflerne har nu også deres egen elefantmand.

15 kommentarer:

  1. Hihi, hvor er det sjovt, Lene - ja, det er da helt uroligt, hvad naturen finder på :)
    Ha' en god onsdag!

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde madame.
    Vore børn brugte meget tid, når de var med ude i sorterhuset med at finde forskellige figurer :-)

    SvarSlet
  3. Tror du ikke det er en jordskok, som er kommet på gale veje?
    Sjov ser den ud.

    SvarSlet
  4. Dejligt at I stadig finder kartofler med sjovt udseende...det vidner om at fantasien er i behold
    :-)

    SvarSlet
  5. Næh sister, det er vist flere små kartofler, der er groet sammen under opvæksten

    Anne, fantasien fejler ikke noget :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er han sjov - og hvor er det skønt med sådan nogle skægge indfald i løbet af dagen :)

    SvarSlet
  7. Hvor er den altså skøn.... Det er sådan helt Emil fra lønneberg artigt...

    SvarSlet
  8. Helle, vi har jo kun det sjov vi selv laver :-)

    Marianne, jeg nænner nærmest ikke at spise den ;-)

    SvarSlet
  9. haha, hvor er han sjov.

    SvarSlet
  10. Altså han er bare SLET ikke til at stå for. Hvor er han dejlig. En lille forgængelig naturfrembragt skulptur - hvem kan ønske sig andet. Det fortæller forresten også noget om dig, at du har øje for detaljerne og glædes ved dem.

    SvarSlet
  11. Betty, han gør mig glad når jeg kommer ud i køkkenet ;-) minder mig om alle de lege vore børn havde som små med kartoffelfigurer :-)

    Jeanette, det er han :-)

    SvarSlet
  12. Karin og din ros må jeg give til landmanden, for han kom ind med kartoffelmanden :-)

    SvarSlet
  13. Iihhhhhhhhhhhhhh, hvor er han da sød, kartoffelmanden Vom.
    Som 11-årig fandt jeg en sten på markvejen, da jeg skulle hente køer hjem. Den ligner en fod, men bliver den vendt ½ omgang er det en irsk setter. Stenen har jeg stadig

    SvarSlet
  14. Manna, desværre kan kartoffelmanden ikke gemmes ;-) men nu har jeg da udødeliggjort ham her på bloggen :-)

    SvarSlet