I hjernebogen er der også et kapitel om lykke forskning.
På vore bedsteforældres/oldeforældres tid søgte man ikke lykken, som vi gør. Man havde nogle ting, der skulle gøres, man satte sig nogle mål, og lykkefølelsen kunne så komme som en slags bivirkning undervejs.
Albert Einstein sagde: ” Velvære og lykke har aldrig forekommet mig at være en slags mål i sig selv. Jeg mener ligefrem, man kan sammenligne den slags moralske målsætninger med et svins ambitioner”
Dette har ændret sig, lykken i sig selv er nu blevet et mål. Og hvor man før hen behandlede ulykke, så kommer folk, fordi de gerne vil være mere lykkelige, de mangler lykke. De er sunde og raske, de har et godt job, de er elsket, men der mangler noget, i bogen kaldes de lykkejægere.
Der findes masser af selvhjælps bøger med bud på, hvordan vi bliver mere lykkelige, men også videnskaben er begyndt at se på, hvad der gør os mere lykkelige og hvor det sker i hjernen, og kan vi ændre den enkeltes set point af lykke. Det viser sig nemlig, at hvor der er store variationer af følelsen af lykke blandt mennesker, så har det enkelte menneske et basispunkt af lykke, de kan godt svinge meget omkring det punkt, men man ender altid på samme punkt.
For selv at kunne forstå det jeg har læst ;-) vil jeg de næste dage prøve at gengive, hvad forskerne indtil nu har fundet ud af.
Jeg plejer at sige, at lykken er lige her- ikke omkring det næste hjørne- du skal bare få øje på den- for den er nemlig ikke fejlfri. Jeg tror det er der fejlen opstår- at man tror at man ikke kan være lykkelig før alt er perfekt og man er fejlfri. Dvs man aldrig når det stadie og dermed altid vil jage lykken i´stedet for at finde den. Derfor forstår folk ikke når jeg siger at jeg er lykkelig samtidig med jeg også laver ting om, så de er mere funktionelle, men det er jo præcist fordi jeg ikke mener lykken hverken er statisk eller som Einstein siger- et mål i sig selv- men nogle glimt, der opstår de særeste steder og som er et biprodukt og dermed en ekstra gave til livet, der giver energi og glæde, som man så forhåbentlig kan sprede til andre og leve lidt på selv.
SvarSletDet er dejligt, du deler din hjernebog med os. Jeg synes, det er spændende. Har lige læst dit indlæg om Lone Franks bog, og det gør mig lidt forstemt - altså hendes synspunkter. I hendes univers har mennesket ikke en åndelig eller spirituel dimension. Det bliver så koldt og fattigt.
SvarSletHvordan viden og teknologisk udvikling skal forvaltes er virkelig en stor udfordring. Godt vi har et Etisk Råd, som ganske vist kun er rådgivende, men som kan få os til at tænke. Og forhåbentlig få dem der bestemmer til at træffe de bedste (af mange) afgørelser.
Jeg ved ikke, om du kender bogen: Glæden ved at være til af Yongey Mingyur Rinpoche.
SvarSletBogen uddyber vores forståelse af lykke og jeg vil lige citere lidt fra bagsiden af bogen: "I tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforsking - foretaget på buddhistiske munke - har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige".
Det er en smuk bog, som er værd at stifte bekendskab med og måske den kan være interessant, nu du er ved dette store emne.
Kærlig hilsen fra engen ;-)
Karin, jeg har også mere som forskerne fandt ud af, som læner sig op af dine tanker :-)
SvarSletbetty, jeg giver dig ret, og i går fik jeg høre genudsendelsen af Univers på DR2 via nettet, og Keld Fredens er inde på noget af det samme, tag og hør det :-)
Jeanette, det står der også i min bog :-) men ikke kun buddhister ;-)