mandag, april 20, 2009

TILBAGE IGEN

De er over, mine mange fridage, og første arbejdsdag i mit nye job er overstået.

Faktisk var jeg jo begyndt før ferien, men officielt var det i dag, jeg startede, og jeg har været meget i tvivl, om det var det rigtige, jeg gjorde.


Jeg har sagt ja til et vikariat på et år som undervisningsansvarlig sygeplejerske. Det indebærer, at jeg skal stå for introduktion og undervisning af nyt personale, men også undervisning og kompetenceudvikling for det faste personale. Det glæder jeg mig til, jeg har jo undervist meget, nu skal jeg så have fat i planlægningsdelen, jeg skal ikke altid selv undervise.

Derudover skal jeg være supervisor for den kliniske vejleder i forhold til studerende og deltage i pædagogiske dage, og der føler jeg mig på gyngende grund. Alle andre har fast tiltro til, at det kan jeg sagtens klare, og det må jeg så sørge for at blive klædt på til.


Man siger jo, at jo mere vi udfordrer os selv, jo flere synapser(nerveforbindelser) dannes der i hippocampus (sædet for lagring af viden). Og med den risikofaktor jeg har for Alzheimers, er det nu, jeg skal sætte ind med træning. Det her må vist siges at være god træning.

Nu har landbrugsfolket fået eftermiddagste, ovnbagt laks og små ovnbagte kartofler/tomater i olie/balsamicoeddike er klar til aftensmaden.

Der skal findes tid til en gåtur, for det nye job har en bagside, jeg får gået for lidt. Så er det godt, at jobbet indebærer, at jeg halvdelen af tiden er almindelig sygeplejerske. Og at jeg fik forhandlet mig frem til at bibeholde de 30 timer/uge, nu kun weekendarbejde hver 4. uge og færre aftenvagter, det vil jeg nyde

Og billederne? De er fra motorcykelturen i går, hvor vi blandt andet gjorde holdt ved Virksund.

13 kommentarer:

  1. Det lyder da utroligt spændende med dit vikariat. Og nye udfordringer er da slet ikke at foragte, vel!

    Kærlige hilsner fra engen ;-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med de opgaver og det nye job..
    Det er da dejligt at du kun skal arbejde hver 4 weekend.
    Jeg nød meget da jeg ikke skulle arbejde i weekenderen mere. Men jeg savnet at have fri på hverdage, og have formiddagen for mig selv, når der var aftenvagt.. men sådan er der jo.. fordele og ulemper ved alt..

    SvarSlet
  3. Jeannette, udfordringer skal der til for at man udvikler sig, og når først jeg har fundet mig selv, så tror jeg det bliver rigtig godt .-)

    Mette, hverdagsfri får jeg jo så alligevel idet jeg kun arbejder 30 timer om ugen :-)

    SvarSlet
  4. Nye udfordringer er altid godt og sundt - det er bare os kvinder, der kan være i tvivl om vi er gode nok til at tage dem op.
    Selvfølgelig kan du klare det - der er da en grund til, at de valgte dig.

    Arbejdstiden lyder også absolut ok :-)

    Pøj-pøj med det.

    SvarSlet
  5. Tak Ellen, selvfølgelig kan jeg det :-) men jeg fik lige koldsved i dag, kunne ikke lige overskue hvor jeg skulle starte :-)

    SvarSlet
  6. Tillykke Lene, med de nye urfordringer.
    Det klarer du flot :-) lidt nervøsitet skal der til, når man starter på noget nyt, tror jeg.

    SvarSlet
  7. En klog kone sagde engang til mig, at når man vælger at betræde nye og ukendte veje, vinder man retten til ikke at vide alting tilbage:)
    Hvilken frihed fru kammerherrerinde, pøj pøj med de nye udfordringer!

    SvarSlet
  8. Hej.

    Jeg har ikke kendt din side så længe, så må jeg spørge hvorfor du ved at du er i risikogrupper for alzheimer?

    Jeg ønsker dig held og lykke med dit nye job. Det skal nok gå godt er jeg sikker på :-)

    SvarSlet
  9. Tak Helle, jeg kan mærke at jeg udfordres og konstant skal tænke mig om, det skal nok blive godt :-)

    Tak Hanne, de kloge ord vil jeg skrive mig bag ørerne :-)

    Henriette, min far har let Alzheimer og alle hans syv søstre ville formentlig i dag have fået diagnosen, dengang hed det at man var forkalket. Jeg ved dog godt at min opvækst var anderledes end deres og jeg har jo også min mors gener i mig :-)

    Og tak :-)

    SvarSlet
  10. Noget af det mest fornuftige, jeg har læst længe.
    Held og lykke med det hele - inkl. gåturene ;-)

    SvarSlet
  11. Hov! Det her indlæg har jeg overset. Tillykke med det nye job - det lyder spændende og lige noget for dig med en blanding af undervisning og som almindelig sygeplejerske. Held og lykke med det nye.

    SvarSlet