søndag, april 26, 2009

TAG EN PAUSE

I en af søndagens aviser slår forsker og psykologer igen en stor fed streg under vigtigheden af at have en hobby, et frirum, noget der ikke har et formål udover, at det er sjovt og at man glemmer hverdagens genvordigheder for en stund.

Når man fordyber sig, glemmer tid og sted, så bliver hjernen mere modtagelig for ny indlæring, man stresser af.


Afslapning behøver ikke være at lægge sig ned, det kan være det at lave noget andet, end det man altid gør.

Mine fire fridage er strøget af sted, mit arbejde i form af møder og mit arbejde i form af regnskab tog 1½ dag, derudover nød jeg at have min far heroppe i 1½ dag. Gårsdagens aften blev brugt sammen med MC bekendte, vi står for at planlægge et MC træf, nu skulle de sidste detaljer på plads, hvem gør hvad, og jeg bookede mig selv til at bage kager til 60 mennesker, for kage, det skal de have!


Dagen i dag kommer til at gå med en motorcykeltur med MCklubben, i dag arrangerer en anden turen rundt i Nordjylland, og jeg glæder mig til at se nye steder. Motorcyklen var landmandens drøm, han slapper fuldstændig af, når han sidder på maskinen. Jeg er også blevet vild med det, dog som bagsædepassager. Her er et parfællesskab, som vi har haft megen glæde af gennem de sidste 4 år.

Og i aften er det min lidenskab, min hobby, der står på programmet, jeg skal synge gospel. Jeg glæder mig til at synge løs, give slip for al planlægning og bare være en del af et kor, som sammen nyder at blive bedre og bedre, både til at synge, men også til at kunne vise med kroppen og mimikken at det her, det er livgivende og energiberigende.

Ha en god søndag


min fars magoliatræ

15 kommentarer:

  1. De har ret de kloge. Bloggeriet var mit første seriøse skridt ud af stress og deraf følgende angst.

    SvarSlet
  2. Og selvfølgelig, god søndag til dig osse;)

    SvarSlet
  3. Pauser og fordybelse er livgivende. Det er ligegyldigt i hvad, men det at opsluges, det er skønt :-)

    God tur ud i vejret i dag :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror også det er sundt at have en hobby - ligegyldigt hvad det er bare man hygger sig med det og får slappet af. Rigtig god tur ud og opleve noget. Smukt magnoliatræ!!

    SvarSlet
  5. Det er godt å ha ein hobby. Min mann likar godt volvo, og vi har ein amazone. Vi reiser og på treff, eg trivest godt i miljøet sjølv om eg ikkje kan noko om bil.
    Kos deg med gospel i kveld.

    SvarSlet
  6. Tak Sifka, bloggen har også været en gevinst for mig, og jeg synes det lyder rigtig rart at den også kan bruges som et led i at få bugt med angsten :-)

    Tak Liselotte, lige nøjagtig! Hvad vi gør, er ligegyldig, når blot vi fordyber os og lader os opsluge :-)

    Tak Anette, og de kloge giver dig ret :-)

    SvarSlet
  7. Tak solsikken, det lyder også sjovt at køre til træf med en lækker bil :-)

    SvarSlet
  8. Det lyder som en dejlig fælles hobby, I har. Tænk dig, der var 1500 motorcykler gennem byen den dag Hjejlekiosken åbnede for snart en måned siden. Der er mange, der har den hobby, men det må også opleves meget frit, når man bare kan køre afsted.

    SvarSlet
  9. Det er skønt med en hobby, og det må være dejligt at have motorcyklen sammen. Kage til 60 mennesker - hold da op der skal bages .. smiler
    Håber I får en dejlig søndag

    SvarSlet
  10. Tommel op til den kommentar. Livet skal indeholde mange pauser, hvor batteriet lades op og jeg skal love for at du kommer omkring og klage til tres personer - er du gal!

    SvarSlet
  11. Selvom man ikke er så heldig at være i job og ønsket på arbejdsmarkedet, så er der alligevel brug for at lave noget andet end at gå hjemme og glo på de samme fire vægge. Sang og musik er dejligt at afveksle med. Håndarbejde er godt, men når man altid er hjemme og alle forventer noget, så bliver det næsten et job at nå at få lavet noget til alle de mange fødselsdag og jul. Nu kom der så en mere i dag og jeg kan ryddet ud i mit lager af babytøj, der er strikket siden jul, da min niece nedkom med en dejlig pige som bliver mine forældres første oldebarn. Det er jeg så taknemmelig over at de får lov at opleve.

    SvarSlet
  12. Det er dejlige hobbies I har - men kage til 60, pew, godt det ikke er mig :-)

    Jeg nyder at slå hovedet fra ude i haven, for pauser skal vi have, hvor vi glemmer alt.

    Ha' en god mandag, Lene:)

    SvarSlet
  13. Jeg er stor tilhænger ar hobbyer - eneste problem jeg kan se, er hvis man har så mange, at man bliver stresset over, at man ikke har ordentlig tid til at dyrke dem allesammen :-D
    Lige nu er min altopslugende hobby jo båden - men ellers nyder jeg at lade mig opsluge ved symaskinen, i en god bog, ude i vegetationen, sammen med kameraet og/eller udstyret med en flora og en feltlup.

    SvarSlet
  14. Ikke en, men mange små pauser i løbet af dagen tages her, og de nydes i fulde drag og helst udendørs.

    Hvor lyder det skønt med Jeres fælles hobby.

    God tur

    SvarSlet
  15. Betty, hold da op det var mange, så mange har jeg ikke prøvet at køre i kortege sammen med :-)

    Pernille, jeg må gøre en hel dag til hobbykagedag :-)

    Marianne, det håber jeg ikke, men jeg er selv ude om det. De andre ville købe småkager :-)

    Karin, du har ret, hobby hvor man fremstiller noget kan blive til et arbejde, for alle vil jo gerne nyde frugterne af dit arbejde :-) Og tillykke med den lille nye i familien.

    Madame, tak, nu må I ikke snakke mere om de kager, for så bliver jeg bekymret :-) Jeg fornemmer også at haven er din oase, det er der også andre, der synes :-) især ham spidsbukken :-)

    Lotte og det går jo ikke at blive stresset over sin hobby. Men jeg kan godt følge dig, men der skal nok blive tid til alt det andet, når båden er færdig og I tager på jordomrejse. Det bliver så godt :-)

    Manna, og så går dagen så godt med små pauser indlagt :-)

    SvarSlet