torsdag, september 18, 2014

NU IGEN ET SMIL

Det er ikke fordi, at jeg ikke har smilet i dag eller i går for den sags skyld, jeg er på en afdeling, hvor der er let til smil. Jeg er træt som et alderdomshjem, er røget ind i en stime af nætter, hvor søvnen bare ikke vil indfinde sig, så det bliver ikke til meget mere end fire timers søvn sammenlagt pr nat. I dag har vi haft besøg af trombolysesygeplejersker fra hele landet. Den dag er godt givet ud, vi får så megen inspiration og fagligt input ved at mødes, og i dag var ingen undtagelse. Så på trods af træthed sad smilet på læberne, da jeg kørte hjem fra arbejde. Solen skinnede, jeg har fem fri/feriedage, der er nok at glæde sig over. Trafikken er tæt, det går lidt langsomt, og så sker det igen.

Over på modsatte fortov kom en hærdebred mand gående, der er muskler, der er råt look med kortklippet hår og mange tatoveringer, og manden har travlt med at tale i mobil. Og da jeg kører forbi ham, ser jeg mobilen i hånden, den er pink! Oh yeah, jeg elsker at blive rokket i min forforståelse.

God torsdag til dig.

P1000390

15 kommentarer:

  1. Jeg kan se ham for mig, og det får også smilet frem hos mig.. Sej fyr. :-)
    Stort smil til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg smiler igen :-)

      Slet
  2. Ja, det er godt at få rusket lidt op i fordommene - tak for smil og et retur til dig :D

    SvarSlet
  3. Dejligt med uventede opmuntringer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, og hvis man kigger efter, så er de jo overalt :-)

      Slet
  4. Jeg håber, du har fået en god nats søvn.

    Jeg er lidt "grumpy" til morgen, - så jeg tænker, at den hærdebrede såmænd nok har stjålet telefonen.... (og sådan kan man starte en ellers god fredag, - den skal nok blive træls. Måske er det de 13 timers arbejdsdag i går, der har sat sig....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg sov fremragende, det er åbenbart når jeg skal på dagvagt, at det går galt. Og grumpy må man have lov til at være. Min tanke var bagefter at han havde lånt kærestens mobil, den håber jeg mere på end din version :-) Håber fredagen bliver bedre end morgenstarten :-)

      Slet
  5. Jeg håber, søvnen kommer til dig - snart.
    Pink er da en herlig farve ... men uventet på en muskelmand, må jeg sige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, i nat sov jeg, men det bliver et problem, hvis jeg ikke kan finde søvnrytmen til dagvagter, det kan jeg simpelthen ikke holde til.
      Og pink så markant anderledes ud til en muskelmand :-.)

      Slet
  6. Godt, du fik sovet. Jeg har til gengæld sovet lidt for lidt. Måske er det grunden til, at jeg - som Eva - straks tænker, at den mobil har han da nok hugget :-( Jeg må se at få hældt noget kaffe indenbords, så jeg kan blive lidt mere positiv. Og god fredag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, fruen i midten - jeg er sikker på at mobilen ikke var stjålet, han lever bare sin indre kvinde ud :-)

      Slet
  7. Søvn er så vigtigt, det kan jeg tale med om. Jeg håber, du atter finder ind i den gode rytme, som du plejer at have.

    Jeg ville også lige have studset, hvis jeg havde set ham med den lyserøde telefon - men som nogle er inde på er det kærestens eller den er stjålet - det er bare sådan en negativ tænkning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne. manden var sidst i 30erne, så jeg gætter på kæreste eller datters mobil :-)

      Slet
  8. Pink er altid - øh, spændende:-)

    SvarSlet