tirsdag, november 01, 2016

Velkommen November

Efter en lang arbejdsdag i går, jeg var til møde sammen med min leder i Odense, har jeg nu fridage igen (jeg har jo lige sluttet min ferie). Det skyldes to ting, jeg skal arbejde i weekenden og jeg er ansat på 30 timer. De 30 timer slår blot ikke til i denne måned, hvor jeg har fire projektdage og en masse møder, jeg ikke kan sige nej til. Så togturen til Odense blev blandt andet brugt på at få grønt lys for inddragelse af to fridage. Skuffen med alle bilag er fundet frem, der skal laves regnskab i dag. Vi er gået over til kun at skulle indrapportere og betale moms hver halve år mod hver tredie måned tidligere, så for at jeg ikke i januar skal sidde med et bjerg af papir og flere dages arbejde, må jeg hellere få noget af det lavet nu.

Søndagens gåtur sammen med to af mine søstre blev en dejlig tur. Vi fik snakket, vi fik indsnuset og nydt den skønne efterårsdag, ingen vind, tørvejr og masser af skønne efterårsfarver. Rebild Bakker er et skønt område, vi vagte (eller rettere min søster som bor i det skønne område valgte) at gå ned omkring Gravlev sø og så op gennem bakkerne på vej til og fra søen. Søen blev for nogle år siden gendannet efter at have været afvandet i mange år. Og der var et rigt fugleliv ved søen.

P1040881P1040887P1040891P1040894P1040895P1040902P1040905P1040906P1040908

Det sidste billede viser, hvordan man hele tiden er nødt til at fælde træer for at give plads til lyngen. Lige nu ser det bart ud, men til forår vil bakken se helt anderledes ud. Jeg elsker at gå i løvskove, jeg elsker efterårets farver og jeg husker altid en bloggers ord om det underlige i ordvalget i salmen Nu falmer skoven trindt om land, den burde hedde Nu flammer skoven trindt om land. Mine billeder yder slet ikke farverne retfærdighed.

Fik vi gået 17 km? Nej vi gik 11, men de kunne også mærkes i benene. Der skulle jo være tid til snak og morgenbrød og eftermiddagskage før og efter. Og så fik jeg en dejlig mail fra min ældste lillesøster bagefter. Hun havde været ved vores morforældres gravsted på vej hjem til Vestjylland. Det har været et taleemne i familien, at vores morforældres hus nu var et af de huse i de små landsbyer med et skilt med blinkende Open i vinduet. Og det så så forfaldent ud. Nu er det købt af andre, som har istandsat det, så man virkelig ser det smukke hus. Desværre for de udenlandske kvinder, som beboede huset tidligere, har de nok ikke fået samme skønne behandling af deres alfonser.

Håber du behandler dig selv og andre godt på denne første novemberdag. Jeg har hældt te op og måske vil jeg for en gangs skyld finde noget musik, der kan ledsage mig ind i regnskabsbunken. God tirsdag til dig.

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker 'Nu falmer skoven trindt om land' og jeg hilser november så hjertelig velkommen. Jeg synes denne her årstid er så smuk og fantastisk. Kram fra mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kram igen, Skøreliv, jeg elsker også den mørke tid, der kommer. Når vi kommer til januar, bliver det lidt sværere, så jeg håber på sne, for jeg elsker også sne :-)

      Slet
  2. Flotte farver. Og sjovt som de gamle bøgetræer nærmest lyser lysegrønt!? Jeg har aldrig før tænkt over, hvordan det må føles, hvis et af ens "egne" huse pludselig bliver udstyret med Open i blinkende, rød neon. Ret væmmeligt, forestiller jeg mig. Æv! Godt, dine bedsteforældres hus nu er købt af andre. Og kvinderne - kan man kun have ondt af. Solen skinner, og det er altid en god start. God tirsdag tilbage til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten. ja de grønne blade står jo tilbage, men det ser helt forårsagtigt ud.
      Og ikke nok med at huset fik en anden funktion, det og alfonserne var også i en fjernsynsudsendelse, om det var Agger eller Bubber husker jeg ikke. Det har været svært for gamle mennesker i byen, mine morforældre tilhørte Indre Mission, men var af den milde og gode slags, og deres hus ligger lige over for missionshuset.

      Slet
  3. Åhhh efteråret er en smuk tid, nok den årstid der indeholder de fleste farver i naturen. Jeg holder helt med i, at skoven flammer og ikke falmer.. i hvert fald den når "forfaldet" starter. :-)
    God dag hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, efteråret lige nu er skøn.

      Slet
  4. Håber du har fået has på en stor del af moms-arbejdet. Og sikke en dejlig gåtur i fik jer - i flot vejr. Burde jeg vist også have gjort - men tror nok (ups) at hele søndagen foregik indendørs. Og nu er det november ... det kalder på levende lys og indendørshygge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, første del af jobbet er gjort, nu skal jeg kontere :-)jeg kom heller ikke ud i går, håber det sker i dag :-)

      Slet
  5. Åhh, disse regnskaber - de ville kvæle mig totalt, så hatten af for dig, at du orker den slags, som jo lige som intet har med sygeplejen at gøre.
    Så vil jeg næsten hellere gå 11 kilometer - især i en smuk efterårsskov :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg elsker at sidde ved computer, så jeg hygger mig :-)

      Slet
  6. Vidunderlig travetur. Jeg er som du vild med løvskove, farverne især, det er noget helt andet end nåleskovene. Og denne fine Nu falmer skoven trindt om land giver en dejlig beskrivelse af løvskoven.
    Det er med at få dine 2 jobs til at hænge sammen, godt det er muligt at at få det hele til at gå op i en højere enhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, vi har smuk natur omkring os hele året rundt, det skal vi nyde :-)

      Slet