lørdag, november 05, 2016

Sygeplejefaglig stolthed eller Nemesis

I morges skrev jeg: “Det er altid spændende at møde ind, for hvordan mon afdelingen ser ud.” Troede jeg nu på Nemesis, så kunne det være, at jeg nu skulle sige til mig selv; så kan du lære det! Vi har haft mere end forrygende travlt. Der var kommet mange patienter i går eftermiddag og aften, og de var dårlige, meget dårlige, hver på deres måde og krævede sygepleje af kompleks karakter. Jeg er glad for, at jeg er en erfaren sygeplejerske, fordi jeg måtte gang på gang i dag sige, hvad er vigtigst lige nu og så vide med mig selv, at alt det andet også var vigtigt, men det kunne ikke ske nu. Hele dagen tænkte jeg, men turde ikke sige det højt, selv om jeg ikke tror på Nemesis eller hvad vi nu skal kalde det: godt at trombolysetelefonen er stille, for jeg ved slet ikke hvordan vi skulle være kommet gennem dagen, hvis to sygeplejersker havde været nødt til at gå fra afdelingen. Da friske aftenvagter mødte ind, tog de fleste hjem, men jeg blev halvanden time længere. Ikke fordi jeg troede, at mine kolleger i aftenvagten ikke kunne klare det, men fordi jeg var den eneste, der kunne lægge en “låseanordning”, så man ikke så nemt kommer til at hive ernæringssonde op. Og vi havde patienter, som var så ramt på deres erkendelse af dem selv i forhold til omverdenen, at de gentagne gange havde hevet ernæringssonderne op, og dermed fik de ikke deres medicin og ernæring. Nu havde vi endelig fået sonderne lagt igen, fordi det hele dagen ikke var det vigtigste, patienterne havde brug for anden vigtig sygepleje, så nu skulle sonderne også sikres. Jeg var hjemme lidt over fem, og sofaen har set rigtig meget til mig, men vi har da fået god aftensmad, der er vasket to hold vask, og så er der set masser af film/serier. Men hjernen insisterer på, at det ikke er nu søvnen skal indfinde sig, så jeg prøver at skrive mig søvnig. I morgen er der atter en dag, vi er samme team, så vi kender en del af patienterne fra i dag, men jeg sendte to patienter videre, to af dem, jeg brugte meget tid på i dag, så der er plads til nye.

I dag har jeg fortalt mine kolleger det, jeg en gang læste i mit fagblad. Vi har hver især været 120 % til stede, vi var henne ved middag, før mange af os fik noget at drikke og spise, og så kan man ikke forlange mere af sig selv. Ingen kan være tre steder på en gang. Ingen kan lave mundpleje på en patient og skifte ble/vaske en anden patient på samme tid. Og når mennesker er ramt kognitivt, så de stritter mod hver gang, jeg vil vende dem lidt eller vaske dem, selv om jeg forsøger med al min sygeplejefaglig viden at give dem stimuli/tryghed, så tager alt meget lang tid. Så må jeg glæde mig over, at pårørende sagde tak for god behandling, da vi overflyttede deres kære. Trods travlhed havde de følt sig trygge ved os.

Sov godt eller god morgen/dag

18 kommentarer:

  1. Fantastisk, at I møder ind til det gang på gang og formår at gøre det til en god oplevelse. I fortjener al den hæder, man kan give.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eva, til daglig er jeg jo ikke i plejen, men mine kolleger knokler konstant.

      Slet
  2. Også godmorgen herfra, Lene. Utroligt, hvad du/I når - og stadig med begge ben på jorden, mens I har øje for den enkelte patient. Stor respekt. Og håber så, at du trods alt fik lidt søvn - det må der også til.
    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette, vores patienter og pårørende skal gerne føle sig hørt og mødt trods travlhed.

      Slet
  3. Jeg vil slet ikke tænke på, hvordan verden så ud, hvis vi ikke havde nogen som dig (og dine kolleger).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg bliver så ked af når jeg læser om dårlig sygepleje, for det er der, men det skyldes jo at værdierne skrider pga travlhed eller pga fokus på effektivitet. Der håber jeg aldrig vi når hen.

      Slet
  4. Sikke en vagt! Håber du får sovet godt ud oven på den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, den bider mig stadig i haserne, fordi jeg fysisk er træt :-)

      Slet
  5. Puha for en læsning, det var lige før jeg havde brug for en ekstra blodtrykssænkende og en stressdæmpende pille...... Og tænk, hvis I så fik løn efter fortjeneste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rimkogeren, eller at vi fik lov til at ansætte flere kolleger, det ville hjælpe.

      Slet
  6. Jeg tænker meget på jer der arbejder i sektoren " De varme hænder" - Især når der bliver nævnt i kan løbe stærkere end i gør i dag. Jeg kan godt forstå det er svært at finde søvnen efter sådan en dag.
    Det er med at finde de positive oplevelser, og ellers få hele arbejdsdagen parkeret, så der ikke kommer tanker forbi, når hovedet lander på hovedpuden.
    God arbejdslyst i dag, søndag der er regnfuld og blæsende her hos mig, mon ikke også den er det hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, ja jeg kan ikke se hvor vi kan arbejde stærkere.

      Slet
  7. Puhh....for en vagt! Det er desværre næsten blevet hverdag i vores "Hvide verden", i hvert fald i den FAM jeg arbejder i. Jeg er ganske vist ikke ude i plejen - "kun" lægesekretær i blandede vagter, men jeg synes generelt, at alle faggrupper bliver presset umanérlig hårdt. Det er svært at geare ned og falde i søvn når vagterne har været SÅ hektiske, og det slider på krop og sjæl.
    Det er så dejligt med positiv respons fra patienter og pårørende, så kan vi ligesom lidt igen.
    Jeg håber din søndagsvagt har været mere rolig, og at du snart har et par fridage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten, det er jo et fælles pres. Min søster er også lægesekretær og jeg ved hvor presset I er.

      Slet
  8. Jeg er sikker på at hvis det var hos jer min mand var blevet indlagt, da han fik en blodprop i hjernen for 6 mdr siden,så ville jeg også have været helt tryg. Det lyder til at i du/i er meget dygtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth, vi forsøger at holde den faglige fane højt og medmenneskeligheden intakt. Det gør mig ondt, at I skulle rammes af sygdom, jeg håber din mand har det bedre i dag.

      Slet
  9. Tak, fordi I er der... 120% og lidt til. Jeg bliver så 😡🤐😖 når presse og politikere synes, at man bare skal arbejde smart! Mennesker kan ikke programmeres... og slet ikke når "styreystemet" er ramt.
    God vagt,

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, smart og effektiv er godt men ikke hvis det går ud over den gode sygepleje.

      Slet