tirsdag, november 22, 2016

Klokkeklang og gåsesang

Jeg var lige kørt ind i garagen i morges efter for første gang i mange måneder at have været til træning. Da jeg steg ud af bilen, hørte jeg det, først kunne jeg ikke identificere lyden, men så gik det op for mig, at det var kirkeklokker. Ikke blot fra en kirke, men fra flere. De ringede solen op, klokken var otte, og jeg kan ikke mindes, at jeg før har kunnet høre kirkeklokkerne herude i mosen. Godt nok har vi byer omkring mosen i 9 – 15 km afstand, de ligger som en ring om mosen, men at kirkeklokkerne gik så tydeligt igennem, det kan jeg som sagt ikke mindes. Sammen med klokkeklangen var der lyden af gæs og svaner. De er der, når jeg går ud sent om aftenen, de er der, når jeg går ud om morgenen. Det er tiden til, at de store flokke slår sig ned på markerne.

Søndag morgen gav Faktas slogan; vi vil så gerne have du bliver her lidt længere, en anden mening. Jeg skulle hente rundstykker hos bageren til søskendeflokken, og da landmanden havde fået (og stadig har) ondt i ryggen, skulle jeg købe pamol. En lille smuttur regnede jeg med, og da jeg var i butikken tog jeg lige to varer med, som jeg manglede. Henne ved kassen var der kø denne tidlig søndag morgen. kasseapparatet var i uorden. en havde læsset sine varer på båndet og de to unge kvinder forsøgte med al deres kunnen og viden at få apparartet til at makke ret. Langt om længe efter at have genstartet begge kasser lysnede det. Den anden kasse var klar først, så alle søgte over til den undtagen den første uheldige fyr, som havde lagt al familiens indkøb i Fakta denne morgen. Flere spurgte, om ikke han ville over til kassen, men han orkede ikke at flytte varerne. Da kassen stadig ikke var klar, efter de første kunder var gået gennem den anden, spurgte vi igen, og jeg tilbød ham, at vi kunne hjælpe ham. Nu takkede han ja og der blev en stemning af fællesskab og smil, mens vi hjalp ham med at flytte varer. Så vi gik alle fra forretningen med et lille smil, også til de to unge kvinder, som havde beklaget meget ventetiden.

Håber du får et lille smil frem på denne tirsdag, god dag til dig.

I mangel af nye billeder får du her et af tre, der hygger sig sammen med årets julegave dette år.

Morfar med børnebørn julen 89

16 kommentarer:

  1. Nu smiler jeg i hvertfald! Sådan en fællesånd ved kassen tror jeg simpelthen ikke eksisterer i København.... Sikke en dejlig morgen med kirkeklokker og gåsesang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, jeg tror også det kan ske i København. Jeg synes i hvert fald jeg møder mennesker, der gør min dag gladere, også i København :-)

      Slet
  2. Dejligt at læse om, at venlighed findes. Det gør den heldigvis også hvor jeg bor, men det bliver kun bedre, hvis denne eller en tilsvarende hændelse kunne foregå mange steder - hvad jeg tror den kan :-)
    Pudsigt, at du pludselig kunne høre kirkeklokkerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min erfaring er at hvis en eller to starter, så følger folk trop og så bliver det som når vi er blevet fanget i snevejr, hvor alle snakker med hinanden :-)
      Der er jo altid en forklaring (eller næsten altid)Måske har jeg bare aldrig været ude foran klokken otte i stille vejr uden maskiner og med høreapparater :-)

      Slet
  3. Kirkeklokker - på passende afstand! - er ret hyggelige. Jeg kan huske, at vi som børn en sjælden gang i mellem kunne høre dem, hvis vinden var i det rigtige hjørne, og alt andet var tyst. Dejligt med en god Fakta-oplevelse. Stakkels mand, han kunne have stået der endnu, hvis I ikke havde hjulpet ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg tror også det har noget med vinden og stilheden.
      Jeg håber da kassen kom i gang, men vi havde jo også en interesse i at det gik hurtigt med at flytte ham, vi kom jo bagefter ;-)

      Slet
  4. Dejligt når venligheden og den gode stemning får alle til at løfte i flok.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, og det bringer smilet frem :-)

      Slet
  5. Som jeg altid siger: "Har man ikke tid til at vente i kø eller uforudsete tekniske fejl på sin handletur, ja så skulle man nok være taget afsted lidt før" ;)
    Godt alt flaskede sig, og de to gimper også fik et smil på læben.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, godt sagt :-) Og jeg udtrykte mig forkert, hvis du tror de var gimper, for de to unge kvinder knoklede alt de kunne for at få det i orden

      Slet
    2. Ah, jeg læste vist forkert - troede der var fire tøser, to hårdtarbejdende ved kassen og to i kø, som beklagede sig ;)
      Men nej, de to ekspedienter lyder tværtimod som nogle dygtige damer :D

      - A

      Slet
    3. Anne, den sætning er vist også lidt snørklet, så jeg kan godt forstå, du tog fejl :-)

      Slet
  6. Igen et hyggebillede fra familiebunken. Dejligt.
    Du må have været tidligt oppe for at komme til træning OG være hjemme ved 8-tiden om MORGENEN. Respekt! Og så fik du lige en ekstra oplevelse med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny, træning i LOOP tager kun en halv time, så jeg var først oppe klokken seks mod fem når jeg arbejder :-)

      Slet