torsdag, november 24, 2016

Torsdagstanker

Godt jeg har bloggen! Landmanden og jeg fandt ud af i aften, at noget af indsatsen i brændeovnen var knækket. Hvornår var det nu, vi havde fået den? Tænke tænke tænke. Så kom jeg på at skrive brændeovn i mit søgefelt og vupti dukkede et indlæg op, som fortalte om glæden ved den nye brændeovn. Herefter kunne jeg nemt finde bilaget i regnskabsmappen for det pågældende år. Ergo kan vi konkludere, at det at have en blog på ingen måde er tidsrøveri, det er nærmest tidsbesparende.

Jeg har fantastiske kolleger, som gang på gang gør mig stolt. Tag ikke fejl, vi kan også godt fejle, vi har også patienter og pårørende, som er utilfredse med behandling og pleje, men grundlæggende får vi så mange roser, at det kan være svært at rumme dem. Selv undervisere fra andre afdelinger kommenterer det engagerede og kompetente personale. Så kunsten er at brænde for sygeplejen (hvilket vi gør), men ikke at brænde ud.

En kollega, som kom fra en hjerteafdeling, sagde en gang, at den position vi er i, hvor folk kommer akut ind med blå blink og for nogens vedkommende får akut medicin, som gør dem bedre, det fremmer en taknemlighed. Vi har dem så kort tid, at frustrationerne over deres situation og de handicap, de får, sammen med angsten for fremtiden endnu ikke er slået igennem, og derfor oplever akutte afsnit som vores måske større taknemlighed, end den medicinske afdeling eller rehabiliteringsafdeling, som har patienter indlagt i lang tid, gør. Ikke desto mindre så er det ord, som at vi har styr på den grundlæggende sygepleje, som gør mig mest stolt. Jeg vil nødig, at vi ender med at være et sted, hvor de fundamentale behov ikke bliver dækket, så som hjælp til at få nok at spise, hjælp til at komme af med det igen, hjælp til at føle sig ren og behagelig, hjælp til at få sagt, det man har på hjertet, hjælp til at forstå den situation, man er havnet i, hjælp til at få bevæget sig, hjælp til at undgå problemer med luftvejene eller med huden (tryksår), hjælp til at holde munden fin og hel, så lungebetændelser undgås, hjælp til at kunne finde håbet og se muligheder for en fremtid og at kunne føle sig tryg og have tillid til fagpersonerne omkring en.

Når jeg kigger tilbage i bloggen lige nu, så kan jeg se, at det her har jeg skrevet om før, det må så være sådan. Det er stadigvæk vigtigt at huske på, at medicingivning, behandling og stuegang skal der til, men uden fundamentetet, den grundlæggende sygepleje, så kan det nemt vælte.

Mit arbejde ser mig ikke før om en uge, foran mig ligger tre fridage, tre konferencedage i Liverpool, en fridag og så aftenvagterne i næste weekend. Det betyder december måned, og det er nok en gang kommet bag på mig.

P1040958P1040962

P1040959

11 kommentarer:

  1. Det har også sparet os for både tid og diskussioner, at jeg har kunnet slå ting op via bloggen - en skam, at den slags ikke fandtes dengang vi blev gift ;-)
    Ingen, der læser med her, kan vist være i tvivl om, at du brænder for sygeplejen. Nogle gange læner det sig måske op ad brænd-ud-punktet, simpelthen fordi du giver dig selv helt og fuldt, men du har heldigvis styret udenom indtil videre. Bliv ved med at brænde, Lene - du gør det så godt - også på bloggen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja, tænk at have bloggen som livssvidne i så mange år :-)
      Tak, og du har læst det korrekt, jeg har været tæt på brænd-ud-punktet, men heldigvis har jeg selv eller andre været gode til at mærke, at nu skulle jeg stoppe op og gå en anden vej.

      Slet
  2. Det glæder mig at I også bliver genstand for patienter og pårørendes taknemmelighed og tilfredshed. Jeg har ofte brugt samme argument, med modsat fortegn. Jeg synes næsten alle vores patienter udtrykker at de føler sig godt taget imod og passet på. Jeg mente så at det nok var fordi vi er en afdeling med meget lange forløb, hvor vi ofte kender vores patienter igennem flere år, fra sygdomsdebut til livets afslutning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, og jeg tror vi begge har ret, men der hvor jeg har læst om alvorlige klager på sygeplejen har været afdelinger med gamle mennesker med almene medicinske sygdomme og i ortopædkirurgisk regi.

      Slet
  3. Taknemmelighed er guld værd! Og hvor fantastisk at du bare kunne søge på bloggen på den måde; det håber jeg også at jeg kan selv en dag!
    God tur til Liverpool, det lyder spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, jeg bruger jo bloggen som en slags dagbog, så derfor kan jeg finde mange ting frem :-)

      Slet
  4. Ja, der er mange blogge, der er guldgruber af information - og tanker.
    Sikken uge der ligger foran dig. Og - vupti - så er julemåneden kommet. Jeg troede fx i går, at der var noget længere til første søndag i advent end tre dage ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, 1. søndag i advent er også kommet bag på mig, så adventsgaverne når, hvis jeg er heldig at dukke op til 1. december.

      Slet
  5. Jeg bruger også somme tider bloggen som pejlemærke, når der er en eller anden dato, jeg har brug for at finde.

    Apropos det med at være utilfreds: Mens jeg var indlagt, i de dage hvor jeg lå på intensiv og havde heftigt delir, husker jeg svagt, at jeg skældte en sygeplejerske hæder og ære fra. Jeg var overbevist om, at hun havde forsøgt at slå mig ihjel ... Sådan nogle patienter må være svære at have med at gøre. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er smart at kunne finde informationer frem på sin blog. Faktisk synes jeg ikke det er svært at rumme vrede patienter, hvor man som i dit tilfælde kan se en årsag til det. Jeg har sværere med hvordan vi så hjælper en patient med delir, for det er jo så hårdt for det menneske, og det er ikke altid så ligetil at hjælpe.
      Der hvor jeg har det svært og virkelig skal arbejde med den irritation, er når pårørende klager over noget, hvor jeg inderst inde synes, de skulle være taknemlige for den behandling og pleje, der er givet. Men de er jo ofte i krise og så vælger man ikke altid de mest hensigtsmæssige strategier, og for mit vedkommende kan jeg normalt godt håndtere det undtagen hvis vi har ligget vandret for at passe og pleje alle patienterne, så skal jeg virkelig tænke mig om, før jeg taler :-)

      Slet
  6. Hanne, jeg bliver så glad for hver gang, der er en, der oplever god sygepleje, og du har ret, det kræver en anden sygepleje i psykiatrien, ligesom i andre specialer end mit. Men først og fremmest handler det om at se patienten, lytte og finde frem til hvordan vi kan hjælpe den enkelte, og til det sidste behøver vi en god portion faglighed.

    SvarSlet