tirsdag, juni 19, 2018

Pludselig var det tirsdag

Arbejdsdagen blev længere end planlagt. Der var sygdom blandt personalet og ingen vikarer at få, så der blev mikset på kryds og tværs. Det betød, at jeg tog 3 timer til klokken 18 og så tog en anden over. Vi er alt for få og vores patienter er hårdt ramte, så alle har prøvet at få enderne til at nå sammen, men det var nærmest umuligt, så jeg havde helt ondt i maven af at se mine kolleger forsøge at strække tiden.

Jeg hjalp der, hvor jeg kunne, hjalp en patient med toiletbesøg, at blive vasket og få sondemad. Jeg superviserede en ny kollega i stuegang. Så skulle jeg have møde om kursus i efteråret. Derefter skulle jeg samle op på mails og undervisning. Så forsøgte jeg at hjælpe igen, hjalp en anden patient på toilettet og fik fundet frokost til vedkommende.

traner

Derefter lige lidt flere opfølgningsmail, før jeg skulle gå til et tiltrædelsesseminar. At høre om forskning og international forskning i sygepleje er også noget af det, der gør, at jeg har en fornemmelse af, hvor vi skal sætte ind for at udvikle vores sygepleje.

Herefter var det tilbage til afdelingen, hvor jeg først var fast vagt med en del udfordringer. Når man får en blodprop i hjernen, kan det også påvirke evnen til at forstå, hvad der sker og også give en impuls til at ville væk fra sygehuset. Når man så ikke er ramt på evnen til at gå, men er ramt på forståelsen og evnen til at udtrykke sig, så kan det give problemer.

trappete

Derefter fik jeg hældt medicin op til min ende af afdelingen, jeg fik også afholdt udskrivelsessamtale med en patient, der kun ventede på en sygeplejerske med pjecer, medicin og mundtlig og skriftlig information. En anden kollega tog tre andre patienter, som var udskrevet af lægen, men ventede på udskrivelsessamtale. Vi ved fra vores studie, at den samtale med tilhørende individuel skriftlig information har stor betydning for patienterne bagefter. Det kan bare være svært at nå for en dagvagt, som også skal tage sig af sine andre patienter (som har brug for megen hjælp). Så indimellem har vi utålmodige patienter og pårørende, som venter i vagtskiftet på, at en sygeplejerske får tid til samtalen.

Jeg sluttede dagen af med at assistere en læge med en rygmarvsprøve, så vi kunne sende den patient hjem. Vi havde brug for alle sengepladser, og patienten ville hellere være hjemme i nat i ventetiden på svar og næste undersøgelse.

søndagsafslapning
Landmanden har haft begge sine hunde med til prøve. Dexter er endnu ikke begyndt på træning og prøver, det er han for lille til, men han fik lov til at komme med. Ayla var til apporteringsprøve og hun bestod heldigvis. Denne uge står i prøvernes tegn, så det er spændende, om makkerparret klarer dem alle.

Jeg slapper af med en romantisk film, i reklamepauserne skriver jeg på dette indlæg. Jeg burde ikke se film eller skrive indlæg. Alle undersøgelser viser, at det ikke gør nogen gavn for søvnproblemer at se på en skærm de sidste timer inden sovetid. Men jeg trængte, så jeg satser på, at søvnen alligevel indfinder sig. Håber søvnen også finder dig. Sov godt.

PS og billederne har intet med indlægget at gøre, men er indtryk fra den sidste uge.

vinduespynt ved patienthotellet

10 kommentarer:

  1. Din blog burde være fast læsning hos regionens politikere. Man får helt ondt i maven over det arbejdspres.
    Og jeg kan sige, at jeg sover SÅ glimrende til diverse skærme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det der bærer os igennem er vores helt igennem fantastiske arbejdsmiljø, men ja politikere og her taler vi nok folketinget, har ikke indset at vi bliver ældre og ældre og dermed også får flere sygdomme, som er hyppigere jo ældre man bliver, inklusiv apopleksi

      Slet
  2. Åh nej, nu igen! Man skal ikke ønske død og ulykke over andre mennesker, men ih hvor ville jeg ønske, at visse politikere og embedsmænd selv fik et lidt nærmere kendskab til jeres totalt umulige arbejdsvilkår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, vi har i hele det her år haft en gennemsnitlig belægningsprocent på 121, og kombineret med at vores rehabiliteringsafdelinger også kan mærke de dårlige patienter, så betyder det at vi har mennesker, der ligger lang tid hos os og hver dag kommer flere til. og som jeg skrev til Eva, så er det nok folketingets politikere, der skal indse et eller andet.

      Slet
  3. Får det da aldrig ende? I er vist blevet lovet noget mere, tror jeg, men ting tager tid!
    Og så er det en ond cirkel, får når I er så pressede, bliver I lettere syge ... jeg håber du klarer den denne gang uden at måtte lægge dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi har vist fået det, der kunne blive til, men min leder giver ikke op. Og der er mange ting i spil, sygdom, for få erfarne læger => længere tids indlæggelse osv. Og mit svar til Eva og Fruen i midten kan så supplere mit svar
      Jeg føler mig stærk og sund lige nu, men ja det kan hurtigt vende.

      Slet
  4. Hold nu op, hvor I strækker jer og strækker jer og ... hvor længe kan I mon blive ved. Heldigvis lyder I til at være superdygtige og konstruktive.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, indimellem bliver elastikken spændt lige lovlig meget ud, men jeg har virkelig superdygtige kolleger, som vil patienterne og hinandens bedste. Det bærer os igennem, men man jo ikke hekse.

      Slet
  5. Jeg føler med og beundrer dig og dine kollegaer for jeres engagement, som er det, der trods alt får tingene til at holde nogenlunde sammen. Men jeg kan brække mig over folketingspolitikere, der snakker om "kernevelfærd" uden at definere helt konkret, hvad de mener med det.
    For du har jo helt ret: Det er Folketinget, der giver regionerne spændetrøje på, og det kan kun vi ændre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, jeg har det heller ikke godt ved alle de fine ord. Og helt ærligt så har jeg ikke kunnet mærke forskel om det er den røde eller blå blok, der er ved magten, så hvem skal man stemme på.

      Slet