En god uge

Ugen er strøget af sted, og pludselig indså jeg,  at jeg ikke havde skrevet på bloggen siden søndags. Det var ikke, fordi jeg havde det skidt, men fordi livet krævede min tilstedeværelse, og så var jeg for træt til at tænke tanker og skrive. Der blev instagram den hurtige måde at formidle min hverdag.

Mandag var jeg til begravelse i Struer, landmanden kunne ikke komme med, så det var en lang tur alene frem og tilbage. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Min svogers far blev 86, og i over 30 år har vi set hinanden til fester og familiesammenkomster, været sammen i sorg og glæde og jeg husker ham for hans stærke tro, hans engagement og hans smil. Han kom til min fars begravelse for to år siden, så jeg ville også deltage i hans og være sammen med min svoger og hans familie. Det blev en god afsked.

Tirsdag havde vi projektdag, vi havde vejledning og kom også et skridt videre mod en artikel, men hold nu op, som jeg trænger til at komme til alt det sjove. Det med at få omsat den viden, vi har fået, til praksis sygepleje, og jeg gruer lidt for artiklen, vi mangler stadig færdiggørelse af diskussionen, før vi kan skrive artiklen. Og da vi gerne vil have den publiceret på engelsk, så skal vi starte forfra med at formulere og kondensere indholdet på engelsk. Godt vi skal have sommerferie først.

Tirsdag blev datteren også færdig med sin uddannelse som Grafisk designer, hun forsvarede sin bacheloropgave med glans. Vi har den glæde af at have besøg af hende i de her dage inden hendes dimission.

Onsdag var almindelig arbejdsdag, hvor jeg havde ufattelig mange hængepartier. Og som jeg sagde til en kollega, hvis nogen spurgte mig, hvad jeg havde lavet, så blev det svært at svare på. Jeg besvarede mails, jeg fulgte op på mails, jeg arrangerede møder, jeg skrev referater, jeg bookede mødelokaler, jeg læste artikler, jeg deltog i sygeplejekonference, jeg havde møder. Det lyder af så lidt og alligevel måtte jeg efterlade hængepartier til næste uge.

Torsdag var nemlig sidste kursusdag for kolleger. Vi har afholdt tre enslydende dage, hvor alle kolleger har fået 6 timers kursus. Denne gang havde jeg været så nervøs, fordi det ikke var hardcore viden, det handlede derimod om dokumentation af vores gode sygepleje og hvad er god sygepleje egentlig for noget. Derudover havde vi også ekstern undervisere om ernæring og den gode ernæringspraksis. Kollegerne fik ros både fra de eksterne undervisere, fra vores leder og fra mig, for de er fantastiske. På trods af de vilkår de bliver budt med en overbelægningsprocent på langt over 100 i gennemsnit, så formår de at få patienter og pårørende til at føle sig set og hørt. 

Jeg har før skrevet om, at hvor jeg nemt kan få aha-oplevelser eller succesoplevelser i den direkte patientkontakt som sygeplejerske, så er det sværere for mig at få det gennem min funktion som udviklings, uddannelses og undervisningsansvarlig. Denne gang fik jeg følelsen af, at jeg dur til det her. Og det var en fed følelse.

Jeg turde lade dem fortælle små historier om en god sygeplejesituation og så sætte perspektiv på sygeplejen set ud fra en forståelsesramme af, hvad der skal til for at yde god sygepleje. Jeg kunne hente teorier og viden frem og koble det hele sammen uden at være forberedt ud til fingerspidserne. Og jeg stod igen igen med følelsen af, at #jegharverdensbedstekolleger

Fredag er fridag fra sygeplejen og jeg øver mig i at holde fri, helt fri. Fredag har været nydelse sammen med datteren. Fredag har været tid til at ligge i hængekøje og nyde lydene omkring mig.

Håber du nyder din fredag.