fredag, januar 28, 2011

TAG T-SHIRT PÅ, MAND!

Ugen har været fyldt med arbejde, det har været spændende, det har været mentalt hårdt, det har fyldt mere end bare de 8 timer daglig, og og det har været sjovt.

Når man arbejder med patienter med en blodprop eller blødning i hjernen, møder man ikke kun lammelser i arme og ben eller sprogforstyrrelser. Man møder også mennesker, som bliver ramt på hukommelsen, på koncentrationen, på opmærksomheden, på deres orientering i rummet, på deres kropsfornemmelse og på deres erkendelse af deres sygdom.

En af de mange mulige tilgange til nogle af de problemer hedder guiding. Vi kan guide verbalt, altså fortælle personen, hvad, vi vil have, vedkommende skal gøre. Vi kan også guide taktilt, altså guide ved hjælp af følesansen. Det kræver ordløshed og masser af stimuli til følesansen, dette gør vi med vores hænder, som fører patienten hånd eller ved at give tøj på, så man kan mærke, hvad det er, man får på.

Så var det, at vi kom til at tale om teknikken at guide en t-shirt på. Vores mandlige fysioterapeut kikkede på mig og sagde, du er godt klar over at mænd og kvinder tager t-shirt forskelligt på?

ØH nej, jeg kunne ikke forestille mig en anden måde end den, jeg altid gjorde hos patienterne. Jeg gav først det ene ærme på ,så det andet ærme og til sidst over hovedet. Det er også den korrekte måde ved alle, hvis der er en lammet arm. Men der jo også mænd, som ikke er lammet, men har brug for guiding.

Straks satte min kollega et forsøg i gang, hun gik rundt og gav en stor t-shirt til vore andre kvindelige kolleger og bad dem tage den på og af. Dernæst kom en stakkels mandlig fodteapeut ind på afdelingen, han blev beordret til at tage t-shirten på og af, mens vi stod 5 kvindelige plejepersonalemedlemmer og kiggede på.

Efterfølgende spurgte jeg min mand og en kammerat om deres måde. Nu ved jeg, at der er forskel!

.

.

.

.

Nå du vil gerne kende forskellen?

Kvinder gør oftest den med ærmerne først og så hovedet. Mænd tager t-shirten over hovedet og så armene i. Kvinder tager t-shirten af ved at krydse armene , tage ved t-shirten nederst i siderne og trækker trøjen over hovedet, eller også trækker de armene ud af ærmerne og trøjen over hovedet. Mænd tager fat i nakken af trøjen og trækker den over hovedet.

Se det gør en forskel, hvis man vil guide med følesansen, for så forstår manden måske ikke, hvad det er, jeg vil have ham til at gøre, når jeg guider trøjen på armene først. Her skal jeg guide trøjen ned over hovedet, og så får han måske ideen til, hvad det er vi er igang med og trækker selv trøjen på.

Lav selv din egen lille observation og fortæl mig endelig, om vi tager fejl eller hvad?

18 kommentarer:

  1. Hej!
    Har lige tjekket op herhjemme - og vi passer perfekt til jeres observationer. Sjovt, hvordan sådan en forskel opstår?

    SvarSlet
  2. Tak for et tankevækkende blogindlæg - både dit arbejde og så det er med mænds og kvinders forskellighed - det er lærerigt som almindelig borger at høre om hospitalsverdenen fra professionel vinkel.

    SvarSlet
  3. Sjovt - jeg har bemærket den forskellige måde, at gøre tingene på. Med hensyn til måden hvormed man T-shirten af, så er min lommefilosofi, at for (ur)kvinden det er for at sikre ikke at vise brystet - hvorimod det at vise brystet for (ur)manden er det et tegn på styrke.

    SvarSlet
  4. hehe, jeg har heller ikke tænkt hvordan man tager t-shirt af eller på, men min Jimmi tager også fat i nakken og hiver t-shirten af...det kunne jeg aldrig gøre, en arm ad gangen og så over hovedet...;-D god fredag aften til dig..;-D

    SvarSlet
  5. Jeg har aldrig tænkt over det ... men jo ... min Skat og jeg tager ikke en t-shirt på eller af på den samme måde.

    SvarSlet
  6. Hahaha - interessant. Det er da faktisk en vigtig viden at have som plejepersonale :-)

    SvarSlet
  7. Skægt - da jeg gav mig til at tænke over det, vidste jeg det godt, før jeg læste løsningen, men havde åbenbart kun ubevidst bidt mærke i det. Hvordan mon det er med andre former for beklædning? Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om flere forskelle, men de er der sikkert.

    SvarSlet
  8. Anonym, ja jeg har ikke et bud. Eli nedenunder har et godt bud :-)

    Selv tak Nina, jeg synes selv jeg arbejder på en spændende arbejdsplads :-)

    Eli, det er et godt bud på forskellen :-)

    Tak i lige måde Annemarie, ja sådan gør vi også her, jeg har bare aldrig tænkt over det :-)

    Tine, og sådan er der sikkert andre ting, vi gør forskelligt :-) jeg har heller aldrig tænkt over det.

    Marianne, det er det faktisk, for hvis armen ikke er lammet og man skal give patienten en ide, så nytter det jo ikke noget, at jeg gør det på en måde, som er fremmed for personen :-)

    godt tænkt Rasmine, jeg kunne slet ikke se mig selv tage t-shirt på, før jeg så mine kolleger :-)
    Og lige nu har jeg ikke et bud få andre forskelle.

    SvarSlet
  9. Sjovt - jeg havde som Rasmine - jeg har ikke tænkt over det, men kendte alligevel løsningen, da jeg tænkte efter. Virkelig en spændende observation, og meget nyttigt i dit arbejde. - Gad vide om der er flere af den slags?

    SvarSlet
  10. Charlotte, jeg kunne ikke tænke mig frem til løsningen, jeg var vist så fyldt af en patient, hvor jeg skulle bruge al min viden om ordløs guiding :-)
    Jeg må spørge terapeuten, om der er andet han har tænkt på :-)

    SvarSlet
  11. hihi.. det har jeg aldrig tænkt over.. men det er sørme rigtigt.. Jeg tror Eli har fat i en pointe.. :-)

    SvarSlet
  12. Det var da en finurlig forskel. Den slags små observationer af hverdagsting kan man godt gå og lune sig ved:)

    SvarSlet
  13. Jeg tror faktisk, det langt hen ad vejen (også) er tillært? Jeg har to børn, en dreng og en pige. De tager tøj af og på på mange forskellige måder, men som hovedregel tager de den begge over hovedet først. Og trækker den af ved at tage i nakken.
    Til gengæld har jeg tænkt over, hvad jeg selv gør, og det kommer altså an på håret. Hvis hår er vådt eller sat op eller lige friseret, så kommer armene i først, så jeg kan hive ordentligt ud i halsen på t-shirten og passe på håret :) Og da piger ofte har langt hår, der måske er sat op, eller kort hår i en frisure, mens de fleste mænd bare har .... hår.., så tænker jeg, det tillæres efterhånden. Og så har jeg i øvrigt lagt mærke til, at mænd, der har sat håret omhyggeligt, inden de tager t-shirt på, også smækker armene igennem først :)(Derfor kan der jo godt være en kønsgenetisk diposition, men den er ikke slået igennem herhjemme endnu ;) )

    VH Signe

    SvarSlet
  14. Inge, jeg køber også Elis pointe :-)

    Eva, det er sjovt at vide ;-)

    Signe, velkommen her :-) Og din pointe køber jeg også, måske er det en blanding af din og Elis pointe :-)

    SvarSlet
  15. Jeg har lavet min egen lille uvidenskabelige udensøgelse med mine mænd/drenge. I aftes bad jeg dem først tage blusen af og så på igen... og de tager den af på mandemåden alle tre - altså med et tag i nakken og hiver den over hovedet, men når de tager den på, så gør de det alle tre på "tøsemåden" ;) altså først i ærmerne.

    SvarSlet
  16. PS: Jeg har engang læst, at mænd tager bukserne af før strømperne og kvinder gør det omvendt...

    SvarSlet
  17. Helle, tak for din undersøgelse, jeg kan lige se den for mig. Og det med bukserne/strømper må vi fluks have undersøgt, jeg er så mandlig i det tilfælde :-)

    SvarSlet