TE OG TE OG ATTTER TE

Den opmærksomme læser vil efter et stykke tid her være klar over, at te er hoveddrikken hos mig.

Kaffe bryder jeg mig ikke om, mælk lige sådan, sodavand, vin og alkohol drikker jeg ved enkelte lejligheder, juice ligeså, hvorimod vand og te er hverdagens drik.

I svigerfamilien er jeg kendt som tekvinden med uret, jeg har altid styr på, hvor længe min te trækker. De gange, hvor uret ikke er blevet sat til, må jeg smide teen væk, for sort te, der har trukket over 5 minutter, bliver bitter efter min mening.

Urtete kan jeg slet ikke med, min favorittehandler lokkede mig til at prøve en urtete med lakridsrod, som efter sigende skulle være den meste populære lige nu. Dumpet! Jeg bryder mig ikke om urtesmagen.

Hvid te og grøn te derimod er blevet min yndlingsdrikke. Først syntes jeg, det var besværligt, at vandet skulle stå 3-5 minutter, før man hældte det over tebladene, og at teen ofte skulle  trække længere. Jeg skulle også lige vænne mig til udseendet, det lignede jo en omgang tynd te, men smagen? Den er mild og rund, og jeg nyder den!

Den sorte te er dog ikke smidt ud, den er hurtig  at lave, kogende vand over teen og 5 minutters trækketid, så er der varm te klar. Derudover har jeg stadig mine favoritter blandt sort te, så min tehylde bugner med lidt af hvert. Forleden dag var jeg udgået for sort te, jeg havde ikke tid til at komme ind til min teforhandler, og da landmanden helst ikke brygger hvid/grøn te, fordi han mener, det er for besværligt, købte jeg en sort te med mangosmag hos supermarkedet. (Det skulle jo nødigt blive en vane, at det kun er mig, der brygger te)

Jeg har ændret smag, kan jeg konstatere, den er for bitter.

Nu er der brygget hvid te med tranebær, landmanden og hundene er udenfor, en ven kommer med rundstykker, osten er sat på bordet, så den får den rette temperatur, min far sover endnu, men om lidt er kaffen klar, og vi kan nyde morgenmaden sammen.

Ha en god lørdag med eller uden te.