Det er svært at forstå den tid, der er gået.
For 28 år siden stod landmanden overfor et skift på arbejdsmarkedet. Der var stor arbejdsløshed blandt tømrere, så han havde valgt at bruge tiden på at uddanne sig som landmand. Praktikken havde han haft gennem årene, nu var han i gang med driftlederuddannelsen. Planen var ikke at blive fuldtidslandmand, men med driftlederbeviset i hånden var der muligheder for billige lån, så drømmen var et fritidslandbrug.
Fritiden blev en sjælden vare, et landbrug blev sat til salg, og da d. 18/1 oprandt, blev landmanden 28 år, og 4 måneder forinden var han blevet gårdejer. Endnu var vi ikke flyttet sammen, endnu var vi ikke flyttet ind på gården, men vi var i gang med at rydde op, gøre rent og lægge planer. Penge var der ingen af, min sygeplejeløn sikrede os en månedlig indtægt, som kunne dække de daglige fornødenheder.
Nu er der så gået 28 år mere, jeg synes stadig, at gårdejeren har sit drengede sind, sin skønne humor og sin stædighed.
Jeg har sagt det før, det kan ikke gentages for tit, der er ingen, jeg kan blive så vred på som på ham, der er ingen jeg kan grine så godt sammen med som med ham, der er ingen jeg hellere vil blive gammel med end med ham.
De sidste 28 år har budt på 4 hunde, 2 børn, 1 svigerdatter, 1 motorcykel, nogle biler og masser af arbejde.
Om vi får 28 år mere sammen, ved ingen. Landmandens forældre blev over 80 år, min mor døde som 74 årig, om 14 dage kan vi fejre min fars 80 års fødselsdag, så jo det er muligt. Af og til får vi grineture ved tanken om os to på plejehjem, vi skal nok holde plejepersonalet til ilden, jeg vil blande mig i alt, glemme alt, og landmanden vil kun det, han selv vil. Vi bliver plejehjemmets skræk!
Inden for de næste 10 år kommer der en beslutning om at stoppe som landmand/sygeplejerske. Hvor vi så flytter hen, er ikke til at vide. Endnu er de tanker ikke begyndt at komme til udtryk som planer, det virker stadig lidt uvirkeligt.
Planer eller ej, vi er her lige nu, og lige nu og her har jeg ønsket min landmand tillykke med fødselsdagen.
Tillykke med din herlige landmand håber I får en dejlig dag..;-D
SvarSletTak Annemarie, det får vi, han skal arbejde, jeg holder fri :-)
SvarSlethihi..tillykke med din landmand...det du løfter sløret for om ham i dine blogindlæg..der er helt sikkert visse ligheder med optikeren :D
SvarSletOgså vi går og tænker på fremtidens bolig..det bliver givet i et mindre hus, for vi har ikke brug for al den gode plads, som vi har nu ...spændende tid.
Til lykke til din gode mand!! Må han få en dejlig dag!
SvarSletUanset, hvor I to flytter hen, er jeg sikker på, det bliver et smukt sted yde i naturen....måske man skulle overveje et blogger-oldekolle??? fniiis..
Stort tillykke med din skønne landmand.. Jeg sidder og klukker over din beskrivelse af jer to på et plejehjem.. og genkender en del af det.. ;-)
SvarSletI må have en dejlig dag begge to.
Sikke en skøn skøn fortælling, Lene. Tusind tak for den.
SvarSletRigtig hjertelig Tillykke til- og med manden i dit liv :-)
Tak Anne, det er en spændende tid vi går i møde, gad vide om det er stædigheden eller humoren de ligner hinanden på ;-)
SvarSletTak Lavendel, et bloggerollekolle lyder slet ikke så ringe, men jeg tror landmanden vil løbe skrigende bort :-)
Tak Inge, vi kommer til at styre det plejehjem :-)
Tak Anita for ordene og lykønskningerne :-)
Tillykke med jer! Dejligt når man kan holde sammen så længe. Det er jo ikke alle forundt. Og med jeres gåture og aktiviteter i øvrigt, mon så ikke I lægger en god grund for at få lov at blive aktive gamle også.
SvarSletTillykke til landmanden og tillykke til dig! Vi er heldig os der har fundet den eneste ene ;O) Håber I får en dejlig dag....
SvarSletTak Conny, det er i hvertfald nu at vi skal spare op på bevægelighedskontoen, hvis vi vil gøre os forhåbninger om et godt helbred :-) Måske skulle vi melde os ind i et vandrelaug?
SvarSletTak fru koch, vi er nemlig heldige :-)
Tillykke med ham og med jer.
SvarSletstædigheden :D
SvarSletTak Laura :-)
SvarSletAnne, jeg tænkte det nok ;-)
Også jeg ønsker til lykke med dit livs landmand, og gid at I må få så mange dejlige år sammen, at de får travlt på plejehjemmet:-)
SvarSletSkønt at læse dit indlæg, hvor kærligheden lyser fra dine ord. Også selv om du kan blive vred på ham ;-)
SvarSletTillykke med ham - jeg er helt sikker på, at I to sammen finder den allerbedste løsning til jeres tredje alder.
Tak Charlotte,plejepersonale har godt af udfordringer :-)
SvarSletTak Ellen, jeg er også fuld af fortrøstning, vi skal nok finde ud af noget :-)