mandag, december 05, 2011

LEVENDE LYS

I disse dage, hvor jeg er meget hjemme, er der stort set levende lys tændt fra morgen til aften. Det er sjældent, at sollyset udenfor bliver så kraftig, at jeg overvejer at slukke lysene. Noget der kunne få mig til at overveje at slukke lysene, var dog en artikel i søndagsavisen om, at sodpartiklerne fra stearinlys måske er farlige. “På 10 minutter udsender et stearinlys 300.0000 ultrafine partikler per kubikcentimeter luft, mere end 6 gange flere end en partikelfanger kan opfange på den trafikerede H.C.Andersens Boulevard, der anses for at være en af Danmarks mest forurenede veje.”  Man ved at levende lys er sundhedsskadelige, men ikke hvor meget i følge denne artikel, så det er da en overvejelse værd, om lysene måske skal brænde knap så meget og knap så længe.

I fredags, da vi kiggede på lejligheder, havde sønnen og svigerdatteren fortalt om den ene, at der var sorte vægge, og at mægleren mente, det skyldtes stort forbrug af levende lys. Landmanden og jeg tænkte mere i fugt, men måtte ved selvsyn konstatere, at det var det ikke. Vi havde dog svært ved at tro, at levende lys kunne give sådan et gråsort skær på stuk og tapet, men mægleren bad os kigge på tre lyse striber på væggen. Det var hans fingre, der havde tjekket. Landmanden satte herefter sin finger på tapet og ganske rigtigt, fingeren var sort af sod. Det må virkelig være dårlige lys og mange lys oven i købet, når to stuer ser sådan ud. Både loft og vægge ville skulle vaskes ned og males, mon ikke de beboere har indåndet en stor mængde partikler fra de lys?

P1020848

Sådan ser et billede ud taget med et kamera, som dugger lige så meget som mine briller efter at have været med ude på 5km lang gåtur. Det er koldt udenfor, kan jeg oplyse, hvis du ikke allerede ved det ;-)

13 kommentarer:

  1. Ja levende lys og brændeovne farver bare så meget.. det ender ski nok med at levende lys bliver forbudt ved lov.. :-)

    SvarSlet
  2. Lidt skrækkeligt at det forurener så meget, men det er nu ikke så tit jeg har levende, da mine katte er lidt dumme og ikke forstår at man kan svedet pelsen hvis man kommer for tæt på...Og jo jeg har opdaget at det er hundekoldt derude...En god aften til dig..;D

    SvarSlet
  3. Inge, det håber jeg ikke, men jeg tænker da over, at jeg måske ikke behøver at tænde hele scenariet, når der er tæt med mennesker i stuen fremover ;-)Nå ja det skyldes måske mere en vis alder ;-)

    Tak Annemarie,så dine katte sørger for at du har et godt indeklima :-)

    SvarSlet
  4. Oj, det er skremmende det du skriver om sot fra stearinlys. Men jeg ser det når jeg vasker vinduer innvendig. Uff, blir grått på kluten. Noe kommer sikkert også fra vedfyring.

    Men det er bare så hyggelig med stearinlysskinnet. Elsker det. Kan ikke unnvære det tror jeg.

    God kveld. Brr, ja kaldt. Nesten snø i luften her.

    SvarSlet
  5. Vi tænder heller ikke helt så meget mere - men til gengæld er der lyskugler og -kæder i massevis på ønskeseddelen til jul. For noget skal der til, hvis vi skal overleve den mørke tid :o)
    God mandag aften til dig og dine, Lene.

    SvarSlet
  6. Det er ikke så rart at tænke på. Jeg har altid et fyrfadslys eller 2 tændt i det ene stuevindue, men det er også det hele. Med mindre, der er gæster. Så er der lyst i stort set alle rum.
    Dit billede er rigtig fint.
    God aften hos jer Lene.

    SvarSlet
  7. Det er ikke rart at tænke på, at vores elskede stearin-lys forurener så meget.

    Det var sørme også koldt i morges. jeg cyklede mine 14 km på ren is, og det gik da også galt en enkelt gang, hvor jeg måtte i asfalten. Men der skete ikke noget alvorligt. Kun blå mærker og ømme muskler.

    SvarSlet
  8. Tak Elisabeth, i dag er det også koldt, så vi må sørge for noget på hoved og hænder i dag :-)Jeg har faktisk aldrig lagt mærke til noget, når jeg vasker vinduer, selvom vi også har brændeovn.

    Tak Nina, lys må der til i en eller anden form :-)

    Tak Susanne, det er faktisk kun, når vi har gæster og nu hvor jeg sidder det samme sted hele dagen, at jeg tænder lys. Jeg er så bange for at glemme et lys, når jeg lige smutter ud eller går en tur :-)

    Av av Eva, pust, du er så sej, at du stadig cykler :-)

    SvarSlet
  9. Hej Lene
    Stod der mon noget om brugen af stearinlys, som er 100 procent ren stearin? Om de måske forurener mindre end andre lys? Jeg mener en gang for laang tid siden at have læst om stearinlys, der netop sodede vægge til og forurenede ens indeklima, og efter at have læst det, er jeg gået over til kun at anvende stearinlys, som er lavet af 100 procent stearin .... Det skulle forurene og sode mindre - mener jeg :-)

    SvarSlet
  10. Hej Ditte, det stod ikke nævnt i artiklerne, men jeg har tænkt det samme, især da jeg så hvor sodet til den lejlighed var :-)

    SvarSlet
  11. Jeg må desværre meddele at det også gælder for 100% ren stearin. Det er set flere steder, hvor der kun bruges rent lys. Æv.. ik også?

    SvarSlet
  12. Hvis man vil undgå problemer med sodpartikler fra levende lys, kan jeg anbefale det miljøvenlige olielys waxilight.

    Lyset er baseret på palmekerneolie, og soder stort set ingenting, sammenlignet med stearinlys og almindelig lampeolie.

    Et waxilight frigiver så få sodpartikler, at man kan tænde 2.700 af dem, for hvert almindelige olielys man tænder! I forhold til svanemærkede lys, ligger et waxilight nede på 7% af kravene til svanemærkede lys.

    Udover de helbredsmæssige fordele ved at slippe for sodpartikkelforurening, sparer du også tid og penge på at male vægge og lofter, som bliver grimme af soden fra gammeldags levende lys.

    Se lyset på www.waxilight.com

    Brug rabatkoden: LDS-7500, og få 10% rabat på lysestager og 5% på waxilights.

    SvarSlet
  13. Hvis man vil undgå problemer med sodpartikler fra levende lys, kan jeg anbefale det miljøvenlige olielys waxilight.

    Lyset er baseret på palmekerneolie, og soder stort set ingenting, sammenlignet med stearinlys og almindelig lampeolie.

    Et waxilight frigiver så få sodpartikler, at man kan tænde 2.700 af dem, for hvert almindelige olielys man tænder! I forhold til svanemærkede lys, ligger et waxilight nede på 7% af kravene til svanemærkede lys.

    Udover de helbredsmæssige fordele ved at slippe for sodpartikkelforurening, sparer du også tid og penge på at male vægge og lofter, som bliver grimme af soden fra gammeldags levende lys.

    Se lyset på www.waxilight.com

    Brug rabatkoden: LDS-7500, og få 10% rabat på lysestager og 5% på waxilights.

    SvarSlet