tirsdag, december 13, 2011

NU BÆRES LYSET FREM, STOLT PÅ DIN KRONE

Mens jeg har trisset rundt i hjemmetøj og tænkt tanker og ryddet op, er der helt sikker en pige rundt omkring i det ganske land, som har fået sit ønske om at være Luciabrud opfyldt.

På min afdeling havde vi besøg af unge, dejligt syngende piger i fredags, det var med levende lys i kransen, men ingen lys i hænderne, da souschefen ikke troede, at røg og varmealarmerne i loftet kunne klare så mange lys.

Jeg mindedes min tid som sygeplejeelev på Viborg Sygehus. Her var det en tradition, at sygeplejeeleverne gik Luciaoptog på selve dagen, det blev gjort midt i besøgstiden om aftenen og med levende lys. Selv på intensiv afdeling gik vi rundt og sang. Jeg tænkte ofte på, om de meget dårlige patienter havde troet, de var kommet i Himlen ;-) Det var en lang tur, vi gik rundt på alle afdelinger, så sangen blev godt gennemsunget, og til sidst kunne man slet ikke huske, om man nu skulle op eller ned i omkvædet.

Jeg drømte om at være Luciabrud, men nej, det blev aldrig mit lod, og godt nok tilbød en af mine kolleger, at vi kunne have gået Luciaoptog i dag med mig som brud, men jeg takkede pænt nej. Tiden er vist løbet fra mig som Luciabrud.

Har du været Luciabrud eller været med i Luciaoptog?

11 kommentarer:

  1. jeg har været med i Lucia optog, men aldrig været Luciabrud...og lærer Larsen spillede på sin violin...tak for mindet :)

    nb...husker også at lærer Larsens sko var alt for store :*)

    SvarSlet
  2. Vi holdt stort fælles Lucia "optog" i dag i Kvæsthuset med gløgg og æbleskiver, et lys til alle og de to vers på et stykke papir, og så gjalde Lucia sangen ud over huset.. Det var super hyggeligt og lød fantastisk, så alle der ville kunne i dag være med i Lucia sangen og bære sit eget lys :-)

    SvarSlet
  3. Nej jeg fik heller ikke lov, selv om jeg gerne ville - ligesom alle de andre piger :o)

    Til gengæld nød jeg mini-konfirmandernes lucia optog i søndags i kirke. Det var smukt.

    SvarSlet
  4. Vi har taget konsekvensen - de synger kun første vers, går op, og gentager ikke omkvædet:-)
    Og ja, jeg har været luciabrud. På vores lille teologiske seminarium kunne jeg ikke slippe. Jeg fik dog en medstuderende til at skrive en ny sang med kalypso-melodi, så det gik, uden at jeg mistede al min selvrespekt. - Det år, hvor jeg skulle have været ordinær lucia-pige som KFUK-spejder, da var jeg vokset ud af min konfirmationskjole:-(

    SvarSlet
  5. HAr vært med å gått lucia mange gange jeg også. I menigheten vår var det tradisjon å reise på to sykehjem å gå rundt i gangene og inn på noen rom og ha luciaopptog. Vi sang forskjellige sanger og hadde en del bibelvers som vi les opp mellom sangene. En flott ting som jeg håper fortsatt er i bruk enkelte steder.
    Godt med en dag der en kan tussle rundt i behagelig hjemmetøy og bare kose seg.
    Ha ei fortsatt god adventsuke :)

    SvarSlet
  6. Aldrig brud, men hendes hjælper ;-) Husker tydeligt, hvordan min mor og mormor stod og hylede henne i hjørnet haha. En dejlig tid at mindes ;-)

    SvarSlet
  7. Dit indlaeg bragte mange minder frem.Som sygeplejeelev paa Gentofte Amtssygehus for mange aar siden gik vi ogsaa Luciaoptog,det var meget stemningsfyldt og jeg tror, at vi elever fik mindst ligesaa meget ud af det som patienterne.
    En lille dreng paa oejenafdelingen havde faaet fjernet det ene oeje pga kraeft, jeg kan huske, at han stod op i sin tremmeseng i en hvid ud-i-et natdragt og da han saa os komme sagde han " Det er jo engle",det har jeg aldrig glemt, og taenker paa ham, hvert aar ved denne tid.
    Tak for dit indlaeg.
    Ann i Vancouver

    SvarSlet
  8. Jeg har gået luciaoptog da jeg sang i børnekor i "gamle dage" i Århus, hvor vi gik i Guldsmedgade op og ned og op og ned med sporvogne om ørerne (og senere busser) og med haveblus i hænderne. Det har sikkert været et skønt syn:) Har dog aldrig været "brud".

    SvarSlet
  9. Jeg har været "terne" da jeg gik i søndagsskole.
    Kom lige til at tænke på da sønnen i første klasse syntes det var dybt uretfærdigt at det kun var pigerne der måtte være brud, han og en af de andre drenge ville give alt for at måtte få krans med lys i på hovedet.....men nej, de måtte nøjes med at gå bagerst, det var drengenes plads. Han kan godt selv huske det og vi griner gerne af det, idag er han 28. (og landmand) KH: Joan M.

    SvarSlet
  10. Anne, det er sjovt som vores hjerne husker de særeste ting :-)

    Inge, jeg gad godt have været i huset, det må have set og lydt smukt :-)

    Lone, og én kunne jo kunne være brud, men det er smukt at se på og dejligt at være med i :-)

    Ha Charlotte, jeg gad godt have set dig gå til kalypsorytmer :-)

    Tak i lige måde Astrid, det er dejligt, når nogle holder ved traditionerne og de ældre nyder det helt sikkert :-)

    Gitte, det er også smukt at se på ;-) og Luciabruden ville syne forkert uden alle sine hjælpere :-)

    Selv tak Ann, åh ja sådan en bemærkning gemmer man på, dejligt at høre om dine Luciaminder :-)

    Eva, der skulle da synges til sådan et sted :-)

    Joan, min søn var også terne med høj hvid hat, han ønskede sig nu aldrig at være brud :-)

    SvarSlet
  11. Eneste gang, jeg har været med i noget Lucia-optog, var til et forældrearrangement i en af klasserne, hvor det mest var lidt for sjov. Ellers har jeg været Lucia-optogsnyder. Den bedste Lucia var for 26 år siden, hvor jeg lå på barselsgangen med den ældste (det var dengang, hvor man fik lov at blive længe efter fødslen), og så kom sygeplejeeleverne med lys og sang - og tårerne trillede på den nybagte moder. Man er vist lidt oppe at køre, når man har født for første gang :-)

    SvarSlet