EN ANDEN LILLE HISTORIE

Mobiltelefonen vækkede hende endnu en gang. Nogle gange tænkte hun på, hvor længe hun måske ville sove, hvis ikke mobiltelefonen kontrollerede hendes dag. Egentlig skulle hun ikke noget, men datteren skulle besøge en veninde til brunch, og hun ville gerne være lidt sammen med datteren inden da. De var taget i sommerhus i går, og landmanden havde tilbragt aftenen sammen med dem, men var kørt hjem igen til natten. På den måde kunne han sove lidt længere inden arbejdsdagen i dag. Der var ingen medarbejdere på gården idag, så landmanden havde fået en kurv med pålæg, brød og kage med hjem. Og typisk hende var det første, hun tænkte på i morges, at hun ikke havde givet ham ost med; han overlevede nok, der var sild, hjortespegepølse, hjemmelavet leverpostej og andet pålæg i kurven. Selv kunne hun ikke leve uden sine oste, der var ikke noget bedre end en ostemad og en kop te.

Der var koldt i sommerhuset, så mens datteren gjorde sig klar, tændte hun op i brændeovnen. Hun nød at sidde i nattøjet ved computeren og høre de knitrende lyde fra det brændende træ og se på flammerne. Hun tænkte på dagen i går, hvor søn og svigerdatter var taget med hende ned for at besøge hendes far. Først var de hjemme omkring det gamle barndomshjem og hente lune trøjer til hendes far, påskeliljerne stod strunk i haven sammen med alle de andre forårsblomster. De små hvide/lilla blomster, som hun ikke kendte navnet på, havde spredt sig ud over haven, det kunne godt ses, at der ikke havde været en styring med haven, siden hendes mor var død. Men det så smukt ud med de små farveklatter. Hun havde plukket en buket påskeliljer, både de høje stringente påskeliljer og de mindre dobbeltbladet, som hun vidste, mindede hendes far om hans barndomshjem.

Det havde været et dejligt besøg, de havde drukket te og kaffe i hendes fars stue, og de unge mennesker syntes, at stuen var så hyggelig. Påskeliljerne lyste op på bordet, og hendes far kommenterede dem ofte. De fik hjemmebagte kanelboller, banankage og havregrynssmåkager, og var så forspiste, så der skulle en gåtur til. Først gik de i den nyanlagte have omkring plejehjemmet, dernæst gik de en tur ned til en sø, men hun kunne godt mærke, at hendes far var sløjet af. Han blev hurtigt træt, så de måtte holde mange pauser. Hjemme igen satte de lidt musik på, og mens Vildandens sang og andre gamle sange fyldte rummet, fløjtede hendes far med på alle melodierne, det var hyggeligt og trygt.

Datteren var kørt, det var tid til morgenmad og bagefter en lang gåtur.

Da jeg ikke fik taget billeder fra min fars have, bliver det et billede fra tirsdagens aftengåtur i stedet for. God skærtorsdag til dig og dine.