fredag, april 20, 2012

OVERVÅGNING

Der snakkes meget om overvågning i bylivet, men også her i blogland bliver vi overvåget. F.eks skrev jeg et indlæg om rygestop og KRAMscreening på sygehuset og fik en kommentar fra en debattør, journalist og sangskriver, som både i kronikker og i sine sange er kritisk overfor samfundets indgriben i personlige forhold som rygning. Da jeg skrev et indlæg om madspild, fik jeg en kommentar fra grundlæggeren af Stop Madspildkampagnen. Hos en anden blogger, som skrev om cykelhjelme, dukkede pludselig en aktiv modstander af et påbud om cykelhjelme op. Det er lige før, man begynder at kigge sig over sin virtuelle skulder for at opdage forfølgeren.

I første omgang var jeg blot forundret over, hvordan nogen havde fundet min blog, men ved nærmere eftertanke er jeg kommet frem til, at der må findes søgemaskiner, som er sat til at reagere, når nogen bruger bestemte ord. Har du prøvet noget lignende?

Nu er det weekend, jeg er træt, men det har været så lækkert at have de samme patienter 3 dage i træk, og på mandag går det løs igen. Inden da skal jeg øve sange sammen med mit kor i morgen, vi skal have en koncert: Gospel og hveder, kun med os og solister, det glæder jeg mig til, det er alt for længe siden, vi har haft en koncert. Jeg skal også forberede et indlæg sammen med min kollega til et videnskabeligt møde i forbindelse med en generalforsamling. Derudover er der en have, der trænger til en kærlig hånd, og nogle landmænd, som gerne vil have mad og godt vejr. Det første kan jeg klare, det andet ligger uden for mine spidskompetencer.

God weekend til dig.

DSC05540

9 kommentarer:

  1. Det har jeg faktisk været ude for en del gange!
    Jeg tror det har noget at gøre med vores tags!

    Hvis man sletter sine tags så tror jeg måske det stopper? Har ikke prøvet for jeg vil jo gerne finde mine ting selv ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kong mor, det gør mig ikke noget, jeg blev bare så forundret :-) Men mine tags er ikke specifikke, de handler slet ikke om madspild og rygestop, så ...?

      Slet
  2. Madspild har jeg også oplevet reaktioner fra - det er ok. Men på Skt. Nicolaus dag i december skrev jeg et indlæg mod kvindehandel og pxrxoxsxtxixtxoxtxixon og fik en træls reaktion med billeder og det hele. Men det er nok svært at stoppe. Man må bare være om sig og reagere hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, Stop Madspild har jeg det også helt fint med, og jeg har heldigvis ikke oplevet sådan noget som du har, det var da ubehageligt.

      Slet
    2. Rooolig nu! Det var på ingen måde at "overvåge" nogen.

      Læs mit svar længere nede.


      De bedste hilsener,
      Selina Juul
      stifter af forbrugerbevægelsen
      Stop Spild Af Mad

      Slet
  3. Godaften allesamen.

    Jeg vil lige gerne skyde et par ord her, da jeg føler mig en anelse uretfærdigt behandlet af blogejeren her.

    Overvågning...?!?

    Nu er jeg selv medlem på Blogspot. Jeg holder dagligt øje med alt, hvad der offentligt har med madspild at gøre, da jeg er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

    Naturligvis reagerer jeg, hvis nogen skriver noget offentligt om madspild. Og så vidt jeg kan huske at det var ovenikøbet med min fulde opbakning til denne blog: dvs. fedt, at der er kommmet så stort fokus på madspild og folk nu blogger om det.

    Så hvordan søren kan dette ses som overvågning? Skal ros fra andre mennesker opfatter som overvågning...?

    Men okay, du har nok misforstået det. Jeg vil hermed ikke følge din blog længere eller kommentere.


    De bedste hilsener,
    Selina Juul
    stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Selina, jeg beklager meget min formulering, jeg følte mig ikke overvåget af dig, det er mere det, at mennesker, som aldrig havde fulgt mig eller kommenteret mig, pludselig dukkede op, når jeg brugte bestemte ord, det var det, der undrede mig. Så det skulle egentlig være tænkt som en blinkende smiley. Du har gjort et kæmpe stykke arbejde, og har inspireret mig og andre til at tænke over vores madvaner. Og som jeg skrev til Charlotte, har jeg heldigvis ikke været ude for de grimme kommentarer.
      Jeg burde have sat overvågning i citationstegn, for det var tænkt sådan.

      Slet
    2. Kære Lene,

      Det var godt at vi fik det på plads. Og ja, jeg ved godt at jeg somme tider KAN være overvældende (og DAMP-barn agtig), men det er fordi jeg er meget glad for, at der sker så meget på madspildsområdet og at folk har fokus på det. Så ja, jeg kan somme tider komme ind fra højre på etn eller anden tilfældig offentligt blog og smide en kommentar om, at jeg synes at det er fedt, at folk skriver så meget om madspild.

      Jeg fulgte altid med i din blog (og vil nu gøre igen :) og synes at du har altid mange gode pointer.

      Og tak for dine varme ord :)


      Bedste hilsener,
      Selina



      PS: Beklager alel stavefejl - er lidt ordblind

      Slet
  4. Thanks for great information you write it very clean. I am very lucky to get this tips from you


    overvågning

    SvarSlet