lørdag, april 21, 2012

KLAR I MÆLET

Man skal være klar over, hvad man vil sige med det, man siger. Jeg er sådan en, der sommetider taler før eller lige, når jeg tænker. Så kan ting nemt komme til at fremstå rodet, og andre kan blive usikker på, hvad jeg egentlig vil sige eller spørge om.

I går til sygeplejekonference kom vi til at snakke om stuegang. Så længe der har været stuegang, har der været snak om form og struktur, og det er altid de andre, der kunne forbedre sig. Vi greb så i egen barm og talte om, hvordan vi kunne blive bedre, når nu både vi og lægerne også har andre ting at gøre i løbet af en dag. Stuegang er både at læse tidligere skrevne notater, samtale sygeplejerske og læge, samtale læge og patient, beslutning af læge, som skal formidles til patient og sygeplejerske, og diktering af beslutninger. Det kan også indebære at skulle ringe andre steder hen og undersøge eller spørge om noget, så det tager tid. Mange tror, at et apopleksiafsnit er et nemt stuegangssted, men mange patienter har andre sygdomme, som spiller ind, apopleksien rammer på forskellig vis og vi er som mennesker forskellige, så man kan ikke lægge samme skabelon ned over alle mennesker.

Sygeplejesamtalen gik på, at vi skulle blive klar over, hvad vi ville vide, hvad vi kunne bidrage med af viden og få præsenteret alle spørgsmål om samme patient på én gang. Vores oversygeplejerske fortalte om en overlæge, som brugte, når yngre læger ringede og rodede rundt i præsentationen af det, de ville spørge om, at bede dem om at ringe tilbage om 10 minutter, når de vidste, hvad de ville vide, og hvad de selv havde tænkt og undersøgt, før de ringede. Jeg ved, at der også på det område er plads til forbedring for mig, så det vil jeg øve mig på.

Klar i mælet skulle vi også være kl. 9 i morges, da første sang blev slået an på klaveret. Det har været en dejlig dag, vi har sunget, grinet og også fældet en tåre. Gospelsange rører ved hjertet, i hvert fald mit hjerte, og gåhjemsangen fik mig til at mindes en oplevelse, min niece havde. Hendes storesøster døde som 15 årig og hun selv var da 12 år. Et par år senere var min niece med ungdomsskolen på Island, hvor de bl.a. så en meget smuk kirke. Min niece tog flere billeder inde i kirken. Da hun så dem igennem hjemme, opdagede hun, at på et af billederne var en lysende skikkelse midt på gangen op til alteret. Tro mig, vi har været meget opsatte på at kunne give en naturfaglig forklaring, så som lysindfald fra vinduer osv. Men vi endte med at måtte give hende ret, det lignede en engel, og min niece vidste med sig selv, at det var storesøster, der var med på turen.

I pray that angels will be
right by your side so you may se
that God in heaven
He will take good care of you and me
Angels, I see angels
Angels by your side

P1030237

12 kommentarer:

  1. Så dejligt med en hel sangdag! Og tak for fortællingen om englen på billedet. Og for billedet på bloggen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det var rigtig godt. Og tak for ordene :-) Jeg nyder stadig min del af blomsterne fra retræten :-)

      Slet
  2. Smukt - virkelig smukt. Hvis man forstår at åbne hjertet og se, kan man nok se mere end vi går rundt og tror!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kong mor, den viden er jeg også kommet frem til :-)

      Slet
  3. Blandt radiofolket i militæret har de en regel.. Tænk, Tast, Tal.. og ikke som mange gør Tast, Tal, Tænk.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, de tre T'er vil jeg huske på :-)

      Slet
  4. Engle har vi allesammen brug for. Jeg har aldrig set en på billede, men mærket.....

    Sang er godt for sjælen både i sorg og glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, sang gør godt på alle måder, og engle ved jeg ikke om jeg har mærket,men Guds omsorg har jeg mærket :-)

      Slet
  5. Som oftest, når jeg kikker innom og leser hos deg, Lene - så vekker du undring og tanker hos meg. På flere plan. Også i dag.

    Så fint at dere på jobb setter av tid til å reflektere rundt dette med legevisitt. Ofte i en travel jobbhverdag, blir det satt av for lite tid til akkurat det.

    Takk for påminnelsen, jeg snakker nok som oftest FØR jeg tenker. Må noen ganger "ro meg i land" med oppklarende ord i etterkant.

    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Elisabeth, vi skal være hurtige i vores arbejde, men jeg er efterhånen overbevist om at det er godt at stoppe op og tænke før vi taler, det giver anledning til refleksion og måske en hurtigere og bedre beslutningsproces. :-)

      Slet
  6. Nogle gange sker der bare ting, som ikke kan forklares rationelt, og din niece har åbenbart været ude for det.
    Det har jeg også været ude for, og selv om jeg er et meget rationelt menneske, er det jo ikke alt, der kan forklares rationelt med den viden vi har i dag - noget af det, man for mange år siden så som overnaturligt, har man i dag en forklaring på, og måske kommer der en dag en forklaring på lyset i kirken.
    Og måske ikke ... vi behøver jo heller ikke at forstå alt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har også revideret min holdning til sådanne oplevelser, for vi behøver netop ikke forstå alt :-)

      Slet