En af de bøger jeg læste på retræten, var sognepræst og hospitalspræst Preben Koks Skæld ud på Gud. Den havde jeg fået af landmanden, han havde set den på en tankstation og mente, den måtte være lige noget for mig. Det er den også. Den er godt skrevet af en klog mand med masser af erfaring og evne til at formidle det videre. Preben Kok bruger meget at få folk til at tale med Gud, at skælde Gud ud, at give Gud noget af ansvaret for de ting, der sker, når ulykke, sygdom og sorg bryder ind i vore liv. Vi er tilbøjelig til at tage hele skylden på vores skuldre, og det bliver en meget tung byrde at bære. En af de historier, der gjorde indtryk på mig, var historien om 12 årige Maria med en meget stærk tro på Gud.
Marias søster er død ved en trafikulykke, hvor Maria var til stede. Maria er overbevist om, at Gud vil lade hendes søster genopstå på treårsdagen for hendes død, denne dag er netop Påskesøndag, genopstandelsens dag. Historien beretter om, hvordan PK sætter ord på overfor Gud, at nu må Han tage del i ansvaret for at hjælpe Maria og hvordan Preben Kok ved hjælp af sine spørgsmål til Maria, får Maria til dels at undre sig over, hvorfor Gud ikke greb ind overfor den ulykke og dermed også at kunne bebrejde Gud dette, dels at erkende, at Gud var til stede ved ulykken, Han så den og Han græd. Og det sidste giver Maria fred i sjælen.
Faktisk går det igen hos mange af historierne, at når først mennesker får skældt ud og placeret en del af ansvaret på Gud, så letter det, og de føler også, at Gud er med dem i sorgen, at Han deler sorgen med dem. Selv hos mennesker, hvor det vitterligt er deres skyld, og præsten tør sige det højt, ender de med at sige, det var mig, der fejlede, men Gud kunne jo have forhindret det, hvis Han havde ladet tingene gået anderledes. Først tænkte jeg, han er modig, den kære præst. Nu mens jeg skriver det her, tænker jeg, han er stærk i sin tro, han lader i den grad Gud være med i sjælesorgsarbejdet.
Bogen er skrevet, så den læses meget hurtigt, og jeg kommer til at læse den mange gange, for der er mange gode ting for en sygeplejerske. Jeg kan helt klart anbefale den, så stop op næste gang du tanker bilen eller skal købe lækkerier fra tanken og lad denne bog komme med hjem. Den vil give dig stof til eftertanke.
Må din dag bringe dig glæde, og må det brede sig til dine medmennesker.
Det lyder interessant. For jeg mener jo ikke, at han kan være bekendt at sende små børn til verden, der er så syge, at de må herfra igen. Sådan tænkte jeg på et tidspunkt. Meget vredt og stærkt. Nu ved jeg ikke rigtigt.
SvarSletSusanne, at børn skal dø, er ganske enkelt ikke meningen. Det gør mig ondt, at I skulle få den sorg. Jeg har 2 niecer, der er døde, den første som nyfødt, lillesøsteren som 15 årig. Første gang besluttede jeg at stoppe med at tro på Gud, for jeg var så vred, men sådan en verden uden troen på en Skaber blev så uhyggelig en tanke, at det kunne jeg ikke.
SletDe sygehuspræster - de kan noget (ok, ikke dem alle sammen, desværre)
SvarSletJeg må have fat i den bog. Det er så vigtigt, at være ærlig i vores Guds-relation. Det er kun "når vi kommer forskellige steder fra, vi kan mødes", det gælder også mødet mellem Gud og mennesker.
En anden god sygehuspræst er en af jeres - Ruth Østergaard Poulsen med den lille bønnebog "Fra det dybe råber jeg til dig" - det er samme stil, tror jeg, bare i form af bønner. men den kender du vist.
Charlotte, jeg kender Ruths bog, men har vist kun læst den hos dig :-) Ruth Østergård Poulsen er en dygtig præst, helt enig.
Slet