Alder og hverdag

• Vi stod og snakkede, hun fortalte mig om hendes mor, som havde fået kræft. Jeg udtrykte min medfølelse og så siger kvinden, som jeg vil skyde på var midt i 30erne, måske lidt ældre: nå ja men hun er jo også blevet 60, så ... Bortset fra at sygdom er hård ved alle uanset alder, også for de pårørende, og jeg tror datteren ville forsøge at være i kontrol og voksen overfor mig, så følte jeg mig godt nok gammel der.

• I lørdags var jeg sammen med mine elevkammerater fra sygeplejeskolen, 1. september for 42 år siden startede vi på sygeplejeskolen i Viborg. Mine kolleger på arbejdet kom til at grine, da jeg fortalte det. Udover fem social og sundhedsassistenter, som er i slut 50erne og først i 60erne, så er der vel kun nogle ganske få, som var børn på det tidspunkt, og så nogle få, der blev født omkring 1977. Resten er i 20erne og 30erne, langt de fleste er yngre end mine børn.

• Jeg nød at være sammen med nogen, som havde den samme historie som mig, den samme reference, selv om vi er vidt forskellige. Bagefter tænker jeg hver gang på, hvor trist det er, at jeg aldrig har ført veninder med fra én livsfase til en anden. Det er ikke, fordi jeg bevidst har droppet dem, men vi er gledet fra hinanden, og dem jeg gik meget med i sygeplejeskoletiden, kommer heller ikke til disse komsammener. I dag er jeg meget mere i tråd med dem, der kommer. Det var jeg ikke dengang. Alderen og livet ændrede mig, de fejltagelser jeg gjorde/gør, de succeser jeg oplevede/oplever, de er med til at forme mig som det menneske, jeg i dag er blevet.

• Hvor andre i min alder virker meget skråsikker på hvad de vil, hvad de mener, hvad de interesserer sig for, så føler jeg mig på den ene side ret tryg ved mig selv og den jeg er, på den anden side føler jeg mig som en vandrer, der forsøger at finde den rette vej(for mig), indimellem usikker på hvilken vej, men fortrøstningsfuld og sikker på, at jeg nok skal klare det, hvad nu end vejen vil byde mig.

• En af mine elevkammerater fyldte 60 sidste år, og det var som talt ud af min mund, da hun sagde, at det kom bag på hende, at tankerne om livet og at vi nu var et sted, hvor langt over halvdelen af livet er levet, fyldte så meget. Hvor hun valgte at sige jobbet op, give sig selv et sabbatår til at finde ud af, hvad fremtiden skulle byde på, fordi man ikke skulle spilde sin tid, så vælger jeg mere at være i det liv, jeg valgte for år tilbage og se på mulighederne der.  

• Kontrasten til den skønne eftermiddag i Thisted/Klitmøller blev aftenens fest for to af mine kolleger, der fyldte 30. Der var så meget skæg og ballade, og jeg nød at være sammen med dem. Jeg tog dog tidligt hjem, så jeg kunne ligge i min seng ved midnatstid efter en lang og skøn dag.

• Ugen er strøget af sted, og den sluttede med en MUSsamtale med min leder. Vi blev enige om hvilken retning mit arbejdsliv skulle gå de næste år, jeg kommer af med funktioner og vi ændrer på min arbejdstid, så jeg kan gå mere sammen med mine kolleger i hverdagen. Det glæder jeg mig til. Samtidig er et nyt skib, vi har forsøgt at bygge og få i vandet, nu tæt på at være et skib, og min opgave bliver at være med til at få det til at sejle. Det er jeg spændt på.

• I dag skal jeg dog finde tilbage til min hverdag for 20 år siden, jeg skal hjælpe med at lægge kartofler ind på lager i formiddag. En af medarbejderne havde en aftale, som ikke kunne aflyses. Jeg hjalp også i forgårs, så jeg ved, at det kan jeg godt. Det er en god følelse.

Du ønskes en god weekend.