Skønne september

Landmanden slår græs, jeg bager kager til folkeholdet til den næste uge. I formiddags flyttede han kartoffelkasser og jeg ordnede kontorarbejde.

Midt i det hele kom et vennepar, vi ikke har set siden min runde fødselsdag for 2½ år siden. Og siden da er de blevet bedsteforældre til hele fire skønne børn. Sådan noget tager tid, men vi er ikke bedre. Landmanden havde lovet dem, at næste gang vi skulle ses, ville han lave bøffer til dem, jeg skulle ikke gøre noget. Det ser vi alle tre frem til.

Det er som om hverdagen gang på gang gør noget ved os, vi får ikke inviteret folk til de weekender, vi har fri i. Det vil jeg gerne lave om på. Det var så skønt at tale med nogen, som vi har fulgtes sammen med i mange år. Vi bor forskellige steder i landet, men når vi ses, så snakker vi, som om vi så hinanden til hverdag.

Jeg laver peptalk og forsøger at få mig selv ud og gå. Jeg trænger til en lang travetur, og alligevel falder trætheden over mig, så snart jeg tænker på at tage traveskoene på. Lad os se om det hjælper at skrive det her. Først skal der dog handles ind til ugens madpakker, det glemte jeg forleden dag. Pålæg og brød får hurtigt ben at gå på, når der hver dag skal smøres 7 madpakker.

Min litteraturkreds startede i tordags og jeg kæmpede med at få læst bogen dertil. Den kom med til frisøren torsdag morgen, og da jeg skulle sidde et stykke tid, mens de lyse striber i håret dukkede frem, så nåede jeg faktisk at blive færdig med den først på eftermiddagen. Typisk begyndte jeg så efter at have hjulpet ved indlagringsgrejet at få ondt i halsen og kvalme, så jeg valgte at tage en rolig aften i sengen, og så var det over.

Bogen jeg godt gad at have diskuteret med de andre, var Mich Vraas Håbet.I første omgang kunne  jeg nærmest ikke læse den, fordi det menneskesyn, man havde på slaverne, gjorde så ondt i mig. Men til sidst blev jeg grebet af den, om end jeg på et tidspunkt følte, at bogen skiftede stil. Det var som om, at nu skulle bogen altså skrives færdig, så den var ikke så detaljeret mere. Vi ser forløbet fra forskellige menneskers perspektiv og på forskellige tidspunkter. Den hopper frem og tilbage i tid og mellem mange forskellige personer. Det fungerede faktisk godt, så måske skal jeg kaste mig ud i de to næste bøger i trilogien om de Vestindiske øer og slaveriet under dansk herredømme. Mich Vraa skriver godt og jeg har siden læst, at han er oversætteren af bogen Alt det lys, vi ikke ser, som jeg var vildt begejstret for.

 

I går slugte jeg så en bog, som i den grad læner sig op af mit faglige virke. Bogen Blink - da jeg mistede livet og lærte at leve. Læs Randis anmeldelse, den dækker min oplevelse. Bogen kommer med på arbejde, for der er to passager, jeg gerne vil læse op. De oprørte mig og gjorde at jeg tænkte, når sygeplejersker og en læge på Hammel neurocenter, som er højt specialiseret i rehabilitering  af mennesker med hjerneskade, kan glemme, at patienten er et menneske og ikke blot en hjerneskadet person, så kan vi også.

Den ene episode er to sygeplejersker, der skal skifte ble på Rikke og tilse hendes kateter. De står og snakker om urin og hvor ulækkert det er, når en kolbe eller et bækken vælter ud på gulvet, alt imens de arbejder. Rikke kan ikke tale, men hun kan faktisk godt forstå det der siges, hun kan også stave ved hjælp af en staveplade, men det tager lang tid, så derfor bruger personalet det ikke særlig tit. Jeg blev så vred over, at man kan mangle så meget situationsfornemmelse, at man kan tale hen over hovedet på en patient uanset om man tror, hun ikke hører det man siger, fordi hun det meste af tiden sover en dyb søvn. 

Kagerne er færdige og det ene hold er mislykket, jeg glemte bagepulveret. Heldigvis var det muffins, bradepandekagen ser god ud, og den kan række til flere dage. Mon ikke de muffins bliver til hønse og hundeføde, det tror jeg. Har lige spist en, og den er så bastant, at jeg har helt kvalme. Havde jeg været med i den engelske bagedyst havde jeg fået Blikket fra de to dommere og var røget ud.

Jeg tror, jeg snupper et knækbrød med ost til min te, det går man aldrig fejl af. God søndag til dig.