Jeg er her bare

Fredagsindlægget,som ved en fejl ikke blev udgivet før lørdag:

Regnen forsvandt efter klokken ti og solen skinnede gennem de få skyer, der er på himlen. Landmanden har fuld folkehold på arbejde, og da det regnede i morges, måtte han ændre sin plan. Derfor hjalp alle mand med at få sorteret kartofler til næste ordre. Så snart regnen stoppede, blev traktorer og kartoffeloptager kørt ud af husene. Det dur ikke, at kartoflerne bliver våde, når de bliver taget op. Så bliver det svært at få dem tørre i kasserne. De bliver sat i kølehus, men er de våde, rådner de. Derfor er regnen en modspiller, som der skal tages hensyn til konstant. Og da jeg vendte tilbage efter en afskedsreception her sidst på eftermiddagen, begyndte regnen igen. Dog ikke i stride strømme, som jeg mødte på hjemvejen.

Jeg er her bare, disse to fridage bliver brugt til blot at sidde og tænke indimellem, nogle gange ser jeg fjernsyn, nogle gange læser jeg en bog. Strikkelysten har forladt mig, det er ærgerligt, for den kunne være en god samarbejdspartner i at få pulsen og tempoet ned, når dagenes tempo skrues op. De første tre dage i ugen har været hårde, kombinationen af meget at lave på arbejde og nok at se til herhjemme gjorde, at jeg gjorde det, jeg faktisk er god til, når så jeg holder fri. Nemlig at trække stikket ud, jeg er god til bare at være. Ja jeg smører mad, ja jeg handler ind, ja jeg vasker tøj, ja jeg gør de dagligdags ting, der skal laves. Men derudover laver jeg ikke noget, jeg glemmer at vande blomster, jeg glemmer at køleskab og fryser i den grad trænger til afrimning og rengøring, jeg glemmer at jeg har mapper stående på gulvet i et værelse, der skal sorteres og kasseres, osv.

Jeg glemmer det hele og nyder blot at være lige her. I går kom jeg alt for sent i seng, fordi jeg lige skulle læse en bog færdig. Elizabeth Nobles fire bøger har jeg dels læst, dels lyttet til og de har underholdt mig på fortrinlig vis. Fortiden tur/retur og Efterdønninger kan varmt anbefales. Den første handler om to veninders liv med kærlighed, utroskab, venskab, sygdomme osv., hvor der skiftes mellem nutid og fortid. Jeg troede, at jeg kunne regne ud, hvad der skete, men sådan gik det ikke. Og slutningen var bedre end den min hjerne havde skrevet. Efterdønninger handler om en familie, der er ved at gå i tusinde stykker efter deres ældste søn dør i tsunamien i 2004. En anmeldelse kalder den til tider banal, det kan jeg da godt følge dem i, men samtidig synes jeg, at den er godt skrevet og rummer en god historie med håbet intakt.

Nu har jeg lige hentet den næste bog til litteraturkredsen, Der vokser et træ i Brooklyn. Jeg ved, at jeg er startet på den tidligere, men måtte aflevere den, fordi jeg ikke fik den læst. Jeg bilder mig ind at jeg også har skrevet om den start, fordi jeg er vild med sproget i de første kapitler, men det indlæg kan jeg ganske enkelt ikke finde. Måske er det blot blevet ved kladde eller tanken.

Lørdag er gået som den skulle, der er sorteret kartofler og jeg har bagt boller og kage til folkeholdet. Jeg har vasket tøj, jeg har faktisk også strikket lidt og jeg har nydt skønne norske programmer på DR2 om Hvor ingen kan tro, at nogen bor. Og så har jeg nydt Ghita Nørby og Kim Lyngvild på besøg i mit sommerområde.

Håber du har nydt din lørdag, hvad mon du har brugt din lørdag til? God weekend.

Belgien 2019