onsdag, september 11, 2019

Taknemlighedsfyldt lyksalig morgenstund - bare fordi


  • køkkenbordet var totalt ryddeligt her til morgen. Opvaskemaskinen var færdig i går aftes, men jeg var for træt og slidt til at tømme den og bagefter sætte alt det snavsede i opvaskemaskinen. Så jeg gik i seng og tænkte, det må jeg gøre i morgen efter arbejde.
søndag aften
  • det at landmanden havde gjort det, efter jeg var gået i seng, viser at han ikke blot lyttede i går, men også forstod det jeg fortalte. For en gangs skyld talte vi ikke blot om landbrug og alt andet relateret til dette. Vi talte om forskellen på en meget travl hverdag på gården med 37 års erfaring og den samme cyklus om end meget omskiftelig i kontrast til en meget travl hverdag på sygehuset, hvor jeg konstant er på nye veje. Jeg har erfaringen, men det er stadig nyt, det jeg lige nu er i gang med. Og jeg bruger hele mig, inklusive hjernebarken hver dag, det kører ikke på rutinen.
  • det ikke handler om selve handlingen at tømme opvaskemaskine, men tanken bag den.

  • at samtalen i går også handlede om at vores tre nye mænd, som kun skal være her i kartoffelsæsonen, ser ud til at være gode, dygtige og solide mænd. Det gør en verden til forskel og letter min kære landmands arbejde. 

  • at der var stjerner på himlen, da jeg åbnede døren ud til gårdspladsen. Så kan den bælgravende morgenstund godt accepteres
  • jeg har sidste arbejdsdag i denne uge. jeg har taget en feriedag på fredag, så nu kan jeg se frem til fire fridage.

14 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, at du kan se frem til fire fridage, Lene! Du har næsten for meget at se til i hverdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, siden sommer har jeg haft for meget om ørerne. Og det er jo alt det vi ikke når, som gråner vores hår i følge Piet Hein, og også sætter sig på søvn og krop. Så jeg arbejder på at reducere den mængde, og med hjælp fra andre er det ved at ske.

      Slet
  2. Tanken bag - den er guld værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, lige nøjagtig :-)

      Slet
  3. Du er god til at samle lyspunkterne i buketter :-) God fridag fredag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eric. Livet bliver for trist hvis ikke de små lyspunkter i hverdagen bemærkes :-)

      Slet
  4. Det er de små ting vi gør for hinanden, uden at skulle have tak eller fortælle, hvad man har gjort, der gør livet og samværet meget lettere og bedre. Det er nogle dejlige "buketter" du lavet om de forskellige episoder. Gode fridage til dig, når du kommer dertil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, og smukt at beskrive det som buketter :-)

      Slet
  5. Man bliver simpelthen bare SÅ glad, så ægtemagen gør den slags uventede ting - også selv om man inden er kommet med et par hårfine hentydninger ;-)
    Hjernearbejde bliver man lige så træt af som af fysisk arbejde - somme tider næsten mere ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, stjerneglad og faktisk gik min snak slet ikke på at han skulle hjælpe mig, men jeg havde brug for at han forstod hvor træt og slidt jeg var. Og det gjorde han ved at vise det helt konkret :-)
      Hjernearbejde kræver meget af kroppen for der etableres nye forbindelser og man skal tænke over alt, man gør.

      Slet
  6. Hvor er det dejligt, jeres samtale udmøntede sig i sådan en konkret handling fra landmandens side. Jeg plejer at sige, at kærlighed sidder ikke i hjertet - den sidder i hænderne. Det kan være nemt med store ord, men det vigtigste i hverdagen er de handlinger, vi gør for hinanden.
    Godt du har fridage foran dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, hvor er det smukt formuleret, at kærlighen sidder i hænderne.

      Slet
  7. Sådan en handling (at rydde op i køkkenet på eget initiativ)) siger mere end mange ord :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, den varmer meget mere end ord og gaver :-)

      Slet