Sku vi ta en tur til Belgien og Frankrig? Dag 4 i Ardennerne 2019

Da jeg aldrig skriver, mens vi rejser, så kommer rejseberetningerne først herhjemme. Da jeg tit har lidt mere ferie efter motorcykelrejserne, får jeg heller ikke skrevet alle indlæg der, fordi jeg nyder ferien med familien. Ofte går vi direkte over i travlhed i landbruget og sygeplejen, når ferien er slut, og så orker jeg ikke altid at se alle billeder igennem, finde tilbage til lidt om de forskellige steder, og finde ordene dertil. Derimod nyder jeg at gense billederne og mindes turen, når vi kommer lidt længere hen og når jeg har overskud til det.

Så derfor, vil du med tilbage til juli 2019, til Ardennerne og vores motorcykelferie? Så kom med, og vil du læse mere om ferien, kan du trykke på dette link: Motorcykelferie Ardennerne 2019

Før turen laver jeg meget research, jeg køber næsten altid Turen går til ... Den har ikke så meget fokus på selve køreturene og smukke steder at køre på en motorcykel. Men den har beskrivelser af seværdigheder og byer. Turene finder jeg på udenlandske og danske sider om motorcykelture. Og en af turene handlede om en smuk køretur i den vestlige del af Ardennerne, som jeg så kombinerede med et besøg på et af de mange klostre i Belgien, som brygger øl, gode øl.

Det var den længste tur, vi tog i de 3½ dag, vi var i Ardennerne, og det var en rigtig smuk tur. Landmanden er vild med at køre i Ardennerne, der er bløde kurver, der er udsyn og landskabet veksler rigtig meget. Og jeg nød at sidde bagpå motorcyklen og suge til mig af de smukke indtryk undervejs.

Turen gik gennem dale, gennemskåret af floder, hvor borgerne lå tæt på. Og hvor byerne voksede langs flodens bredder.

For at komme til klosteret kørte vi gennem Frankrig på turen ud og hjem igen.

Der er nok at se på og snakke om, vi har samtaleanlæg i hjelmene. På den måde kan vi dele oplevelserne her og nu. Blandt andet diskuterede vi om ikke det var atomanlæg,  de to store skorstene ude i det fjerne tilhørte.

Der var en frodighed overalt. Ligesom der var borge overalt.

De bløde bjerge omkransede hele turen og gjorde at udsynet aldrig blev uendeligt.

Vi nåede et af vores mål for dagen, Abbaye Notre Dame de Scourmont tæt på Chimay. Her bliver der brygget trappistøl og lavet oste. Som de nærmest skrev undskyldende i deres pjece, øllet havde været med til at de kunne sørge for andre. Munke overalt i verdenen har taget udgangspunkt i de muligheder jorden omkring dem gav. I Harzen var det minedrift, i Belgien blev det øl brygget på malten fra de gode marker omkring, ligesom malkekvæg dannede grobund for gode oste.

Stilheden i klosterets have var dejlig, det indbød til nærvær og eftertænksomhed. Det på trods af at bryggeriet dannede grænsen for den ene langside af haven.

I den store kirke var der tidebøn Sext, altså midt på dagen. Vi deltog stående bagerst i rummet og fik derfor heller ikke fotograferet. Det var nok at være til stede, nyde munkenes sang og lysindvældet.

Fra kirken og langs bryggeriet gik en vej, som senere blev til en alle ned forbi kirkegården. Klosteret måtte rumme både nonner og østre, for både nonner og munke var begravet her.

Nede for enden gik en vej og lidt længere kom indgangen til bryggeriet. Der holdt en del biler, som dermed også viste, at i dag er det ikke kun munke, der arbejder i bryggeriet.

Vi gik tilbage og nød synet af den store kirke og haven endnu en gang. Resten af klosteret er dels forbeholdt munke og nonner, dels et refugium, hvor alle kan komme og få støtte til meditation, samtale og eftertænksomhed i stilhed. Vi fik at vide af en munk, at 1 km længer henne var et center, hvor man kunne se mere om historien bag klosteret og kunne smage både øl og oste. Så der tog vi hen for at få en god frokost og dele en god belgisk øl.

Nu gik turen igen ind i Frankrig og gennem små byer på den vej, som kaldes Routes de legendes. En skøn tur, som bød på veje med sving i, små byer og floden Semois, som vi fulgte en stor del af vejen.

En pause blev der også tid til, hvor vi nød at være tilskuer til livet på floden.

Snart var vi på vej ind i Belgien igen og fik det første glimt af enfredet landsby Frahan beliggende i Belgien.

Først skulle vi dog ned og rundt om en by og så op igen for at finde rastepladsen tæt på byen Rochehaut, hvor der var smukt udsyn til byen.

Dagen var der, hvor vi ikke kunne nå at vandre ned til byen og op igen, det skulle efter sigende tage en time hver vej. Vi havde bestilt god belgisk mad hjemme på vores Bed and breakfast, så efter en god pause hoppede vi på motorcyklen og tog den hurtigste vej hjem til La Roche-en-Ardennes.