onsdag, juni 10, 2020

Her sker der ikke noget

eller gør der? Dagene kommer nemt til at gå ud i et, hvis ikke jeg får skrevet om de små hverdagsbetragtninger løbende. Jeg mister fokus på det smukke i hverdagen og holder fokus på det, der skal gøres og falder i staver i sofaen over det, der burde gøres.
Det er seks dage siden sidst jeg skrev på bloggen på en skøn morgen med sol modsat vejrmeldingerne.

I dag skinner solen også skønt, jeg skal først møde klokken 11 og får fri klokken 15, så det er en kort dag. Det har noget at gøre med normperioder, der skal gå op og egentlig kunne jeg godt have afspadseret de resterende timer, men jeg havde et undervisningsforløb, jeg gerne ville afslutte.

Landbruget er i sin mere rolige periode, hængepartierne fra forårets hektiske måneder begynder så småt at blive færdiggjort. Men lige som man siger, der altid er noget at gøre for en husmor, så gælder det samme også for en landmand. 

ved I hvad - jeg tror jeg lader indlægget hænge lidt i luften og så går jeg en morgentur. Det er nemlig alt for sjældent, at jeg får taget mig sammen til det. Jeg mistede min nye smarte skridttæller i sidste uge, og jeg kan mærke, at det gør en forskel. Den støttede mig i at komme ud og bekræftede mig i at nogle dage var der gået nok uden en gåtur.


AHH hvor gjorde det godt blot at gå, fokusere på grøftekantens flora, lægge nakken tilbage og se på himlens penselstrøg og beundre landmandens smukke kartoffelmarker, hvor kartoflerne står i række, strunke og grønne.

Jeg plukkede blomster og græsstrå, nød fluer, humlebier, sommerfugle og andre insekters arbejde med at få føde fra grøftekantens blomster.


Kort før jeg kom hjem, måtte jeg sætte hastigheden op, landmanden var kørt til møde og der kørte en bil ind på gårdspladsen, som jeg ikke kendte. Næste hjemme kunne jeg se, at det var vinduespudseren og så fik jeg endnu mere travlt, for jeg var gået fra åbne vinduer. Det er nemlig ikke mig, der får advis om, at de kommer, og den, der får advis, læser ofte ikke sine sms'er om dagen.

Samtidig med at jeg gik ind på gårdspladsen kørte en bil op på siden af mig, konsulenten som landmanden skulle have møde med holdt her, og landmanden holdt inde ved konsulentens kontor! telefonerne kom i brug og det blev aftalt at mødet skulle foregår her, så jeg måtte have ham ind, få lukket vinduer, glemme at sætte blomster i vand, for der skulle brygges kaffe og smøres brød og snakkes, indtil landmanden kunne overtage mødet.


Nu er blomsterne i vand, vinduerne vasket, jeg trænger også til vand og at blive vasket, for om en halv time skal jeg ud ad døren og på arbejde. Pludselig skete der noget, som jeg helt sikkert ville have glemt om få dage, men nu fik det sit eget øjeblik på bloggen. Ha en god dag.


6 kommentarer:

  1. Det er lidt pudsigt ... jeg kan gå og tænke, at der bare ikke er en pind at skrive om, fordi vi er så meget hjemme, og når jeg så alligevel synes, at nu skal der altså skrives et indlæg, så fylder det hurtigt næsten for mange ord.
    Det er nemlig sådan, som du også siger, at når man først begynder at sætte ord på de små ting her i livet, så er der såmænd nok at tage fat på.
    Bare det ikke bliver for kedeligt for andre, men det var dit indlæg her i hvert fald ikke :-)
    Det er nok for sent at lære sin ægtefælle at tjekke sin telefon indimellem :-D
    Jeg har en, der har det sådan med mails ... derfor er det min mailadresse, vi opgiver til alle potentielt vigtige 'kunder'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er rart at høre, at andre oplever det samme med at når fokus rettes på at skrive, så vælder ordene frem.
      Og tak :-) Ja, man kan ikke ændre hinanden, men man kan ændre sig selv, så måske skal jeg have den advis :-)

      Slet
  2. Du er så god til at skrive om din hverdag og vise med billeder, hvad du oplever. Sikke en fin idé at I har en vinduespudser!
    Jeg går og luger og beskærer i haven i dag - ukrudtet vælter op.

    SvarSlet
    Svar
    1. madame, tak. Jeg kunne godt forestille mig at ukrudtet har kronede dage efter regnen.

      Slet
  3. Den overskrift gjorde mig nysgerrig ... :-) Selvfølgelig sker der noget. Og se selv hvor meget der skete :-) Dejlige billeder fra din gåtur. Og du er meget omstillingsparat :-) Kaffe,brød og snak med konsulenten helt spontant.
    Du skal da vist overtage den advis fra vinduespudseren ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, nysgerrighed er en god ting, man ved aldrig hvad man så opdager :-) Tak. Livet som landmandskone gennem 37 ½ år har lært mig at være omstillingsparat :-)

      Slet